Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Når familier med et handicappet barn klager over en kommunal afgørelse, får over halvdelen ret hos Ankestyrelsen. Den ansvarlige minister kalder det noget svineri og truer med sanktioner over for kommunerne.
Når en familie med et handicappet barn søger en kommune om en ydelse eller hjælp - som for eksempel en handicapbil eller pasning - så får mere end hver anden familie ret i, at kommunen har truffet en forkert afgørelse. Og tallet for den såkaldte omgørelsesprocent er endda stigende. Børne- og Socialministeren er langt fra tilfreds med den kommunale sagsbehandling på børnehandicapområdet.
- Det burde ikke være nødvendigt at klage for at få ret. Vi har et velfærdssamfund og en forpligtigelse til at tage sig af de mennesker, som ikke kan klare sig selv. Jeg er edderspændt rasende over, at der er kommuner, der vil gå til kanten og teste reglerne, siger Mai Mercado (K).
På Fyn har især Assens, Nordfyn og Svendborg Kommuner omgørelsesprocenter over gennemsnittet. I Svendborg får hele 83 procent af dem, der klager over kommunens afgørelse, medhold i Ankestyrelsen.
Alt ryger til Ankestyrelsen
At kommunens afgørelser ikke er til at stole på, har de gennem mange år erfaret hos familien Green i Faaborg-Midtfyn Kommune. Med to børn med autisme-diagnoser har familien brug for hjælp og ydelser fra kommunen. Men det får de ikke altid automatisk.
Dokumentar: Et Handicappet System
I “Et Handicappet System” undersøger TV 2/Fyn, hvorfor der sker så mange fejl i de fynske kommunernes sagsbehandling
I to programmer undersøger TV 2/Fyn, hvorfor der sker så mange fejl i de fynske kommunernes sagsbehandling af handicappede børns sager.
Familier til handicappede børn bliver hårdt ramt, når kommunernes sagsbehandling ikke lever op til lovgivningen, og familierne ikke får den hjælp og de sociale ydelser, som de har ret til.
Det fynske børnehandicapområde er hårdt ramt - fra 2013 til 2017 har halvdelen af de fynske kommuner hvert år ligget over landsgennemsnittet i antallet af fejl i familiernes sager. Det viser de sager, der når til Ankestyrelsen, fordi familierne klager over kommunernes afslag på hjælp.
Vi sætter fokus på børnehandicapområdet, fordi det er det kommunale område - der er ramt af flest fejl set i forhold til resten af serviceloven.
I Danmark er landsgennemsnittet af fejl i klagerne på 52 procent - men på Fyn begår nogle kommuner fejl i over 80 procent af de sager, som familierne klager over.
Det betyder, at Fyn har nogle af de kommuner med de højeste fejlprocenter i landet.
I “Et Handicappet System” undersøger TV 2/Fyn, hvorfor der sker så mange fejl i de fynske kommunernes sagsbehandling af handicappede børns sager. Vi sætter fokus på de tre kommuner, der har de højeste fejlprocenter på Fyn.
Vi følger fire familier med handicappede børn, der alle har oplevet, at de ikke har fået den hjælp, de har ret - vi gennemgår deres sager i et system, hvor deres elementære rettigheder er sat på spil - og forsøger at finde en forklaring på, hvorfor det sker.
Et Handicappet System - Del 1
Et Handicappet System - Del 2
“Et handicappet system er produceret af Nicolaj Pedersen og Thor Hedegaard.”.
- Vi er vant til, at vi aldrig får ret hos kommunen. Alt ryger til Ankestyrelsen, siger Susanne Green, der er mor til autisterne Benjamin og Lea, og fortsætter:
- Vi oplever, at det slet ikke vægter, hvad vi siger. Vi føler os umyndiggjort.
Faaborg-Midfyn Kommune har ikke ønsket at kommentere kritikken fra familien Green.
Fundamentale fejl
Ifølge en ekspert på handicapområdet er loven ellers ikke svær at forstå for de kommunale sagsbehandlere.
