Der var jubelstemning, da regeringen og KL i maj indgik aftale for kommunernes økonomi for 2025. Her var der udsigt til et markant økonomisk løft til investeringer i velfærd for 3,2 milliarder kroner - og finansminister Nicolai Wammen (S) kaldte aftalen for "det største løft af kommunernes driftsøkonomi i mere end 15 år".
Men siden er luften gået af ballonen, og hverdagen har igen ramt kommunerne. Flere steder på Fyn nu med udsigt til store besparelser, der skal findes i velfærden. Fire fynske borgmestre drager fredag til Christiansborg, hvor de har et møde med statsminister Mette Frederiksen.
I Svendborg gik man på sommerferie med 30 millioner kroner i plus, men står nu med 20 millioner kroner i minus. I Faaborg-Midtfyn Kommune skal der findes godt 55 millioner kroner i besparelser i det kommende budget.
Og den nye virkelighed undrer socialdemokratisk borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager, der i maj glædede sig over tilførslen af penge.
- Vi står i en situation, hvor vi skal ud og lave større besparelser end vi plejer at lave, hvis de tal vi har fået, står til troende, siger han.
Historisk løft, men…
Hvordan det er gået sådan, kan forklares ud fra den måde pengene til landets kommuner bliver fordelt. Det forklarer Arne Ullum, der er chefredaktør på mediet NB-Økonomi som for nyligt kunne fortælle om en regulering, som er sket siden udmeldingen i maj. En såkaldt teknisk regulering, som betyder, at der sker en udligning kommunerne i mellem og som næsten æder alle 3,2 milliarder kroner til mere velfærd.
Kort fortalt, så er servicerammen blevet løftet med 3,2 milliarder kroner i 2025, men samtidig har staten fjernet 3,2 milliarder kroner i finansiering til kommunerne (indtægt, red.), fortæller Arne Ullum.
Groft sagt er halvdelen af landets kommuner styret af deres finansiering, altså kommunens indtægt. De pågældende kommuner har simpelthen ikke penge nok til at bruge hele deres serviceramme. Den anden halvdel af kommunerne har masser af penge, men er begrænset af, hvor mange penge de må bruge for staten - altså servicerammen.
I kommunerne, der kan betegnes som de "fattige", vil borgerne nu opleve, at kommunerne melder besparelser ud, fordi udgifterne er steget, men pengene er ikke fulgt med.
De rige får gavn af det
Kommuner med masser af finansiering, altså indtægter, har i modsætning til de "fattige" mulighed for at få gavn af den øgede serviceramme i 2025. Så der vil blive en større ulighed mellem kommunerne, hvor de rige kommuner har mulighed for at lave et stort løft i velfærden, hvor de fattigere slet intet løft får, slår Arne Ullum fast.
Det hænger ikke rigtigt godt sammen, mener det fynskvalgte folketingsmedlem for Socialdemokratiet, Thomas Skriver Jensen.
- Man kan læse, at der bliver delt penge ud fra Christiansborg, og samtidig at der skal spares i kommunerne. Det undrer mig gevaldigt, hvor pengene bliver af. Det skal vi have undersøgt, for vi giver flere penge til velfærden, end vi nogensinde har gjort, siger han.
Han understreger dermed, at han undrer sig over, at økonomiaftalen er endt som den er.
- Når vi udbetaler flere penge, så kan det ikke passe, at det så ikke gør gavn ude i kommunerne. Derfor stiller jeg mig enormt spørgende, ligesom borgmestrene. Det skal kunne mærkes, når budgetterne lægges, og tingene skal være i balance.
I Svendborg Kommune tror den socialdemokratiske borgmester Bo Hansen, at de 20 millioner kroner, der kommer til at mangle kan findes uden, at det behøver betyde egentlige besparelser.
- Det er klart, man tænker, om der noget, vi som kommune har overset, når vi kommer tilbage og ser de her tal. Vi vil forsøge at se, om ikke vi kan udligne det uden at skulle komme til at lave besparelser, siger han.