Kør forsigtigt: Sneen har ramt Fyn

Trafikanter i den fynske morgentrafik skal være opmærksomme på glatte veje.

Bilister, der bevæger sig ud i mandagens morgentrafik på Fyn, skal være ekstra opmærksomme på glatte veje.

Sneen falder nemlig flere steder på Fyn - og den bliver liggende.

Derfor opfordrer Vejdirektoratet også bilister, der skal afsted, til at køre forsigtigt. I flere fynske kommune afvarer de om glatte veje på udsatte steder. 

På en snefyldt morgen har der allerede været et uheld på Fynske Motorvej. Det er i retningen fra Middelfart mod Odense mellem afkørsel 56 Ejby og 55 Aarup. Politi og redningsmandskab er på vej til uheldet og der forventes tidligst at være ryddet op klokken 9.00. 

Opdatering
Clock21. jan 2019, kl. 08:46
Oprydningsarbejdet efter uheldet på Fynske Motorvej er nu afsluttet.

 

Der var kø på den vestfynske motorvej i morgentrafikken.
Der var kø på den vestfynske motorvej i morgentrafikken.
Foto: Morten Urup Skov

 

På Storebæltsbroen giver vejret også udfordringer. Saltspredere er i gang med at sprede salt på broen, og der er derfor overhaling forbudt. Bilister skal forvente forsinkelser på grund af dette.

Vintertjenesten har også sat gang i saltningen af de fynske veje for at mindske risikoen for glatte veje.

 

 

Fyns Politi oplyser, at der har været få uheld med materialle skader fra morgenstunden. 

I løbet af formiddagen stopper det efter prognoserne med at sne. Der kommer nemlig en opklaring fra nordvest med nogen eller en del sol.

Temperaturen stiger til mellem to og fire graders varme. Vinden bliver let til frisk fra sydvest, men senere kommer den fra vest og nordvest. I nat falder temperaturen igen til mellem frysepunktet og tre graders frost.

 

Oversigt

    Oversigt