- Der er nogle af de her fejl, som simpelthen ikke bør forekomme. Det er bekymrende, at de ting, der bliver udtrykt kritik af, er så relativt fundamentale, siger Eva Naur Jensen, der er jurist og lektor ved Socialret på Aarhus Universitet.
Hun bliver bakket op af en kollega fra Aalborg Universitet.
Multihandicappede på løbetur: Røde kinder og masser af smil
Hver lørdag er der løb på programmet for nogle af de udviklingshæmmede beboere på bostedet Munkehatten i Odense.
Det er lørdag formiddag, og det er koldt og klart i vejret. Faktisk helt perfekt vejr til en løbetur for løberne fra OGF i Odense.
For dem byder lørdagen på en fast oplevelse, der er meget mere end bare en almindelig løbetur ud af landevejen.
Lørdag har de nemlig selskab af fem beboere fra bostedet Munkehatten i Odense på deres syv kilometer løbetur på de fynske landeveje.
Og beboerne, der er udviklingshæmmede eller multihandicappede, er vilde med det.
- Der er nogle beboere, som springer ud af sengen om morgenen, når det er lørdag morgen, fordi de ved, at de skal på en løbetur, fortæller Vibeke Ruhde, der er socialpædagog på Munkehatten.
Fast lørdagsmotion
Bostedet Munkehatten er et botilbud for voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Der er i alt 45 døgnpladser på Munkehatten, hvor alle beboere bor i egen lejlighed.
Nu er de begyndt at få lørdagsmotion, der giver beboerne meget mere end bare frisk luft.
- Sol, regn blæst.. Stierne har forskelligt underlag, så det får de også en sanseoplevelse af, siger Vibeke Ruhde.
Det er løbere fra Odense Gymnastikforening, OGF, der står for hestekræfterne, når der skal motioneres.
“Der er nogle beboere, som springer ud af sengen om morgenen, når det er lørdag morgen, fordi de ved, at de skal på en løbetur. ”
- Det er for simpelthen at prøve at gøre noget for andre. Og så se den glæde, de har, beboerne, når de er med os, siger arrangøren af Løb for Munkehatten, Thomas Nielsen fra OGF.
En anderledes løbeoplevelse
Projektet startede som en sjov og hyggelig ide i løbeklubben. Nu er det blevet et fast lørdagselement, så lørdagene er blevet en lidt anderledes løbeoplevelse for de frivillige løbere.
- Når vi løber til dagligt, så løber vi jo ræs og kæmper lidt mod hinanden. Herude er det kun for de andres skyld, vi løber ikke for vores egen skyld. Vi løber i et stille og roligt tempo, vi stopper nogle steder og snakker lidt, tager lidt billeder. Så er der en sø, og så er der nogle køer. Det er glæden ved at gøre noget for andre, det er det, der er blevet så godt, siger Thomas Nielsen.
De frivillige løbere, der skubber beboerne rundt i al slags vejr, er en kærkommen hjælp for Munkehatten.
Det giver beboerne nogle helt andre muligheder for at komme ud og blive en del af samfundet.
- Du og jeg, vi kan melde os ind i den lokale løbeklub, eller tage til spejder. De her borgere har ikke de samme muligheder for at gå ud i civilsamfundet, som vi andre har. Så derfor er det jo fantastisk, at vi kan hive civilsamfundet ind til os og få løberne herhen, siger Mette Hejesen, der er afdelingsleder på Munkehatten.
Frisk luft gør godt - og træt
Der er røde kinder og smil over hele linjen, når beboerne og løberne sammen er på vejene. Og som de fleste sikkert kender, så har syv kilometers løbetur på landevejen en særlig effekt.
- Vi kan mærke det lidt på trætheden, når de kommer hjem. Det er meget den friske luft og sanseoplevelsen, der gør det , siger Vibeke Ruhde.
- Jeg håber ikke, at der er nogen kommuner, der spekulerer i at give afslag. Men der er tale om så høje omgørelsesprocenter, at et eller andet galt er der, og respekten for lovgivningen er ikke særlig stor, siger John Klausen, der er jurist og lektor ved Offentlig Ret på Aalborg Universitet.
Handler om penge
Lea Strynø er privat socialrådgiver hos Din Socialrådgiver. Hun mener slet ikke, at der er tale om fejl hos kommunerne.
