18. jan. 2020 kl. 22:14
Fyn
Alexander Aagaard

Nåede du ikke med? TV 2/Fyn testede de sjoveste discipliner til Sportslørdag

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Hele det fynske idrætsliv blev hyldet til Fynske Bank Sportslørdag, hvor flere end 45 sportsgrene var repræsenteret. TV 2/Fyn-reporter Marie Louise Florival ville finde den sjoveste.

Midt i menneskemylderet til Sportslørdag i Odense Idrætspark havde TV 2/Fyns reporter Marie Louise Florival kun én ting for øje. Nemlig at finde den sjoveste idrætsgren på Fyn.

Flere end 45 forskellige sportsgrene var repræsenteret til den store begivenhed, hvor det fynske idrætsliv, dets talenter og frivillige kræfter blev hyldet. Så der var nok at vælge imellem.

Læs også: Ung fynbo sætter danmarksrekord til Sportslørdag
Gå tilbage Del
18. jan. 2020 kl. 18:17
Fyn

Ung fynbo sætter danmarksrekord til Sportslørdag

Danmarksrekorden i cykeldiciplinen Derny Pace på ti kilometer blev slået med hele 13 sekunder.

- Det var pokkers hårdt.

Sådan sagde cykelrytteren Ian Millennium, da han efter 40 hæsblæsende omgange havde slået danmarksrekorden i Derny Pace på Odense Cykelbane.

- Jeg har trænet meget for det her på det sidste, så det var fedt nu at prøve at slå rekorden, sagde den forpustede banerytter, da han steg af cyklen.

Derny Pace er en disciplin inden for banecykling, hvor en banerytter skal cykle en distance på ti kilometer. Under de første runder fører en speciel slags knallert kaldet en derny an. Ian Millenniums rekordforsøg blev kommenteret af Allan Poulsen, der var imponeret over den 18-årige cykelrytters resultat.

- Det var fantastisk det her - at slå den med 13 sekunder er jo helt vildt, sagde han.

De bedste tider i verden

Den nye titel som rekordindehaver er Ian Millennium glad for. Han er klar til at forsvare den, hvis nogen prøver at tage den fra ham.

- Det er jo stort, når det er en dansk rekord. Hvis ikke det kommer til at stå et sted, skriver jeg det selv ned, sagde Ian Millennium.

“Ham, der vandt sidste år, er blevet dansk mester i år, så nu må vi se, om Ian kan leve op til det”

— Allan Poulsen

Han havde også kun ros tilovers for Odense Cykelbane, som er kendt for flere flotte resultater.

- De to bedste tider i verden er sat i Mexico City i den tynde luft, de to næste tider er sat her i Odense på tredje og fjerdepladsen. Vi har en af verdens hurtigste cykelbaner, sagde Allan Poulsen.

Han glæder sig til at se, hvad Ian Millennium opnår i fremtiden:

- Ham, der vandt sidste år, er blevet dansk mester i år, så nu må vi se, om Ian kan leve op til det.

Derfor besluttede Marie Louise Florival at se stort på både fodbold og svømning og kaste sig ud i sportsgrene, hun ikke havde prøvet før.

Og det fynske idrætsliv viste sig både at overraske og indgyde respekt for reporteren, der gav hver enkelt sportsgren en bedømmelse på en skala fra en til seks stjerner.

Bamse, nu balletter vi

I balletsko, der var et par numre for små, et struttende tylskørt og et fast tag i barren kastede Marie Louise Florival sig ud i den yndefulde disciplin ballet.

Men det tog ikke mere end et par bøj i knæene at finde ud af, at det ikke helt var sagen for reporteren. Bedre blev det ikke, da hun fik at vide, at man skal begynde i en meget ung alder for at blive rigtig god.

- Hvis jeg skal give den her sportsgren nogle stjerner, tror jeg, den får tre ud af seks. Jeg synes, det var lidt for svært for mig, og jeg er åbenbart også lidt for gammel til at kunne lære at danse ballet, lød vurderingen.

De ømme tæer trak også ned i bedømmelsen.

Bedømmelse: Tre stjerner

Bulldog to be

Det krævede en anseelig mængde hjælp og tålmodighed at nå til det, det egentlig handlede om. Ishockey. Men heldigvis fik Marie Louise Florival assistance af Odense Bulldogs egen Henry Hardarson, der stod for hendes første ishockeytræning.

“Kunne jeg være en del af Odense Bulldogs til næste kamp? ”

— Marie Louise Florival

- Det er for at beskytte sig selv, det er en kampsport, kan man sige, sagde han, da han hjalp hende med udstyret.

Heldigvis blev hun hverken tacklet eller ramt af en puck. Til gengæld lykkedes det at skyde pucken ind i et imaginært mål op til flere gange. Marie Louise Florivals selvtillid var ikke til at skyde igennem.

- Kunne jeg være en del af Odense Bulldogs til næste kamp?

- Ja, det tror jeg sagtens, svarede Henry Hardarson prompte.

På trods af den gode feedback måtte reporten dog se sandheden i øjnene.

