Kommuner udskyder projekter: - Det stiger 15 til 40 procent
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Selvom en række anlægsprojekter i de fynske kommuner nu skubbes, så skal der være plads til at bygge, når økonomien igen tillader det. Sådan lyder det fra flere partier, der er kritiske overfor regeringens udspil.
De fynske kommuner rammes nu også af prisstigninger. Således er flere kommuner tvunget til at udskyde anlægsprojekter.
Syv ud af de ti fynske kommuner svarer i en rundspørge, at de har udskudt anlægsprojekter – seks af dem direkte på grund af prisstigninger.
Det gælder kommunerne Middelfart, Kerteminde, Assens, Nordfyns, Nyborg og Ærø.
Udskydelserne betyder, at byggerier af nye skoler, børnehaver, plejehjem og andet, der ellers var planlagt, flere steder sættes på pause - eller droppes helt.
Politiet jagtede fusk på motorvejen
Fynske Motorvej var onsdag præget af en tungvognsrazzia, som havde indtaget og lukket rastepladserne Kildebjerg Nord og Kildebjerg Syd.
Politiet og andre myndigheder havde onsdag kørt det store skyts i stilling på og omkring den vestfynske motorvej.
Her blev der lavet en razzia mod tunge køretøjer som lastbiler, busser og varebiler med trailer.
- Formålet er at få standset og kontrolleret en rigtig stor mængde af tunge køretøjer, specielt lastbiler, fortalte vicepolitiinspektør Jesper Engelund, leder af Tungvognscenter Syd, mens razziaen var i fuld sving.
“Vi har prøvet at lægge en lille bræmme på tværs af Fyn”
På trods af at både Færdselsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Forsvaret - bare for at nævne nogle af de deltagende myndigheder - havde kastet et fintmasket net ud over de to Kildebjerg-rastepladser mellem afkørsel 53 og 54, så var der ingen garanti for, at alle de køretøjer, som razziaen var målrettet imod, kørte i fælden.
- Det er jo sådan, at alle de røde lamper blinker på alle mulige apps om, at der er noget politi i nærheden, fortalte Jesper Engelund og tilføjede:
- Så de, der har noget rigtig slemt, opdager det nok, inden de kommer hertil og kører slet ikke forbi her. Men dem er vi også ude at fiske op. Vi er ude at samle nogen op, der holder i nødsporet - hvad laver de der? - og får dem kontrolleret.
Det var således ikke kun omkring de to rastepladser Kildebjerg Nord og Kildebjerg Syd, at razziaen foregik.
- Vi prøver at være rigtig, rigtig brede og til stede både på motorvejen og på det bagvedliggende og underordnede vejnet, sagde Jesper Engelund.
Mange spørgsmål afklaret med det samme
Med en større samling myndigheder samler razziaen ikke kun så mange kompetencer som overhovedet muligt, men sikrer også, at så mange som muligt af sagerne kan blive hurtigt afklaret.
- Så kan vi få folk videre i trafikken. Men vi er også stærke på den måde, at vi umiddelbart har de faglige kompetencer inden for faktisk alle områder til stede, og kan afklare rigtig mange spørgsmål med det samme, forklarede Jesper Engelund.
Politi her der og allevegne
De to Kildebjerg-rastepladser var i dagens anledning var lukket. Dertil kom, at politiet stod klar på motorvejsbroerne - blandt andet hvis nogen forsøgte at undslippe kontrollen via afkørsel 53 Odense V og Middelfartvej.
- Vi har prøvet at lægge en lille bræmme på tværs af Fyn, så al den trafik, der går på tværs af Fyn, rammer nogle af vores kontrollanter.
Fusk med papirerne
Kontrollen af de tunge køretøjer skal afsløre blandt andet farligt gods, overlæs på for eksempel grisetransporter, overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne og om lastbilchauffører har papirerne i orden.
- Vi har indtil videre set nogle køre- og hviletidsovertrædelser og nogle, der kører på andre folks kort i deres lastbiler. Det er nogle af de typiske overtrædelser, sagde vicepolitiinspektøren, mens aktionen var i fuld gang.
Ifølge Jesper Engelund var det på niveau med det forventelige.
Razziaen var tilrettelagt, så den foregik i de travle dagtimer og sluttede ved 16-tiden.
Fakta
Onsdagens aktion blev ledet af Sydøstjyllands politi, hvorunder Tungvogncenter Syd hører.
Tungvogncenter Syd varetager den såkaldte operative kontrol af tunge køretøjer.
Tungvognscentrets arbejdsområde er primært varetagelse af den operative vejsidekontrol, der omhandler kontrol af lastbiler, busser samt traktorer og landbrugsredskaber på vejnettet.
Opgaverne er blandt andet kontrol af køre- og hviletid, farligt gods, særtransporter, miljøfarligt affald, overholdelses af miljøzoner, dyretransporter samt carbotagekørsel.
Tungvognscenter Syd har base i Sydøstjyllands Politi og dækker et geografisk område svarende til tre politikredse: Fyns Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi samt Sydøstjyllands Politi.
Kilde: Politi.dk
Omvendt er der stor lettelse de steder, hvor man lige akkurat har nået at bygge, inden priserne er eksploderet.
Den lettelse finder man blandt andet i Munkebo. Her er håndværkere ved at lægge sidste hånd på en splinterny daginstitution - et byggeri til 40 millioner kroner.
For de penge får Kerteminde Kommune en moderne daginstitution på cirka 1.500 kvadratmeter. Den er certificeret bæredygtig, indeholder et bibliotek, og er snart klar til at tage imod omkring 250 børn i alderen 0-6 år.