- Jeg vil ikke kalde det fejl. Det er en bevidst handling, og jeg tror udelukkende, at det handler om pengekassen, siger Lea Strynø.
Hun bliver bakket op af Anne Line Søgaard fra Assens Kommune. Hun er mor til en handicappet pige på seks år, der har vejrtrækningsproblemer og har brug for omfattende hjælp døgnet rundt.
Intern rapport: Fortsat dårlig sagsbehandling i Assens
Assens Kommune er før blevet kritiseret for dårlig sagsbehandling på rådhuset. Nu afslører en intern rapport, at problemet langt fra er løst.
Den faglige kvalitet af sagsbehandlingen i Assens Kommune, når det gælder hjælpen til handicappede borgere, er alarmerende dårlig. Det afsløres i en rapport, som er udarbejdet af rådgivningsvirksomheden BDO, og som i denne uge er blevet offentliggjort af Fyens Stiftstidende.
I den uvildige rapport bliver Assens Kommunes sagsbehandling kritiseret på en lang række punkter efter en stikprøvekontrol af 30 sager. I nogle sager er kvaliteten af sagsbehandlingen så ringe, at det truer borgernes retssikkerhed.
- BDO kan konstatere, at der blandt andet mangler både tilstrækkeligt oplysningsgrundlag, opfølgning, generel kvalitet, samt stopdatoer i en stor del af de gennemgåede sager. Dette har i nogle sager betydning for borgerens retssikkerhed, primært fordi der ikke sker det personrettede tilsyn, som retssikkerhedsloven foreskriver, hedder det blandt andet i rapporten.
V: Det er bare ikke godt nok
Assens Kommunes borgmester, Søren Steen Andersen, Venstre, oplyser til TV 2/Fyn, at han vil holde kommunens administrative chefer op på, at tingene skal gøres bedre.
- Vi har taget rapportens oplysninger og anbefalinger til os, og det handler vi nu på. For det er bare ikke godt nok, som det kører nu, siger Søren Steen Andersen.
Har du fortsat tillid til de ansvarlige chefer på Assens Rådhus?
- Ja, det har jeg. Der er for nylig sket en udskiftning på ledelsesniveauet, og der bliver nu arbejdet målrettet på at rette op på tingene, siger Søren Steen Andersen til TV 2/Fyn.
S: Behov for redegørelse
Assens Kommune modtog rapporten allerede i marts i år, men det er først nu, hvor Fyens Stiftstidende har rejst sagen og offentliggjort rapporten, at politikerne reagerer.
- Hvis der er noget, vi ikke er gode nok til, må vi erkende det, lægge os fladt ned og komme med løsningsforslag til at blive bedre, siger socialdemokraten Charlotte Vincentz Petersen til Fyens Stiftstidende.
Charlotte Vincentz Petersen er Socialdemokratiets spidskandidat til kommunalvalget, og hendes anbefaling er, at der - udover rapporten - nu også bliver lavet en redegørelse om problemerne på Assens Rådhus.
- Vi skal træffe beslutninger på et rigtigt grundlag, og det kræver, at vi er ordentligt oplyst. Det føler jeg ikke, vi er, siger hun til Fyens Stiftstidende.
Rapporten konkluderer, at den faglige kvalitet i Assens Kommunes sagsbehandling ikke lever op til god sagsbehandlingspraksis, og at der foreligger et stort arbejde i at genoprette den faglige styring på myndighedsområdet i Assens Kommune.
Kom til debatmøde i Glamsbjerg
Mød alle spidskandidater i Assens Kommune, når TV 2/Fyn holder debatmøde på Vestfyns Gymnasium tirsdag den 14. november fra klokken 17.00 – 19.30.
Deltagerne i debatten er: Charlotte Vincentz Petersen (Socialdemokratiet), Poul Poulsen (Radikale), Ena Nørgaard (Konservative), Mogens Mulle Johansen (SF), Jimmy Steen Eriksen (Liberal Alliance), Jens Henrik W. Thulesen Dahl (Dansk Folkeparti), Søren Steen Andersen (Venstre), Malene Rye (Enhedslisten) og Michael Plauborg (Alternativet).
