Medicinsk cannabis er bedst på Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fyn har Europas bedste forudsætninger for produktion af medicinsk cannabis. Succes med gartnerier, farmaci og avl er nogle af årsagerne.
Fyn står klar med Europas største cannabisproduktion, der har kostet flere hundred millioner kroner at etablere.
Selvom Fyn er fin, er der en helt særlig grund til, at to kæmpeproducenter af cannabis med canadisk bagland af alle steder i verden har valgt lige netop at etablere sig på Fyn.
- Vi har en god og lang gartneritradition i Danmark, hvor størstedelen ligger på Fyn, siger Jøren Andersen, der er formand for Dansk Gartneri på Fyn.
“Mange andre lande i Europa har også fået lov til at dyrke, men kun i begrænsede mængder. Derfor er Danmark et godt land at starte op i”
Dansk Gartneri vurderer, at 60 procent af det samlede danske væksthusareal findes på Fyn, og at 41 procent ligger i og omkring Odense.
Kigger man på de fynske væksthusgartnerier, var resultatet i 2017 det bedste i 33 år.
Ifølge lovgivningen er der heller ingen begrænsning på mængden af cannabis, man må producere i Danmark sammenholdt med andre europæiske lande.
Og det er noget, der har trukket de to producenter af medicinsk cannabis til Fyn.
Europas største produktion af cannabis åbner i Odense
Aurora Nordic åbner fredag for Europas største produktion af cannabis til medicinsk brug.
Gartneriet Alfred Pedersen & Søn i Odense, som ellers er kendt for at producere "Katrine og Alfreds tomater", har indgået en samarbejdsaftale med verdens næststørste producent af medicinsk cannabis, canadiske Aurora. Det nye selskab hedder Aurora Nordic Cannabis, og bliver en af de helt store spillere på cannabismarkedet.
“Jeg tror, markedet bliver stort i Danmark og resten af Norden. Det skal bare lige have tid til at modnes.”
Fredag er Mads Pedersen, administrerende direktør i Alfred Pedersen & Søn, og virksomheden Aurora Nordic Cannabis værter for en åbningsreception, hvor blandt andre sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) kommer og indvier de nye faciliteter.
Når de nye produktionsfaciliteter på 90.000 kvadratmeter står helt færdigt, bliver Aurora Nordic i Odense Europas største producent af medicinsk cannabis. Indtil videre står de første 10.000 kvadratmeter klar, og Aurora Nordic venter nu på godkendelse til at bygge de resterende kvadratmeter. En godkendelse de forventer at få ved næste byrådsmøde.
For Mads Pedersen er dagen i dag et stort skridt på vejen.
- Det er en stor dag. Vi glæder os som børn til juleaften til at få de første produkter ud på markedet.
Mads Pedersen må dog vente lidt, før de færdige produkter står klar. For selvom de første cannabisplanter spirer, forventer Aurora Nordic Cannabis først at få de farmaceutiske faciliteter klar om fire uger.
Intet loft på produktionen
Den 1. januar 2018 trådte en fireårig forsøgsordning med medicinsk cannabis i kraft. Ordningen giver læger mulighed for at udskrive en ny type cannabisprodukter, som ikke tidligere har været lovlige i Danmark.
Derudover vedtog et enigt folketing med undtagelse af Konservative, at der ikke skal være loft på, hvor meget cannabisproducenterne må fremstille i forsøgsperioden.
- Mange andre lande i Europa har også fået lov til at dyrke cannabis, men kun meget små produktioner. Her har vi ingen begrænsninger på produktionen, og derfor er Danmark et godt land at starte op i. Også for udenlandske virksomheder, siger Mads Pedersen.
250 nye job
Den nye, store produktion kræver sine medarbejdere. Ifølge Mads Pedersen er de lige nu 20 medarbejdere, men målet er at komme op på omkring 250, og det vil komme til at gavne fynboerne.
- Det gode er, at vi både har brug for faglærte, ufaglærte og rigtig mange med lange videregående uddannelser. Så der vil være flere job for fynboerne her på stedet.
Tror på cannabis i fremtiden
Selvom det indtil videre kun er en fireårig forsøgsordning med medicinsk cannabis, ser Mads Pedersen positivt på fremtiden.
- I alle andre lande, hvor forsøgsordningen har kørt, er den blevet forlænget eller gjort permanent. Jeg tror også, markedet bliver stort i Danmark og resten af Norden. Det skal bare lige have tid til at modnes, siger han.
- Mange andre lande i Europa har også fået lov til at dyrke, men kun i begrænsede mængder. Derfor er Danmark et godt land at starte op i, siger Mads Pedersen, der er direktør i Aurora Nordic.
