Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fødevarestyrelsen overvejer at stoppe markslagtning af kreaturer. Det har fået nordfynsk bonde på barrikaderne. Markslagtning er det eneste fornuftige, mener han. Styrelsen er tavs.
Egon Karlsen lægger sin riffel til rette mod skydestokken. Den holder geværet i ro. Han peger piben ind i flokken af kødkvæg. I kikkertsigtet finder han rutineret sit første mål: En rød tyr med en hvid blis i panden.
OUH-professor: Indsats med at gøre grise MRSA-fri kan lykkes
Fødevareministerens initiativer til at nedbringe MRSA er måske vejen frem. Men der skal handling bag ordene, siger OUH-professor.
Esben Lunde Larsens initiativer til at nedbringe stigningen af MRSA i svinebesætninger er et skridt i den rigtige retning i et ellers skandaløst forløb. Men der skal handling bag ordene, hvis de skal lykkes.
Det siger Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi på Odense Universitetshospital.
Siden 2011 har der været en eksplosion i antallet af svinebesætninger med MRSA, og nu viser netop offentliggjorte tal, at den resistente bakterie MRSA forekommer i 88 procent af de danske svinebesætninger.
Det er en stigning på 20 procent siden 2014.
Hans Jørn Kolmos kalder forløbet siden 2011 for skandaløst.
- Det er en skandale, at man har gjort så lidt, som man har. Man har siddet på hænderne og har ikke foretaget sig noget nævneværdigt, men er kun kommet med halvhjertede initiativer, siger han.
Men fødevareministerens to nye initiativer er måske vejen frem.
Et af initiativerne indebærer, at den ekspertgruppe, som Esben Lunde Larsen nedsatte i december 2016, skal komme med en beskrivelse af mulighederne for at etablere og opretholde rene produktionslinjer i staldene til april.
- At undersøge, om man kan etablere en ren produktionslinje er meget fornuftigt. Hvis det vel og mærke bliver omsat til handling. Det har vi efterlyst i lang tid, siger Hans Jørn Kolmos.
En ren produktionslinje vil ifølge ham indebære, at man skal have fat i avlsbesætninger, som ikke har MRSA.
Derefter skal man sælge de rene smågrise til produktionsbesætninger, hvor dyrene bliver opfostret til slagtning.
Til sidst skal grisene slagtes, hvor der ikke går andre dyr, så man på den måde får lavet en produktionslinje fri for MRSA.
Hans Jørn Kolmos understreger dog vigtigheden af, at ordene i forslaget bliver omsat til handling.
- Det er et skridt i den rigtige retning. Men vi skal ikke have flere undersøgelser, fordi vi ved godt, hvad der skal gøres.
- Vi har al den viden, der skal til for at kunne intervenere. Det er ikke viden, men god vilje, der mangler.
Fødevareministerens andet initiativ er et pilotprojekt med alternative desinfektionsmetoder i staldene.
Det forslag er Hans Jørn Kolmos dog mindre begejstret for.
- At slå bakterierne ihjel med desinfektionsmidler tror jeg ikke meget på, medmindre det er fordi, man vil udkonkurrere dem med gode bakterier, siger han om forslaget.
Vi befinder os på en forårsgrøn græsmark lidt uden for Tommerup på Højfyn.
Egon Karlsen er slagter og ejer Skallebølle Slagtehus. I dag skal tyr nummer 502 og 510 dø.
Ikke på slagteriet, men ude i det fri. Omgivet af deres flok og på den mark, de altid har gået på.
Egon Karlsen trykker af.
Knaldet giver genlyd over markerne, men tyr nummer 510 hører det aldrig.
“Den bliver skudt på marken, der hvor den går. Lagt op i traileren, efter den er afblødt og så kørt til slagteriet, hvor den færdigslagtes. Det er det eneste fornuftige”
Den trak øjeblikkeligt benene op under sig, idet kuglen gik gennem dens pande. De sidste krampetrækninger får dens ben til at bevæge sig.