Byggeprojektet er således ved at være i mål - lige tidsnok til ikke, at blive ramt af store prisstigninger.
- Vi når det lige her et minut i tolv i forhold til, hvordan det ser ud nu, siger Kim Villesen, projektchef hos entreprenøren Hansson & Knudsen i Odense.
Bygningen skal afleveres fredag i næste uge. Derefter skal der renoveres en eksisterende daginstitution.
- Stumperne er heldigvis købt hjem, konstaterer Kim Villesen med tilfredshed.
- Vi kender ikke dagen i morgen
Men også Kerteminde Kommune står nu overfor hårde prioriteringer, når kommende anlægsprojekter skal føres ud i livet. Her står det klart, at projekter må udskydes.
- Hvis man kigger på Kerteminde Kommune, så har vi måske en portefølje på noget, der ligner 150 millioner, vi gerne vil gennemføre her i 2022.
- Og det er klart, hvis man siger der er prisstigninger på 20 procent oven i 150 millioner, så er det rigtig mange penge. Så det er noget byrådet skal forholde sig til, siger Claus Lade, udviklingsdirektør i Kerteminde Kommune.
“I virkeligheden er det her jo en fælles opgave”
Byggeprojekter er også udfordret af, at priserne på materialer ikke nødvendigvis har toppet, så en prissætning kan være nogenlunde retvisende.
- Når vi laver en aftale med en bygherre, så fortæller vi jo som regel, hvornår vi er færdige, hvad det koster, men det kan jo blive en kæmpe udfordring. Vi kender jo ikke dagen i morgen, og det gør bygherren jo heller ikke, siger Kim Villesen.
- Det er frustrerende
Selv om et byggeri allerede er vedtaget, pengene er afsat, og kontrakten med entreprenøren er underskrevet, så kan de stigende priser i byggebranchen betyde, at kommuner må droppe projekter - 20 procent oveni er lig med rigtig mange millioner kroner.
- Det er frustrerende, fordi kampen bliver ikke mindre, jo længere vi når frem i processerne, fordi ingen kender som sagt dagen i morgen, siger Kim Villesen.
Således er det måske sidste gang i lang tid, at projektchefen fra Hansson & Knudsen kan aflevere et projekt til normal pris.
- Det stiger 15 til 40 procent, har vi fået varslinger om. Og generelt stiger alle materialer i pris, siger Kim Villesen.
Varsel om færre penge
Men selvom en prissætning af et anlægsprojekt i øjeblikket tenderer et skud i tågen, og at byggeudgifterne er stigende, så har den socialdemokratiske regering varslet, at kommunerne nok vil få færre penge at bygge for i de kommende år.
I forbindelse med regeringens udspil "Danmark kan mere II", sagde finansminister Nicolai Wammen, at det kan være nødvendigt at skære i kommunernes anlægsrammer - som skal dække alt lige fra huller i vejene til nye daginstitutioner - for at finansiere nye grønne investeringer.
Video: Se hele letbaneruten fra Tarup til Hjallese
Filmet fra forruden i et letbanetog er det nu for første gang muligt at se hele letbaneruten fra Tarup i nord til Hjallese i syd.
Åbningen af Odense Letbane rykker tættere på, og selv om den endnu har til gode at køre med passagerer, har Odense Letbane onsdag offentliggjort en video, der viser letbanens rute gennem byen filmet fra forruden.
Når letbanen i Odense åbner, vil turen tage 42 minutter fra Tarup til Hjallese. Videoen er dog klippet ned til tre minutter.
Der er også offentliggjort en længere video på 23 minutter, hvor det kun er stoppene på de 24 letbanestationer, der er klippet fra.
Usikker åbning af letbanen
Selv om det fortsat er usikkert, hvornår letbanen i Odense åbner for passagerer, er forventningen, at det sker i slutningen af maj.
Letbanen har et samlet budget på cirka tre milliarder kroner. Et letbanetog er en moderne sporvogn - cirka 32 meter lang. Den første etape bliver cirka 14,5 kilometer.
Der forventes afgang fra hver station otte gange i timen i dagtimerne.
Hvordan det kan hænge sammen, har TV 2 Fyn spurgt det fynske folketingsmedlem Bjørn Brandenborg (S) om.
Han forklarer, at det er et ønske om, at være fri af russisk gas, og at det derfor kræver, at prioritere ressourcerne op mod andre energikilder.
Bjørn Brandenborg erkender, at kommunerne derfor står med nogle svære prioriteringer.
- I virkeligheden er det her jo en fælles opgave. Jeg tænker, at borgmestrene siger, at de vil også rigtig gerne skynde sig med den grønne omstilling. Og at de også gerne vil have lavet nogle nye veje eller have lappet nogle nogle huller i vejene, siger Bjørn Brandenborg og tilføjer:
- Der er vi bare i en situation nu, hvor det aller-, allervigtigste er, at vi bliver fri af russisk gas, og det er derfor, at vi er nødt til i fællesskab, at vente lidt med nogle projekter, for, så hurtigt vi kan, at blive fri af russisk gas.
Den melding falder overraskende ikke i god jord hos oppositionspartierne, hvor regeringen kan risikere, at skulle hente stemmer, hvis udspillet når en afstemning i folketingssalen.
Dansk Folkepartis Jens Henrik Thulesen Dahl, som både sidder i folketinget og i byrådet i Assens Kommune, er bestemt ikke tilhænger af regeringens udspil.
Han mener, at man skal have respekt for, at kommunerne har udsat anlægsprojekter.
- Men så skal man også kunne gennemføre byggerierne, når man nu har skubbet dem og planlagt, at de skal laves næste år måske.
