Nattelivskoncern: Diskoteker bliver ikke omdannet til barer
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Et af landets største driftsselskaber bag natklubber og diskoteker vil fortsat holde lukket i fase 4.
Det er "helt usandsynligt", at nattelivet vil blive omdannet til restauranter eller barer for at kunne holde åbent i genåbningens fase 4.
Nye åbningstider på barer:
- Det er konkurrenceforvridning
Barerne og værtshusene jubler over, at de må holde åbent to timer længere. Men diskotekerne er skuffede. Bestyrer på natklub i Odense mener, at det er konkurrenceforvridende.
Fredag blev folketingets partier enige om en aftale for genåbningens fase fire. Det skete til stor begejstring for barer og værtshuse, men natklubberne er skuffede.
Barer og værtshuse må i den nye aftale holde åbent indtil klokken to om natten, mens diskoteker og natklubber stadig skal holde lukket.
Det er konkurrenceforvridende, mener bestyreren af Boogies i Odense.
Konkurrenceforvridende
Dermed er der ikke udsigt til, at natklubben Boogies i Odense kan åbne før 1. november - medmindre de indretter sig til udelukkende at tage imod siddende gæster.
At der er forskel på beværtninger og diskoteker, er noget, som frustrerer bestyreren Tommy Andresen.
- Vi synes, at det kan være en smule konkurrenceforvridende, at nogle steder nu kan holde åbent til klokken to. Der er masser af gæster, der gerne vil ud om natten, det er jo også derfor, vi er her. At vores kolleger i branchen kan have gæster til klokken to, og vi ikke må, det synes vi er underligt, siger Tommy Andresen.
Han frygter, at forskelsbehandlingen på stederne kan ende med, at gæsterne ændrer adfærd.
- Nogle af vores gæster vænner sig måske til ikke at komme på vores sted. Vi håber da, at gæsterne savner os, og at vi også er der, når de kommer tilbage senere på året, siger Tommy Andresen.
Ikke det samme som Boogies
Hos en af Odenses barer er der anderledes positiv stemning over de nye regler.
- Det er rigtig dejligt, at vi kan holde åbent til klokken to. Vi ved, at folk gerne vil blive længere, siger Nanna Riege Trads, der er barchef på Den Smagløse Café i Odense.
Men hun forstår godt, at der er forskel på de to beværtninger.
- Vi sidder ned, og der er ordnede forhold her, siger hun, mens hun viser rundt i caféens coronatiltag.
- Det er ikke det samme på Boogies, hvor man står og danser tæt. Men mange af vores gæster plejer at gå på Boogies, når vi lukker, og det tror jeg, de savner, siger hun.
På Den Smagløse Café må gæsterne ikke rykke rundt på borde og stole, og de skal sidde ned medmindre de bestiller drikkevarer. Ligeledes er der som så mange andre steder rigeligt med håndsprit, og så er der sat plexiglas op mellem bartender og gæst.
Om de tiltag er nok, når gæsterne får to timer mere at drikke øl i, ved Nanna Riege Trads ikke.
- Jeg ved ikke, om man nogensinde kan garantere, at barer ikke bliver en coronabombe, men vi vil blive ved med at spritte af og være sikre på, at folk holder afstand. Folk er gode til at forstå det, siger hun.
Har tilpasset sig forholdene
Blandt nogle af lørdagens bargæster i Odense lyder det også til, at der er fuld forståelse for de ændrede forhold i by- og nattelivet. De to timer ekstra betyder ikke meget for dem, som TV 2 Fyn møder.
- Jeg er her jo bare for at feste med mine kammerater. Det er jo kun to timer mere, siger Kasper Thor fra Odense.
- Jeg har ikke selv savnet det. Man starter bare tidligere, siger Pippi Groving.
Også på solpladserne ude for Café 47 er der fyldt op med øldrikkende gæster.
- Jeg ved ikke, om jeg har savnet det. Det er fint, når der har været privatfester. Men når det åbner op igen, så har man da savnet det, siger Simon Thuesen fra Odense og fortsætter:
- Vi har haft privatfester klar til efter 24. Så vi har bare tilpasset os forholdende, siger han.
Sådan lyder det fra Lars Børsting, som er politisk chef i nattelivskoncernen Rekom, i en skriftlig kommentar.
