Mand betalte med falsk pengeseddel i Rema 1000
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det er i år sket 20 gange, at nogen har forsøgt at betale med falske penge på Fyn - senest i en Rema 1000 i Middelfart.
En mand betalte i weekenden med en falsk tusindkroneseddel i Rema 1000 på Assensvej i Middelfart.
Sådan lød anmeldelsen til politiet fredag morgen, bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
- Det er heldigvis ikke noget, vi ser så tit. Men det popper op en gang imellem, siger politikommissær Erik Skov.
Der har i år været 20 lignende tilfælde på Fyn. Men også Sydøstjyllands Politi har oplevet flere tilfælde.
Kan ikke sige, om der er en sammenhæng
Hos Sydøstjyllands Politi har man fået falske pengesedler ind i både Horsens, Vejle, Fredericia og Kolding.
Også her blev der betalt med en falsk tusindkroneseddel. Den typiske fremgangsmåde har været, at en eller to personer har købt varer for et lille beløb og så betalt med den falske tusindkroneseddel.
Knivstikkeri i Vollsmose - 16-årig er anholdt
En 30-årig mand er søndag aften blevet stukket i lungen i Egeparken i Vollsmose. Fyns Politi efterforsker sagen.
Søndag aften var Fyns Politi tilstede ved både skadestuen på Odense Universitetshospital og i området omkring Egeparken i Vollsmose i Odense.
Det skyldtes et knivstikkeri, oplyste vagtchef hos Fyns Politi Milan Holck Nielsen til TV 2 Fyn.
Der er tale om en 30-årig mand, der kort før klokken 17.00 blev overfaldet ved nogle boldbaner tæt på Center Øst i Vollsmose. Her blev han stukket i brystet og ramt i lungen.
Efterfølgende er en 16-årig dreng blevet anholdt. Både han og offeret er fra lokalområdet.
Offeret vil ikke tale
Kort efter episoden foretog Fyns Politi en såkaldt skalsikring ved skadestuen for at skærme den forurettede og personalet på skadestuen.
Vidner fortalte til TV 2 Fyn, at der på det tidspunkt var et større opbud af personer ved skadestuen.
Milan Holck Nielsen oplyste søndag, at den forurettede ikke ønskede at tale med politiet.
- Vi er i gang med at indhente overvågningsbilleder og foretage afhøringer. Vi har lavet afspærring af et område i Egeparken og vi afsøger stedet med hunde, fortalte vagtchefen.
Endnu er det altså uvist, hvad der ligger ligger bag knivstikkeriet.
- Jeg vil ikke komme med hypoteser, men vi kender personen. Der kan være mange muligheder. Det kan være internt, men vi ved det endnu ikke, lød det fra Milan Holck Nielsen.
- Lige nu efterforsker vi. Sagen bliver behandlet som kvalificeret vold.
Fyns Politi kan dog ikke sige, om der er en sammenhæng mellem hændelserne på begge sider af Lillebælt.
- Vi efterforsker vores egen sag, og så må vi se, om det har en sammenhæng med andre sager, siger kommunikationsmedarbejder Charlotte Nyborg.
Tjek sedlen i lyset
Både Fyns Politi og Sydøstjyllands Politi opfordrer til, at man altid er opmærksom på pengesedlers ægthed - særligt når der er tale om en tusindkroneseddel.
- Vi opfordrer derfor til at være ekstra opmærksom, hvis du som betaling modtager en tusindkroneseddel, eller bliver bedt om at veksle sådan en seddel, og til at kontakte politiet med det samme, hvis du har mistanke om, at der er tale om en falsk seddel, skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Stor fejl skabte kæmpekø på Lillebæltsbroen - skulle være stoppet på stedet
En alvorlig fejl betød timers kø for mange mennesker søndag aften. Det kan få konsekvenser, lyder det fra Vejdirektoratet.
Uden varsel blev der søndag aften lukket to spor på Den Nye Lillebæltsbro. Det skabte op til to timers kø for bilisterne fra Fyn på vej mod Jylland.
Der er tale om en alvorlig fejl, fortæller sagsbehandler hos Vejdirektoratet Niels Højmark til TV 2 Fyn.
- Der sker det, at entreprenøren havde spærret to spor allerede omkring klokken 19. Der overtræder han spærretiden. Det er et voldsomt brud og noget, vi tager meget seriøst, siger sagsbehandleren, der ikke kan udelukke at afspærringen er sket endnu tidligere.
Lukningen af sporene skete i forbindelse med en afstribning af kørebanen. Men selvom der er givet tilladelse til arbejdet, må det ikke overskride spærretiden, der går fra 8.30 til 21.30.
Kan give bod til entreprenøren
Et brud på spærretiden er heller ikke noget, som Vejdirektoratet tager let på, lyder det fra Niels Højmark.
- Jeg tænker, hvis Vejdirektoratet var blevet ringet op og var blevet opmærksom på det, så havde vi stoppet arbejdet på stedet, siger han.
Og episoden kan da også få konsekvenser for entreprenørvirksomheden. Vejdirektoratet kan vælge at give en bod - det, der svarer til en bøde.
Kan ikke love, at det ikke sker igen
Det er ikke første gang, at man hos Vejdirektoratet oplever, at spærretiderne bliver brudt i forbindelse med vejarbejde.
- Det går altid grueligt galt. Jeg kan ikke love, at det ikke sker igen, men det må ikke ske, siger han.
Sagsbehandleren vil ikke afsløre, hvem der har været entreprenør på arbejdet med afstribningen, eller om samme har overtrådt reglerne før.
- Jeg vil ikke udstille nogen, siger han.
Kalkulerer med kø
Niels Højmark understreger, at søndagens påvirkning af trafikken ikke har noget med det igangværende malerarbejde på broen at gøre.
Han forklarer, at der normalt foregår en vurdering af, hvor vigtigt arbejdet er, og hvor meget kø det derfor må være årsag til.
- I forbindelse med malerarbejdet kalkulerer vi med, at det kan give en kø på op til ti minutter, hvis vi lukker et spor. Det tillader vi, fordi det er vigtig at få malet broen, mens det ikke er for fugtigt, siger han.
- Der er nogle ting, man ikke kan undgå at lave. Men at stribe af må ikke give kø.
Man kan for eksempel kigge efter, om sedlerne har både vandmærke, vinduestråd og skjult tråd. Vandmærket og den skjulte tråd kan ses, når sedlen holdes op mod lyset. Man kan også mærke efter, om papirtypen føles som en rigtig pengeseddel.
Sydøstjyllands Politi efterforsker sagerne med de falske pengesedler, og herunder også om der er en sammenhæng mellem de forskellige sager.
Har du oplysninger, som kan hjælpe med opklaringen, eller har du mistanke om en falsk pengeseddel, kan du kontakte politiet på telefon 114.