23. maj. 2017 kl. 12:38
Fyn
Alex Syrik

Muligt forbud mod markslagtning: I dag skal tyr nummer 502 og 510 dø

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Fødevarestyrelsen overvejer at stoppe markslagtning af kreaturer. Det har fået nordfynsk bonde på barrikaderne. Markslagtning er det eneste fornuftige, mener han. Styrelsen er tavs.

Egon Karlsen lægger sin riffel til rette mod skydestokken. Den holder geværet i ro. Han peger piben ind i flokken af kødkvæg. I kikkertsigtet finder han rutineret sit første mål: En rød tyr med en hvid blis i panden.

Læs også: OUH-professor: Indsats med at gøre grise MRSA-fri kan lykkes
Gå tilbage Del
24. feb. 2017 kl. 10:50

OUH-professor: Indsats med at gøre grise MRSA-fri kan lykkes

Fødevareministerens initiativer til at nedbringe MRSA er måske vejen frem. Men der skal handling bag ordene, siger OUH-professor.

Esben Lunde Larsens initiativer til at nedbringe stigningen af MRSA i svinebesætninger er et skridt i den rigtige retning i et ellers skandaløst forløb. Men der skal handling bag ordene, hvis de skal lykkes.

Det siger Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi på Odense Universitetshospital.

Siden 2011 har der været en eksplosion i antallet af svinebesætninger med MRSA, og nu viser netop offentliggjorte tal, at den resistente bakterie MRSA forekommer i 88 procent af de danske svinebesætninger.

Det er en stigning på 20 procent siden 2014.

Hans Jørn Kolmos kalder forløbet siden 2011 for skandaløst.

- Det er en skandale, at man har gjort så lidt, som man har. Man har siddet på hænderne og har ikke foretaget sig noget nævneværdigt, men er kun kommet med halvhjertede initiativer, siger han.

Men fødevareministerens to nye initiativer er måske vejen frem.

Et af initiativerne indebærer, at den ekspertgruppe, som Esben Lunde Larsen nedsatte i december 2016, skal komme med en beskrivelse af mulighederne for at etablere og opretholde rene produktionslinjer i staldene til april.

- At undersøge, om man kan etablere en ren produktionslinje er meget fornuftigt. Hvis det vel og mærke bliver omsat til handling. Det har vi efterlyst i lang tid, siger Hans Jørn Kolmos.

En ren produktionslinje vil ifølge ham indebære, at man skal have fat i avlsbesætninger, som ikke har MRSA.

Derefter skal man sælge de rene smågrise til produktionsbesætninger, hvor dyrene bliver opfostret til slagtning.

Til sidst skal grisene slagtes, hvor der ikke går andre dyr, så man på den måde får lavet en produktionslinje fri for MRSA.

Hans Jørn Kolmos understreger dog vigtigheden af, at ordene i forslaget bliver omsat til handling.

- Det er et skridt i den rigtige retning. Men vi skal ikke have flere undersøgelser, fordi vi ved godt, hvad der skal gøres.

- Vi har al den viden, der skal til for at kunne intervenere. Det er ikke viden, men god vilje, der mangler.

Fødevareministerens andet initiativ er et pilotprojekt med alternative desinfektionsmetoder i staldene.

Det forslag er Hans Jørn Kolmos dog mindre begejstret for.

- At slå bakterierne ihjel med desinfektionsmidler tror jeg ikke meget på, medmindre det er fordi, man vil udkonkurrere dem med gode bakterier, siger han om forslaget.

Vi befinder os på en forårsgrøn græsmark lidt uden for Tommerup på Højfyn.

Egon Karlsen er slagter og ejer Skallebølle Slagtehus. I dag skal tyr nummer 502 og 510 dø.

Ikke på slagteriet, men ude i det fri. Omgivet af deres flok og på den mark, de altid har gået på.

Egon Karlsen trykker af.