- Så nytter det ikke noget, at man kommer fra regeringens side og siger nej, nu kan I ikke engang lave det I regnede med at kunne lave, mener Jens Henrik Thulesen Dahl.
Han mener også, at man er nødt til at holde fast i, at der er en ramme, der kan rumme, at kommunerne får realiseret de planlagte og udskudte anlægsprojekter.
Han får opbakning fra Venstres Erling Bonnesen, som mener, at vi alle skal være med til at bære prisstigningerne.
- Og så skal kommunerne have deres fulde frihed til, at foretage de prioriteringer på de projekter, som de har brug for lokalt, siger Erling Bonnesen og kalder det en "dobbelt lussing", når finansministeren vil skære i anlægsrammen.
- Det vil tage frihed fra kommunerne, siger han.
Krav til kommunernes økonomi for 2023
Ifølge mediet NB-Kommune kræver regeringens udspil markante nedskæringer i kommunernes anlægsrammer de kommende år.
Kravet vil blive en del af forhandlingerne om den kommunale økonomi for 2023. De forhandlinger går i gang i løbet af få uger.
- Hele det danske samfund kommer til at skulle tage ansvar for, at vi får fremrykket vores grønne investeringer. Kommunerne har en rolle at spille, og det kommer vi til at drøfte med dem, siger Nicolai Wammen til NB-Kommunes søstermedie NB-Økonomi.
Finansministeren siger videre, at man kommer til at kigge på økonomien ned i de mindste detaljer.
- Vi vil gå igennem det med en tættekam. Hvad der er af projekter og ting, hvor vi må sige, at det er vigtigt, men set i lyset af det som er sket med Ruslands invasion af Ukraine, så er der altså noget andet, som er endnu vigtigere, siger Nicolai Wammen til NB-Økonomi.
Minister siger undskyld efter udtalelse om unges druk
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er ked af at have overdrevet i udtalelse om akutmodtagelsen på blandt andet OUH.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er ked af en formulering, han brugte i forbindelse med lanceringen af sundhedsreformen midt i marts.
Her sagde han i radioprogrammet P1 Morgen følgende:
"Vi kan se på akutmodtagelserne i weekenderne, at de bliver oversvømmet med unge mennesker, der kommer ind med forgiftninger, fordi de har drukket for meget."
Udmeldingen kunne man ikke helt genkende på akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital, OUH. Til TV 2 Fyn sagde Poul Henning Madsen, ledende overlæge på akutmodtagelsen på OUH, blandt andet om ministerens udtalelse:
- Det er ikke helt det billede, vi ser. Der ligger ikke 15 unge, berusede mennesker på rad og række, der kommer måske en eller to ind i weekenden.
I sin undskyldning, som er kommet på foranledning af Folketingets Sundhedsudvalg, siger Magnus Heunicke, at ordet "oversvømmelse" ikke var det rigtige ord at bruge i den sammenhæng.
Han tilføjer, at der ikke er "grund til at overdrive":
"Problemet er stort nok i sig selv. Danske unge har europarekord i druk, og det har alvorlige konsekvenser. Vi mister i gennemsnit ét ungt menneske om måneden som følge af alkohol, og der er omkring 2.000 unge mennesker om året, som er på hospitalet med akut alkoholberuselse eller alkoholforgiftning".
Ulovligt fyrværkeri sælges i stor stil på Facebook - blev tilbudt 20 livsfarlige bomber på en time
kopieret!
Ulovligt fyrværkeri florerer i stor stil i en åben salgsgruppe på Facebook. Det kan TV 2 Fyn dokumentere efter en gennemgang af gruppen "Kanonslag", som har næsten 10.000 medlemmer.
Her reklameres der for alt fra mindre kanonslag, overskudslagre af lovligt fyrværkeri til hjemmelavet krudt. Men der annonceres også for de farlige krysantemumbomber, som endte med at koste en 24-årig mand livet kort efter midnat nytårsnat.
TV 2 Fyn besluttede sig derfor for at undersøge, hvor nemt en købsaftale med en sælger kan komme i stand.
På under en time blev vi tilbudt i alt 20 krysantemumbomber fra én sælger. Fyrværkeriet kunne afhentes allerede samme eftermiddag i Esbjerg.
Sådan gjorde vi
På TV 2 Fyn satte vi os for at undersøge markedet for ulovligt fyrværkeri for at afdække, hvor nemt og tilgængeligt det er at fremskaffe.
Under falsk navn på Facebook kontaktede vi flere sælgere på Messenger. Sælgere som er aktive i gruppen ”Kanonslag”, hvor de har lavet salgsopslag.
TV 2 Fyn har ikke på noget tidspunkt haft til hensigt at købe ulovligt fyrværkeri, og redaktionen har tilkendegivet os og vores formål over for sælgerne, så snart vi er blevet tilbudt det ulovlige fyrværkeri.
TV 2 Fyn har tilbudt sælgerne at svare på spørgsmål om det ulovlige fyrværkeri. Det har de enten ikke ønsket eller ikke svaret på.
Fire minutter
En anden person reklamerede i Facebook-gruppen, at han havde såkaldte FP3-kanonslag til salg i Odense. En type fyrværkeri, som er ulovligt i Danmark, men i stor stil bestilles hjem fra hjemmesider i blandt andet Polen.
Mange af disse postordrer fanges i tolden, men nogle slipper igennem, ligesom andre af disse stykker pyroteknik afhentes af sælgerne selv i udlandet og smugles over grænsen.
Fra en falsk Facebook-profil kontaktede TV 2 Fyn sælgeren, som efter få sekunder svarede, at han kun havde fire af kanonslagene tilbage. Han var villig til at sælge dem for 50 kroner.