Mødet afholdes på Vestfyns Gymnasium og Det Blå Gymnasiums fælleslokale, Langbygårdsvej 4-6, 5620 Glamsbjerg.
- Jeg oplever ikke, at det er den enkelte sagsbehandler, som ikke vil hjælpe. Det er ligesom om, at der er et lag, vi skal igennem, og det er næsten uigennemtrængeligt, siger Anne Line Søgaard.
Afviser kategorisk spekulation
Hos de tre fynske kommuner med flest antal fejl i deres afgørelser over for familier med handicappede børn, afviser man, at der er tale om bevidste fejl.
- Vi spekulerer overhovedet ikke i det. Det er nogle fantastiske insinuationer, du kommer med. Sådan arbejder vi ikke i Assens Kommune. Vi arbejder så alt er lovmedholdigt, siger Esben Krægpøht, der er vicedirektør for unge og uddannelse i Assens Kommune.
- Vi skal have en ansvarlighed i forhold til de ressourcer, der er sat af til det her område. Men der er ingen beslutning, der siger, at det kan vi ikke og det gør vi ikke, siger Ejner Jensen, direktør for Børn og Unge i Nordfyns Kommune.
Og heller ikke i Svendborg kan de genkende beskyldningerne om spekulation i fejl.
“Der er nogle af de her fejl, som simpelthen ikke bør forekomme. Det er bekymrende, at de ting, der bliver udtrykt kritik af, er så relativt fundamentale”
- Det er ikke tilfældet i Svendborg. Vi har fokuseret på en mere ensartet sagsbehandling og ikke andet. Hvis der bliver sparet penge, så gør det jo ikke noget, men det er ikke det, der ligger forrest, siger Sigrid Andersen, der er familie og uddannelseschef i Svendborg Kommune.
Kræver sanktionsmuligheder
Men eksperten i offentlig ret fra Aalborg Universitet efterlyser, at det får konsekvenser for kommunerne, når de bliver ved med træffe forkerte beslutninger og antallet af fejlafgørelser endda er stigende.
- Når man har så høje omgørelsesprocenter, burde man måske kunne straffe kommunerne, eller der burde være mulighed for at give borgerne en godtgørelse, fordi de har lidt et retstab i en længere periode, når de ikke har fået en ydelse, de havde ret til, siger John Klausen.
Minister kaldt i samråd: Tiårige Johanne kan ikke få sin medicin
Johanne Gommesens medicin er alt for dyr. Dansk Folkeparti har kaldt minister i samråd, men er ikke tilfreds med svarene.
Tiårige Johanne Gommesen fra Hesselager kan ikke få behandlet sin sjældne muskelsvindssygdom, fordi et nyt middel ikke er blevet godkendt i Danmark.
- Så længe der ikke er blevet godkendt noget medicin, betyder det, at for hver dag går det ned ad bakke, siger Johannes far, Jan Gommesen.
Medicinen er alt for dyr, fastslog Medicinrådet i oktober 2017. Det koster flere millioner kroner om året for behandlingen. Derfor demonstrerede en række borgere tirsdag foran Christiansborg, heriblandt Johanne Gommesens mor.
- Det er for at få politikerne til at være opmærksomme på den måde, de har sat styring på godkendelse af medicin. Det tilgodeser ikke de små diagnosegrupper, hvor medicinen helt automatisk bliver dyr, siger Stinne Gommesen.
Sundhedsminister kaldt i samråd
Lægemidlet spinraza er i Danmark ikke godkendt som standardbehandling af muskelsvindspatienter med diagnosen spinal muskelatrofi. Spinraza er til gengæld blevet godkendt i Norge, Sverige og Tyskland.
Dansk Folkeparti havde på baggrund af Medicinrådets afslag kaldt sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i samråd tirsdag for at få svar på, hvorfor patienter som tiårige Johanne Gommesen ikke kan få medicin.
Samrådet gav dog ikke de ønskede svar.
