Mangel på hjælpere: Borgere med hjemmerespirator frarøves deres frihed
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Claus Langaa har været indlagt i 76 dage på trods af, at han burde bo hjemme. Borgere som ham, der trækker vejret med hjælp fra en respirator, men ikke er syge nok til at være indlagt, indlægges alligevel i stigende grad på intensiv.
Det er snart tre måneder siden Claus Langaa sad med ved spisebordet sammen med sin kone Maibritt Langaa og deres to drenge hjemme i Bogense, og de savner ham alle sammen.
Claus Langaa lider af nervesygdommen ALS og har brug for hjælp til at trække vejret. Derfor rykkede et team af hjælpere ind i huset, da han fik sin hjemmerespirator for et år siden. Hjælperne skiftes til at være på vagt døgnet rundt for at kunne overvåge og hjælpe Claus.
I tre måneder har han imidlertid været indlagt på intensiv, da der pludselig ikke var hjælpere til at overvåge ham hjemme. Først blev han indlagt i Odense, så blev han flyttet til Vejle. Nu er han tilbage på Odense Universitetshospital.
- Vi ved, at Claus er her på lånt tid, og det ved han også selv. Det eneste, der kan hjælpe ham i hans situation, er selvfølgelig at være omgivet af dem, han elsker, og dem som elsker ham. Nu sidder han på hospitalet. Det har virkelig været hårdt, fortæller Maibritt Langaa.
Nu vil Killerup være borgmester: Som EU-direktør med store armbevægelser efterlod han blodrødt regnskab
Johnny Killerup vil gerne være borgmester i Odense og dermed politisk ansvarlig for et årligt budget på knap 13 milliarder kroner. TV 2 Fyn har undersøgt, hvordan han tidligere forvaltet offentlige midler.
Investerings- og iværksætterrådgiveren Johnny Killerup, som blev smidt ud af Venstre i Odense for knap to uger siden, er i medierne blevet beskrevet som en mand med succes efter 25 år i udlandet.
Det er dog ikke alt, hvad erhvervsmanden har rørt ved, der er blevet til guld.
Siden Johnny Killerup i 1993 forlod byrådet i Odense, har han tilbragt en stor del af tiden som lobbyist i Bruxelles. De sidste tre år i Belgien fra 2007-2009 som direktør for det Syddanske EU-kontor.
TV 2 Fyn har talt med politikere og erhvervsfolk, som har fulgt Johnny Killerup. Nogle mere tæt end andre.
De fleste af dem har ikke ønsket at stå frem, men fælles for dem er, at de kan beskrive en mand med store armbevægelser. Nogle med den tilføjelse, at han ikke altid er i stand til at overskue, hvad han selv sætter i gang.
- Jeg husker ham som en dynamisk leder. Men der var nogle projekter, han ikke havde styr på og som forløb anderledes end forventet, siger Assens Kommunes tidligere borgmester, Finn Brunse (S), som sad i bestyrelsen for Det syddanske EU-kontor i 2009.
Den daværende formand for bestyrelsen på EU-kontoret, tidligere Esbjerg-borgmester Johnny Søtrup (V), kan godt genkende det med de store armbevægelser, men tilføjer så:
- Jeg kender først og fremmest Johnny Killerup som dygtig og yderst kompetent. En person, som virkelig har skaffet mange penge hjem til Syddanmark.
Regionspolitikeren Karsten Uno Petersen (S), som i dag er næstformand for EU-kontoret, er noget mere kritisk, når han skal beskrive den tidligere direktør.
- Det Syddanske EU-kontor var i 2009 kommet ind i så alvorlige vanskeligheder, at hvis ikke vi havde grebet ind og gennemført en genopretningsplan, så var det lukket, siger han.
Forlod jobbet i 2009
Johnny Killerup havde i 2009 været i Bruxelles i sammenlagt 15 år, da han frivilligt forlod jobbet som direktør for Det Syddanske EU-kontor efter kun to et halvt års ansættelse.
Samme år var der budgetteret med et overskud på 91.000 kroner.
Da årsregnskabet kom, var det blodrødt med et underskud på 6,5 millioner. Ved udgangen af 2009 var egenkapitalen negativ med et minus på 7,2 millioner kroner.
I årsrapporten kan man læse, at der blandt andet var tale om for høje driftsomkostninger på omkring 1,5 millioner kroner. Der var manglende gældsposter fra året før, som belastede regnskabet med cirka to millioner kroner. Desuden var der ikke foretaget reguleringer af afsluttede EU-projekter med to millioner kroner "primært på grund af dårlig projektledelse og ekstraordinære projektudgifter".
- Det er meget alvorligt, og det er meget utilfredsstillende. Jeg ved, at jeg ikke kun taler på egne vegne, men også på bestyrelsens, sagde den nye direktør, Ghita Wolf Andreasen, til Jydske Vestkysten i 2010.
Ghita Wolf Andreasen havde i sommeren 2009 overtaget posten som administrerende direktør i Bruxelles, fordi Johnny Killerup tidligere samme år var rejst til USA for at oprette en lokalafdeling af EU-kontoret i USA med sig selv som ny direktør.
TV 2 Fyn har forsøgt at få Ghita Wolf Andreasen til at bidrage med mere detaljerede oplysninger om de økonomiske problemer. Det har hun ikke ønsket. Ghita Wolf Andreasen søgte nye udfordringer og forlod kontoret i 2011.
Jonny Killerup siger i dag, at man ikke kan tørre det dårlig resultat af på ham.
- Jeg havde forladt kontoret i 2009 (for at starte op i USA, red.) og var derfor kun ansvarlig for 2007 og 2008-regnskabet. Det sidste regnskab med mig som direktør var i balance.
- Hvem har så ansvaret for 2009-regnskabet?
- Jeg skal ikke stå ved håndvasken, men det har altid været sådan, at når man får en ny direktion, så rydder man op for eventuelle udestående og usikkerhedsmomenter, så man kan tage tabet en gang for alle og starte på en frisk, siger Johnny Killerup.
Forhistorien om Killerup
Historien om Johnny Killerup og hans aktiviteter som EU-lobbyist begyndte i midten af 90'erne som chef for KL's kontor i Bruxelles.