Knaldet giver genlyd over markerne, men tyr nummer 510 hører det aldrig.

“Den bliver skudt på marken, der hvor den går. Lagt op i traileren, efter den er afblødt og så kørt til slagteriet, hvor den færdigslagtes. Det er det eneste fornuftige”

— Jørgen Ove, landmand

Den trak øjeblikkeligt benene op under sig, idet kuglen gik gennem dens pande. De sidste krampetrækninger får dens ben til at bevæge sig.

Flokken omkring den døde tyr står her stadig. En lysegrå ko snuser nysgerrigt til den døde tyr.

Flere markskyder

Det her er hverdag for Egon Karlsen.

Langt flere vælger nemlig i dag at få deres dyr skudt på marken i stedet for først at transportere dem til slagteriet for at skyde dem der.

I dag anslår man, at op mod 10.000 dyr bliver skudt på den måde.

Egon Karlsen kan kun nikke genkendende til udviklingen.

- For fem år siden skød jeg måske tyve om året på den her måde. I dag skyder jeg 250, siger Egon Karlsen.

Men nu overvejer Fødevarestyrelsen at stoppe den praksis, så det ikke længere er lovligt at skyde slagtedyr på marken.

Læs også: Rensdyr afpelses og laves til en tjuktisk jurt
Gå tilbage Del
20. jan. 2017 kl. 8:00

Rensdyr afpelses og laves til en tjuktisk jurt

Ard Jongsma / Odense ZOO

Odense Zoo har fået en usædvanlig forespørgsel fra Moesgaard Museum i Aarhus. De skal bruge et rensdyrskind til at reparere en speciel sibirisk hytte, kaldet en jurt. Fredag bliver en rensdyr-tyr slagtet og flået, så museet kan få skindet. Zoos tigre får resten.

Fredag kommer folk fra Moesgaard Museum til Odense Zoo med en helt speciel mission: Flå skindet af et rensdyr, så det kan bruges til en hytte i Aarhus.

Det lyder underligt, men der er faktisk en fornuftig forklaring. Museumsinspektør Sara Jensen fra Moesgaard forklarer:

- Vi har studeret det sibirske folkeslag tjukterne, og vi har faktisk haft folk derovre at bo for at studere deres levevis, og vi har fået en af de hytter, en jurt,  de bor i, med hjem. Den er lavet af rensdyrskind og kan flyttes rundt, men da vi skulle have den med hjem til Danmark, blev den beskadiget under transporten, så der er gået hul i den. Og da vi skal bruge den på en udstilling, skal den repareres. Det skal gøres på den rigtige måde, og derfor har vi brug for et rensdyrskind.

Rensdyret dør ikke for hyttens skyld
Odense Zoo blev kontaktet af Moesgaard Museum, fordi zoo har rensdyr gående, og heldigt for Moesgaard var der et rensdyr for meget i Odense.

Ken Petersen
Afpelsningen er fredag middag i fuld gang i Odense Zoo.

- Vi har en tyrekalv, som vi ikke kan få afsat til andre zoologiske haver. Den kan ikke gå sammen med den anden tyr i anlægget, så den skulle alligevel aflives, så den kan bruges som foder til tigrene, siger Betina Venshøj fra Odense Zoo.

Rituel slagtning
Når tjukterne bruger skind til deres jurter, skal dyret slagtes på en bestemt måde. Selve aflivningen står Odense Zoo for, men herefter tager Moesgaards folk over og så bliver det døde rensdyr behandlet på tjuktisk maner.

- Så snart dyret er aflivet, skal vi have det. Det skal stadig være varmt, og så skal det blandt andet lægges på et leje af grene og have hældt vand i munden og velsignes, inden det bliver flået, fortæller Sara Jensen.

Når skindet er flået helt af, skal det garves og derefter bruges til at reparere den jurt, der skal stå på Moesgaard Museum.