- Det er helt usandsynligt, at vi kan omdanne natforretninger til aftenforretninger, som der gives mulighed for i den aftale, politikerne indgik i fredags.
- Vores venues (natklubber eller diskoteker, red.) er udviklet og dimensioneret til at fungere på nattelivets præmisser med stående og dansende gæster. Så alle vores natforretninger vil fortsat være lukket, siger han.
Rekom driver flere end 90 diskoteker og natklubber landet over, heriblandt syv barer og natklubber på Fyn.
Det drejer sig om Heidi's Bier Bar på Klosterplads i Svendborg. I Odense er det Rabalder Bar og Butchers i Overgade, Aya Club på Klingenberg, LA Tequila Bar i Vintapperstræde, The Australien Bar i Brandts Passage og Heidi's Bier Bar i Vestergade.
Kan omdannes inden for sundhedsfaglige retningslinjer
Folketingets partier blev fredag aften enige om at forlænge nedlukningen af nattelivet til og med 31. oktober.
Men nattelivet fik en lille håndsrækning.
- Vi vil give mulighed for, at natteliv vil omdannes til barer inden for sundhedsfaglige retningslinjer, så der kan være aktivitet der, sagde justitsminister Nick Hækkerup (S) fredag aften.
Natklubber, der ikke kan omdannes efter retningslinjerne, får således ikke lov til at åbne.
Behov for forlængelse af hjælpepakker
Lars Børsting fra Rekom understreger, at der er et stort behov for, at hjælpepakkerne til nattelivet forlænges, når det ikke er muligt for dem at åbne.
- Det er helt nødvendigt, at politikerne nu leverer på aftalens løfte om at forhandle bedre hjælpepakker på plads til de erhverv, som fortsat skal holde lukket.
- Erhverv som vores, der nu på sjette måned har store, faste omkostninger og hjemsendte medarbejdere på fuld løn, siger han.
Flest skal sidde ned
Også spillestederne havde håbet, at de ville få lov til at slå dørene op i genåbningens fase 4. Men sådan bliver det ikke.
Det kan dog blive muligt med en yderligere genåbning af spillestederne, hvis de overholder afstandskrav, og hvis publikum hovedsageligt sidder ned.
Odense vil undgå århusianske tilstande: Opfordrer etniske rollemodeller til at sprede videoråd om coronasmitte
Odense Kommune vil have bugt med coronasmitten i Vollsmose og opfordrer nu rollemodeller til at optage og dele budskaber og råd i deres netværk.
Som et forebyggende tiltag mod coronasmitte i Odense-bydellen Vollsmose opfordrer Odense Kommune og SSP Odense nu rollemodeller i de etniske miljøer til at sprede budskaber om blandt andet test og isolation.
Det fremgår af en mail, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Mailen er sendt ud til flere rollemodeller og ressourcestærke personer i de etniske miljøer i og omkring bydelen i Vollsmose. I mailen er der flere eksempler på, hvilke budskaber Odense Kommune gerne vil have delt.
- Vi har brug for at nå længst muligt ud med dette budskab i Odense, og vi håber derfor på din hjælp til det, da du som ressourceperson kan hjælpe ved at informere og aktivere dit netværk, lyder en af sætningerne i mailen fra SSP Odense.
Ekstra opmærksomme
SSP Odense
SSP Odense er et samarbejde mellem Odense Kommune, Fyns Politi og boligorganisationerne i Odense, der har til formål at opbygge netværk på tværs af institutioner og organisationer for at gøre børn og unge robuste over for risikoadfærd, der kan føre til kriminalitet.
Fredag blev der igen sat et testcenter op i Vollsmose som følge af regeringens mere lokale fokus på at bekæmpe smittespredningen.
Halvdelen af de 14 nye smittetilfælde i Odense kommer netop fra Vollsmose, oplyser Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) til TV 2 Fyn.
- Selvom vi stadig har et ret lavt smittetal i Odense, kan vi se, at halvdelen af de smittede har rødder i bydelen, og derfor vil vi gerne være ekstra forsigtige og ekstra opmærksomme, siger han.
Blandt budskaberne i mailen er der en opfordring til at blive testet i det nye testcenter, der er oprettet i Vollsmose.
Film budskabet og del
Mailen er et forsøg på at nå længere ud i miljøerne omkring Vollsmose, og der opfordres til, at man deler budskaberne på sit eget hovedsprog og filmer det, så informationen kommer så langt ud som muligt.