Tre år senere blev han direktør for EU Vest, som bestod af Ribe Amt plus fire vestjyske kommuner.
I 2006 kom kommunesammenlægningen, og det Syddanske EU-kontor blev oprettet ved en sammenlægning af EU-kontorerne for Fyns Amt og Sønderjyllands Amt samt erhvervsudviklingskontoret EU Vest.
Johnny Killerup havde vist sig at være i stand til at skaffe rigtig mange penge hjem til syddanske virksomheder og institutioner, og da året skiftede til 2007 blev han administrerede direktør for det nye Bruxelles-kontor.
I dag siger han:
- Jeg er ekstremt stolt af mit virke i Bruxelles. De knap 12 år i EU Vest og som chef for Det Syddanske EU-kontor formåede vi at skaffe projekter til de syddanske virksomheder og institutioner for over 100 millioner kroner.
Under hans ledelse de følgende to år blev der oprettet kontorer ude i verden. Først i Kina i 2007 og i USA i 2009.
Samme år som kontoret åbnede i USA, begyndte det at gå op for bestyrelsen, at økonomien var ved at køre af sporet.
Bestyrelsen og den nye direktør iværksatte derfor en tre-årig genopretningsplan. Blandt andet blev der skåret 40 procent i løn- og driftsudgifterne og det blev vedtaget, at kontorerne i udlandet skulle lukke.
- Der var nogle projekter, der gik helt galt og der var manglende styring, siger Karsten Uno Petersen.
Det afvises dog fuldstændigt af Johnny Killerup, som i øvrigt heller ikke har meget til overs for årsrapporten fra samme år.
- Man henviser (i årsrapporten, red.) til nogle projekter, der er startet i 2007 og 2008. Man vælger så regnskabsteknisk at periodisere nogle potentielle risici på en anden måde. EU-projekter løber typisk over tre-fire år, og man kan ikke styre projekter tre-fire år frem i tiden. Derfor er man nødt til at tilpasse indtægter og udgifter løbende, siger Johnny Killerup.
Anklager om nepotisme
Jonny Killerup købte hus i Arizona i april 2009, hvor han var kommet i gang med opstarten af USA-initiativet.
Kontoret blev placeret i hans daværende amerikansk-fødte hustrus hjemby Phoenix, hvor Killerup i forvejen havde netværk og kontakter.
Samme år begyndte der at komme antydninger om nepotisme omkring hans tid på EU-kontoret i Bruxelles.
Jydske Vestkysten fortalte i 2010, at Johnny Killerup personligt i 2007 og 2008 havde hyret hustruen til konsulentopgaver. Hun nåede at hæve honorarer for 500.000 kroner over en to-årig periode.
- Det så ikke kønt ud, men vi var som bestyrelse ikke nede i personalespørgsmål. Vi holdt to møder om året, og det gik mere på konkrete projekter, økonomi og den slags, siger Karsten Uno Petersen.
Johnny Killerup medgiver i dag, at det kan se forkert ud, når en direktør hyrer sin egen kone, men han fortryder det ikke.
- Man skal altid være forsigtig med familie og venner, så det har jeg ikke gjort siden. Jeg fortryder det dog ikke. Vi havde problemer med rapporteringen og med at få skrevet rapporter og få publiceret erfaringer og resultater fra projekterne. Det var i en periode med spidsbelastning, hvor vi havde brug for én, der talte engelsk flydende. Det var en rigtig god investering, siger Johnny Killerup.
Borgmestersøn også ansat
Senere samme år kunne Jydske Vestkysten yderligere afsløre, at bestyrelsesformanden, Esbjergs Venstre-borgmester Johnny Søtrup's søn, var blevet ansat til et projektophold i Kina.
- Jeg har ikke blandet mig i den proces overhovedet. Hvis han (sønnen, red.) ikke havde haft de rigtige kvalifikationer, så var han sikkert ikke blevet ansat, sagde Johnny Søtrup til den sydvestjyske avis, hvorefter sagen døde ud.
Kilder, som ønsker at være anonyme, siger i dag til TV 2 Fyn, at der set i bakspejlet var tegn på et rigeligt kammeratligt og måske også lidt for tæt forhold mellem bestyrelsesformanden og direktøren.
Det afviser Johnny Søtrup.
- Det billede kan jeg ikke genkende, men det er rigtigt, at vi har kørt et tæt parløb omkring EU i mange år, men derfor kan man godt holde tingene adskilt.
- Johnny Killerups hustru blev hyret ind, fordi hun var dygtig og havde været ansat i Honeywell. Hun var meget kvalificeret til opgaverne, og bestyrelsen vidste alt om det, siger Johnny Søtrup.
- Var det en bestyrelsesbeslutning at ansætte hustruen?
- Nej, men bestyrelsen var vidende om, at Killerups hustru udførte konsulentopgaver, siger Johnny Søtrup.
Den nu tidligere regionspolitiker Kristian Grønbæk Andersen (R) vil ikke kommentere de konkrete problemer, der var omkring EU-kontoret i 2009, fordi han ikke var medlem af bestyrelsen. Han fulgte dog problemerne med økonomien og historierne om nepotisme på afstand.
- Jeg synes godt, man kan sige, at bestyrelsen med Johnny Søtrup i spidsen ikke altid var skarpe nok til at leve op tilsynsrollen. Men så længe der ikke foregår noget direkte kriminelt, vil en bestyrelse altid have en interesse i at få lukket dårlige sager og komme videre, siger Kristian Grønbæk Andersen.
Kontorerne i udlandet lukkes
USA-initiavet blev lukket helt ned med udgangen af 2010, og derefter var Johny Killerup helt ude af aktiviteterne i Det Syddanske EU-kontor.
- Jeg fortsatte jo stort set med det, som jeg altid har gjort. Jeg hjalp virksomheder med at skaffe kapital og adgang til det amerikanske marked. Jeg engagerede mig i et par af dem med kapital og min arbejdskraft. Det gjorde jeg i otte-ni år og fandt stor glæde, som jeg også havde i Bruxelles, med at være med til at starte noget op.
