Nu skal kommunerne forberede sig på kriser: Men hvad er det, de skal forberede?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Beredskabsstyrelsen opfordrer danskerne til at kunne klare sig selv i tre dage skulle en krise indtræffe.
Flere danskere har efterspurgt dem, og lørdag kom de så. De officielle anbefalinger til, hvad du skal have i hjemmet, skulle der opstå en krisesituation.
Pressemødet blev holdt af forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Beredskabsstyrelsen.
Mens en stor del af fokus lå på, hvordan den almindelige dansker forbereder sig på kriser af alle slags, sagde forsvarsministeren også, at kommunerne og staten skal være bedre forberedt.
Alligevel fortæller Kommunernes Landsforening til TV 2 Fyn, at de ikke har fået noget konkret at vide om, hvordan kommunerne skal forholde sig.
Hverken før eller efter pressemødet, men de er glade for, at der nu er kommet anbefalinger til borgerne.
Kommunerne skal identificere de sårbare
Ifølge Nina Blom, der er ekspert i risiko- og katastrofehåndtering ved Københavns Professionshøjskole, står kommunerne over for en opgave, hvor de skal identificere de borgere, der vil få brug for deres hjælp i en krisesituation.
- Dem, der får ældrepleje, er på kommunens institutioner eller på en anden måde er i daglig kontakt med kommunen, har de jo kendskab til, siger hun og fortsætter:
- Men der er også nogen, som jeg vil være bekymret for ikke får forberedt sig med vand, mad, varme, strøm og så videre. Hvem skal tage sig af dem?
Her nævner hun blandt andet dem, der ikke har særlig meget plads i deres husstand, dem, der ikke har ressourcerne til at købe tingene på Beredskabsstyrelsens liste, og dem, der har svært ved at forholde sig til, at der er en realistisk risiko for, at det kan blive nødvendigt at være forberedt.
Kriser i større områder
En af de andre ting, Nina Blom nævner som kommunernes kommende opgaver, er, at de skal forberede sig på kriser i større områder, end vi er vant til at se.
- Det kunne for eksempel være hele Fyn, der stod uden vand eller strøm, så bliver der lige pludselig nogle kommuner og et beredskab, som har rigtig mange opgaver at løfte samtidig.
- Så er der nødt til at være en prioritering af, hvad det er for nogle opgaver, der er vigtigst, uddyber hun.
Civilsamfundet må gribe ind
Nina Blom peger også på, at vi i Danmark godt kunne blive bedre til at hjælpe hinanden. Særligt folk, vi ikke kender.
- Det er et felt, vi ikke er særligt trænede i at udnytte i det her land. Vi kan bare se på analyser og resultater af undersøgelser, at det ikke er alle borgere, der tænker de skal ud og hjælpe andre borgere, som de ikke kender i forvejen, siger hun.
Hun opfordrer kommunerne til at tænke i, hvordan de kan få borgerne til at blive bedre til den tankegang.