- Danmark har et stærkt brand inden for farmaci, og et stærkt brand inden for gartneri og landbrug. Og i sådan en ny branche som vores, har vi brug for det udgangspunkt, siger Lars Thomassen, der er direktør for den anden store cannabisvirksomhed Spectrum Cannabis.
Samarbejde med OUH og SDU
Samarbejdet med forskellige faggrupper blandt andet på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet er det, der skal skabe fundamentet for Europas største cannabisproduktion.
“Jeg har allerede haft indledende møder med gartnerierne og dem, der har investeret i gartnerierne og med brancheorganisationerne.”
- Lige nu handler det bare om, hvor gode vi er til at få det mikset sammen, så det både kan skabe vækst og arbejdspladser og skabe nogle naturlige produkter, som kan være med til at hjælpe mennesker i fremtiden, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).
Og udsigterne til et tæt samarbejde institutionerne imellem er på tegnebrættet.
- Jeg har allerede haft indledende møder med gartnerierne og dem, der har investeret i gartnerierne og med brancheorganisationerne. Vi har aftalt, at vi skal fortsætte møderne, så vi kan samarbejde godt og kan udvikle den branche og realisere det potentiale, som der er, og så vi kan få skabt de arbejdspladser til Odense, der er muligt.
Fynsk tomatkonge skal dyrke cannabis i stor stil
Fynsk gartneri har indgået en aftale, som gør selskabet til Europas største cannabisproducent.
Med overgangen til det nye år blev det muligt for danske virksomheder at dyrke cannabis til medicinsk brug.
Den chance har man grebet hos gartneriet Alfred Pedersen & Søn i Odense, der er kendt for at producere "Katrine og Alfreds tomater".
Her har man indgået en samarbejdsaftale med verdens næststørste producent af medicinsk cannabis, canadiske Aurora.
Aftalen skal gøre gartneriet til Europas største producent af cannabis, når planerne om nogle år er ført ud i livet, og de nye produktionsfaciliteter er etableret i 2019.
Indtil da vil hampplanterne blive dyrket i midlertidige faciliteter, hvor sikkerheden vil være i top.
- Vi er naturligvis stolte af, at vi har indgået partnerskab med verdens mest dynamiske cannabisvirksomhed.
- Det har været helt afgørende for vores valg af samarbejdspartner, at vi til hver en tid kan garantere kvaliteten og troværdigheden i vores produkter.
- Samtidig har vi i Aurora en partner, som kan hjælpe med at bygge Europas førende cannabisvirksomhed og indfri potentialet i vores licens, siger Mads Pedersen, der er administrerende direktør i Alfred Pedersen & Søn.
Forventningen er, at cannabisproduktionen i Odense vil skabe mellem 50 og 150 nye job.
Alfred Pedersen & Søn er langtfra den eneste gartnerivirksomhed, der har fået øjnene op for potentialet i cannabisproduktion.
15 firmaer og enkeltpersoner har søgt om tilladelse til at starte en produktion under den nye forsøgsordning.
Dansk og canadisk firma skal producere cannabis
Fynsk gartneri indgår et samarbejde med canadisk virksomhed om at producere medicinsk cannabis i Odense.
Fra 1. januar blev det muligt for danske virksomheder at dyrke cannabis til medicinsk brug. Den chance har man grebet hos gartneriet Alfred Pedersen & Søn i Odense, der er kendt for at producere "Katrine og Alfreds tomater".
Her har man indgået en samarbejdsaftale med verdens næststørste producent af medicinsk cannabis, canadiske Aurora.
Læs her om gartneriet Alfred Pedersen & Søn og canadiske Aurora:
* Alfred Pedersen & Søn er den største skandinaviske producent af både konventionelle og økologiske tomater samt peberfrugter og agurker.
* Grøntsagerne produceres i højteknologiske drivhuse på Fyn og i Sverige, og tilsammen råder virksomheden over mere end 260.000 kvadratmeter drivhuse.
* Gartneriet har hovedsæde i Bellinge ved Odense og beskæftiger i dag 150 medarbejdere.
* Det er grundlagt i 1948 af Katrine & Alfred Pedersen.
* Parrets søn, Mads Pedersen, er daglig leder og ejer af Gartneriet Alfred Pedersen & Søn ApS. Gartneriet kommer til at eje 49 procent af Aurora Nordic Cannabis A/S.
* Aurora er en børsnoteret international koncern af virksomheder, der har fokus på medicinsk cannabis fra forskning, produktudvikling og dyrkningssystemer til dyrkning.
* Virksomheden driver store væksthuse i Mountain View County, Alberta (Aurora Mountain) og i Pointe-Claire, Quebec (Aurora Vie).