Johnny Killerup flyttede tilbage til Danmark for to år siden. Nu er han klar til næste kapitel og en plads i Odense Byråd.
Helst borgmesterposten.
Det er en opslidende hverdag som indlagt med overflytninger til andre hospitaler. Det er også en hverdag langt væk fra hjemmet og uden den frihed, der følger med et liv derhjemme.
En situation som flere og flere borger med hjemmerespirator havner i.
Det fortæller Thomas Krog, politiske chef i Muskelsvindfonden, der repræsenterer en stor del af de borgere, der har en hjemmerespirator. Det er dem, der har diagnosen ALS eller muskelsvind.
- Vi har igennem fem år oplevet, at de her rekrutteringsproblemer er blevet større og større. Det er svært at rekruttere et helt hjælperhold, og det er svært at fastholde dem. Jobbet er ikke attraktivt nok i forhold til lønnen, forklarer han og tilføjer:
- Mange af de her mennesker har en respirator, men de har også et liv. Og det liv bliver ødelagt. For meget ind og ud af sygehuset. Det kan man blive syg af.
'Børnenes viceborgmester' om pladsmangel i skolen:
- Vi har store udfordringer foran os
På trods af mange års fokus på at forbedre forholdene i folkeskolen er der stadig problemer. Pladsmangel i klasseværelset er ét af dem. Viceborgmester erkender, der er store udfordringer forude.
1,7 kvadratmeter per elev er hverdagen for flere klasser på Munkebjergskolen i Odense. Også selvom interesseorganisationen Danske Skolelever anbefaler, at der minimum er 2,7 kvadratemeter per elev.
Det har mødt kritik fra skolebestyrelsen, ligesom Araz Khan, der er medlem af byrådet for Venstre, har kritiseret flertallet i byrådet for ikke at prioritere nok penge til folkeskolerne.
De seneste 12 år har Tim Vermund repræsenteret socialdemokratiet, som alle årene har haft borgmesterposten i byen.
Han er socialdemokratisk 1. viceborgmester i Odense, og kalder sig selv for 'børnenes viceborgmester'.
På trods af mange års fokus på at forbedre forholdene i de odenseanske folkeskoler - blandt andet ved seneste kommunalvalg i 2017, hvor Socialdemokratiet blandt andet gik til valg på at skabe bedre rammer for undervisningen - er der stadig udfordringer på folkeskoleområdet.
Vi har spurgt 'børnenes viceborgmester', hvorfor det stadig er tilfældet.
- Vi har lige afsat over en halv milliard til skolerenoveringer, og Munkebjergskolen får 19,7 millioner kroner udmøntet i 2022. Jeg glæder mig da til at komme ud på skolen og snakke med dem om, hvordan de vil have, vi bruger de penge, så vi får gjort noget ved det her problem. De penge er afsat. Det har vi gjort - det har Venstre ikke gjort, så derfor synes jeg, det er lidt sjovt, Araz Khan går ud med den her kritik.
Det her har været et problem i længere tid. Eleverne klager over støj og ondt i hovedet. Du kalder dig ' børnenes viceborgmester', og repræsenterer borgmesterpartiet. Hvorfor har I ikke prioriteret at gøre noget ved det her?
- Hvert eneste år har vi prioriteret folkeskoleområdet, men det kræver rigtig mange ressourcer. Den arv, vi har overtaget fra tidligere generationer, er ikke så god. Vi har mange skoler, som er nedslidte og måske dårligt konstrueret, så på den måde har vi store udfordringer foran os. Det er også derfor, vi netop har fundet penge i 'Velfærdens Fundament', så vi kan begynde at få gjort noget ved det.
- Jeg er selv tidligere elev på Munkebjergskolen, så jeg kender alt til arbejdsforholdene i klasselokalerne, og det er simpelthen for småt. Det er ikke velegnet til moderne undervisning at være i så små lokaler. Så jeg vil bestemt gerne være med til at gøre noget ved det. Det kræver bare, at vi får fundet pengene, og det arbejder vi på.
Vil ikke garantere noget
Du nævner selv, det kræver rigtig mange ressourcer. Det er I klar over, men alligevel har I ikke sat nok penge af til at få løst problemerne. I har eksempelvis prioriteret letbanen i stedet for. Hvorfor den prioritering?
- Det er næsten komisk, at alt skal blive til en letbane-diskussion i den her by. Vi har skabt en letbane, som har sat gang i byen. Der er gang i udviklingen, og skattegrundlaget stiger, så vi får flere penge, så vi kan gøre noget for skolerne. Det er den store plan, og det er vi godt i gang med. Men det er da klart, jeg vil rigtig gerne have flere penge til at renovere skoler for. Nu har vi fundet lidt over en halv milliard til det, og vi skal i gang med at udmønte det - også ude på Munkebjergskolen. Det er da helt klart min ambition, at vi skal have bedre klasselokaler ude omkring på alle vores skoler i Odense.
Som 'børnenes viceborgmester' er det så nok at kalde det en ambition. Kan du garantere, at det bliver ordnet?
- Nu har jeg lært efter mange år i politik, at man skal passe på med at garantere noget som helst. Jeg kan i hvert fald love, at jeg vil arbejde benhårdt for at vi får ordentlige fysiske forhold på vores folkeskoler. Det har jeg gjort i rigtig mange år, det vil jeg fortsat kæmpe for.
Problemet er ikke isoleret til Munkebjergskolen. Vi har kendskab til flere andre odenseanske folkeskoler, hvor der ikker er plads nok i forhold til de anbefalinger, som for eksempel Danske Skoleelever kommer med. Hvad vil I gøre ved det?
- Rom blev ikke bygget på en dag. Vi bliver nødt til hvert eneste år at få prioriteret det her område. Vi har fundet rigtig mange midler til at få gjort noget ved alle vores skoler. Vi er i gang, men det er klart, at der er også meget store udfordringer foran os.
Problemet vokser
Tallene fra Region Syddanmark fortæller samme historie.
Antallet af den type indlæggelser var nogenlunde stabilt frem mod 2020 med cirka 30 om året. I 2020 var tallet 58. I 2021 er det steget til 96 indlæggelser i de første otte måneder af året.