For at være sikker på, at det ikke var det pure opspind, bad redaktionen sælgeren sende et billede af kanonslagene. Billedet kom prompte, og efter blot fire minutter var sælgeren klar til at lave en handel.
Efter at TV 2 Fyn fortalte sælgeren, at vi ikke havde i sinde at købe hans produkter, men høre ham, hvorfor han sælger ulovligt krudt, ophørte kontakten.
Mængderabat
Den krysantemumbombe, som nytårsnat slog en 24-årig mand ihjel i Odense, blev af Fyns Politi omtalt som en “meget stor bombe”. Politiet har efterfølgende sigtet tre mænd for uagtsomt manddrab.
Og netop krysantemombomber er der også til salg flere steder i Facebook-gruppen. Onsdag middag reklameres der for fyrværkeri af denne type i både København og Esbjerg. Bomberne bliver i opslagene omtalt som “kugler”.
En sælger reklamerede eksempelvis med fem-tommer-kugler til 4.000 kroner for ti styk - eller 400 kroner per potentielt dødbringende eller invaliderende stykke sprængstof.
Ifølge Peter Hald, der er kemiker og sikkerhedsleder ved institut for kemi på Aarhus universitet, er ingen former for krysantemumbomber ufarligt.
- Krysantemumbomber laves i alle størrelser. Deres størrelse opgives ofte som deres diameter i tommer, og typiske størrelser går fra to til ti tommer. Jo større de er, jo kraftigere er effekten også. Der er ikke noget fyrværkeri, som er ufarligt, når man bruger det forkert.
“Har du stadig kugler til salg,” spurgte TV 2 Fyn sælgeren i Esbjerg i en besked på Messenger.
39 minutter efter svarede manden, og få minutter efter tilbød han ti fire-tommer krysantemumbomber for 2.500 kroner, og så ville der medfølge en gratis kasse kanonslag.
Yderligere ti 2,5-tommer bomber kunne vi få for 700 kroner, men allerede inden TV 2 Fyn får svaret, begyndte sælgeren selv at prutte prisen ned. Ti af de store bomber skulle nu kun koste 2.200 kroner og afhentes samme eftermiddag i Esbjerg.
Igen ophørte kontakten efter at TV 2 Fyn meddelte sælger, at vi ikke havde i sinde at købe hans varer. Han er ikke vendt tilbage på vores ønske om at stille spørgsmål.
Stor interesse
I København viste en tredje sælger på Facebook en papkasse indeholdende fem krysantemumbomber.
Opslaget var oprettet under et døgn, efter den 24-årige mistede livet. Opslaget havde fået 71 kommentarer, hvoraf hovedparten viste interesse for at købe.
Denne sælger har TV 2 Fyn ikke kontaktet, men opslaget viser alligevel tydeligt, hvor nemt det er at komme i kontakt med sælgerne af de farlige sprængstoffer. Fælles for alle salgsannoncerne er, at ingen af dem kræver medlemskab af gruppen for at kunne se dem og kontakte sælgerne.
Det lader dog ikke til, at myndighederne bare lader stå til. 10. december blev der eksempelvis beslaglagt 10.000 kanonslag og 5-600 krysantemumbomber under en ransagning i Måløv.
I hele 2023 tilbageholdt Toldstyrelsen 2,2 ton ulovligt fyrværkeri, som var på vej ind over grænsen. I de første tre kvartaler af 2024 blev der beslaglagt yderligere et halvt ton.
Glatte veje truer - inden dagen kan byde på sol
kopieret!
Torsdag morgen er der risiko for glatføre i forbindelse med frysende våde vejbaner eller en enkelt snebyge.
Ellers byder dagen på lidt eller nogen sol, og kun stedvis vil der falde en byge. Bygerne vil mest være med regn eller slud, men enkelte snebyger kan heller ikke udelukkes.
Temperaturen når op mellem en og fem graders varme med en svag til jævn sydvestlig eller skiftende vind.
Claus overlevede katastrofe-tog på Storebælt - tirsdag undslap han endnu en togulykke
kopieret!
Claus Bjerring Christiansen var heldig, da han i januar 2019 var med i katastrofetoget på Storebælt.
Han overlevede kollisionen med det modkørende DB Cargo-togs containere, der havde revet sig løs i den kraftige blæst og med et defekt låsesystem.
Otte andre passagerer døde.
Tirsdag morgen fik Claus Bjerring Christiansen nærmest et deja vu, da han var med intercitytoget og passerede Ullerslev Station.
På et sidespor var en DB Cargo-godsvogn parkeret med en container krængende ud over et såkaldt veksellad.
- Jeg troede, det var løgn. Efter ulykken på broen i 2019 ligger det dybt i mig, at jeg altid er meget opmærksom på, om det blæser, når jeg skal med toget over Storebælt, siger Claus Bjerring Christiansen, der til daglig er direktør i Semler Gruppen.
Claus Bjerring Christiansen var på vej fra Odense med intercitytoget klokken 9, og i Ullerslev skulle IC-toget holde tilbage for et godstog, der holdt på Ullerslev Station.
Kraftig blæst
Natten til tirsdag var der kraftig blæst og visse steder vindstød af orkanstyrke.
Det er uvist, hvad der har forårsaget den alvorlige situation med cotaineren, der var på vej fra Taulov til Høje Taastrup.
Altså om cotaineren ikke har været ordentlig fastgjort i de fire hjørner, eller om stormen ved egen kraft har kunnet rykke den tunge container ud af sine fæstninger.
I første omgang blev Havarikommissionen, Banedanmark og DG Cargos teknikere tilkaldt, og ifølge Klaus Seneca Jensen, der er leder af Havarikommissionens jernbaneenhed, kan man efter den første indledende undersøgelse konstatere, at der er tale om et veksellad, der har været skubbet ud af position.
