Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Meningsmåling: Opbakning til at hæve aldersgrænse på alkohol

I Danmark kan man som 16- og 17-årig købe alkohol med en alkoholprocent på under 16,5.

Det er vi et af de eneste lande, der tillader, men nu tyder det på, at der er stor vælgeropbakning til at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol til 18 år.

Det viser en ny meningsmåling, foretaget af Voxmeter for Blå Kors Danmark.

- Der er tale om massiv opbakning fra begge fløje af Folketinget, når man spørger vælgerne. Det håber vi selvfølgelig, at partierne vil tage til efterretning og lytte til. Danskerne er klar til at tage første skridt mod en sundere alkoholkultur, siger Morten Skov Mogensen, generalsekretær i Blå Kors Danmark.

Samlet set mener 63 procent af danskerne, at aldersgrænsen for salg af alkohol skal hæves til 18 år.

Meningsmålingen tager udgangspunkt i, hvilket parti den adspurgte stemmer på, og viser, der er en bred opbakning fra alle partier.

Meningsmålingen viser, at der er bred enighed på tværs af partierne
Meningsmålingen viser, at der er bred enighed på tværs af partierne
Foto: Voxmeter