Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den endelige økonomiske aftale om udflytning af uddannelser er nu faldet på plads blandt aftalepartierne. Det betyder, nye uddannelser til Fyn.
Tirsdag morgen er den endelige aftale om udflytningen af videregående uddannelser fra større byer faldet på plads.
Det betyder blandt andet, at en ny filmuddannelse skal oprettes på Fyn. Det vides dog endnu ikke, hvor den skal placeres, men i aftalen fremgår det, at ni millioner kroner er afsat hertil.
Ligeledes er den afgørende økonomiske aftale landet for en ny læreruddannelse i Svendborg. Den har efterhånden været længe undervejs og uddannelsesudbuddet bliver det andet udbud af læreruddannelsen på Fyn fra UCL.
Markant færre vil læse til sygeplejerske i Odense: - Det er katastrofalt
Rektor på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er både overrasket og bekymret over det lave antal kvote 2 ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen.
I år kommer det ikke til at vrimle med nye studerende, der gerne vil ind i sundhedssektoren som landets kommende sygeplejersker. I hvert fald hvis man skal bruge antallet af kvote 2-ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen som rettesnor.
Den seneste kvote 2-ansøgningsrunde er netop overstået, og her kan man se, at antallet af ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen er tæt på halveret i forhold til sidste år.
Ikke ligefrem opløftende læsning for Jens Mejer Pedersen, der er rektor på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense.
- Det er faktisk katastrofalt. Det er min reaktion. Det er jo meget uventet for os. Vi har haft en vigende søgning til sygeplejerskeuddannelsen i nogle år, men at det skulle falde så drastisk ved dette optag, havde vi ikke forestillet os, siger Jens Mejer Pedersen.
Overrasket trods faldende antal ansøgere
Jens Mejer Pedersen fortæller, at sygeplejerskeuddannelsen har fået færre ansøgere de senere år. Alligevel overrasker dette års lave antal kvote 2-ansøgere rektoren.
- Det er jo ofte sådan, at hvis der har været en omtale af negativ karakter i en sektor gennem længere tid, kan det godt slå igennem i forhold til søgemønstrene. Det har vi set tidligere, og det det havde vi også forventet, men det her bratte fald havde vi ikke set komme, siger rektoren.
“Det er faktisk katastrofalt. Det er min reaktion. Det er jo meget uventet for os. Vi har haft en vigende søgning til sygeplejerskeuddannelsen i nogle år, men at det skulle falde så drastisk ved dette optag, havde vi ikke forestillet os”
Ikke alarmerende endnu
Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen er ikke helt så bekymret som rektoren på UCL.
Han har set landstallene for kvote 2-optagelserne, og selvom faldet er stort, er det ikke alarmerende endnu, mener han. Det skyldes, at søgningen til kvote 2 sidste år var meget stor.
- Sidste år var der ekstaordinært stor søgning til kvote 2, så det skal man huske, når man sammenligner tallene, siger han.
Sygeplejerskestrejken kan spille ind på antallet af søgere til til kvote 2, men det vil næppe heller være problematisk på længere sigt.
- Hvis det lave antal ansøgere er udtryk for en tendens, altså at der er en sammenhæng med sygeplejerskernes strejke sidste år, så er der også en tendens til, at det klinger af igen. Det har vi også set tidligere med strejke for skolelærere, siger Kjeld Møller Pedersen.
Professoren vil gerne se det samlede billede, før han råber vagt i gevær.
- Jeg vil gerne se tallene for kvote 1-ansøgningerne først. Hvis de er udtryk for et lignende fald, vil jeg begynde at få panderynker, siger han.
Hos DSR bimler alarmklokkerne
Panderynker er der til gengæld hos Dansk Sygeplejeråd, sygeplejerskernes fagforening. Her er faldet selvsagt noget, man tager meget alvorligt.
- Det er ganske bekymrende, og det skal ses i lyset af, at vi i flere år har arbejdet på at øge optaget, hvor vi har øget antallet af studiepladser med 20-25 procent. Så bliver det bekymrende, hvis vi ikke kan fylde pladersene op, fordi baggrunden er manglen på arbejdskraft nu og her, men også i mange år frem, siger kredsformand i DSR Syddanmark John Christiansen.
Han er enig med Kjeld Møller Pedersen i, at katastrofen ikke er indtruffet endnu, men han vil ikke sidde på hænderne, indtil han kender tallene for kvote 1.
Derfor gør DSR allerede nu opmærksom på, at situationen er alvorlig.
- Jeg synes, det er rettidig omhu, for vi har set et mindre optag også på kvote 1 de senere år. Og så er der ændringer i samfundet med flere ældre, samtidig med at antallet af unge falder. Derfor bliver der kamp om de unges gunst i forhold til valget af uddannelsespladser, siger John Christiansen.
Sidste års strejke blandt sygeplejerskerne kan godt have en indflydelse på dette års søgning til sygeplejerskeuddannelsen.
- Det kan jeg ikke udelukke. Omvendt er det, set fra min stol, et signal til politikerne om, at med den arbejdskraft, vi leverer, er der et behov for et opgør med de dårlige og pressede arbejdsvilkår og den for lave løn, siger John Christiansen og fortsætter.
- Unge mennesker vil også anerkendes. Vi har en fantastisk uddannelse og jobgaranti i mange år frem, men det er ikke nok, når løn også skal være en del af anerkendelsen.
