Lysshow, is-skulpturer og dinosaurer: Her er ti fynske vinterferieoplevelser
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der er mange muligheder for at få både kultur, natur og andre sjove oplevelser på Fyn i vinterferien.
Vinterferien er gået i gang, og efter to år med begrænsninger på oplevelser trænger både børn og voksne måske til at komme ud af huset.
Og så er det heldigt, at de 2.984 fynske kvadratmeter byder på alt lige fra vild natur til stor kultur og alverdens derimellem.
Lastbil med fugletårn sad fast: - Ikke alt går efter planen
Friluftsrådet har doneret 150.000 kroner til et fugletårn, der skal stå i Mindelunden i Seden. Tårnet ankom onsdag over middag, men det står der ikke endnu.
Mindelunden i Seden får en ny bygning, et fugleudkigstårn, som det lokale menighedsråd længe har ønsket sig. Tårne, der ankom onsdag over middag, er endnu ikke helt på plads, men det vender vi tilbage til.
Tårnet i Mindelunden skal medvirke til at gøre området til et attraktivt, rekreativt område, hvor naturen kan opleves på en skånsom måde.
Sidste år bevilligede Odense Kommune gennem initiativet Borgerne Bestemmer 50.000 kroner til medfinansiering af fugleudkigstårnet.
Siden har de frivillige arbejdet på at skaffe den resterende finansiering. Den er nu kommet fra Friluftsrådet, der har doneret yderligere 150.000 kroner.
- Der er to sponsorer, Odense Kommune og Friluftsrådet, og det er vi dybt taknemmelige for, siger Niels Erik Mertz Rasmussen, der er kasserer i Seden Menighedsråd.
Unikt udsyn
Udsigtstårnet er tegnet af Skov- og Naturstyrelsen. Tårnet er velegnet til fugleobservationer over fjorden.
Nærheden til shelterklyngen, skoven og strandengen giver masser af muligheder for naturoplevelser og socialt samvær, mener de i menighedsrådet.
- Det bliver unikt, for du har udsigt over hele den sydlige del af Odense Fjord, spændende fra Munkebo, Vigelsø til Stige Ø. Og så har du jo et shelter i nærheden, så du kan kombinere det med at kigge på fugle med socialt samvær med dem, du kan lide at være sammen med, siger Niels Erik Mertz Rasmussen.
Må vente lidt endnu
Det var ellers meningen, at fugleudkigstårnet skulle op at stå på sin plads onsdag eftermiddag, men det må vente lidt.
Lastbilen, der kom med det færdigbyggede tårn, sad nemlig fast i det bløde underlag og måtte efterfølgende trækkes fri af en gummiged.
Derfor er fugletårnet endnu helt nået til sit endelige bestemmelsessted og klar til at blive taget i brug.
- Vi havde troet, at tårnet kom op nu her i eftermiddag (onsdag eftermiddag, red.), men det kan godt være, at det varer et par dage endnu. Der skal muligvis lægges køreplader ud. Det er ikke alt, der går efter planen, men det skal nok lykkes, siger Niels Erik Mertz Rasmussen.
For at hjælpe dig lidt på vej har vi samlet ti ting, som man kan give sig til på Fyn i løbet af vinterferien, i særdeleshed for børn og barnlige sjæle.
Ti ting at lave i vinterferien på Fyn
1. Kom tæt på dyrene
Der er masser mulighed for at komme tæt på dyr over hele Fyn.
Odense Zoo byder både på nye dovendyr og lysaftener under overfladen, hvor hele zoo er oplyst i en lysrute. Her kan man blandt andet støde på koraller i forskellige farver og lysende gopler.
På Terrariet i Vissenbjerg kan man i vinterferien ikke kun se slanger og andre krybdyr. Mytologiske drager har nemlig indtaget terrariet. Gåderne kan løses alle dage i vinterferien fra kl. 10 til 16.
2. Mig og min by
På Middelfart Museum kan man lege sig gennem byens historie med den nyåbnede udstilling "Mig og min by". Man kan finde hemmelige skatte under jorden, gå på rov i butikker eller tage på besøg i små hjem, hvor børn bor med deres familier.