- Vi håber derfor helt konkret, at du vil hjælpe os med den opgave og for eksempel indspille en lille film med din telefon, hvor du fortæller budskaberne på det hovedsprog, du behersker og efterfølgende dele filmen via de kanaler, du har adgang til – som for eksempel Facebook.
Budskaberne handler alle om at overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Debatten om smittespredning i de etniske miljøer i Danmark er blusset op, efter det i sidste uge kom frem, at en markant andel af de nye smittetilfælde i Aarhus er opstået blandt det somaliske mindretal i den østjyske hovedstad.
En problemstilling, som statsminister Mette Frederiksen adresserede under lørdagens pressemøde i Spejlsalen på Christiansborg. Her udtalte Mette Frederiksen blandt andet:
- Tallene skal frem. Det er den eneste måde, myndighederne kan bekæmpe coronaen på.
Men det kan ikke betale sig for spillestederne, lød det lørdag fra Esben Marchen, som er sekretariatschef i Dansk Live, interesseorganisation for spillesteder og festivaler.
Mange spillesteder vil derfor - som nattelivet - fortsat holde lukket i fase 4. Dansk Live opfordrer også politikerne til at yde mere økonomisk hjælp i de kommende måneder.
Bange ansatte stoppede arbejde på silo få minutter før dødsulykke - blev forsikret om at det var sikkert
kopieret!
En ingeniør overhørte de ansattes nødråb i minutterne inden at tre ansatte døde i arbejdsulykken på Flemløse Biogas.
Det kan TV 2 Fyn nu fortælle på baggrund af en aktindsigt over redegørelsen fra Arbejdstilsynet i forbindelse med et påbud til det tyske firma, Formtec Spezialschalungs GmbH & Co, der havde det overordnede ansvar for betonkonstruktionen.
Kort før ulykken indtraf havde de ansatte på biogasanlægget bemærket, at konstruktionen havde sat sig eller var nedbøjet med op mod tre centimeter.
Syv ansatte stod på taget, mens en enkelt stod i bunden af siloen.
De nervøse medarbejdere stoppede arbejdet med det samme og kontaktede ingeniøren med billeder af konstruktionen.
Skulle genoptage arbejdet
Da ingeniøren, som havde lavet beregningerne af konstruktionen, vendte tilbage, var det med beskeden om at konstruktionen kunne tåle en nedbøjning på fem centimeter, hvorfor “de kunne fortsætte med udlægning af det afsluttende betonlag på taget”.
Person fik tag ned over sig - kollapset tag var fyldt med fejl
Det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas var fyldt med fejl, da tre personer blev dræbt, og seks kom til skade under arbejdet på en silo i Flemløse.
Otte personer arbejdede på toppen af taget, og én stod i bunden af siloen, da ulykken indtraf.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet til TV 2 Fyn.
Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.
Firmaet får derfor et strakspåbud.
Arbejdstilsynet konkluderer i sin rapport, at det ustabile tag var i fare for kollaps på grund af mangelfulde svejsninger, og at det var så alvorligt, at "det kunne medføre alvorlig personskade ved at styrte cirka 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion eller ved at blive ramt af denne".
- Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er en betydelig fare for alvorlig personskade som fx knoglebrud eller i værste fald dødsfald, skriver tilsynet.
Ifølge tilsynet arbejdede otte personer på taget, da det styrtede 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion. Derudover befandt en person sig inde i siloen og blev ramt af konstruktionen.
Mangelfulde svejsninger
Af påbuddet fremgår det, at det tyske firma var leverandør af støbeformskonstruktionen, men havde overdraget støbeformskonstruktionen til den belgiske virksomhed Bio Dynamics, som det seneste år har fået flere påbud af Arbejdstilsynet.
- Der var flere svejsninger på støbeformens bærende ståldrager, der ikke havde den fornødne kvalitet og/eller var mangelfulde, idet flere ender af ståldragerne var mørke og anløbet, hvilket viser, at svejsningerne ved flangerne mellem enden på ståldragerne og stålpladen ikke har været smeltet sammen og dermed ikke har haft foreskrevne kvalitet, hedder det i påbuddet fra Arbejdstilsynet.
De mangelfulde svejsninger medførte, at støbeformen ikke kunne optage de forudsatte konstruktionsmæssige belastninger, “hvilket bevirkede, at støbeformen blev ustabil i forbindelse med udlægning af store mængder beton til siloens tag og konstruktionen kollapsede”, hedder det videre.