- Jeg synes desværre ikke, det gik så godt. Vi bliver præsenteret for en minister, som har mere travlt med at være gode venner med regionerne end at sikre, at nogle syge mennesker får behandling, siger Jeppe Jakobsen (DF), der er medlem af Folketingets sundhedsudvalg.
- Når Folketinget vedtager et princip om, at en enkelt læge kan ordinere den medicin, den enkelte læge finder rigtig, skal det være sådan, og det er der ikke nogen vej uden om, forklarer folketingsmedlemmet.
Minister: Prisen på medicinen skal ned
Sundhedsministeren mener dog, at man i Danmark er nødt til at prioritere, hvilke lægemidler patienterne skal behandles med.
- Det er alt for høje priser, siger Ellen Trane Nørby, der vil arbejde for at få priserne på den milliondyre medicin sat ned.
- Det er en ublu pris. Vi taler om en listepris på 3,7 millioner kroner per patient. Jeg har kontaktet den norske sundhedsminister i forhold til at få en fælles prisforhandling i Danmark og Norge for at se, om vi ikke kan få virksomheden til at sænke priserne, fortæller ministeren.
Familien: Det kan ikke være rigtigt
I Hesselager undrer familien Gommesen sig over, at tiårige Johanne ikke kan få det bedre på grund af den manglende godkendelse.
- Det kan ikke være rigtigt, at Danmark, som er rigt og har god velfærd, ikke har råd til at hjælpe 60 personer med muskelsvind, siger Jan Gommesen.
150 danskere har samme type muskelsvind som Johanne.
Den øverste ansvarlige for området, børne og socialminister Mai Mercado, er også klar til at skrue bissen på over for kommuner, der bliver ved med at træffe for mange forkerte afgørelser på børnehandicapområdet.
- Jeg er tæt på at kalde det noget forbandet svineri. Kommunerne har fået penge og værktøjer til at rette op på det her, så hvis det fortsætter med en stigning, så må vi tage hårdere midler i brug, lyder det fra Mai Mercado.
kopieret!
Journalist Peter Vesterlund arbejdede sammen med Amira Smajic til dokumentaren Den sorte svane. Onsdag er han til stede i retten, hvor hun forventes at blive dømt for bedrageri.
Hun er tiltalt for ti sager i perioden 2016-2021.
- Det er ting, der er foregået, før jeg har kendt Amira Smajic og samarbejdet med hende. Det, der skal ske i dag, er muligvis, at Amira Smajic bliver indhentet af sin fortid, hvis hun bliver kendt skyldig. Det er forventningen, at hun vil blive det, eftersom hun allerede har erkendt i hvert fald tre ud af de ti forhold, hun er anklaget i, siger Peter Vesterlund til TV 2 Fyn.
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
kopieret!
Camilla Lykke Møller er på vej ned i kælderen i hendes forældres hus i Jelling. I dag er det lavet om til et hjemmekontor, men i mange år var det hendes ungdomsværelse.
- Hvad tror du, væggene ville sige, hvis de kunne tale?
- Jeg tror faktisk, at væggene ville græde lidt, fordi det har været nogle svære år. Især at være teenager.
For 25 år siden begyndte Camilla Lykke Møller at skade sig selv. Det var sådan, hun kunne vise, at hun havde det dårligt.
- De værste episoder i mit liv foregik faktisk - jeg dirrer helt i stemmen - de foregik faktisk her, hvor jeg sad i min seng og prøvede at tage mit eget liv, fortæller hun og peger over mod den væg, hvor hendes gamle seng stod.
- Jeg var i fuld kaos. Jeg kunne ikke mestre mine følelser, jeg kunne ikke mestre mine tanker, fordi jeg ikke vidste, hvordan man gjorde. Og så blev selvskaden en måde at håndtere smerten indeni på.
Har du tanker om selvmord?
Så kan du alle årets dage ringe til Livslinien på 70 20 12 01 og få hjælp.
Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.
- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, så har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.
Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.
- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.
- Du kan jo godt lide smerte
Da Camilla Lykke Møller for mere end 15 år siden havde det sværest og derfor skar i sig selv, kørte familien til sygehuset for at få behandling.