Udstillingen lægger op til, at voksne kan dele deres historier om dengang, da de var børn, mens børn kan udfolde fantasien på museet.
Udstillingen er åben alle dage fra 11 til 17 og har gratis entré.
3. Byg det i perler
Når Storms Pakhus i Odense åbner 16. februar kan man med fordel blande mad og drikke med en omgang perler.
Både onsdag, torsdag og fredag fra 11 til 16 er der perlepladeworkshop i bunden af pakhuset, hvor børn og barnlige sjæle kan få lov til at at udfolde sig kreativt med de populære hama-perler.
Og føler man sig lidt for gammel til perler, kan man den 17. februar kaste sig ud i en omgang champagne yoga fra 17 til 18 i pakhuset.
4. Cirkus i Odense
Hele vinterferien er der cirkus i Rosengårdcentret i Odense, når Enochs Cirkusshow tre gange om dagen far forestilling.
På Torvet i storcentret kan man opleve cirkusartister fra hele verden og se dem jonglere, køre på et-hjulede cykler og svinge sig under loftet.
Forestillingen kører klokken 11, 14 og 17 hver dag.
5. Tour de bog
Man kan altid sætte sig med en god bog i vinterferien, men hvis man vil udvide sin boglige horisont, er der flere muligheder.
Man kan f.eks. tage til Nyborg Bibliotek og lave sit eget bogejermærke, et såkaldt "ex libris", som er en personlig måde at tage ejerskab over sine bøger.
I gamle dage var det meget almindeligt, at privatpersoner og biblioteker satte et bogejermærke i bøgerne, så man altid kunne se, hvem der ejede bogen, når man lånte den ud.
Det foregår lørdag den 12. fra 10 til 13.
Og når man så har skabt sit eget ex libris, kan man passende tage på jagt efter nye bøger rundt på Fyn hos de såkaldte bogbytteskabe. Konceptet er enkelt - stil en bog, tag en bog.
6. Fortidens monstre findes i Svendborg
På Naturama skal man kigge sig godt for, for dinosaurerene er blevet sluppet løs på en ny udstilling.
Men bare rolig, der er 270 millioner år siden, at fortidens monstre bevægede sig rundt på kloden i permtiden, og det er naturligvis mekaniske dinosaurer på Naturama. Men, de kan både bevæge sig og sige lyde og er et besøg værd.
7. Lav isskulptur
Hvis permtiden ikke trækker, kan man få lov til at beskæftige sig med istidens helt store kæmpe; is.
På KulturØen i Middelfart kan alle børn fra syv år og op komme og lave deres egen is-skulptur den 15. februar.
Alle børn får en isblok, et sted at arbejde og værktøj til at bearbejde isen med med masser af kyndig vejledning undervejs. Der vil også være hjælp og vejledning undervejs i, hvordan man laver en flot skulptur.
Det koster 30 kroner at deltage, og man kan være med enten klokken 10, 11 eller 12, og der kan købes billetter på Middelfart Bibliotek.
8. Åben curling
Både den 15. og 17. februar er der åbent hus i Odense Curling Club, hvor man kan få lov til at prøve kræfter med OL-disciplinen.
Begge dage er der åbent fra 19.15 til 21.
9. Teatertosset
For de kulturelle er der teater på Fyn hele vinterferien.
- På Nørregaards Teater i Odense spiller "Frejas Flammer", der er en musikalsk børnekomedie om at kunne styre sin ild. Det foregår mandag den 14. februar klokken 10.00.
- På Bastionen i Nyborg kan man tirsdag opleve børneforestillingen "Orla Frøsnapper".
- På Danmarks Jernbanemuseum foregår skuespillet med MY-lokomotivet Morten og hans gode lokomotivvenner hver dag mandag til fredag.
10. Livredning og leg
Den 15. februar kommer TrygFondens LivredderPatrulje forbi Svendborg Svømmehal for at sætte gang i sjove vandaktiviteter, så man som barn og voksen kan lære af livrederne.
LivredderPatruljens besøg skal inspirere børn og voksne til at prøve kræfter med livredning for at øge sikkerheden og trygheden i vandet.
Det foregår i Svendborg Svømmehal tirsdag den 15. februar fra 9.30 til 11.30.