- Der er ikke mange erhverv der har en stabilitet på så vigtig en omkostning i så mange år, som den her aftale giver gartnerierne.
Sådan siger Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i forbindelse med tirsdagens pressemøde. Her blev Fynsværket blev præsenteret som et kommende grønt fjernvarmeværk.
Ud over at skære hele Danmarks CO2-udslip ned med knap én procent, vil den varme, som sendes ud til borgere og erhverv fra Fynsværket, være så grøn, som det er muligt i 2022.
... de gør altså Odense og Fynsværket til et eksempel man vil kigge på, ikke bare i resten af Danmark, men også ude i verden
Den grønne varme betyder, at de fynske gartnerier, som beskæftiger i omegnen af 5.000 medarbejdere, om 26 måneder kan sætte et grønt stempel på deres produktion. Et stempel de således er garanteret i ti år.
Det kommer til at koste gartnerierne en moderat stigning i varmeregningen, men den omkostning accepterede gartnerierne så sent som mandag aften, hvor en aftale med Fjernvarme Fyn, som ejer kraftvarmeværket i Skibhusene ved Odense Kanal, blev underskrevet.
- De har skrevet under på en aftale, fordi de synes den er god, siger Peter Rahbæk Juel.
- De får også muligheden for at sige, at de fra 2022 er de ude af kullene. Det vil sige, at alle fynske tomater, blomster og andre planter, der bliver solgt i hele verden, der kan de sætte et grønt stempel på, og sige at det er på bæredygtig produktion. Det har ikke været muligt, fordi kul har fyldt så meget i produktionen.
- Så det er en god aftale for erhvervene, og så gælder den i ti år, siger borgmesteren.
Hvor svært har det været at få den landet og få en aftale med gartnerierne?
- Vi har givet os god tid, fordi det har været ret vigtigt for os som by, at når vi laver en grøn omstilling, og vi arbejder med fjernvarme, som vi ved betyder alt for mange gartneriers produktion, så skal vi gøre det i et bredt partnerskab, siger borgmesteren og fortsætter:
- Derfor har vi givet os tid til at få lavet en god aftale med gartnerierne. Den faldt på plads i aftes, det var den sidste brik, så vi kan sige kulstop allerede i 2022, siger Peter Rahbæk Juel.
Rimelig pris for grøn omstilling
Den grønne varme koster ikke kun gartnerierne ekstra. Også borgerne kan se frem til, at skulle finansiere omstillingen fra kul til grøn varme.
For private kunder vil omstillingen nemlig betyde en forventet maksimal prisstigning på 25 kroner om måneden for en gennemsnitlig husstand.
- Jeg tror mange synes, at det er en rimelig pris i forhold til, at skulle lave en så stor grøn omstilling og fjerne så meget CO2-udledning, og give vore gartnerierhverv og 5.000 arbejdspladser så stærkt et rygstød, siger Peter Rahbæk Juel.
Ministeren: Verden kigger med
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) var mere end begejstret for Odenses initiativ. Han havde ikke en pose penge med til Odense fra staten, men kaldte indtil flere gange projektet for "fantastisk".
- Det her har vist sig at kunne klares uden støtte fra staten, på en måde, så priserne stadigvæk er lave. Det er jo helt fantastisk.
Men hvorfor har du ikke penge med til at støtte projektet?
- Det er jo et så fantastisk projekt, at man, uden at skulle ind over alle mulige EU-statsstøtte-regler, uden at skulle forsinke processerne, uden måske at skulle finde dyre løsninger, fordi det lige var dem der kunne få støtte i henhold til EU's regler, har fundet de løsninger der skal til.
- Så når man kan lave et projekt, som det her, der hviler i sig selv, som sikrer ordentlige fornuftige priser, som faktisk sikrer nogle af de stadig billigste priser i Danmark, så er det helt fantastisk, sagde ministeren, og tilføjede:
- Nu må man bare sige, Odense har taget handsken. De er gået forrest og har selv fundet løsninger, hvor de kan klare det uden støtte.
- Det er jo sådan set rigtig godt for skatteborgerne, og først og fremmest rigtig godt for klimaet, for de fantasifulde, kreative, dygtige løsninger man har fundet, de gør altså Odense og Fynsværket til et eksempel man vil kigge på, ikke bare i resten af Danmark, men også ude i verden.
Da planen om at udfase kul på Fynsværket så dagens lys i 2018 var målet en udfasning senest i 2030, siden blev det til 2025, men nu står der altså 2022.
På den måde kan Danmark allerede om godt to år begrænse CO2-udledningen med 375.000 ton årligt - eller sænke udledningen med knap én procent.