- Da jeg skulle syes, sagde de: ''Du kan jo godt lide smerte, så vi lader lige være med at bedøve dig''. Selvfølgelig kan jeg ikke lide smerte. Det var jo ikke derfor, jeg gjorde det - det var et udtryk for en indre smerte.
Hjælp patienter som Camilla Lykke Møller via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
En episode, som har sat sig dybt i hende - og som dengang havde den stik modsatte effekt af at reparere.
Derfor savner hun, at der kommer større fokus på den psykiske behandling, når man kommer som selvskadende patient i akutmodtagelsen. For det vil ifølge hende gøre en kæmpe forskel for patienternes helbred.
- Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere anerkendelse, for jeg ved, de kan. Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere kærlighed og noget mere ro, selvom det er et sted, hvor der er svært at skabe ro.
Samarbejde er nøglen
Christina Østervang, der er læge på Fælles Akutmodtagelse, er helt bevidst om den manglende indsats, der målretter psykisk behandling hos selvskadende patienter.
- Det er ofte den psykiske mistrivsel, der gør, at du fysisk gør skade. Det gør også, at personalet føler sig magtesløse, fordi de kan se, at patienter har brug for hjælp til deres psykiske del, siger hun.
Sammen med Mette Valdersdorf Jensen fra Center for Selvmordsforskning har de udarbejdet to løsningsforslag til en fremtid på de danske akutmodtagelser, hvor selvskadende patienter får et mere målrettet forløb.
- I det første koncept er en psykiatrisk sygeplejerske tilknyttet Fælles Akutmodtagelse. Hun sørger for, at der bliver lagt en behandlingsplan, og hun følger op med patienten, efter de er blevet udskrevet, fortæller Mette Valdersdorf Jensen og fortsætter:
- Det andet koncept er en tilsynsfunktion, hvor en psykiatrisk sygeplejerske fra psykiatrisk akutmodtagelse kan blive tilkaldt og se en patient på akutmodtagelsen.
I dag bliver selvskadende patienter hverken fulgt op på eller holdt øje med, når de har været forbi akutmodtagelsen. Men de nye initiativer vil ifølge forskerne have en enorm positiv effekt.
- Patienterne vil opleve at modtage en bedre behandling, hvor de ikke føler, at de falder ned mellem to stole og ikke modtager behandling for det, der er deres primære problem.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig sms-takst.
I dag er Camilla Lykke Møller og hendes far blevet 'En af os'-ambassadører for Psykiatrisygehuset, hvor de tager rundt i landet og deler deres fortælling om selvskade i familien - og det betyder meget for Camilla Lykke Møller at give noget videre.
- Bare det at få lov til at sprede lidt håb og få lov til at vise, at det godt kan være, vi ikke bliver raske, men vi lærer at håndtere livet, uanset hvor mange udfordringer der er i det, fortæller hun.
Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark.
Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time.
Odense Letbane oplyser ikke, hvorfor driften er midlertidig indstillet.
Passagerer på Svendborgbanen må onsdag morgen vente længere på deres togafgange.
Flere tog er blevet aflyst på grund af “materielforhold”, skriver operatøren GoCollective på sin hjemmeside.
Det drejer sig om tog 2829 mellem Odense og Svendborg klokken 09.31 og tog 2828 mellem Svendborg og Odense med afgang klokken 10.22.
Tidligere onsdag morgen var tog 4614 mellem Svendborg og Stenstrup klokken 07.53 ligeledes aflyst.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Fremover skal alt kyllingekød, kommunen køber, minimum have ét dyrevelfærdshjerte.
Derfor vil prisen på kylling fremover stige mellem 15 og 300 procent afhængigt af antallet af hjerter på emballagen, vurderes det.
Beslutningen blev taget på et Økonomiudvalgsmøde tirsdag aften. Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Konservative stemte for, mens Venstre og De Radikale stemte imod.
Kylling for 700.000 kroner
Forslaget var stillet af Enhedslistens Jesper Kiel.
- Vi er glade for, at Svendborg Kommune nu tager stilling til dyrevelfærd. Vi ville gerne have haft krav om to dyrevelfærdshjerter, men med krav om ét hjerte opnår vi målet om at droppe turbokyllinger, så det er et godt første skridt, fortæller han.