Arbejdet blev herefter genoptaget. Kun ti minutter efter kollapsede konstruktionen.
Det er skræmmende og uhyggeligt, lyder det fra 3F, da TV 2 Fyn forelægger oplysningerne for dem.
- Folkene havde jo faktisk sagt fra, som jeg kan forstå det. Nu har jeg ikke ingeniørberegninger på, om det er korrekt. Normalt har vi det sådan, vi håndværkere ikke bare stoler på, hvad en ingeniør har beregnet. Det er skræmmende. Det er desværre bare ikke nyt, når det er steder, hvor vi ikke har mulighed for at kontrollere, siger faglig medarbejder hos 3F Martin Arum.
Det fremgår også af aktindsigten, at den tyske virksomhed Formtec Spezialschalungs GmbH & Co dagen inden ulykken havde gennemgået selve støbeformskonstruktionen samt hvorledes støbearbejdet skulle foregå på selve dagen.
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november sidste år. Samtidig har det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co fået et strakspåbud.
Mens tre blev dræbt, kom fem alvorligt til skade ved ulykken.
Biogasanlæg sjuskede med sikkerhed før dødsulykke
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november, hvor tre blev dræbt, og seks blev såret.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.
Ved ulykken styrtede otte personer gennem en betonkonstruktion, der var ved at blive bygget i toppen af den såkaldte reaktortank. En person befandt sig i selve reaktortanken.
Aktindsigten indeholder også helt nye billeder taget af tilsynet kort efter ulykken. På et af billederne ses den sammenstyrtede tagkonstruktionen nede i bunden af siloen.
Flemløse Biogas havde ikke anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen, til Arbejdstilsynet, og dermed har man overtrådt de gældende arbejdsmiljøregler.
Desuden har man ikke haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.
Direktør peger på byggeleder
Biogasanlægget skal anmelde, at der foregår arbejde, når arbejdet overstiger 500 manddage, oplyser Arbejdstilsynet.
Desuden skal man udarbejde en plan for sikkerheden, når der på byggepladsen er mindst to arbejdsgivere, der samtidig beskæftiger mere end ti personer på byggepladsen.
TV 2 Fyn har tidligere kunnet oplyse, at biogasanlægget ikke havde en gyldig byggetilladelse fra Assens Kommune, da man startede byggeriet.
Den fik man først cirka et halvt år senere.
TV 2 Fyn har været i kontakt med direktøren og hovedejer af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen.
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det er en byggeleder, der har styret byggeriet for mig. Og det er noget, han har styret med den tyske entreprenør. Så snart, jeg har fået et overblik over, hvorfor ulykken er sket, vil jeg udtale mig om det, siger han.
Mand anholdt og sigtet for svindel - men allerede dagen efter er nye svindlere på spil
kopieret!
Onsdag advarede Fyns Politi om "skruppelløse" svindlere, der snød ældre borgere til at udlevere hævekort eller kreditkort og efterlyste i samme ombæring en mand.
Fredag oplyser politikredsen, at kollegaerne fra Syd- og Sønderjyllands Politi torsdag fandt manden, som nu er anholdt og sigtet for bedrageri mod flere ældre i Faaborg-området.
Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi er der tale om en 36-årige udlænding med bopæl i Viby J ved Aarhus. Han blev for lukkede døre sigtet for 17 forhold - blandt andet mod borgere i Faaborg og Ringe.
Den sigtede erkendte delvist og tog forbehold for at kære kendelsen, men er varetægtsfængslet i fire uger.
Siden anholdelsen er der dog dukket flere anmeldelser op fra Faaborg-området, oplyser Fyns Politi, der derfor advarer borgerne om, at der allerede nu kan være nye svindlere på spil.
- Den anmeldelse, vi fik torsdag, handler om et ældre ægtepar, som bliver franarret deres dankort af de her falske bankmænd, som så foretager hævninger på kortet umiddelbart efter, siger politikommissær Finn Wegner Petersen og uddyber:
- Samtidigt med bankkortet får gerningsmændene så også overbevist ægteparret om, at de skal udlevere smykker og kontanter, da de så vil blive bragt i ”sikkerhed”. Det er virkelig både groft og frækt.
