Vi kan lige så godt vænne os til tanken: som patient får du ikke lov at ligge længe på hospitalet i fremtiden.
Der bliver færre hospitalssenge og i stedet vil mange patienter blive behandlet og genoptrænet derhjemme.
De færre indlæggelser på blandt andet OUH skal ske ved at opfinde og udvikle helt nye behandlinger og teknologiske løsninger.
Og det har Nordens største velfærdsteknologiske projekt Patient@home nu i fire år målrettet arbejdet på.
- Vi har en række træningsprojekter, hvor en terapeut enten fra hospitalet eller kommunen kan træne op til flere patienter på samme tid. Patienterne kan træne ved hjælp af videoinstruktioner og apparatur. For eksempel industrirobotter. Dem kan man også træne med derhjemme, når de gør nogel bestemte bevægelser.
Og ifølge Peder Jest, som er lægefaglig direktør for Patient@home, så er der altså brug for nye opfindelser og nye behandlinger, så lægerne og sygehusene bliver mere effektive og præcise, og kan sende patienterne hjem hurtigst muligt.
Virksomheder, forskere, sundhedspersonale og patientgrupper samarbejder i projektet, der er fysisk forankret på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på SDU. Med to års projektarbejde tilbage, er der allerede gennemgået 70 idéer rettet mod fremtidens patienter i hjemmet.
Projekterne handler blandt andet om bedre kommunikation mellem sygehuset, kommunen og patienten.
Patient@home arbejder for at kunne hjælpe alle patiengrupper, så mange flere patienter, kan få hjælp hjemmefra i stedet for at skulle afsted til sygehuset.