Et veksellad er en container, der er fastgjort med tapper i fire hjørner. Vekselladet kan dermed transporteres både på en lastvogn og en togvogn.
Hændelsen kan dermed ikke sammenlignes med en tidligere hændelse fra 2021, hvor en sættevognstrailer rev sig løs, fordi den ikke var låst ordentlig fast med hovedbolten i lommevognens låseanordning – den såkaldte skammel, oplyser Klaus Seneca Jensen.
I begge tilfælde var det dog DB Cargo, der var transportør, ligesom ved ulykken i 2019.
- Jeg har noteret mig, at der ikke er tale om en sættevognstrailer denne gang, men jeg er sådan set ligeglad med, om det er den ene eller anden type container, der er på vej til at ryge af DG Cargos godsvogne, siger Claus Bjerring Christiansen.
Trafikstyrelsen oplyser, at det er for tidligt at vurdere, hvad der er årsagen til hændelsen, og hvilke konsekvenser det vil få, før Havarikommissionen har undersøgt sagen.
Fokus på fastspænding af gods
Ifølge Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanetransport, der blev offentliggjort i november 2024, har der siden ulykken på Storebælt i 2019 ikke været enkeltstående hændelser, som har givet anledning til at ændre det overordnede risikobillede.
- Dog har Trafkstyrelsens tilsyn igennem de sidste år haft fokus på fastspænding af gods, og der blev gennemført en række tilsyn med dette område i 2023. Det har resulteret i en række observationer omkring lommevogne, hvor det primære er, at gardinstrammere enten ikke har siddet korrekt eller har været løse. Styrelsen har konstateret, at de uvarslede inspektioner resulterer i flere observationer end varslede inspektioner, hedder det i rappporten.
Mia Scheelsbeck, communication manager, DB Cargo Scandinavia A/S, siger til TV 2 Fyn, at Havarikommissionen, Banedanmark og DB Cargos egne teknikere blev tilkaldt til hændelsen, at der er igangsat en ekstern undersøgelse, ligesom DB Cargo har iværksat en intern undersøgelse af episoden.
Kontroversiel konkursrytter får frataget millionstøtte til lokalmedie
kopieret!
I december oplyste Medienævnet, at lokalmediet Ærø Dagblad stod til at få mediestøtte for 1,4 millioner kroner. Nu ser det dog ud til, at det lille lokale medie, der drives af Carsten Lehrskov-Schmidt, ikke får en krone.
Det skriver fagbladet Journalisten onsdag.
Fagbladet har ikke haft mulighed for at få svar fra Medienævnet på, hvad årsagen er, men ifølge Journalisten kan det muligvis hænge sammen med Carsten Lehrskov-Schmidt fortid.
Flere konkurser bag sig
Han har nemlig to tvangsopløste virksomheder, ni konkurser og fem igangværende konkurssager i bagagen, skriver mediet.
Carsten Lehrskov-Schmidt forklarer selv til Journalisten, at “han er blevet bedt stille en bankgaranti for den krævede delvise egenfinansiering af projektet.”
Det er ikke lykkedes på grund at juleferie og nytår, og det skulle være årsagen til, at støtten er trukket tilbage, fortæller han videre.
På Ærø Dagblad lyder det dog i en artikel onsdag, at mediet helt har droppet tilskuddet på 1,4 millioner kroner, da “kravene fra Slots- og Kulturstyrelsen blev for omfattende.”
Indtil februar sidste år var han også involveret i nichemediet Byens Ejendom. Men her måtte han efter flere år på pumperne også dreje nøglen om.
I Børsen fortalte Carsten Lehrskov Schmidt tidligere samarbejdspartner - det forhenværende radikale folketingsmedlem Kim Sejr - at han efter kort tid havde trukket sig fra deres fælles projekt Konferenceselskabet, som var en udløber af Byens Ejendom, på grund af samarbejdsproblemer.
Odense Håndbold buldrer videre
kopieret!
Odense Håndbold er stadig ubesejret i Kvindeligaen i indeværende sæson. 12 ud af 12 kampe i grundspillet er nu vundet. Men den perfekte statistik kom under pres onsdag på Frederiksberg.
København Håndbold var længe fuldstændig med i opgøret mod førerholdet, men knap midtvejs i anden halvleg slog fynboerne et lille hul og kørte en sejr på 29-26 i hus.
Det betyder, at Odense topper tabellen med 24 point, Esbjerg følger efter med 22 point og Ikast med 20 point. København er nummer fire med 18 point.
EM-åbenbaringen Helena Elver var nok en gang omdrejningspunktet i Odenses angreb. Hun scorede selv fem gange på fem forsøg og assisterede ved yderligere otte scoringer.
Hærværk på efterskole skaber utryghed - bi-familie sprængt i luften
kopieret!
Da eleverne på Langelands Efterskole vendte tilbage fra juleferie, var det til et ærgerligt syn.
Deres fælles have var blevet udsat for hærværk. Et af bistaderne var sprængt i stumper og stykker. Til stor ærgrelse for både elever og forstander.
- Der er jo mange ærgerlige ting i det, dels at der er en stor bifamilie, som er gået tabt, og at vi skal ud og investere i et nyt, men det er også ærgrelsen over, at det fine, der sker, når man laver noget sammen, det er der i hvert fald nogle enkelte, som ikke forstår, siger forstander Michael Thagaard.
Bistaderne er en del af efterskolens fælleshave, hvor frivillige foreninger og andre indbydes til at dele deres interesser med skolens elever.