Fyns Politi oplyser, at de er i gang med at skaffe foto af gerningsmanden, der foretog hævning på de to forurettedes bankkort i kontantautomat ved Sparekassen Sjælland-Fyn i Fåborg mellem klokken 14 og 15.
Har man været udsat for et svindelforsøg skal man ringe til politiet på 114.
Undgå at blive svindlet
Fyns Politis gode råd:
Du skal i udgangspunktet aldrig udlevere dit betalingskort, pinkode eller MitID til nogen.
Hverken banker eller politi beder om at få kort eller pinkode udleveret.
Smæk røret på og døren i, hvis nogen vil have udleveret kort eller koder.
Kontakt din egen bank/ bankrådgiver eller et betroet familiemedlem, hvis du er i tvivl.
Mistænker du, at du eller en pårørende er blevet svindlet eller snydt, så kontakt politiet på 114.
Ring til dit teleselskab og få oprettet "Udeladt nummer", så det ikke kan søges frem på Krak og lignende.
Borgmester vil komme vild lønforskel til livs
kopieret!
Århusianere tjener i gennemsnit 46.500 kroner mere om året end folk fra Odense.
Og ifølge Danmarks Statistik er lønningerne i Fyns største by steget mindre end i Esbjerg, Randers og Aalborg.
Det skal der gøres noget ved, fortalte borgmester Peter Rahbæk Juel torsdag til årets nytårskur i Odeon. Han vil hæve gennemsnitslønnen i Odense ved at få flere højtlønnede til byen.
- Vi skal blive stærkere til at arbejde med robotter, droner og life science. Novo er flyttet til byen - det giver os nogle muligheder. Det er dybest set dem, jeg gerne vil udnytte, så vi kan blive lige så velstående, som man er andre steder i landet, siger Peter Rahbæk Juel.
Her konfronterer hun mand, der har kaldt hende racist
kopieret!
Hun udbreder racisme og har en nazi-mentalitet. Det er de reaktioner, hun får, når hun stikker næsen frem i udlændingedebatten.
Det fynske folketingsmedlem og tidligere minister Mai Mercado (K) er blevet beskyldt for lidt af hvert.
- Jeg er både blevet kaldt hadefuld, fordomsfuld, snæversynet, racist og alt der imellem. Jeg troede faktisk, vi var kommet videre, siger hun til TV 2 Fyn.
I et debatindlæg i Politiken har hun skrevet, at "udlændinges herskermentalitet ødelægger foreningslivet" med eksempler fra Fyn. Hun fremhæver Nyborg Svømme- og Badeland, der i sommer måtte hyre tryghedsvagter, fordi nogle gæster med anden etnisk baggrund ikke ville følge stedets regler og truede personalet - og hun nævner fodboldklubben FIUK fra Vollsmose, der gjorde andre hold så utrygge, at de ikke ville spille imod dem.
Sammen med TV 2 Fyn ringer hun nogle af dem op, der har kaldt hende en overklassepige og beskyldt hende for at være racistisk.
Vil ikke debattere med dig
En af dem er Mikael Hertig. Den tidligere europaparlamentskandidat for Alternativet skriver kort og godt: “Stop nu den racisme”.
- Der er to muligheder. Det ene er, at man skriver meget blidt, og så bliver det upåagtet. Eller også siger man, at det er racisme, og jeg synes godt, jeg kan definere, hvad jeg forstår ved racisme, siger han.
I den modsatte ende af røret er Mai Mercado ærgerlig over, at debatten aldrig kommer længere.
- Jeg noterer mig, at der er en, der kalder mig racist, men du er jo ikke en, jeg har lyst til at debattere med. Hvis du eksempelvis havde skrevet: “Jeg er så uenig, for vi har ikke brug for at stigmatisere en hel befolkningsgruppe. Jeg synes, du går for langt" - hvis du havde sat ord på, hvorfor du var uenig med mig, havde jeg elsket at tage den diskussion, men når der bare kommer "du er racist", "du er hadefuld", "du er snæversynet", trækker jeg på skulderen og tænker, at vi nok ikke bliver enige uanset, svarer Mai Mercado.
- Vi skriver 2025, og jeg synes jo, det er ti år siden, at man blev kaldt racist, når man skrev kritisk om indvandrerpolitik. Så kan jeg så konstatere, at sådan er det ikke længere, siger hun.