Flokken omkring den døde tyr står her stadig. En lysegrå ko snuser nysgerrigt til den døde tyr.
Flere markskyder
Det her er hverdag for Egon Karlsen.
Langt flere vælger nemlig i dag at få deres dyr skudt på marken i stedet for først at transportere dem til slagteriet for at skyde dem der.
I dag anslår man, at op mod 10.000 dyr bliver skudt på den måde.
Egon Karlsen kan kun nikke genkendende til udviklingen.
- For fem år siden skød jeg måske tyve om året på den her måde. I dag skyder jeg 250, siger Egon Karlsen.
Men nu overvejer Fødevarestyrelsen at stoppe den praksis, så det ikke længere er lovligt at skyde slagtedyr på marken.
Rensdyr afpelses og laves til en tjuktisk jurt
Odense Zoo har fået en usædvanlig forespørgsel fra Moesgaard Museum i Aarhus. De skal bruge et rensdyrskind til at reparere en speciel sibirisk hytte, kaldet en jurt. Fredag bliver en rensdyr-tyr slagtet og flået, så museet kan få skindet. Zoos tigre får resten.
Fredag kommer folk fra Moesgaard Museum til Odense Zoo med en helt speciel mission: Flå skindet af et rensdyr, så det kan bruges til en hytte i Aarhus.
Det lyder underligt, men der er faktisk en fornuftig forklaring. Museumsinspektør Sara Jensen fra Moesgaard forklarer:
- Vi har studeret det sibirske folkeslag tjukterne, og vi har faktisk haft folk derovre at bo for at studere deres levevis, og vi har fået en af de hytter, en jurt, de bor i, med hjem. Den er lavet af rensdyrskind og kan flyttes rundt, men da vi skulle have den med hjem til Danmark, blev den beskadiget under transporten, så der er gået hul i den. Og da vi skal bruge den på en udstilling, skal den repareres. Det skal gøres på den rigtige måde, og derfor har vi brug for et rensdyrskind.
Rensdyret dør ikke for hyttens skyld
Odense Zoo blev kontaktet af Moesgaard Museum, fordi zoo har rensdyr gående, og heldigt for Moesgaard var der et rensdyr for meget i Odense.
- Vi har en tyrekalv, som vi ikke kan få afsat til andre zoologiske haver. Den kan ikke gå sammen med den anden tyr i anlægget, så den skulle alligevel aflives, så den kan bruges som foder til tigrene, siger Betina Venshøj fra Odense Zoo.
Rituel slagtning
Når tjukterne bruger skind til deres jurter, skal dyret slagtes på en bestemt måde. Selve aflivningen står Odense Zoo for, men herefter tager Moesgaards folk over og så bliver det døde rensdyr behandlet på tjuktisk maner.
- Så snart dyret er aflivet, skal vi have det. Det skal stadig være varmt, og så skal det blandt andet lægges på et leje af grene og have hældt vand i munden og velsignes, inden det bliver flået, fortæller Sara Jensen.
Når skindet er flået helt af, skal det garves og derefter bruges til at reparere den jurt, der skal stå på Moesgaard Museum.
Klar til tæsk
I Odense Zoo er man ikke bange for, at medier og dyreværnsaktivister skal gå amok over, at rensdyret bliver lavet om til en jurt.
- Nej. Vi er klar til at tage de tæsk, der måtte komme, men det tror jeg nu ikke der gør. Det er jo naturens gang, og når rensdyret ikke kan være andre steder, ville det jo alligevel være endt som mad til rovdyrene, fortæller Betina Venshøj.
Du kan se, hvordan et rensdyr bliver flået på tjuktermanér, når vi sender Fyn Live fra Odense Zoo, når Moesgaards tjukter-eksperter går i gang.
Det meddelte Fødevarestyrelsen for knap to uger siden i en artikel i Politiken.
Det kom især bag på Jørgen Ove fra Nordfyn.
Han har en lille flok Skotsk Højlandskvæg, og for 12 år siden stod han i præcis samme situation: Med et forbud mod at markskyde under opsejling.
