Lang ventetid på skadestuen i Odense
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
På grund af isglatte veje oplevede skadestuen i Odense 20 procent flere patienter fredag blandt andet på grund af faldulykker.
Så koldt var det i nat på Fyn
På Fyn kan man se frem til endnu en dag med temperaturer under nul grader gennem hele døgnet.
I løbet af natten til lørdag har der været -5,0 grader i Odense, viser data fra Danmarks Meterologiske Institut.
I Årslev nåede temperaturen ned på -4,7 grader. Det har været mindre koldt ved kysterne - -2,0 grader i Svendborg og -2,9 i Årslev.
Ifølge prognoserne bliver det endnu koldere natten til søndag.
- Der var lang ventetid sidst på aftenen og først på natten. Der var nogle, der ventede i ni timer, men personalet knoklede virkelig hårdt, siger Anne Bejlegård List, der er chefsygeplejerske i Fællesakutmodtagelsen, som dækker skadestuen og traumecentret.
I alt i løbet af fredagsdøgnet blev der registreret 120 skader.
- Det er primært ankelskader, håndledsskader og fald på trapper, siger Anne Bejlegård List.
- Nogle har mere komplicerede brud end andre, så det kræver noget mere af vores personale, forklarer hun.