Overklassepigen Mai Mercado
På Politikens facebookside blandede Danni Andersen sig i debatten med kommentaren: “Danske politikeres nazi-mentalitet ødelægger det danske samfund. I dag står overklassepigen Mai Mercado for dagens "alt som muslimer gør er forkert"-indslag”.
Men debatten kom ikke længere end det, før Mai Mercado og TV 2 Fyn ringede Danni Andersen op.
Hvorfor skriver du, som du gør i stedet for at forholde dig til de ting, du er uenig med Mai Mercado i?
- Jeg ville give en kommentar, der var lige så polariserende eller generaliserende, som jeg syntes, Mai Mercados udtalelse var for at vise, at hvis man på den ene side kan udtale sig så generaliserende om en bestemt gruppe mennesker, hvorfor skulle man så ikke kunne udtale sig lige så generaliserende eller bombastisk om den gruppe politikere, der gør det?
Danni Andersen har tidligere været medlem af Socialdemokratiet, men meldte sig ud, netop fordi han mener, at partiet er blevet for racistisk.
- Er det ikke mærkeligt, at når du synes, jeg graver dybe grøfter, så tænker du, at modsvaret til mig skal være at grave endnu dybere? Logisk hænger det ikke sammen for mig, svarer Mai Mercado.
I et kvarter taler Mai Mercado, TV 2 Fyns journalist og Danni Andersen sammen. Alle mere opløftede og et skridt længere inde i indvandredebatten, end da vi ringede op. Telefonsamtalen slutter i hvert fald med ønsket om en god dag og et “tak for snakken”.
Nye afsløringer ryster Karsten Hønge: - Det bør få nogle hårde konsekvenser for den mand
kopieret!
Fredag kan TV 2 Fyn fortælle, at det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas, der kostede tre mennesker livet, var fyldt med fejl.
Ovenikøbet overhørte en ingeniør de ansattes nødråb i minutterne, inden tre ansatte døde i arbejdsulykken på Flemløse Biogas. Det vækker forargelse hos SF’s fynskvalgte folketingsmedlem Karsten Hønge, der selv har en fortid i byggebranchen.
- Det bør få nogle hårde konsekvenser for den mand. I det hele taget skal det have langt flere umiddelbare konsekvenser, hvis tre er døde i sådan en ulykke.
- De der firmaopbygninger, hvor man skubber rundt med ansvaret, det går ikke. Det er en sag, som sætter skub i, at vi får rettet op på de arbejdsmiljøer.
Person fik tag ned over sig - kollapset tag var fyldt med fejl
kopieret!
Det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas var fyldt med fejl, da tre personer blev dræbt, og seks kom til skade under arbejdet på en silo i Flemløse.
Otte personer arbejdede på toppen af taget, og én stod i bunden af siloen, da ulykken indtraf.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet til TV 2 Fyn.
Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.
Firmaet får derfor et strakspåbud.
Arbejdstilsynet konkluderer i sin rapport, at det ustabile tag var i fare for kollaps på grund af mangelfulde svejsninger, og at det var så alvorligt, at "det kunne medføre alvorlig personskade ved at styrte cirka 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion eller ved at blive ramt af denne".
- Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er en betydelig fare for alvorlig personskade som fx knoglebrud eller i værste fald dødsfald, skriver tilsynet.
Ifølge tilsynet arbejdede otte personer på taget, da det styrtede 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion. Derudover befandt en person sig inde i siloen og blev ramt af konstruktionen.
Mangelfulde svejsninger
Af påbuddet fremgår det, at det tyske firma var leverandør af støbeformskonstruktionen, men havde overdraget støbeformskonstruktionen til den belgiske virksomhed Bio Dynamics, som det seneste år har fået flere påbud af Arbejdstilsynet.
- Der var flere svejsninger på støbeformens bærende ståldrager, der ikke havde den fornødne kvalitet og/eller var mangelfulde, idet flere ender af ståldragerne var mørke og anløbet, hvilket viser, at svejsningerne ved flangerne mellem enden på ståldragerne og stålpladen ikke har været smeltet sammen og dermed ikke har haft foreskrevne kvalitet, hedder det i påbuddet fra Arbejdstilsynet.
De mangelfulde svejsninger medførte, at støbeformen ikke kunne optage de forudsatte konstruktionsmæssige belastninger, “hvilket bevirkede, at støbeformen blev ustabil i forbindelse med udlægning af store mængder beton til siloens tag og konstruktionen kollapsede”, hedder det videre.