* Aurora er også en stor investor i Cann Group Limited, den første licenserede, australske producent af medicinsk cannabis.
* Aurora ejer tyskbaserede Pedanios, der er en markedsledende distributør af medicinsk cannabis i EU.
* Dertil kommer BC Northern Lights Ltd. og Urban Cultivator Inc, markedsledere i produktion og salg af blandt andet systemer til indendørs dyrkning.
* Aurora Cannabis Enterprises Inc. kommer til at eje 51 procent af Aurora Nordic Cannabis A/S.
Kilder: Alfred Pedersen & Søn og Aurora.
Cannabis som spire
Selvom Fyn er i vækst og blandt andet udmærker sig med robotteknologi, H.C. Andersen og adskillige byggeprojekter, mener Odenses borgmester ikke, at man skal lade sig begrænse.
“Jeg er overbevist om, at der er en stor udvikling i medicinsk cannabis”
- Der er ingen tvivl om at robotterne er vores primære klynge på Fyn. Her har vi noget, hvor vi ved, vi er blandt de bedste til i verden. Medicinsk cannabis er noget andet. Det skal bare have love til at udvikle sig, siger Peter Rahbæk Juel og fortsætter:
- Jeg er overbevist om, at der er en stor udvikling i medicinsk cannabis.
Mangel på godkendelse
Den 1. januar 2018 trådte en fireårig forsøgsordning med medicinsk cannabis i kraft. Ordningen giver læger mulighed for at udskrive en ny type cannabisprodukter, som ikke tidligere har været lovlige i Danmark.
Begge virksomheder forventer at eksportere mellem 80 og 90 procent af deres produktion til Tyskland, Polen og Italien.
Men lige nu oplyser Lægemiddelstyrelsen at det eneste, der er tilladt at eksportere i forhold til cannabis, er de såkaldte cannabisproduktioner baseret på dansk dyrket cannabis. Men der er ingen, der endnu har tilladelse til at eksportere det.
- Jeg er ikke bekymret, slet ikke. I Canada, hvor medicinsk cannabis blev lovligt for otte år siden er antallet af lægerne, der har udskrevet medicinsk cannabis gået fra 60 til 5.000. Læger og kritikere skal først have tillid til det, men det kommer stille og roligt, siger Mads Pedersen.
OUH skal forske i smertelindring med cannabis
De to første videnskabelige projekter til opsamling af erfaringerne med medicinsk cannabis sættes i gang. Odense Universitetshospital skal stå for det ene projekt.
Det er ikke nok at lave forsøg med udlevering af medicinsk cannabis, det er også nødvendigt med en videnskabelig opsamling af erfaringer med forsøget. Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.
Derfor har Folketingets satspuljepartier afsat penge til det, og nu har to projekter fået midler fra den første pulje på fem millioner kroner.
- Vi igangsatte forsøget med medicinsk cannabis for at afhjælpe patienter, der forgæves havde søgt lindring – og det er der allerede mange, der har taget imod. Men vi er også nødt til at have en systematisk opsamling af viden og erfaringer. Det kan disse to projekter i høj grad bidrage med, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.
OUH skal forske i smertelindring
Professor og overlæge Søren Sindrup på Neurologisk afdeling på Odense Universitetshospital har fået penge til et projekt om smertelindring ved neuropatiske smerter.
"Formålet med projektet er at afklare om de væsentlige aktive komponenter i cannabis kan give klinisk betydende smertelindring ved neuropatiske smerter, og om behandlingen kan anvendes uden klinisk betydende mentale bivirkninger."
Projektet skal undersøge effekten af stofferne THC og CBD samt en kombination af de to i forhold til behandling af neuropatiske smerter.
- Sundheds- og Ældreministeriet vurderer, at det er et forskningsprojekt af høj kvalitet, som har stor relevans i forhold til formålet med satspuljemidlerne. Ministeriet lægger vægt på, at det er et regelret randomiseret klinisk forsøg, som kan være med til at styrke det nuværende evidensniveau for effekt og bivirkninger af cannabisprodukter til medicinsk brug, skriver ministeriet.
Projektet støttes med 1,1 millioner kroner.
Aarhus Universitetshospital modtager samtidig 3,8 millioner kroner til et projekt om neuropatiske smerter og spasticitet hos patienter med multiple sklerose og patienter med rygmarvsskade.
Fakta om puljen
Puljen er afsat til forskningsprojekter, der kan bidrage til mere viden om medicinsk cannabis og som kan understøtte, at der sker videnskabelig erfaringsopsamling på udvalgte områder.
Forskere har haft mulighed for at ansøge om midlerne mellem den 5. oktober 2017 og den 2. januar 2018.
Der kom 12 ansøgninger til denne pulje.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her