Turbokyllinger
Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308.
Den er fremavlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2.000 gram på kun 33 dage, hvorefter den slagtes.
Netop den hurtige vækst kan give turbokyllingen mange velfærdsproblemer i dens alt for korte liv, og bliver af flere betragtet som dyremishandling.
Kilde: Dyrenes Beskyttelse.
Hvert år indkøber kommunen på cirka 30 ton kyllingekød. Det svarer til omkring 700.000 kroner.
Holder man sig til et enkelt hjerte, forventer man en meromkostning på op til 130.000 kroner årligt, mens det vil koste 2.100.000 kroner, hvis man vælger at købe kyllingekød med tre velfærdshjerter.
Samtidig er der risiko for, at kommunens samlede CO2-aftryk stiger, hvis kyllingekød i stedet erstattes af andre kødprodukter som svine- eller oksekød.
I Odense Kommune skal man onsdag aften drøfte, om man skal følge Svendborgs eksempel og droppe brugen af turbokyllinger.
Stjålne patientdata fra Alles Lægehus er blevet lækket. Patienter og tidligere patienter hos Alles Lægehus skal derfor være ekstra opmærksomme på svindel efter datalæk.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
- De lækkede oplysninger er som udgangspunkt ikke farlige i sig selv, men de kan potentielt blive brugt som baggrundsinformation i et svindelnummer, siger vicepolitiinspektør Karsten Hulmose i meddelelsen.
Det drejer sig om flere forskellige typer personlige oplysninger som eksempelvis CPR-numre og telefonnumre, der er lækket.
Der findes tre Alles Lægehus på Fyn.
En fynsk pelsavler er sigtet for hvidvask i millionklassen. Det forventes, at han tilstår, når sagen kommer for retten.
Det skriver TV Midtvest og TV 2 Østjylland , der har fået aktindsigt i en retmødebegæring.
Ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har fynboen sammen med to eller tre andre solgt 4.613 minkskind og modtaget mere end 1,1 millioner kroner i kontanter.
Anklagemyndigheden mener derfor, at han har gjort sig skyldig i hvidvask af særlig grov beskaffenhed. Strafferammen er op til otte års fængsel.
TV Midtvest har været i kontakt med den fynske pelsavler, der ikke har nogle kommentarer til sagen. Han ønsker heller ikke at oplyse, om han rent faktisk tilstår, selvom det fremgår sådan i retmødebegæringen.
NSK vil nedlægge påstand om konfiskation af knap 700.000 kroner fra fynboen.
Flere sigtede
Den fynske pelsavler er dog langt fra den eneste sigtede i sagen, der har vist sig at være ganske omsiggribende.
I alt er 18 sigtet i sager, hvor narkopenge har været brugt til at købe minkskind for millioner i kontanter.
NSK ønsker af hensyn til efterforskningen ikke at oplyse status på de enkelte sager.
Dog har den omfattende sag taget en drejning ved, at en 59-årig mand fra Jylland, der er en af sagens hovedpersoner, ventes at erkende sin skyld.
Man mener, at han 15 gange har medvirket til hvidvask og hæleri af særlig grov beskaffenhed ved at agere mellemmand fra december 2020 til august 2024.
Det vurderes, at han har været med til at begå hvidvask for 6,8 millioner kroner.
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter, og både skyldskendelse og eventuel dom ventes at falde onsdag.
Den sorte svane, som hun blev kendt som efter TV 2-dokumentaren af samme navn, er tiltalt efter flere paragraffer med strafferamme op til otte år.
Den mest alvorlige tiltale er fra 2018, hvor hun snød Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for 1,2 millioner kroner. Her er Smajic tiltalt for at have begået bedrageri af særlig grov beskaffenhed. Alene for denne sag risikerer hun otte års fængsel.
Hun har tidligere erkendt sig skyldig i den sag.
I alt er hun tiltalt for ti forhold i perioden 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Ville forbyde liveblog
Onsdag skal flere vidner afhøres. Det er uvist, om Amira Smajic selv dukker op. Det gjorde hun ikke ved seneste retsmøde; ifølge hendes forsvarer af sikkerhedsmæssige hensyn. Hun var i stedet med via videolink.