Biogasanlæg sjuskede med sikkerhed før dødsulykke
kopieret!
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november, hvor tre blev dræbt, og seks blev såret.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.
Ved ulykken styrtede otte personer gennem en betonkonstruktion, der var ved at blive bygget i toppen af den såkaldte reaktortank. En person befandt sig i selve reaktortanken.
Aktindsigten indeholder også helt nye billeder taget af tilsynet kort efter ulykken. På et af billederne ses den sammenstyrtede tagkonstruktionen nede i bunden af siloen.
Flemløse Biogas havde ikke anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen, til Arbejdstilsynet, og dermed har man overtrådt de gældende arbejdsmiljøregler.
Desuden har man ikke haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.
Direktør peger på byggeleder
Biogasanlægget skal anmelde, at der foregår arbejde, når arbejdet overstiger 500 manddage, oplyser Arbejdstilsynet.
Desuden skal man udarbejde en plan for sikkerheden, når der på byggepladsen er mindst to arbejdsgivere, der samtidig beskæftiger mere end ti personer på byggepladsen.
TV 2 Fyn har tidligere kunnet oplyse, at biogasanlægget ikke havde en gyldig byggetilladelse fra Assens Kommune, da man startede byggeriet.
Den fik man først cirka et halvt år senere.
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Helt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
TV 2 Fyn har været i kontakt med direktøren og hovedejer af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen.
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det er en byggeleder, der har styret byggeriet for mig. Og det er noget, han har styret med den tyske entreprenør. Så snart, jeg har fået et overblik over, hvorfor ulykken er sket, vil jeg udtale mig om det, siger han.
"Så nemt som at klø sig bagi" siger direktør om anskaffelsen af ulovligt fyrværkeri
kopieret!
Direktør i Fyrværkeribrancheforeningen, Karsten Nielsen, bekræfter problemer med ulovligt fyrværkeri.
- Det er et stort problem. Vi kan jo se, at den Facebook-gruppe, I (TV 2 Fyn, red.) har været inde og kigge på, der er over titusind medlemmer. Der er andre Facebook-grupper, hvor der er lige så store medlemstal, så det er store mængder, vi taler om, siger han.
Det er problematisk, at helt almindelige mennesker kan skaffe det, fortæller han.
- Hvis du har en computer, og du har et kreditkort, så kan du købe ulovligt fyrværkeri ligesom at klø dig bagi, siger Karsten Nielsen.
GOG finder ny sportschef i egne rækker
kopieret!
Håndboldklubben GOG har rekrutteret sin nye sportschef internt.
Talentchef Mikkel Voigt forfremmes til sportschef, oplyser topklubben i en pressemeddelelse.
Den 35-årige dansker har tidligere haft berøring med klubbens førstehold. I sidste sæson trådte han til og blev en del af klubbens trænerkonstellation efter fyringen af Ian Marko Fog.
Samtidig med ansættelsen af en ny sportschef etablerer GOG et sportsligt udvalg, der foruden Mikkel Voigt også tæller cheftræner Kasper Christensen og direktør Kasper Jørgensen.
Bevist sit værd
Direktøren er glad for at have fundet et nyt sportsligt setup, der sikrer et tættere samarbejde mellem talentafdelingen og eliteholdet.
- Mikkel har i mange år vist, at han har den nødvendige viden, erfaring og forståelse for GOG's dna. Han har allerede bevist sit værd som talentansvarlig, og det er en helt naturlig udvikling, at han nu også træder ind i rollen som sportschef.
- At han samtidig bliver en del af vores sportslige udvalg, styrker samarbejdet mellem trænerteamet og ledelsen yderligere. Vi har store ambitioner for GOG og vores talentudvikling, og vi er sikre på, at Mikkel som sportschef vil være med til at give vores setup det løft, vi ønsker, siger Kasper Jørgensen.
Voigt har arbejdet for GOG siden sommeren 2021, og han ser frem til at få sin hidtil største rolle i klubben.
- Jeg er både stolt og taknemmelig over at få muligheden for at træde ind i rollen som sportschef. Det er en stor ære at få lov til at være med til at skabe den sportslige udvikling i en klub, der betyder så meget for mig.
- Jeg glæder mig til at arbejde videre med at sikre, at GOG også i fremtiden er en af landets førende klubber - både når det gælder talentudvikling og præstationer på banen, siger Mikkel Voigt.
