Mette F. på Flakhaven:
- Få vaccinen, så vi kan holde Danmark åben
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Statsminister Mette Frederiksen gentog mandag sit budskab om, at der ikke er nogen undskyldning for ikke at blive vaccineret.
Slutspurten i kommunalvalgkampen er gået ind, og i den forbindelse besøgte statsminister Mette Frederiksen (S) Odense for at give sin støtte til de lokale kandidater.
Med den seneste tids opblusning i coronasmitten faldt snakken dog også på andet end kommunalpolitik.
- Det er vaccinen, der er vores store, store supervåben, og vi mangler at få de sidste med. Hvis den sidste del ikke lader sig vaccinere, risikerer vi, at pandemien bliver ved med at suse rundt imellem os, siger hun til TV 2 Fyn.
- Så hvis du sidder derhjemme og ikke har fået vaccinen, så ned og få vaccinen, så vi kan holde Danmark åben.
Se kort: Her kan man blive testet og vaccineret på Fyn
Der er flere steder igen krav om coronapas. Her kan du se overblikket over, hvor man kan blive henholdsvis vaccineret og testet på Fyn.
Det er igen et krav at fremvise et gyldigt coronapas, hvis man vil på café, bar eller natklub i Danmark. Det sker efter, at coronavirussen endnu engang har fået tag i Danmark, og sygdommen er blevet klassificeret som samfundskritisk.
De seneste dage er der flere steder meldt om lange køer til testcentre, ligesom mange har booket tid til at blive vaccineret. Det skete i kølvandet af pressemødet tirsdag, hvor statsministeren varslede nye tiltag.
På nuværende tidspunkt er der i alt 35 teststeder og 11 vaccinationssteder på Fyn.
Her kan du blive vaccineret
På hjemmesiden coronasmitte.dk bliver der løbende opdateret et kort for vaccinationssteder og teststeder.
Region Syddanmark fortalte tirsdag, at man skruer op for bemandingen for at imødekomme den stigende efterspørgsel på vacciner og test.
Det siger reglerne
Coronapasset er gyldigt, hvis man er færdigvaccineret eller har fået første vaccinestik mod covid-19 for mindst 14 eller højst 42 dage siden.
Derudover har man et gyldigt coronapas med en negativ PCR-test, der er højst 96 timer gammel eller en hurtigtest, der er højst 72 timer gammel.
Tiden tæller fra testen er blevet foretaget.
Her kan du blive testet
Hvis man har været smittet med coronavirus, har man et gyldigt coronapas i op til seks måneder efter den positive prøve. Tidligere var coronapasset for smittede gyldigt i 12 måneder, men det er nu sat ned.
Dermed gentog statsministeren fra sin plads på Flakhaven i Odense det budskab, hun også kom med under et pressemøde i sidste uge. Her talte statsministeren også til gruppen af ikke-vaccinerede, der potentielt ødelægger det for alle andre, lød det.
- Vi er nødt til at sige det, så det ikke kan misforstås af dem, der ikke er vaccineret, forklarer Mette Frederiksen.
Tager ikke egen kuglepen med
Formålet med statsministerens besøg var dog primært at dele roser ud sammen med Peter Rahbæk Juel (S), der genopstiller som borgmester, og Mette With Hagensen, der er Socialdemokratiets spidskandidat til regionsrådet.
Og selvom der blandt andet i de fynske kommuner Odense, Nordfyn og Assens er høje smittetal, er Mette Frederiksen ikke bekymret forud for en valgdag, hvor man ikke kan undgå, at mange samles for at stemme.
- Jeg er ikke så bekymret for selve valghandlingen. Der har været tæt dialog mellem kommunerne og myndighederne, siger hun.
På valgstederne er der i år sørget for afstand og håndsprit. Derudover er det muligt at tage sin egen kuglepen med til at sætte krydset. Det sidste har statsministeren dog ikke planer om at benytte sig af.
- Men jeg kommer til at spritte, når jeg går ind i hallen og ud igen. Jeg kan også mærke, at min adfærd begynder at ændre sig igen. Vi har haft en dejlig sommer uden restriktioner, men nu kommer coronaen tilbage, må man sige - med stor alvor.
Det er det rigtige at gøre
Siden fredag har der igen været regler om coronapas på blandt andet restauranter, diskoteker og plejehjem. Coronapasset er gyldigt, hvis du man færdigvaccineret eller har fået første vaccinestik mod covid-19 for mindst 14 eller højst 42 dage siden.
Derudover kan man også få et gyldigt coronapas med en negativ PCR-test, der er højest 96 timer gammel eller en kviktest, der er maksimalt 72 timer gammel. Derudover har tidligere smittede et gyldigt coronapas i op til seks måneder efter den positive prøve.
Under 12 timer til valgstederne åbner: Se, hvilken kandidat du er er mest enig med
Der er ikke mange timer til valgsteder over hele fyn slår dørene op, men det betyder ikke, at det er for sent at blive klogere på, hvor man skal sætte sit kryds. Følg linket i artiklen til kandidattesten.
Om under 12 timer slår skoler, haller og rådhuse dørene op for de mange borgere, der skal ind og sætte deres kryds.
Og mens der er nogen, der hele vejen igennem har vidst, hvem eller hvilket parti der skal have deres stemme, er der også nogen, der fortsat er i tvivl.
Er du en af dem, er du langt fra alene, fortæller TV 2 Fyns samfundsredaktør, Jakob Risbro.
- Mange vælgere beslutter sig først i sidste øjeblik, så det er helt naturligt. Og der er heldigvis stadig tid til at finde ud af, hvem man gerne vil støtte, siger han.
Bliv klogere på, hvem der deler dine holdninger til kommunale emner i den store kandidattest. Mere end 1,3 millioner danskere har allerede taget testen.
Se, hvad der rør sig i din kommune
Testen fører dig gennem 25 udvalgte politiske spørgsmål, der vedrører emner relevant for din kommune. Her har 6.925 kandidater på forhånd haft mulighed for at give deres svar på spørgsmålene.
På den måde bliver svarene sammenlignet med kandidaternes svar, og det giver i sidste ende mulighed for at se, hvilken kandidat der ligger tættest på dine politiske holdninger.
Det er TV 2, TV 2-regionerne, Jysk Fynske Medier, Sjællandske Medier, Det Nordjyske Mediehus, Megafon, Paqle og en række lokalmedier som har udarbejdet kandidattesten.
Udover at klikke dig gennem testen kan du også blive klogere på, hvad der rør sig i din kommune under kommunens egen side på tv2fyn.dk.
Følg linket og vælg din kommune øverst i højre side.
Det kommenterede Mette Frederiksen også på, da hun på dagens rundtur også besøgte Aarhus Kommune, for at støtte den nuværende socialdemokratiske borgmester, Jacob Bundsgaard.
- Jeg bliver nødt til at passe på de 90 procent af danskerne, der har gjort alt det, vi har bedt dem om igennem hele den her efterhånden meget lange coronatid. Når der er så mange, der har valgt at blive vaccineret, så synes jeg, at det er rigtigt som samfund at sige, at vi gør, hvad vi kan for, at det bliver lettere at komme igennem den her vinter som vaccineret, siger hun til TV 2 Østjylland.
- Og det må godt være besværligt ikke at være vaccineret.