Det presser hospitalernes intensivafdelinger og ikke mindst borgerne, fortæller Michael Sprehn, specialeansvarlig overlæge på Respirationscenter Syd.
- De bliver vildt stressede af at komme fra deres eget trygge miljø, hvor der er nogle hjælpere, der er uddannet i at kunne aflæse dem. Når hjælperen så pludselig er væk, og de kommer på en fremmed afdeling fyldt med teknik og andre meget syge patienter lige rundt omkring en, så kan man godt blive skræmt, forklarer han.
Indlæggelser i Region Syddanmark
Antallet af indlæggelser af borgere med en hjemmerespiratorordning:
- 2021: 96 - frem til 18. august
- 2020: 58
- Før det lå antallet af den type indlæggelser på cirka 30 om året.
Patienterne har været indlagt fra 0 og op til 93 dage på en intensivafdeling i Region Syddanmark. Hovedparten af indlæggelserne er mellem 0 og 3 dage.
En ordning med en hjemmerespirator koster 1,5 millioner kroner om året, det er 4.110 kroner per døgn.
En plads på en intensivafdeling koster cirka 20.000 kroner i døgnet.
Der er cirka 80 borgere med en hjemmerespiratorordning i Region syddanmark
Kilde: Odense Universitetshospital
Mangel på hjælpere
Det er Region Syddanmark, der efter et udbud har ansat en lille håndfuld private firmaer, der skal varetage den opgave det er, at tage sig af borgere som Claus Langaa, der godt nok trækker vejret med hjælp fra en respirator, men stadig er raske nok til at bo hjemme.
Det ærgrer også Brian Rosenberg, adm. direktør for Carelink, at det ikke altid lykkes for hans og de andre firmaer på området at stille med de hjælpere, der skal til for passe på borgere som Claus Langaa.
- Der er en udfordring ved hver evig eneste indlæggelse. Vi har haft 25 indlæggelser ud af 6.700 vagter. Det er 25 for mange. Vi vil meget gerne have, at det er et stort rundt nul, siger han.
Derfor vil han gerne være med til sammen med hans arbejdsgiver, Region Syddanmark, at se på, hvordan det problem bliver løst.
Et udbud
Det er Kurt Espersen, koncerndirektør i Region Syddanmark, der har ansvaret for, at ordningen fungerer. Han ærgrer sig også over, at det ikke er tilfældet.
- Det er ikke den løsning vi går efter - at have folk liggende på vores intensivafdelinger. Det er en nødsituation. Og vi er ikke lykkedes med at løse det.
- Det er klart, at vi nu skal have en alvorlig snak med vores leverandører. Måske skal vi også stramme nogle skruer i det udbud med nogle andre muligheder for sanktioner over for dem, siger Kurt Espersen.
Han mødes sammen med alle parter i sagen på TV 2 Fyn for at snakke om mulige løsninger. Det møde kan du se på TV 2 Fyn i Nyhederne den 10. september klokken 19.30.
Her deltager Maibritt Langaa også for at give sit input til, hvordan regionen og leverandører kan løse problemet med at finde de hjælpere, der kan få hendes mand hjem til Bogense.
"Det er ens borgerpligt" siger Patrick, der leder efter forsvundne Poul
kopieret!
Borgere fra området omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn har assisteret Fyns Politi og Forsvaret i eftersøgningen af 70-årige Poul Frank Andersen, der sidst blev set torsdag aften.
- Jeg mistede en kammarat for et par år siden, så jeg synes bare, at det er ens borgerpligt at hjælpe, siger borger Patrick Ninn Baudeau til TV 2 Fyn.
Da han læste om den forsvundne Poul Frank Andersen, tog han familien med ud i lokalområdet for at lede efter manden.
- Hvis det nu var min egen far, der har samme alder, så ville jeg også gerne have, at han blev fundet, siger han.
Går mod skoven
Fyns Politi har ledt efter den forsvundne mand med hunde både fredag og lørdag, og lørdag middag kom det frem, at politiet har bedt Forsvaret om assistance, og som har anvendt en helikopter i eftersøgningen.
- Vi kunne høre helikopteren lige før, siger Patrick Ninn Baudeau.
- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, sagde vagtchef hos Fyns Politi Peter Vestergaard tidligere lørdag om det usædvanlige tiltag.
Helikopter indsat i eftersøgningen af forsvundne Poul
Forsvaret har sendt en helikopter i vejret i eftersøgningen af en forsvundet 70-årig mand, der senest blev set torsdag eftermiddag, hvor han gik i ukendt retning fra sin bopæl i Årslev.
Desuden søger Fyns Politi lørdag med hunde.
Det er ganske normalt, at politiet indsætter hundepatruljer i eftersøgning af en forsvundet person, men det er ikke lige så sædvanligt, at Forsvaret bliver bedt om hjælp.
Åbne marker
Det sker i sager, hvor de geografiske forhold tilsiger, at man også søger fra luften, så større områder hurtigere kan tjekkes igennem, end man kan fra jorden.
- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, siger vagtchef Peter Vestergaard fra Fyns Politi.
Politiet har ikke noget konkret at gå efter andet end det store geografiske område. Det er blandt andet tjekket, om der har været aktivitet på mandens konti eller lignende.
- Det er der ikke noget, der tyder på, siger Peter Vestergaard.
Vagtchefen formoder lørdag kort før middag ikke, at han har været udsat for en forbrydelse.
Men kredsen har bedt offentligheden om hjælp til at finde 70-årige Poul Frank Andersen.
I politiets efterlysning fremgår det, at han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt.
- Det er selvfølgelig med forbehold for, at han kan have skiftet den i mellemtiden, så man må ikke stirre sig blind på, at han skal have den her dragt på.
Politiet har ingen viden om, om den pågældende kedeldragt er en termokedeldragt eller ej.
Eftersøgningen med hunde og helikopteren fortsætter ifølge vagtchefen, så længe det giver mening. Den fortsætter som udgangspunkt, til det bliver mørkt.