- Jeg prøvede at spille ishockey. Jeg var ikke supergod til det, men jeg giver sportsgrenen fire ud af seks stjerner. Nok mest fordi jeg aldrig bliver en ishockeystjerne.

Bedømmelse: Fire stjerner

Stjernereporter i fuldt firspring

På et stort kryds og med en skulderbredde mellem benene begav Marie Louise Florival sig ud i trampolinspring.

- Det kan man ikke helt stoppe med igen det her, udbrød hun.

“Lige nu er det meget sjovt, som jeg står i det”

— Marie Louise Florival

Sportsgrenen kræver både styrke, smidighed og at man synes, det er sjovt. Om ikke andet gjaldt det sidste for den hoppende reporter.

- Man må sige, at jeg bogstaveligt talt springer ud i en masse nye udfordringer i dag. Lige nu er det trampolinspring. Lige nu er det meget sjovt, som jeg står i det, sagde hun

Med al den springen kom der både vind i håret og sus i skørterne, vurderede reporteren, der dog var iført jeans.

- Jeg tror, den får fem ud af seks. Der sker lidt, det er fedt.

Bedømmelse: Fem stjerner

 

Reporter med slag i

Om det er, fordi hun er vant til at slå til Søren vides ikke. Men allerede fra begyndelsen fik Marie Louise Florival ros for sine evner med boksehandsker på. Hun havde efter sigende gode bevægelser i kroppen. Men mest af alt et blik, der ville nedlægge enhver modstander i ringen.

- Jeg tænker at give den fire ud af seks stjerner. Jeg kunne godt forestille mig, at jeg kunne finde på at bokse lidt mere i fremtiden, vurderede hun.

Bedømmelse: Fire stjerner

Gooooo Tigers

Marie Louise Florival var på udebane i en sportsgren, hvor det er fedest at heppe på hjemmebanen. Hun prøvede at kaste med piger med høje hestehaler, bare maver og sløjfer i håret.

Det var rimelig sjovt, mente hun.

- Nu har jeg prøvet at være cheerleader for en dag og hoppe og springe og kaste lidt rundt med folk. Jeg tror, denne her sportsgren får fire ud af seks stjerner.

Bedømmelse: Fire stjerner

Ram på ræven

Den sidste sportsgren ramte helt plet. Med bue og pil i hånden og en glubsk gummiulv foran sig var reporteren tilfreds.

Bueskydning kræver indre ro og mental styrke, og derfor slap Marie Louise Florival selvsikkert pilen under kyndig vejledning. Desværre måtte hun sande, at hun ikke ramte bedre, fordi hun var ramt af sporten.

- Det var ikke engang ulven, måtte Marie Louise sande, da pilen sad pladen bag gummiulven.

Men det var fedt nok alligevel, der i olivengrøn bluse ikke havde svært ved at visualisere sig selv som en anden Robin Hood.

- Selvom jeg ikke ramte supergodt, kunne jeg godt forestille mig, at jeg bliver den nye Robin Hood om et par år. Vi slutter altså på toppen med seks ud af seks stjerner.

Bedømmelse: Seks stjerner

 

27. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie

Chris kæmper mod p-selskab efter afgift på egen p-plads: - Hvor er den sunde fornuft?

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kan ske for selv den bedste.

Betaling af p-billetten smutter, og i forruden sidder den gule lap med en p-afgift, når du vender tilbage til bilen. Øv.

Men Chris Jensen fra Odense fik forleden en p-afgift for at holde på sin egen p-plads.

Han betaler hver måned for sin egen p-plads, men pludselig sad der en afgift i forruden. Nu kan han ikke få den annulleret, og det frustrerer ham.

Chris Jensens problem er dog, at afgiften sådan set er god nok. Han skal nemlig have et parkeringskort liggende synligt i forruden, når hans bil står på den p-plads, han betaler for. Det har han også til daglig, men denne dag var den gledet ud til siden og altså ikke synligt. Det kostede en afgift på 875 kroner.

- Det er jo som sådan helt i orden. Men jeg skriver så til dem, at jeg har betalt, og jeg har tilladelsen – men det er de ligeglade med, siger Chris Jensen. Han hver måned betaler 450 kroner for sin parkeringsplads.

På Apcoas hjemmeside fremgår det tydeligt, at er ens licens ikke synlig ved kontrol, så koster det en afgift.

Screendump

Den del medgiver Chris Jensen - han erkender den fejl. Alligevel henvender han sig til Europark, som er ejet af Apcoa, for at få afgiften annulleret.

- Jeg henvender mig til dem og siger noget må være gået galt. Det er min bil, min plads, jeg har kortet, og jeg har betalt for det. Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen sund fornuft, der siger: det kan vi godt se, siger Chris Jensen.

Han mener, at det er alt for rigidt et system, når man ikke kan få rettet noget som her, hvor der tydeligt er tale om en fejl, og at der ikke bliver kigget på, at han hver måned betaler for en p-plads, og at afgiften er udstedt til ham, der betaler for pladsen.