Her er alle tiltalepunkterne
Overført 200.000 kroner til privat konto
Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab
Franarre firma 225.000 kroner
Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.
Falsk brev fra Socialstyrelsen
Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.
Fakturerede Denise Klarskov
Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret Denise Klarskov i pressenævnet. Klarskov er pornoskuespillerinde og ejer af DK Production, som producerer blandt andet video, foto og webbaseret pornoindhold. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.
Beholdt godtgørelse
Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.
Beholdt penge selv
Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.
Snød forening for 1,2 millioner kroner
Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt foreningen Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.
Tyveri af biblioteksbøger
Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2.400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.
Dokumentfalsk af lejekontrakt
Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.
Brugstyveri af Audi A5
Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.
Hendes forsvarer Thomas Brædder ville dengang have forbud mod at liveblogge fra retssagen. Han henviste til en dom fra Højesteret, der siger, at det er i strid med retsplejeloven, da andre vidner kan afstemme deres forklaring, når man kan følge med i livebloggen.
Flere medier, herunder TV 2 Fyn, nedlagde protest mod anmodningen, da der allerede den 11. januar 2024 var afgivet indenretlig forklaring af Amira Smajic. Dommer Rasmus Damm valgte at følge TV 2 Fyns protest og tillod at liveblogge.
Ligesom sidst er TV 2 Fyn derfor til stede i retten, og du kan følge retssagen live på hjemmesiden.
Onsdagen starter med gråvejr og stedvis tåge, men kan byde på lidt sol hist og pist.
Sådan er overskriften for en dag, hvor fynboerne ser ud til at gå glip af det snevejr, der ser ud til at holde sig til det jyske. Regnvejret kan stedvis gå over i slud eller tøsne, men man skal ikke sætte næsen op efter en kælketur, lyder det.
Temperaturen vil kravle op mellem to og fire graders varme, som dagen skrider frem. Vinden bliver svag til jævn omkring sydøst - ved kysterne stedvis frisk vind.
Parret Jesper Hybert Andersen og Line Kia Andersen har købt Lohals Badehotel, som de nu vil give nyt liv.
- Folk er glade for, at vi begynder at shine det lidt op, siger Jesper Hybert Andersen.
Ejendommen byder på et samlet boligareal på omkring 3.000 kvadratmeter, og der er store planer om en større renovering.
- Drømmen er, at vi om to år er klar med de første værelser, restaurant og selskabslokaler. Forhåbentligt også aktivitetslokalet, men nu må vi se, siger ejeren.
Herunder kan du tage et kig ind i det 115 år gamle badehotel.
kopieret!
Det er en rigtig god idé at sende nogle af de ulve, man har i Jylland til Fyn og Sjælland.
Det mener i hvert fald folketingsmedlemmet Anders Kronborg (S), skriver DR. Udmeldingen kommer efter en episode i Oksbøl, hvor ulve skabte bekymring på en villavej.
- Det skal ikke kun være et problem for os, der bor i Jylland, siger Anders Kronborg til DR. Han mener, at ulve er et problem, som alle i Danmark skal hjælpe hinanden med.
Det er ikke en utopisk tanke at flytte ulvene rundt, fortæller Peter Sunde professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, til DR, men konstaterer samtidig, at det ikke betyder så meget på sigt, fordi ulvebestandene stille og roligt vokser af sig selv.
Familiedynastiet fortsætter i et par år endnu, efter at Kasper Kildelund har underskrevet en ny kontrakt med GOG, hvor hans far Søren også har spillet, og hans mor Vivi arbejder på kontoret.
I en pressemeddelelse oplyser den sydfynske håndboldklub, at de har forlænget Kasper Kildelunds aftale til sommeren 2027, og dermed tager den 30-årige højrefløj turen med til Arena Svendborg.
- Vi kan mærke, at der er noget stort i vente, og det bliver fantastisk at komme ud i den nye hal. Jeg tror, det bliver en rigtig, rigtig god hjemmebane, vi får derude, siger Kasper Kildelund i pressemeddelelse.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her