.@forsvaretdk støtter @FynsPoliti i eftersøgningen. En helikopter vil i nogle timer hen over lørdag middag være i området. #dkforsvar #værdatkæmpefor https://t.co/cePqyGAVYq
— Forsvaret (@forsvaretdk) December 28, 2024
Lørdag morgen opfordrede Fyns Politi borgere i og omkring Nørre Lyndelse til at kigge efter i skure, lader eller andre gemmesteder i tilfælde af, at Poul Frank Andersen skulle have søgt mod et sådant.
- Vi må selvfølgelig ikke gå ind i haverne, men vi går og kigger langs buskene nu her, og så tænker vi at gå over mod skoven for at kigge, siger Patrick Ninn Baudeau.
Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring
Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.
- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.
Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
Fyns Politi formodede lørdag middag, at Poul Frank Andersen ikke har været udsat for en forbrydelse.
Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt. Han har desuden et hvidt hår og gråt fuldskæg.
- Vi håber på det bedste, siger Patrick Ninn Baudeau.
Voldsomt vejr varslet nytårsnat: Ekspert kommer med anbefaling
kopieret!
Der er varslet blæsevejr for alle pengene, når der skal tages hul på 2025 natten til onsdag. Det kunne TV 2 Vejret berette lørdag formiddag på baggrund af en ny prognose.
Og det giver anledning til at udvise ekstra forsigtighed. Affyring af nytårskrudt og blæsevejr er nemlig ikke den bedste kombination, påpeger ejer af Krudthuset i Ringe til TV 2 Fyn.
- Hvis det er på grund af blæsevejr, så anbefaler jeg altid batterier. Det er det mest sikre at skyde af på sådan en dag, hvis det blæser, siger han.
Så glem raketterne?
- Umiddelbart ja.
Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke.
Ny prognose varsler voldsomt vejr nytårsnat
Fynboerne kan godt forberede sig på, at det bliver særdeles blæsende nytårsnat.
Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke, hvis prognosen holder.
- Hvis denne prognose kommer til at holde, så vil der også komme snebyger nytårsnat, siger meteorolog Jens Ringgård.
Det er den amerikanske regnemodel GFS, der har lavet prognosen, og TV 2 Vejret påpeger, at den er behæftet med en vis usikkerhed, når det kommer til graden af vindstyrke. Men at det kommer til at blæse natten til onsdag er der ikke megen tvivl om.
Andre dele af landet vil opleve vindstyrke af orkanstyrke ifølge prognosen.
De fem udvidede fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.
Gård brænder: - Der er synlige flammer
kopieret!
Et større kavaleri blev rullet ud efter en anmeldelse om brand i en gård på Egsgyden i Faaborg lørdag formiddag. Det oplyser Fyns Politi, der lige nu arbejder på stedet, til TV 2 Fyn.
- Der er synlige flammer, da vi ankommer til stedet, siger vagtchef Peter Vestergaard til TV 2 Fyn og tilføjer, at der er tale om en brand i et fyrrum.
Politi og brandvæsen fik dog styr på flammerne, inden branden bredte sig til hovedhuset, der ifølge vagtchefen “ser ud til at kunne reddes”.
Hvordan branden opstod, kan vagtchefen ikke komme nærmere ind på. Det skal brandtekniske undersøgelser nu forsøge at fastslå.
Hverken mennesker eller dyr kom til skade i forbindelse med branden.
Cyklist påkørt af letbanetog
kopieret!
Fyns Politi blev tilkaldt efter et sammenstød mellem en kvindelig cyklist og et letbanetog lørdag formiddag. Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Hun kommer for langt frem, og det er her påkørslen sker, siger vagtchef Peter Vestergaard, der tilføjer, at kvinden ikke kom til skade ved påkørslen.
Uheldet skete ved krydset mellem Svendborgvej og Hjallesevej, og det resulterede i, at letbanetoget holdt stille, indtil politiet ankom til stedet.
- Vi får os en snak med både chaufføren og cyklisten, siger vagtchefen, der påpeger, at det er ren og skær held, at kvinden ikke kom til skade.
- Det kan sagtens gå galt, når man bliver påkørt af et tog på 40 ton.
Letbanen kører igen efter planen.
Helikopter indsat i eftersøgningen af forsvundne Poul
kopieret!
Forsvaret har sendt en helikopter i vejret i eftersøgningen af en forsvundet 70-årig mand, der senest blev set torsdag eftermiddag, hvor han gik i ukendt retning fra sin bopæl i Årslev.
Desuden søger Fyns Politi lørdag med hunde.
Det er ganske normalt, at politiet indsætter hundepatruljer i eftersøgning af en forsvundet person, men det er ikke lige så sædvanligt, at Forsvaret bliver bedt om hjælp.
Åbne marker
Det sker i sager, hvor de geografiske forhold tilsiger, at man også søger fra luften, så større områder hurtigere kan tjekkes igennem, end man kan fra jorden.
- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, siger vagtchef Peter Vestergaard fra Fyns Politi.
Politiet har ikke noget konkret at gå efter andet end det store geografiske område. Det er blandt andet tjekket, om der har været aktivitet på mandens konti eller lignende.
- Det er der ikke noget, der tyder på, siger Peter Vestergaard.
Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring
Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.
- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.
Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
Vagtchefen formoder lørdag kort før middag ikke, at han har været udsat for en forbrydelse.
Men kredsen har bedt offentligheden om hjælp til at finde 70-årige Poul Frank Andersen.
I politiets efterlysning fremgår det, at han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt.
- Det er selvfølgelig med forbehold for, at han kan have skiftet den i mellemtiden, så man må ikke stirre sig blind på, at han skal have den her dragt på.
Politiet har ingen viden om, om den pågældende kedeldragt er en termokedeldragt eller ej.
Eftersøgningen med hunde og helikopteren fortsætter ifølge vagtchefen, så længe det giver mening. Den fortsætter som udgangspunkt, til det bliver mørkt.
.@forsvaretdk støtter @FynsPoliti i eftersøgningen. En helikopter vil i nogle timer hen over lørdag middag være i området. #dkforsvar #værdatkæmpefor https://t.co/cePqyGAVYq
— Forsvaret (@forsvaretdk) December 28, 2024
Kan man danse til det? Atypisk musikgenre er rykket ind på ikonisk natklub
kopieret!
