75 år. Så langt er der mellem den yngste og den ældste kandidat til byrådsvalget i Middelfart Kommune.

Den ældste kandidat er Peter Tscherning-Møller på 92 år, som stiller op for det Konservative Folkeparti.

Den 92-årige byrådskandidat blev politisk aktiv, efter at hans kone kom på plejehjem. Her blev Peter Tscherning-Møller valgt ind i plejehjemmets bestyrelse, og efter utilfredshed med en boligsag besluttede han sig for at gå ind i politik.

- Jeg har gudskelov da min forstand, og jeg har også et forholdsvis godt helbred, så jeg kan godt yde lidt til samfundet endnu, lyder det fra byrådskandidaten

Peter Tscherning-Møller er da heller ikke helt fremmed i den politiske verden. Tilbage i 1970’erne stillede han op som folketingskandidat og førte valgkamp, men kom dog ikke ind.

Kaldet til at være repræsentant

I første omgang havde Peter Tscherning-Møller dog ikke tænkt at stille op til byrådsvalget. Han ville agere spindoktor for den konservative vælgerforening i Middelfart, men det fik han ikke lov til.

- Vi sidder og gennemgår, hvem der skal stille op til byrådet, og da vi kommer til ældreområdet, bliver der pludselig meget stille omkring bordet. Og så må jeg jo erkende, at jeg er den absolut ældste, og jeg var vel egentlig kaldet til at skulle være repræsentant for de ældste.

For Middelfarts ældste byrådskandidat er det da også særligt ældreområdet, der fylder. Og hvis der er noget han ikke bryder sig om, så er det ordet ”ældrebyrden”.

- Hvis vi er en byrde, så er det noget rivende galt, fordi det er os, der skabte det samfund, som den byrådsgruppe der i øjeblikket sidder på. Uden os havde der ikke været nogen, siger Peter Tscherning-Møller.

Væk fra systemet

Frihed er et af nøgleordene for Peter Tscherning-Møller, der synes, de ældre i dag mangler frihed til at vælge, hvordan deres alderdom skal være.

- Det kan ikke være rigtigt, at vi i et samfund, der er så velhavende som det danske, ikke er i stand til at kunne skabe en aftrædelsesbase, hvor de ældre frit kan gå tilbage og sige, sådan og sådan vil jeg gerne have det, lyder det fra byrådskandidaten.

Han så gerne at Middelfart Kommune fik et separat plejehjem til demensramte med flere hænder til at tage sig af beboerne.

Derudover vil Peter Tscherning-Møller have bygget alderdomshjem, hvor ældre kan bo side om side, men i deres egen bolig, og selv have mulighed for at bestemme, hvornår og hvor meget pleje de har brug for.

- Det er den enkeltes egen vilje, der skal gælde og ikke samfundets system. Jeg vil væk fra systemet, lyder det fra den valgkampsklare, konservative byrådskandidat. 

Tirsdag måtte nordfynske Anders Thingholm (C) fjerne sit valgbanner, da det hang ulovligt.

Nu har endnu en byrådspolitiker fået fjernet sit banner.

Denne gang er det Mark Grossmann, der stiller op for Venstre i Odense Kommune, der har hængt et ulovligt banner op.

Ifølge Mark Grossmann har han ikke selv hængt banneret op, men han beklager fejlen.

- Det er mit banner, så jeg tager selvfølgelig det fulde ansvar, når det hænger forkert.

- Det gik stærkt den dag, og der var mange bannere, der skulle hænges op på mange forskellige adresser. Vi havde både private adresser og nogle, hvor vi skulle undersøge for nærmere tilladelser, og så er der alligevel nogle, der er kommet op, siger han.

Det er Vejdirektoratet, der har pillet banneret ned. Vejdirektoratet kører tilsyn tre gange om ugen og kontrollerer, om blandt andet valgplakater hænger lovligt.

- Det er altid omfattende op til kommunalvalget. Her er der mange førstegangsopstillede, som måske ikke kender reglerne, fortæller Julie Barnbæk Jensen, der er fuldmægtig i afdelingen Planlægning og Myndighed under Vejdirektoratet.

Banneret, der er blevet fjernet, hang ved den gamle motorvejsafkørsel ved Svendborgvej. Den nedlagte afkørsel er stadig vejareal, og det er dermed ikke lovligt at opsætte valgplakater på stedet.

Komplicerede regler

Mark Grossmann fortæller, at han selv har været ude for at kigge til de bannere, han har fået hængt op.

- Det skulle selvfølgelig være pillet ned, men nu er det jo sket, og sådan er det, siger han.

Nu arbejder du hos politiet, så burde du ikke have undersøgt reglerne selv, inden du fik banneret hængt op?

- Jo, det burde jeg. Jeg talte også med en fra kommunen, hvor der blev peget på den lokation, og så ville de undersøge det nærmere. Men i mellemtiden er det så blevet hængt op, og det tager jeg selvfølgelig ansvar for.

Det er dog ikke helt slut med at se Mark Grossmanns navn på bannere rundt om i kommunen.

- Jeg er ved at undersøge private grunde, hvor det kan komme op i stedet, siger byrådspolitikeren.

De klassiske valgplakater må først hænges op klokken 12 den fjerde lørdag før valget, som i år er den 23. oktober.

For valgbannere gælder der dog andre regler. Hvis banneret hænger på privat grund i et bymæssigt bebygget område, er der ingen regler for, hvornår banneret hænges op. Drejer det sig derimod om en grund, der ligger uden for byen og er karakteriseret som ”åbent land”, det vil sige for eksempel en mark, så må valgbanneret først hænges op den 23. oktober ligesom valgplakaterne.