Ved VM-pausen fører GOG Herreligaen med samme pointantal som Aalborg på andenpladsen.
Stjerne ringede til far efter chokfyring: - Jeg var ked af det
kopieret!
Da Simon Pytlicks nu tidligere træner Nicolej Krickau i december fik sparket fra Bundesliga-klubben SG Flensburg Handewitt, kom det som en stor overraskelse for den vævre bagspiller, der var hårdt ramt.
- Jeg var selvfølgelig ked af det over det. Det er der ingen tvivl om. Jeg har haft mange gode stunder med Nicolej, siger han til Ekstra Bladet.
Den fynske stjerne fortæller videre, at han ringede til sin far, Jan Pytlick, og fortalte om tingenes tilstand.
- Det havde jeg gjort med så mange andre ting også. Det er, hvad det er. Det er sport, når det af og til er værst, og der er det nogle gange en træner, der står for skud, siger han.
Simon Pytlick spiller første VM-kamp 14. januar.
Storebæltsbroen får igen permanent fartkontrol
kopieret!
Det gik ikke videre godt sidst, Sund & Bælt forsøgte sig med at installere en permanent fartkontrol på Storebæltsbroen.
Men nu gøres forsøget igen - denne gang på initiativ fra politiet.
- Vores første forsøg med fartkontrol på broen i 2024, viste en markant effekt. Antallet af fartoverskridelser faldt med 90 procent nærmest fra den ene dag til den anden. Politiet har nu ønsket strækningsbaseret fartkontrol, der anvender de samme stærekasser (ATK), som politiet bruger i resten af Danmark, skriver Sund & Bælt i en mail til TV2 ØST.
Kan give gener for landsdelstrafikken
Sund & Bælt skriver videre, at indførelsen af trafikkontrollen også hænger sammen med, at Storebæltsbroen er en helt central færdselsåre i Danmark.
- Vi har desværre set en del meget farlige situationer, hvor bilister kører alt for hurtigt på broen, særligt i perioder med vindrestriktioner eller uheld. Dermed bringer de ikke bare dem selv og andre trafikanter i alvorlig fare, men et uheld på broen kan også give store gener for trafikken mellem Øst- og Vestdanmark, lyder det fra Sund & Bælt.
Forsøget med den strækningsbaserede fartkontrol på broen i 2024 førte ikke til udskrivelse af en eneste bøde. Sund & Bælt stoppede i januar 2024 med at sende fotomaterialet videre til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Ordningen medførte dengang kritik fra blandt andet bilejernes interesseorganisation, FDM.
- Så har vi lige pludselig en privat enhed, der synes, de skal lave fartkontrol og anmelde folk på baggrund af det. Og det er dog i dansk kontekst en noget mærkværdig måde at gøre tingene på. Det er jo trods alt politiet herhjemme, der laver fartkontrol – og ikke du og jeg eller et eller andet tilfældigt aktieselskab, lød det dengang fra FDM's chefjurist Dennis Lange.
Det kom dog også frem, at der intet juridisk var galt med ordningen. Men hvis man havde forventet, den ville være en indtægtskilde for statskassen, blev man slemt skuffet.
31 kørte for stærkt, men ingen fik bøde
I februar sidste år tjekkede TV 2 Fyn via en aktindsigt om der blev udskrevet bøder på baggrund af kontrollen.
31 bilister havde kørt for stærkt, men ikke en eneste fik en bøde efterfølgende. Det skyldtes ifølge politiet, at billedmaterialet var af så ringe beskaffenhed, at det ikke kunne anvendes til en sikker identifikation af førerne af bilen.
Sund & Bælt oplyste efterfølgende til TV 2, at politiet og Transportministeriet barslede med en permanent løsning til fartkontrol på Storebælt.
- Vi ser frem til, at denne løsning snarest muligt bliver implementeret, så vi kan sikre alle bilister en tryg overfart. Indtil da vil vi fortsætte vores fartkontrol, lød det dengang.
Det er altså denne løsning, der nu er kommet.
Det er endnu ikke afgjort hvor mange stærekasser, der skal sættes op og ej heller præcist hvor, de skal placeres. Det er Vejdirektoratet, der står for den opgave.
Det er forventningen, at opsætningen sker i løbet af de kommende måneder.