Techno, lys og dans. Det er, hvad du bliver mødt af, når Boogies Dance Café holder Thursday Rave Club.
Boogies Dance Café bliver i ny og næ om torsdagen omdannet til en hyldest af technomusikken, skæve visuelle elementer og såkaldt samtidsperformance. Asta Leonora Sandvad er en af medarrangørerne til disse events. Derudover er hun også en af de faste artister bag dj-pulten, hvor hun spiller techno det engagerede publikum.
- Jeg synes, det er sjovt at kunne blive ved med at overraske folk. De ved aldrig helt, hvad de skal høre, når de skal høre mig spille, fortæller Asta Leonora Sandvad.
Det dårlige rygte
Technomusikken bliver ofte forbundet med stoffer og noget meget voldsomt. Men når man kommer til technorave på Boogies Dance Café, så kan man med ro i maven give sig hen til musikken og stemningen, fortæller Asta Leonora Sandvad.
- Jeg tror oftere, jeg ser folk, som er ædru til de events, vi laver, end at folk vælter rundt og er megapåvirkede og fulde, siger dj’en, der tit bliver mødt med misforståelsen om det hårde technomiljø med stoffer.
Hvad er techno?
Techno er en samlet betegnelse for elektronisk danse- og lyttemusik skabt på synthesizere, trommemaskiner, samplere, sequencere og computere.
Technomusikken har rødder i den eksperimenterende elektronmusik i Darmstadtskolen, og den tyske gruppe Kraftwerk eksperimenterede i 1970'erne med at komponere musik på baggrund af små sequencergentagne motiver.
Også inspireret af bl.a. synthpop og disco begyndte dj's som Juan Atkins (f. 1962), Derrick May (f. 1963) og Kevin Saunderson (f. 1964) i midten af 1980'erne i Detroit at opbygge musik med en kølig, futuristisk lydarkitektur og repeterede beats.
Via housemusikken og klubkulturen bredte techno sig fra Detroit til England og siden til resten af Europa.
(Kilde: lex.dk)
Stærkt fællesskab i technomiljøet
Asta Leonora Sandvad har en klar mission med de her særlige torsdage på Boogies. Det handler for hende om at tage noget mindre kommercielt - technomiljøet - og bringe det ind i noget mere kommercielt, som er det klassiske natteliv på Boogies.
Missionen er at synliggøre det her miljø, som Asta Leonora Sandvad har fået stor glæde ud af at finde.
- Jeg blev mobbet sindssyg meget i folkeskolen, så det der med fællesskaber er ikke noget, jeg har haft. Jeg synes, det er rart at kunne sprede kærligheden og fællesskabet, fortæller hun.
Asta Leonora Sandvad fandt sit fællesskab gennem en fælles kærlighed for technomusikken. Derfor bliver hun ved at arrangere Thursday Rave Club, så andre kan opleve den samme fællesskabsfølelse.
Ny prognose varsler voldsomt vejr nytårsnat
kopieret!
Fynboerne kan godt forberede sig på, at det bliver særdeles blæsende nytårsnat.
Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke, hvis prognosen holder.
- Hvis denne prognose kommer til at holde, så vil der også komme snebyger nytårsnat, siger meteorolog Jens Ringgård.
Det er den amerikanske regnemodel GFS, der har lavet prognosen, og TV 2 Vejret påpeger, at den er behæftet med en vis usikkerhed, når det kommer til graden af vindstyrke. Men at det kommer til at blæse natten til onsdag er der ikke megen tvivl om.
Andre dele af landet vil opleve vindstyrke af orkanstyrke ifølge prognosen.
Landsholdsstjerne forlænger med storklub
kopieret!
Også i de kommende år kommer den danske håndboldlandsholdsspiller Emil Jakobsen til at føre sig frem på Flensburg-Handewitts venstrefløj.
Fynske Jakobsen har forlænget sin kontrakt med den danskerglade Bundesliga-klub, så aftalen nu løber frem til sommeren 2029.
Det skriver Flensburg-Handewitt på sin hjemmeside og kalder nyheden for en julegave til klubbens tilhængere.
- Emil er en usædvanlig spiller, der er i stand til at gøre en forskel. Han tilfører vores spil tempo og spilleglæde, men er også uden for banen en vigtig karakter på vores hold, siger klubdirektør Holger Glandorf.
Topscorer
Den nu 26-årige fløjspiller kom til Flensburg-Handewitt fra GOG i 2021 og blev dermed den seneste i rækken af målfarlige danske venstrefløje i klubben.
Tidligere har Lars Christiansen og Anders Eggert huseret med stor succes på samme position.
- Vi har et stærkt hold. Jeg vil gerne vinde en hel masse mere i min karriere, og jeg har en følelse af, at jeg kan opnå det med Flensburg-Handewitt, siger Emil Jakobsen.
Fredag aften førte han an med ti scoringer, da Flensburg-Handewitt vandt 39-27 over Bietigheim i den sidste kamp før VM-pausen.
Dermed nåede han op på i alt 120 mål i denne sæson. Det gør ham til holdets topscorer og rækker til en femteplads på Bundesligaens topscorerliste.
Efter nytår slutter Emil Jakobsen sig til det danske landshold, der senere i januar skal forsøge at vinde VM for fjerde gang i træk.
Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring
kopieret!
Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.
- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.
Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
Her er dommen over OB's efterår: - Oprykning er sikkert, siger ekspert
kopieret!
For den fynske fodboldklub OB har 2024 været et vildt år, hvor klubben for første gang i mange år har spillet i landets næstbedste række.
I foråret rykkede OB ud af Superligaen, og det seneste halve år har OB arbejdet på at vende tilbage til landets bedste række. Klubben overvintrer nu på førstepladsen, og tager man hele efteråret i betragtning, er det gået over al forventning.
Det mener to af landets førende eksperter på 1. division, som TV 2 Fyn har talt med.