Et manglende håndtryk gør Mohamad nervøs for sin fremtid i Danmark
kopieret!
En video fra Mohamad Jaafars hjemland har vakt international opsigt.
Personligt gør den ham endnu mere nervøs for sin egen fremtid.
- Det giver bare så mange tanker i mit hoved. Det er ikke et land, der sikkert at komme tilbage til nu, siger Mohamad Jafar.
Videoen er fra den franske og den tyske udenrigsministers besøg Syrien i fredags.
I klippet ses det, hvordan den nye syriske leder Ahmed Al-Sharaa undgår at give hånd til den kvindelige udenrigsminister fra Tyskland.
Er video en advarsel?
Mohamad Jaafar kom til Danmark i 2015. Han bor i Ullerslev og er i gang med en pædagoguddannelse.
Han er her på en midlertidig opholdstilladelse, som udløber om få måneder.
- Jeg har ingen lyst til at komme tilbage. Selvfølgelig vil jeg gerne se mine forældre, som jeg har savnet og ikke set i over 10 år. Men at rejse tilbage og blive dernede, der kunne jeg aldrig nogensinde forestille mig.
Men hans skæbne er uvis.
Derfor følger han nøje med i udviklingen i Syrien, hvor den nye ledelse har haft magten i nu en måned, efter Assad-styret faldt.
Antal syrere på Fyn og øerne
Ifølge tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet er Mohamad Jaafar en af 3710 voksne indvandrere fra Syrien, som bor i de fynske kommuner.
Tallet dækker personer født i Syrien, som var bosat i de fynske kommuner pr. 1. januar 2024 - uanset opholdsgrundlag og statsborgerskab.
Og videoen med det manglende håndtryk gør ham bekymret for, hvilket samfund den nye ledelse kommer til at forme i Syrien. For med hans ord “bliver det allerede lidt ekstremt”, når man ser en leder, der undgår at give hånd til en kvinde.
- Hvis jeg er uenig med de ting, som de mener, vil jeg så blive straffet for det? Eller vil det blive ligesom i Danmark, hvor man kan sige, hvad man mener uden at blive straffet?, spørger Mohamad Jaafar retorisk.
Ekspert: - Ustabilt og usikkert
Han frygter, at videoen med det fraværende håndtryk kan være en advarsel om, at der med den nye ledelse kan komme begrænsninger for borgenes levevis. For eksempel når det gælder religion, og hvad kvinder kan og må.
Lige nu er der mange ubesvarede spørgsmål om fremtiden for landet.
Den holdning deler Christine Crone, der er adjunkt ved Københavns Universitet og følger Syriens udvikling tæt.
- Det vil være en virkelighed, man vender tilbage til, som er utryg på rigtig mange måder. Ustabil og usikker.
Hun har også set videoen med det fraværende håndtryk til den kvindelige tyske udenrigsminister, som hun kalder problematisk.
- Jeg ville også sidde med en stor nervøsitet, hvis jeg var syrer. For man ved ikke, hvad det er for et Syrien. Én ting er, at jeg kan stå og håbe på det bedste. Men det betyder ikke, at jeg ikke også kan frygte det værste.
Asylsager sat i bero
Flygtningenævnet besluttede i december at sætte de igangværende asylsager for personer fra Syrien på pause. Det på baggrund af den usikre situation, som landet befinder sig i efter Assad-styrets fald, lød det i en pressemeddelelse.
Fra regeringen har der den seneste måned lydt forskellige toner, alt efter hvilken minister man lytter til.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne har over for DR kaldt det ‘100 procent forhastet bare at sende syrere hjem igen’, og har i interviews lagt vægt på, at man skal undersøge forholdene i Syrien nærmere, før man sender flygtninge tilbage.
Anderledes lød det i starten af december fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), kort efter Assad-styrets fald. I et interview med Berlingske gav han udtryk for, at han håber, at mange syriske flygtninge frivilligt vil tage hjem.
Hvem vurderer situationen?
Udlændingestyrelsen behandler i 1. instans sager om udlændinges ret til besøg og ophold i Danmark.
Flygtningenævnet er et uafhængigt, domstolslignende organ. Flygtningenævnet behandler klager vedrørende asylrelaterede afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen
Kilder: us.dk, fln.dk
Vækker debat på Christiansborg
Hos Danmarksdemokraterne håber man, at mange vil tage hjem frivilligt. For at skubbe på vil man fordoble det pengebeløb, som syrere kan få for at tage tilbage til Syrien.
Men Mikkel Bjørn, udlændinge- og integrationsordfører for Dansk Folkeparti, mener ikke at de syriske flygtninge skal have en ekstra pengepose med hjem.
Til gengæld ønsker DF, at hjemsendelsen af de syriske flygtninge skal ske hurtigst muligt.
- Hvis de syriske flygtninge ikke kan vende tilbage til den nuværende situation, så må de opholde sig i Syriens nærområder, og så må de vente der, til situationen i Syrien gør det muligt at vende tilbage.
Udlændingeordfører for Moderaterne, Mohammad Rona, mener, at man skal slå koldt vand i blodet. Særligt efter de signaler, som man indtil videre har set, fra den nye regering i Syrien - blandt andet det udeblivende håndtryk til den kvindelige tyske udenrigsminister.
- Vi kan jo ikke bare sende nogen tilbage til et land, hvor vi ikke ved noget om sikkerheden. Vi kan ikke stå her og garantere folks sikkerhed, hvis vi sender dem tilbage igen nu, siger han i en TV-debat med Mikkel Bjørn hos TV 2 Fyn.
Afsløring i kystby - kæmpehavn og nyt fugleparadis kan være på vej
kopieret!