- Når de svarer en tilbage er det helt umenneskeligt og ren jura. Jeg gør en indsigelse, fordi jeg er uenig. Der får jeg så bare et brev tilbage, hvor der står, at hvis ikke jeg betaler, må sagen tages videre.

Kan du ikke bare betale afgiften?

- Jo det kunne jeg nemt. Men på et tidspunkt må man også lige stille sig op og sige, hvornår er nok, nok. Det har jeg så valgt at gøre nu, siger Chris Jensen.

TV 2 Fyn har rakt ud til parkeringsselskabet Apcoa, som administrerer den parkeringsplads Chris Jensen betaler for hver måned.

Apcoa har ikke ønsket at stille op til interview. Apcoa er heller ikke vendt tilbage med svar på TV 2 Fyns spørgsmål, som er sendt via e-mail.

27. dec. 2024 kl. 8:37
Tophistorie
Natacha Djervad

Tre juledage overstået - flere havde indbrud end sidste år

LYT
Del
Link
kopieret!

Julen er ovre og de fleste er vendt hjem til egen bolig igen. Det betyder også, at flere har opdaget, at der har været ubudne gæster i hjemmet, mens de har været væk. Ifølge Fyns Politi er der anmeldt lige under 50 indbrud på Fyn fra den 23. december til og med den 26. Det fortælle vagtchef Kenneth Taanquist.

Sidste år var tallet sidst i 20’erne, lyder det.

Alligevel understreger han, at det på trods af en stigning fra sidste år lader til at være godt naboskab og lys i hjemmet, der holder tyvene ude.

-  Det er vores indtryk at folk har været gode til at hjælpe hinanden, huske at lade lidt lys være tændt. Og det hjælper altså på det, siger Kenneth Taanquist.

26. dec. 2024 kl. 17:01
Tophistorie

Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små

LYT
Del
Link
kopieret!

I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.

Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.

Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.

- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.

25. dec. 2024 kl. 12:00
Tophistorie
Fyn
TV 2, Robert Wengler/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?

Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.

Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.

Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.

Regler og betingelser:

Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
27. dec. 2024 kl. 9:17

Nu bliver bybusser i Nyborg gratis for særlig aldersgruppe

LYT
Del
Link
kopieret!

Kan gratis busdrift få de unge til at køre med? Det vil tiden vise i Nyborg Kommune, hvor unge under 16 år snart kan køre gratis med bussen i Nyborg – og det har de unge selv ønsket og være med til at bestemme. Sådan lyder det i opslag på kommunens Facebook-side.

De gratis bybusser er vedtaget af byrådet som en del af budgetaftalen for 2025. Det er lokalruterne 680, 681, 682, 709, 711, 712, 713, 714, 715 og bybus 1 og 2 der fra 1. januar gøres gratis for børn og unge under 16 år.

De regionale ruter (rute 161-162, 195, 800A, 900A, 920-921) og uddannelsesruterne (809, 819, 830, 831, 833, 865) er ikke omfattet af tilbuddet.

27. dec. 2024 kl. 6:45

Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard

LYT
Del
Link
kopieret!

Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.

- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.

Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.

Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.

27. dec. 2024 kl. 5:00

Fredagsvejret bliver stille, gråt og mildt

LYT
Del
Link
kopieret!

Det bliver en skyet, diset og stedvist tåget dag, hvor der i perioder vil falde lidt regn eller finregn hist og her.

Temperaturen vil befinde sig et sted mellem seks og otte grader, og det vil føles lige så mildt, som det ser ud, at bevæge sig udenfor. Vind vil der nemlig ikke være meget af.

Og det bliver generelt gråt, stille og mildt vejr de kommende dage, indtil vi når søndag. Her forventes en koldfront med regn at bevæge sig ned over landet nordfra.

26. dec. 2024 kl. 19:43
Dansk Kennel Klub

Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her

LYT
Del
Link
kopieret!

Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.

I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.

Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.

Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.

26. dec. 2024 kl. 19:02
TV 2

Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"

LYT
Del
Link
kopieret!

Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.

Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.

KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.

- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.

26. dec. 2024 kl. 17:45

Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde

LYT
Del
Link
kopieret!

Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.

Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.

TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.

26. dec. 2024 kl. 16:21
Anton Kranf

Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang

LYT
Del
Link
kopieret!

2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.

Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.

Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.

Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.

Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.

26. dec. 2024 kl. 15:02
GRAFIK / TV 2 Vejret

Vejret skifter frem mod nytårsaften

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.

Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.

Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.

I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.

26. dec. 2024 kl. 13:57

Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024

LYT
Del
Link
kopieret!

Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.

Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.

- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.

Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.

26. dec. 2024 kl. 13:01
Fyn
Ida Alstrup

Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien

LYT
Del
Link
kopieret!

31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.

Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.

Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.

Tak for tilbuddet, men nej tak

Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.

Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.

Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.

Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.

- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.

Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.

- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.

Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.

Jeg rejser tilbage, hvis …

Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.

- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.

Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.

- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.

Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.

- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.

Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.

Et land han hellere vil være i.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her