- På resultatsiden har de stort set allerede klaret jobbet nu. Jeg ved godt, at de siger, at man skal operere med to scenarier, men jeg tør godt sige, at oprykningen er sikker, siger fodboldanalytiker Steffen Dam, der blandt andet analyserer 1. division i podcasten Mediano.
Det skal gøre ondt at møde OB
Med 45 point i de første 18 runder er OB godt på vej mod Superligaen, men spillemæssigt er der stadig plads til forbedring, mener Steffen Dam.
- Hvis vi skal være lidt kritiske, så har resultaterne været bedre end præstationerne. Jeg synes i højere grad, at de har vundet på, at de ganske enkelt bare har bedre spillere, end de andre, end at de har vundet på, at de har et meget tydeligt og klart spilmæssigt koncept, som gør, at de bare kan dominere modstanderne totalt, siger han.
Han bakkes op af Jesper Thygesen, der udover at være assisterende sportsdirektør i Randers FC også analyserer 1. division for Viaplay. Thygesen mener dog, at OB er på rette vej.
OB har lang vej til målet: - Vi er ikke i nærheden endnu
Hvad skal kendetegne fremtidens OB?
Det er der mange OB-fans, der spekulerer over i disse dage. For mens OB overvintrer på førstepladsen i NordicBet Ligaen og har kurs mod Superligaen i 2025, er der blandt mange iagttagere tvivl om det fremtidige mål for OB. Klubben er aktuelt i gang med et stort identitetsprojekt, og samtidig arbejder sportsdirektør Troels Bech på en ny strategi for klubben. Og for Troels Bech handler fremtidens OB især om fællesskab.
- Det helt klare mål er billedet af et fyldt Odense Stadion med en måde at spille på, der gør, at der i hvert fald er 100 decibels lydtryk en gang i minuttet, fordi der sker noget i begge ender. Det betyder også, at vi ikke kan være dominerende og suveræne. Der skal lyde ’Engang Odense, altid Odense’ mere end en gang i hver kamp. Uden det billede er vi bare et almindeligt fodboldhold, siger Troels Bech til TV 2 Fyn.
Forudsætninger før mål
I sit arbejde med at skabe fremtidens OB er han mere optaget af skabe forudsætningerne for succes end at sigte efter et bestemt resultatmål. Sportsdirektøren er således ikke klar til at udbasunere en klar sportslig målsætning om at komme i Top 6, Top 4 eller noget helt tredje i dansk fodbold.
- Det er ikke der, mit kompas står på lige nu. Mit kompas står på at skabe de forudsætninger, der skal til for at vi på en god dag overpræsterer og vinder noget, som vi ikke plejer at vinde. Nogen vil kalde det uambitiøst, men det er det ikke. Det er det mest ambitiøse, jeg kender. En fodboldklub er en turbulent virksomhed, og jeg skal sørge for at alle pile vender i samme retning, siger Troels Bech.
Siden 2011 er OB kun én gang havnet i den bedste halvdel af Superligaen, selvom klubbens økonomi og forudsætninger har rakt til mere. Derfor ønsker Troels Bech i første omgang, at OB lever op til sit budget. Aktuelt er der lang tid til, at OB realistisk kan kæmpe med om medaljer og pokaler, men ligesom andre OB-fans drømmer Troels Bech også om at se klubben i Europa igen.
- Når vi kan samle 10.000 mennesker mod EfB, kan det også lade sig gøre mod andre. Det er mest relevant at gøre det i Superligaen, og så kommer der en dag, hvor vi igen er med i Europa. Men vejen går step by step, og datoen er afhængig af, hvor hurtigt vi kan rykke på alle forudsætningerne. I mine papirer står der også Europa, men du ved ikke, hvor mange ark, der ligger i bunken før det. Men målsætningen er entydigt at blive en klub, der kan række ud efter det på et tidspunkt. Men der er vi ikke endnu, siger Troels Bech.
Troels Bech og transfervinduet
I januar måned har danske klubber igen mulighed for at købe og sælge spillere. Troels Bech forventer både tilgange og afgange i OB, men ikke i så stort omfang som tidligere.
- Vi vil gerne være sikker på, at vi skaber en mere homogen trup, som der ikke har været i en del år, hvor der har været en stor mængde af diversitet med mange forskellige spilorienteringer og pas. Vi er nødt til at skabe en mere sammenhængende trup, og derfor har vi en mere konservativ transferstrategi. Vi kommer ikke til at hente så mange, som man har gjort historisk, og heller ikke så mange forskellige som man har gjort historisk, siger Troels Bech til TV 2 Fyn.
Danmarksmestre i transition
I løbet af hans første halve år har han blandt andet sat sit præg på OB ved at skabe mere plads til klubbens egenudviklede spillere i førsteholdstruppen. Cirka en tredjedel af spilleminutterne på førsteholdet har i dette efterår gået til unge, fynske spillere, og for Troels Bech er netop dette nøglen til fremtidig succes for OB. Klubben skal være landets bedste til at integrere unge talenter på førsteholdet.
- Vi skal være danmarksmestre i transition. Det betyder ikke, at vi nødvendigvis har de bedste unge spillere, men vi skal give dem muligheden for at tage skridtet op på førsteholdet og præstere på et nyt niveau. Der skal vi være de bedste i Danmark, siger Troels Bech.
I denne sæson har den tilgang givet gennembrud til Luca Kjerrumgaard, Max Ejdum og William Martin på førsteholdet, og fremtiden vil også byde på flere fynske spillere i OB-trøjen. Det betyder også, at OB har en mere konservativ tilgang til transfervinduet, og man skal ikke forvente en enorm trafik af spillere ind og ud af klubben, som man tidligere har set.
- Vi har alle tiders chance for at bygge på nu, men det bliver sammenhængskraft først, inden det bliver købekraft. Jeg er overbevist om, at træning er vores største transfer. Vi kan gøre vores hold bedre ved at træne. Det er også en måde at skabe stabilitet og udvikling på. Det er sværere at lave stabilitet ved at hente 12 nye i hvert vindue. Det har vi prøvet før i OB, siger Troels Bech.