Arbejdspladser i hundredvis og en helt ny fugleø i Nyborg Fjord.
Det er måske virkelighed om få år.
Associated Danish Ports (ADP), der ejer havnene i Fredericia og Nyborg, er så klemt på pladsen, at man på torsdag i næste uge afslører planerne om at udvide med 130.000 kvadratmeter ud i Nyborg Fjord. Det svarer til godt 18 fodboldbaner.
Havnen har inviteret nyborgenserne til informationsmøde, og en ekstra nyhed er, at udvidelsen måske kan skabe plads til en helt ny fugleø ved indsejlingen til Nyborg Fjord.
- Det er en drøm, som jeg håber går i opfyldelse, siger selvstændig naturkonsulent Peter Pelle.
Da den nuværende industrihavn skulle udvides i forbindelse med anlæggelse af en arbejdshavn for Storebæltsforbindelsen blev den daværende fugleø Lindholm nemlig inddraget til havneområde.
- De fugle, der ynglede på øen, var splitterne, hættemåger og edderfugle. De er alle flyttet til Sprogø. Det ville være super, hvis de kunne vende tilbage. I dag er mange af fuglene presset, fordi stadig flere af vores kyster fyldes med sommerhuse, fiskere og fritidsfolk, siger Peter Pelle.
Han har selv været med til at anlægge en ø på Sprogø for at tilgodese fuglelivet i Storebælt.
Peter Pelle har været indkaldt til møder med ADP og allerede præsenteret sin idé, der er blevet godt modtaget.
Hans idé er, at øen skal placeres nordøst for revkosten ved Slipshavn.
- Men nu skal planerne jo først præsenteres på informationsmødet 16. januar, og udvidelsen af havnen skal også have en VVM-godkendelse. Viser redegørelsen, at placeringen går ud over bundfaunaen, skal vi selvfølgelig finde et andet sted, siger Peter Pelle.
Lindholm var især beboet af måger. I 1970'erne byggede Nyborg Kommune en havn på Lindholm ved byens nye industrikvarter.
Storebælt A/S valgte i slutningen af 1980'erne Lindholm som arbejdshavn til at støbe og fragte broelementerne ud til Vestbroen.
Havnen er nu i Associated Danish Ports (ADP) ejerskab.
Over 100 nyborgensere har allerede meldt sig til informationsmødet på Hotel Nyborg Strand.
Her vil havneselskabet fortælle, at de allerede i år løber tør for plads på havnen, hvorfra der til hverdag bland andet udskibes ral, grus, sten og skærver.
- Vi er allerede i god dialog med flere virksomheder om udviklingsmulighederne på stedet, oplyser kommunikationschef i ADP Mads Bisp Agersnap.
Byrådet i Nyborg udsendte sidste år en pressemeddelelse med forhåbninger om en trecifret millioninvestering, jobskabelse i hundredvis og en havn med markant større kapacitet.
ADP ønsker ikke at fortælle om planerne i detaljer før mødet i næste uge, men man har haft firhåndsmøde med flere parter, blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og lokale græsrødder som Foreningen Tjære på Lynfrosten og andre giftgrunde i Danmark.
- Og det har været meget positive møder, hvor ADP har lyttet til vores bekymringer og spørgsmål, siger Karin Di Martini fra foreningen.
På mødet vil ADP også fortælle om en kommende udvidelse af pieren ved Koppers i den indre del af Nyborg Fjord.
Knud Heinesen er død
kopieret!
Tidligere minister og direktør Knud Heinesen er onsdag sovet ind. Han blev 92 år.
Det oplyser familien til Ritzau.
Han blev født i Kerteminde, men voksede op hos sin faster og onkel i Vangede efter morens tidlige død. Allerede som stort barn havde han meldt sig ind i Socialdemokratiet.
Knud Heinesen fik tilnavnet afgrundsministeren efter udsagnet om, at Danmark havde kurs mod afgrunden.
Han var socialdemokrat og først budgetminister og siden finansminister i 1975-79 i regeringerne med Anker Jørgensen i spidsen som statsminister.
Kerteminde Biogas får skrottet godkendelser og tilladelser
kopieret!
Kerteminde Biogas fik tirsdag aften annulleret fem af virksomhedens godkendelser og tilladelser, som Plan- og Teknikudvalget i Kerteminde Kommune genbehandlede på deres møde.
Den juridiske rådgivning, udvalget gennem længere tid har fået, efterlod ikke nogen tvivl om, hvad der var det rigtige at gøre, lyder det fra Terje Pedersen (DF), formand i Plan- og Teknikudvalget:
- Der var enighed rundt om bordet. Det har været en sag, hvor vi ikke har været opmærksomme på regler om "afledt inhabilitet", og det ærgrer jeg mig selvfølgelig over, siger Terje Pedersen.
Ansvar placeres ikke
Genbehandlingen i udvalget skete på baggrund af en advokatundersøgelse fra Kammeradvokaten, Poul Schmidt, som har undersøgt den tidligere borgmester og ejer af Kerteminde Biogas Hans Luunbjergs og øvrige medarbejderes habilitet i sagen. Advokatens rapport præsenterede herefter en skarp kritik af forløbet.
Nu har politikerne i udvalget endelig taget stilling til sagen og annullerer i alt fem godkendelser og tilladelser.
Beslutningen om genbehandling blev truffet i Byrådet 14. marts 2024. Siden har også advokatfirmaet Horten vurderet sagen. Firmaet konkluderede i deres rapport fra oktober 2024, at en lang række af de tilladelser og godkendelser, det store anlæg blev bygget på, var ugyldige.
Få sagen kort fortalt i videoen herunder.