Klar til tæsk
I Odense Zoo er man ikke bange for, at medier og dyreværnsaktivister skal gå amok over, at rensdyret bliver lavet om til en jurt.

- Nej. Vi er klar til at tage de tæsk, der måtte komme, men det tror jeg nu ikke der gør. Det er jo naturens gang, og når rensdyret ikke kan være andre steder, ville det jo alligevel være endt som mad til rovdyrene, fortæller Betina Venshøj.

Du kan se, hvordan et rensdyr bliver flået på tjuktermanér, når vi sender Fyn Live fra Odense Zoo, når Moesgaards tjukter-eksperter går i gang.

Det meddelte Fødevarestyrelsen for knap to uger siden i en artikel i Politiken.

Det kom især bag på Jørgen Ove fra Nordfyn.

Han har en lille flok Skotsk Højlandskvæg, og for 12 år siden stod han i præcis samme situation: Med et forbud mod at markskyde under opsejling.

- Set fra mit synspunkt, er det jo for dyrenes skyld, at vi skyder dem på marken. Slagteren kommer, de får en kugle. De når ikke at opdage, hvad der sker. Hvorimod de ellers skal op i en lastbil, over at stå i et slagtehus, hvor de skal vente på, at det bliver deres tur. Der lugter af blod. De bliver stressede og bange. Det, synes jeg ikke, er dyrevelfærd.

Barfoed gav grønt lys

Dengang for 12 år siden var det et EU-direktiv, som var ved at sætte en stopper for at markskyde dyr.

Jørgen Ove kæmpede imod med næb og kløer. Han havde fat i flere ministre og endte med et tilsagn fra daværende Familie- og Forbrugerminister Lars Barfoed (K).

- Det lykkedes efter måneders kamp. I oktober fik vi tilsagn om, at vi kunne bare fortsætte. Jeg har stadig brevet fra Lars Barfoed, siger Jørgen Ove.

Alex Syrik
Når dyret er skudt skærer slagteren et hul i halsen på størrelse med en femkrone, så blodet kan løbe af. 

Men nu har Fødevarestyrelsen altså taget sagen op igen.

EU-direktivet gælder nemlig stadig.

Det siger, at et dyr godt må såkaldt nødslagtes på marken. Men kun såfremt dyret er kommet til skade, eller der er andre forhold, der gør, at det ikke kan transporteres levende til slagteriet.

I Danmark er vi også underlagt direktivet, men vi har de seneste 12 år fortolket det noget mere lempeligt. Vi markskyder også, hvis vi ikke umiddelbart kan fange dyrene. Eller som Jørgen Ove af hensyn til dyrenes velfærd.

Tavs styrelse siden udmelding

På trods af utallige opfordringer den seneste uge har Fødevarestyrelsen ikke ønsket at uddybe sit ønske om at stoppe markskydninger.

I Politikens artikel fremgår det, at man blandt andet frygter, at dyrene bliver forurenet, når de skydes på marken.

For så snart dyret er skudt, skal man skære et lille hul ved halsen, så blodet kan løbe af.

Tilbage på marken ved Tommerup har slagter Egon Karlsen netop sendt dagens anden tyr - nummer 502 - til tælling, og han gør nu klar til at stikke hul i den.

Han stikker kniven ind lige nedenfor halsen og finder pulsåren med bladet. Et rask snit, og blodet strømmer ud af et hul på størrelse med en femkrone.

- Det er jo jordforurening, vi er bange for. Det er rigtigt, at risikoen er større, når vi skyder herude på marken, men jeg vil sige, den er virkelig minimal. Når dyret er blødt af, lægger vi det op i traileren, og så kører vi hjem på slagteriet og parterer det. Jeg kan simpelthen ikke se, at det skulle være et problem, siger Egon Karlsen.

Alex Syrik
Når dyrene er skudt, og blodet løbet af fra knistikket i halsen, lægges de op i en trailer og fragtes inden for en time til et slagtehus, hvor de parteres.