Sammenhængskraften i Danmark er udfordret
Det er ikke kun sygeplejerskeuddannelsen, der er mindre søgning til. Optaget til lærer- og pædagoguddannelserne på UCL i Odense er ligeledes faldet med omkring 20 procent.
- Det er overraskende og bekymrende, fordi vi kommer til at mangle rigtig mange veluddannede, professionelle inden for både lærer- og pædagogområdet og på sygeplejerskeområdet og så videre, siger Jens Mejer Pedersen og fortsætter:
- Det er i virkeligheden et stort problem for sammenhængskraften i det danske samfund, hvis der bliver for få, der holder velfærdssamfundet i gang.
Udviklingen kan vendes
Hos DSR er det ikke kun sort i sort. Der er mulighed for at vende udviklingen, og det arbejder man allerede på.
- Hvis man kigger på selve uddannelsen, er der mange initiativer i gang med at forbedre overgangen mellem teori og klinik, bedre introduktion og bedre overgang til studiet. Der gøres meget for at sikre de gode studieforløb. Nu mangler vi bare de gode vilkår, når man er færdiguddannet, siger John Christiansen.
Uddannelsen blev godkendt i 2021 og forventes at kunne starte op i 2022, hvor der er afsat 6,1 millioner kroner til etablering af uddannelsen. Der er afsat 3 millioner kroner til økonomisk understøttelse af nyt campus med blandt andet læreruddannelsen, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver og fysioterapeutuddannelsen.
Hos Syddansk Universitet tilføres der ifølge aftalen ti millioner kroner til at understøtte udflytning til de allerede eksisterende campusbyer Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg.
En god økonomisk aftale
Det er regeringen, der sammen med Venstre, SF, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne er blevet enige om, hvordan udflytningsaftalen fra juni 2021 i praksis skal føres ud i livet frem mod 2030.
Tillægsaftalen udmønter den politiske aftale 'Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark', som et bredt flertal sidste sommer indgik for at tage politisk ansvar for, at der i de kommende år – hvor faldende ungdomsårgange vil betyde lavere rekrutteringsgrundlag for de videregående uddannelser – fortsat er gode uddannelsesmuligheder i hele landet, lyder det i pressemeddelelsen fra Forsknings- og Uddannelsesministeriet.
Økonomien i aftalen er forbedret, og 41 uddannelsesinitiativer i hele landet får i alt 805 millioner kroner i ekstraordinære etableringsmidler.
Første dag med dansk på skemaet: Ukrainske elever starter i fynsk skole
Mandag har de første 32 ukrainske flygtningebørn første skoledag på Ørstedskolen i Rudkøbing.
Det ukrainske flag var mandag morgen hejst på Ørstedskolen i Rudkøbing.
På bordene i klasselokalerne var gule og blå mapper linet op.
For mandag ankom en bus til skolen med de første ukrainske børn, der skulle møde ind til skolestart klokken 8.30.
Flere undervisere ansat
På Ørstedskolen har de glædet sig til at tage imod de ukrainske elever, og skolens nye elever er glade for den varme modtagelse.
- Vores flag er over det hele. Det er jeg meget begejstret over at se, siger Polina Matveichuk på 16 år, der ankom til Danmark fra Kyiv for 10 dage siden.
- Der er mange, der smiler til en. Men det er koldt udenfor, tilføjer hun og smiler.
“Vi er vant til at køre, mens vi asfalterer”
Ørstedskolen har haft travlt med at gøre klar til modtagelsen af de nye elever. Skoleleder Poul Børge Nielsen fortæller, at skolen endda har måtte ansætte nye medarbejdere for at kunne undervise de ukrainske elever.
Foreløbig procedure
Mandag morgen er de nye elever blevet indskrevet på skolen.
- De har ikke nogen CPR-numre, så vi må gøre det lidt alternativt, siger Helle Meyer, der er lærer på Ørstedskolen.
Til at starte med bliver de ukrainske skolebørn placeret i modtageklasser - hold af 6-12 elever fordelt ud fra, hvilke faglige udfordringer de måtte have.
Ørstedskolens ansatte kendte på forhånd kun fornavne på deres nye elever.
- Vi ved ingenting, om hvad de kan, hvor meget engelsk de kan, og hvor påvirkede de er, siger Helle Meyer og tilføjer:
- Vi er vant til at køre, mens vi asfalterer.
På Ørstedskolen er man forberedt på, at de nye elever kan have noget med i baggagen.
- Langeland Kommune har PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, red.), og vi har også psykologer som kan tilknyttes, hvis nogen får behov for det, siger Poul Børge Nielsen.
Helle Meyer fortæller, at skolens fokus kommer til at være på at skabe tryghed og sørge for, at de ukrainske flygtningebørn får en normalitet ind i deres hverdag.
Modtagelsen af de nye elever på skolen giver også udfordringer for skolens ansatte.
- I og med at vi ikke ved, hvilket sprog vi skal kommunikere på, men jeg er vant til at kommunikere og undervise, også selvom vi ikke har et fælles sprog. Det er bare at bruge sin krop og de metoder, som man nu har, siger Helle Meyer.
Men de ukrainske elever er klar til at lære det danske sprog.
- Jeg kan ikke snakke dansk, men jeg vil gerne lære det. Jeg tror, at jeg kan lære det på et år eller måske hurtigere end det, siger Max Shcherban på 15 år, der ankom til Danmark for to uger siden.
Eleverne, der skal gå i 7. til 10. klasse, bor på Asylcenter Holmegaard ved Bagenkop.