Bettina Eriksen (LA), medlem af Plan- og Teknikudvalget havde håbet på et endnu dybere kig ind i den proces, der gik forud for godkendelserne, så udvalget også kunne have placeret et ansvar.
- Det her har kostet skatteborgerne mange penge, og jeg mener, vi godt kunne have kigget på, hvilken rolle den daværende borgmesteren spillede i det her, siger hun.
Det var der dog ikke enighed om.
Kerteminde Kommune har brugt tre millioner kroner på sagen, der strækker sig over halvandet år.
Nu skal en ny VVM-undersøgelse og lokalplan klarlægge om, der kan gives nye tilladelser, eller om dele af anlægget skal rives ned.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Hans Luunbjerg, der ikke har anden kommentar til sagen, end at han afventer nye godkendelser.
En langstrakt sag
Mens Hans Luunbjerg var borgmester i Kerteminde Kommune fra 2014 til 2017 fik han behandlet 15 byggesager, syv sager om landzonetilladelser og husdyrbrug og ti sager inden for miljølovgivning og tilsyn.
Sagen om biogasanlægget, der i første omgang blev taget op af Kjerteminde Avis, har fyldt på det nordøstfynske rådhus og i medierne det seneste halvandet år. Kerteminde Biogas har desuden været i store økonomiske vanskeligheder efterfølgende og er i dag under rekonstruktion.
Det betyder, at man i et forsøg på at undgå konkurs har sat betalingerne til kreditorer i bero for at fokusere på at redde selskabet - uden at andre i mellemtiden kan indgive konkursbegæring.
Nu handler det om, hvorvidt biogasanlægget kan blive lovligt juridisk eller fysisk. Den proces går i gang nu, hvor Kerteminde Kommune har annulleret godkendelser og tilladelser. Mens den proces er i gang, kan anlægget fortsat være i drift.
Eksplosiv invasion af skadedyr fortsætter med uformindsket styrke
kopieret!
De har nærmest overtaget vores kloaker, indtager vores hønsegårde og kravler rundt under vores terrasser.
2024 blev et ekstremt rotteår i Odense Kommune, viser friske tal med svimlende 7.332 anmeldelser - knap 2000 flere anmeldelser en i 2023.
I efteråret modtog Odense Kommune dobbelt så mange rotteanmeldelser som foregående år.
Men det var bare toppen af isbjerget. I december modtog Odenses rottebekæmpere 818 rotteanmeldelser, hvilket er en tredobling i forhold til december året før.
I de første otte dage af 2025 modtog Odense Kommune 200 anmeldelser. Det er knap halvdelen af, hvad der plejer at komme på en hel måned.
Miljøstyrelsen er på sagen og vil uddanne flere rottebekæmpere.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Privatøkonomi bør på skoleskemaet - skal lære dem at tage ansvar
kopieret!
Folkeskoleelever bør fremover undervises i privatøkonomi.
Det mener Birgitte Nørrelund fra Konservative, der foreslår, at privatøkonomi skal være en integrereret del af matematikfaget for elever i 7., 8. og 9. klasse.
- Det er rigtig vigtigt, at vores børn og unge får viden om økonomi, siger forslagsstiller Birgitte Nørrelund, næstformand i Børn- og Ungeudvalget, Odense Kommune.
- Det her med at kunne tage ansvar for sit eget liv, ved at man faktisk lærer noget om økonomi, det vil jeg gerne være med til.
Tirsdag blev udvalget enige om at arbejde videre med initiativet. Nu skal de sammen med forvaltningen se på, om der er noget, de kan luge ud i, til fordel for økonomi-undervisningen.
Bare 30 gram af denne grøntsag kan hjælpe diabetikere
Blot 30-40 gram rå eller let tilberedte gulerødder dagligt kan potentielt have en gavnlig effekt på diabetikere med type 2-diabetes.
Det tyder ny forskning fra Syddansk Universitet (SDU) på.
Her har forskere fundet ud af, at den orange rodfrugt kan forbedre kroppens regulering af blodsukker og sammensætningen af bakterier i tarmen. I første omgang er det testet på mus.
- Vi ser gulerødder som en mulig komponent i fremtidige koststrategier for type 2-diabetes, siger Lars Porskjær Christensen, som er professor i analytisk kemi og naturstofkemi ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på SDU i en pressemeddelelse.
Effekt på diabetiker-mus
Flere millioner mennesker verden over har type 2-diabetes, og antallet af personer med sygdommen er stadig stigende. I Danmark er antallet af type 2-diabetikere mere end firdoblet siden 1996, skriver forskerne.
Over en 16 ugers periode har forskerne undersøgt gulerøddernes effekt på mus, der har fået fremkaldt type 2-diabetes.
- Vores studie viste, at gulerødder påvirkede sammensætningen af tarmens mikrobiom – de milliarder af mikroorganismer, der lever i tarmen og spiller en vigtig rolle i fordøjelse og sundhed. Hos musene, der spiste gulerødder, blev der observeret en sundere balance mellem tarmbakterierne, forklarer projektkoordinator Morten Kobæk Larsen, lektor ved Klinisk Institut, SDU.
Grunden til, at gulerødder har vist sig at have en gavnlig effekt, skyldes, at de indeholder bioaktive stoffer, der øger cellernes evne til at optage sukker og dermed hjælper med at regulere blodsukkeret.
De samme bioaktive stoffer findes også i blandt andet persille, selleri og pastinak.
Der er dog forskel på, hvor mange stoffer rodfrugterne indeholder.
Den lilla gulerod “night bird” indeholder forholdsvis høje koncentrationer - og så er det bedst at spise gulerødderne rå eller let tilberedte.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her