- Set fra mit synspunkt, er det jo for dyrenes skyld, at vi skyder dem på marken. Slagteren kommer, de får en kugle. De når ikke at opdage, hvad der sker. Hvorimod de ellers skal op i en lastbil, over at stå i et slagtehus, hvor de skal vente på, at det bliver deres tur. Der lugter af blod. De bliver stressede og bange. Det, synes jeg ikke, er dyrevelfærd.
Barfoed gav grønt lys
Dengang for 12 år siden var det et EU-direktiv, som var ved at sætte en stopper for at markskyde dyr.
Jørgen Ove kæmpede imod med næb og kløer. Han havde fat i flere ministre og endte med et tilsagn fra daværende Familie- og Forbrugerminister Lars Barfoed (K).
- Det lykkedes efter måneders kamp. I oktober fik vi tilsagn om, at vi kunne bare fortsætte. Jeg har stadig brevet fra Lars Barfoed, siger Jørgen Ove.
Men nu har Fødevarestyrelsen altså taget sagen op igen.
EU-direktivet gælder nemlig stadig.
Det siger, at et dyr godt må såkaldt nødslagtes på marken. Men kun såfremt dyret er kommet til skade, eller der er andre forhold, der gør, at det ikke kan transporteres levende til slagteriet.
I Danmark er vi også underlagt direktivet, men vi har de seneste 12 år fortolket det noget mere lempeligt. Vi markskyder også, hvis vi ikke umiddelbart kan fange dyrene. Eller som Jørgen Ove af hensyn til dyrenes velfærd.
Tavs styrelse siden udmelding
På trods af utallige opfordringer den seneste uge har Fødevarestyrelsen ikke ønsket at uddybe sit ønske om at stoppe markskydninger.
I Politikens artikel fremgår det, at man blandt andet frygter, at dyrene bliver forurenet, når de skydes på marken.
For så snart dyret er skudt, skal man skære et lille hul ved halsen, så blodet kan løbe af.
Tilbage på marken ved Tommerup har slagter Egon Karlsen netop sendt dagens anden tyr - nummer 502 - til tælling, og han gør nu klar til at stikke hul i den.
Han stikker kniven ind lige nedenfor halsen og finder pulsåren med bladet. Et rask snit, og blodet strømmer ud af et hul på størrelse med en femkrone.
- Det er jo jordforurening, vi er bange for. Det er rigtigt, at risikoen er større, når vi skyder herude på marken, men jeg vil sige, den er virkelig minimal. Når dyret er blødt af, lægger vi det op i traileren, og så kører vi hjem på slagteriet og parterer det. Jeg kan simpelthen ikke se, at det skulle være et problem, siger Egon Karlsen.
Han mener ligesom Jørgen Ove på Nordfyn, at hensynet til dyrevelfærden vejer så langt højere, end det han kalder en minimal risiko for, at kødet skulle forurenes med jord.
- Malkekvæg er vant til at blive bundet og håndteret. Kødkvæg er helt anderledes. De er vant til at leve vildt på marken. Især Skotsk Højlandskvæg - dem med de lange horn - dem flytter vi aldrig. De slår hornene mod vognens sider. De bliver så bange. Så er det her langt bedre for deres velfærd, siger Egon Karlsen.
Fremtid stadig usikker
Da Fødevarestyrelsen endnu ikke har udtalt sig yderligere siden artiklen i Politiken, er der endnu ingen afklaring på, om der kommer et forbud, og hvad det eventuelt kommer til at indeholde.
Hos Jørgen Ove på Nordfyn er der ingen tvivl om, hvordan hans kalve skal dø, når deres tid kommer til november næste år.
Han har netop fået en kalv her i foråret.
- Den bliver skudt på marken, der hvor den går. Lagt op i traileren, efter den er afblødt og så kørt til slagteriet, hvor den færdigslagtes. Det er det eneste fornuftige, siger Jørgen Ove.