Han mener ligesom Jørgen Ove på Nordfyn, at hensynet til dyrevelfærden vejer så langt højere, end det han kalder en minimal risiko for, at kødet skulle forurenes med jord.

- Malkekvæg er vant til at blive bundet og håndteret. Kødkvæg er helt anderledes. De er vant til at leve vildt på marken. Især Skotsk Højlandskvæg - dem med de lange horn - dem flytter vi aldrig. De slår hornene mod vognens sider. De bliver så bange. Så er det her langt bedre for deres velfærd, siger Egon Karlsen.

Fremtid stadig usikker

Da Fødevarestyrelsen endnu ikke har udtalt sig yderligere siden artiklen i Politiken, er der endnu ingen afklaring på, om der kommer et forbud, og hvad det eventuelt kommer til at indeholde.

Hos Jørgen Ove på Nordfyn er der ingen tvivl om, hvordan hans kalve skal dø, når deres tid kommer til november næste år.

Han har netop fået en kalv her i foråret.

- Den bliver skudt på marken, der hvor den går. Lagt op i traileren, efter den er afblødt og så kørt til slagteriet, hvor den færdigslagtes. Det er det eneste fornuftige, siger Jørgen Ove.

23. dec. 2024 kl. 9:22
Tophistorie
Frederik Kibsgaard

Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.

-  I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.

Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.

Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.

De pårørende er underrettet.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

23. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie

Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB

LYT
Del
Link
kopieret!

Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.

Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.

Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.

TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.

OB's dosmerseddel

Forstærkning af truppen

Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.

Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.

En strategi for fremtiden

OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.

Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.

Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.

En tydelig spillestil

De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.

Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.

En plan for stadion

OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.

Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.

Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.

Stærkere akademi og kvindeafdeling

Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.

OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.

Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.

I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.

23. dec. 2024 kl. 10:47
Tophistorie
Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted

LYT
Del
Link
kopieret!

Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.

Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.

Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.

Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.

På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.

23. dec. 2024 kl. 9:09
Henning Bagger / Ritzau Scanpix

DSB forventer 40.000 rejsende mandag

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.

Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.

Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.

Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.

23. dec. 2024 kl. 9:00
Fyn

47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.

Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.

Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.

- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.

- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.

Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.

Voldsomt styrt fik ham til at tænke

Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.

- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.

Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.

- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.

Hvorfor ikke stoppe?

Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.

- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.

- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.

Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.

23. dec. 2024 kl. 8:30

DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt

LYT
Del
Link
kopieret!

Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.

- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.

Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.

- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.

23. dec. 2024 kl. 7:30
"Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix"

Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?

Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.

Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.

Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.

- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.

Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.

23. dec. 2024 kl. 6:28
Local Eyes

Beboere måtte evakueres under brand i butik - årsag efterforskes

LYT
Del
Link
kopieret!

Natten til mandag har politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.

Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.

Fyns Politi siger til TV 2 Fyn, at beboerne allerede over midnat kunne vende tilbage til deres bolig og at branden nu er sendt videre til efterforskning. Her skal der foretages undersøgelser for at fastslå brandårsagen.

23. dec. 2024 kl. 5:00

Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag

LYT
Del
Link
kopieret!

Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.

Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.

Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.

I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.

22. dec. 2024 kl. 19:36

GOG sejrer i de døende minutter

LYT
Del
Link
kopieret!

Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.

Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.

Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.

En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.

Fulgtes ad hele kampen

Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.

TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.

Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.

Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.

Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.

Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.

Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.

Ida Klausen

Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick

LYT
Del
Link
kopieret!

I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.

Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.

Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.

Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.

22. dec. 2024 kl. 17:49
Sine-Maria Holt Fabricius

Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.

Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.

Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.

22. dec. 2024 kl. 16:57
Pernille Gram

Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid

LYT
Del
Link
kopieret!

Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.

Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.

Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?

Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.

- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.

Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.

Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.

- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.

En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.

Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.

Svært at handle bæredygtigt

- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.

- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.

For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.

- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her