Tid til forandring
Han er dog ikke i tvivl om, at det kræver markant forbedring af flere forhold, hvis OB skal begå sig i Superligaen fremover. Men nedrykningen har også været dyr for OB økonomisk, og klubben skal i løbet af 2025 både skabe bedre økonomi og levere sportslige resultater. Samtidig løber konkurrenterne i dansk fodbold hurtigt.
- Vi skal over tid reetableres i toppen af dansk fodbold, men inden vi når det, skal der ske en masse, der ikke er sket de sidste mange år. Vi kan ikke vende tilbage til Superligaen og tro, at det er business as usual. Derfor skal der meget mere strukturel end økonomisk forandring til, siger Troels Bech.
- Der er en rivende udvikling i gang i dansk fodbold, og man risikerer at blive overhalet, hvis man står stille. Vi skal virkelig også rykke hårdt i gearstangen, for hvis vi kommer tilbage til Superligaen, kommer vi tilbage til nye problemer. Vi skal accelerere hurtigere. En ting er at have købekraft, noget andet er sammenhængskraft, tilføjer sportsdirektøren.
“"Vi skal over tid reetableres i toppen af dansk fodbold, men inden vi når det, skal der ske en masse, der ikke er sket de sidste mange år."”
OB er mindre attraktiv
Og så er vi tilbage ved det med målsætningerne.
- Vi må acceptere vores position. Vi skal på toget igen, og vi skal hænge på. Ligesom de alle andre klubber skal vi bygge på, så vi kan blive et hold, der igen rækker ud efter det, som titusindevis af OB-fans synes er vores naturlige ambitionsniveau. Det er vi ikke i nærheden af endnu.
Han forventer både tilgange og afgange i vinterens transfervindue, men han er også bevidst om, at OB fortsat er ramt af at nedrykningen.
- Det går ud over ens attraktionsværdi at være i NordicBet Ligaen. Der er spillere, som vi kunne have tiltrukket i Superligaen, som aldrig i livet vil spille i 1. division. Det er ikke overstået ved at rykke op igen, for der vil det stadig hænge ved. Så vil spillere have nedrykningsklausuler i deres kontrakter, og det er bare ikke godt. Derfor er det også en af de omkostninger, der har været ved at rykke ned. Det er bare mindre attraktivt. Det er også derfor, OB ikke kunne få en bedre sportsdirektør, siger han med et smil.
Hele interviewet med Troels Bech kan høres i Stemmer Fra Ådalens podcast-kanal.
- Det har været ganske udmærket. De har ikke spillet prangende i alle kampene, men de har været en enhed, og de har været et hold, der har stået sammen, siger Jesper Thygesen, der mener at kunne se et OB-hold, der begynder at have nogle af de samme dyder, der kendetegnede holdet i de succesfulde år i 1990’erne, hvor modstanderne kunne være bange for at møde OB.
- Det kunne være intimiderende at møde OB i gamle dage, og der er vi vej hen igen. I denne sæson har de kyst modstanderne, der ikke har kunne vise sig fra sin bedste side, fordi OB’erne har været en enhed. Det vejer tungere, end om det lige er sprudlende hver gang, siger Thygesen.
Et stærkt turn-around
Mens OB jagter en billet til oprykning til Superligaen, arbejder klubben også på at stå stærkere, så livet i den bedste række ikke bliver så problematisk efter en eventuel oprykning.
- Som oprykker vil de få det svært. Vi skal ikke regne med, at OB kommer direkte i top-6 i Superligaen, men de skal nok gøre som SønderjyskE og ændre på spillestilen, så snart de ved, at de rykker op. De skal forberede sig så godt som muligt, så man står stærkest muligt efter sommerferien, siger Steffen Dam.
Eksperternes karakterbog: Pokalen trækker ned
TV 2 Fyn har bedt Steffen Dam og Jesper Thygesen om at give OB karakter for efterårssæsonen 2024 på den nyklassiske 12-skala.
Steffen Dam, Mediano:
- Havde jeg kun skulle vurdere 1. division, ville det være et 12-tal, men da de røg ud til Middelfart i pokalturneringen, må det trække ned. De havde en god mulighed for at lave noget rigtig sjovt i pokalturneringen, men den bestod de simpelt hen ikke. Jeg ville have givet topkarakter, hvis ikke det var for det, men de må altså få et et godt 10-tal herfra.
Jesper Thygesen, Viaplay:
- Det kan jo aldrig blive topkarakter, når man bliver slået ud i pokalen. Derfor må vi trække en karakter fra. Derfor må det blive et 10-tal på den her 12-skala, og jeg synes jo også, at der er plads til forbedringer rent æstetisk.
Jesper Thygesen mener, at OB er på vej mod at blive en stærkere klub.
-Det har været godt for OB at få et slag i ansigtet med nedrykningen, så man kunne komme tilbage til noget, hvor man er mere præcis og tydelig. Det har været noget rod og kaos i flere år, men når Troels Bech så kommer ind ad døren, så ved man, at der sker noget. Han er en mand, der kender klubben, og han kommer med al den know-how, der skal til for at vende det her. Endelig synes jeg, at han er en af Danmarks dygtigste kommunikatorer, siger Thygesen, der ser flere positive tendenser.
- Jakob Bonde har været et symbol på et nyt OB med al hans erfaring og ro. Han er jo en slags sportsdirektørens søn, og jeg kan se konturerne af et nyt OB – også selvom han nu er skadet. Det her er den stærkeste turnaround, jeg har set i OB i 14 år. Og det er endda uden at buldre løs med økonomien. Det er stærkt lederskab, siger Jesper Thygesen.
OB møder ind fra ferie igen 4. januar.
Lavthængende skyer og finregn i dag
kopieret!
Dagen starter med temperaturer i omegnen af fire til fem grader på hele øen, hvor de vil ligge stabilt det meste af dagen. Enkelte steder kan vi komme op og ramme seks varmegrader.
Der vil ligesom fredag være lavthængende skyer og finregn med jævne mellemrum, men egentlige regnbyger forventes ikke.
Det bliver med andre ord ikke vejr til raketter, men det er måske også meget godt, da de først må affyres den 31. december, selvom de allerede nu sælges.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her