Markant færre vil læse til sygeplejerske i Odense: - Det er katastrofalt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Rektor på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er både overrasket og bekymret over det lave antal kvote 2 ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen.
I år kommer det ikke til at vrimle med nye studerende, der gerne vil ind i sundhedssektoren som landets kommende sygeplejersker. I hvert fald hvis man skal bruge antallet af kvote 2-ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen som rettesnor.
Den seneste kvote 2-ansøgningsrunde er netop overstået, og her kan man se, at antallet af ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen er tæt på halveret i forhold til sidste år.
Ikke ligefrem opløftende læsning for Jens Mejer Pedersen, der er rektor på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense.
Arsen i drikkevandet kan give misdannelser hos nyfødte
Gravide behøver ikke stoppe med at drikke postevand, men det kan være nødvendigt at sænke grænsen for arsen.
Selv om der kun er små koncentrationer af grundstoffet arsen i det danske drikkevand, kan det alligevel øge risikoen for, at spædbørn fødes med misdannelser af hjertet.
Det viser et studie fra Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet.
Studiet er baseret på data fra lidt over en million danske spædbørn. 10.627 af de børn fik konstateret en hjertesygdom inden barnet er fyldt et år.
Ifølge Annette Kjær Ersbøll, der er en af professorerne bag studiet, er det typisk de mere alvorlige hjertesygdomme, der viser sig tidligt i livet.
- Det kan være en fejl i en hjerteklap, et hul i hjertets skillevægge, og det kan være en forsnævring i de store kar i hjertet.
- I yderste konsekvens kan det være nødvendigt at operere den nyfødte lige efter fødslen, hvis barnet skal overleve, siger hun.
Flere fund
I Danmark er grænseværdien for arsen i drikkevand 5 mikrogram per liter.
De steder, hvor værdien lå under 0,5 mikrogram, observerede studiet, at 9 ud af 1000 nyfødte havde en medfødt hjertesygdom. Lå værdien mellem 0,5-4,9 mikrogram, konstaterede studiet en medfødt hjertesygdom hos 12 ud af 1000 nyfødte.
I omkring halvdelen af landet er indholdet af arsen under 0,5 mikrogram. Der er dog få områder af landet, hvor drikkevandet indeholder mere arsen end den tilladte grænseværdier på 5 mikrogram.
Det gælder i små områder af Østjylland, Fyn, Sydsjælland og Vestlolland.
Langt de fleste af disse steder ligger dog under verdenssundhedsorganisationen, WHOs, anbefalinger på maksimalt 10 mikrogram.
Fraråder ikke at drikke postevand
Tidligere har udenlandske studier vist, at der var en sammenhæng mellem nyfødte med hjertesygdom og høje koncentrationer af arsen i drikkevandet.
Det er første gang et dansk studie viser, at også mindre koncentrationer af arsen hænger sammen med hjertesygdom hos nyfødte.
Ifølge Annette Kjær Ersbøll er det særligt i fjerde uge af graviditeten, at et foster kan tage skade af arsen. Det er i denne periode, at hjertet dannes.
Selv om studiet bekymrer Annette Kjær Ersbøll, fraråder hun ikke gravide at drikke postevand.
- Det vil jeg ikke umiddelbart anbefale. Der er mange andre gode ting i drikkevandet.
- Hvis yderligere studier viser, at der er en sammenhæng mellem arsen og hjertesygdom, bør der ses på, om grænseværdien for arsen skal sænkes, siger hun.
Arsen er et grundstof, der findes naturligt i undergrunden. Fra undergrunden bliver det afgivet til grundvandet.
- Det er faktisk katastrofalt. Det er min reaktion. Det er jo meget uventet for os. Vi har haft en vigende søgning til sygeplejerskeuddannelsen i nogle år, men at det skulle falde så drastisk ved dette optag, havde vi ikke forestillet os, siger Jens Mejer Pedersen.
Overrasket trods faldende antal ansøgere
Jens Mejer Pedersen fortæller, at sygeplejerskeuddannelsen har fået færre ansøgere de senere år. Alligevel overrasker dette års lave antal kvote 2-ansøgere rektoren.
- Det er jo ofte sådan, at hvis der har været en omtale af negativ karakter i en sektor gennem længere tid, kan det godt slå igennem i forhold til søgemønstrene. Det har vi set tidligere, og det det havde vi også forventet, men det her bratte fald havde vi ikke set komme, siger rektoren.
“Det er faktisk katastrofalt. Det er min reaktion. Det er jo meget uventet for os. Vi har haft en vigende søgning til sygeplejerskeuddannelsen i nogle år, men at det skulle falde så drastisk ved dette optag, havde vi ikke forestillet os”
Ikke alarmerende endnu
Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen er ikke helt så bekymret som rektoren på UCL.
Han har set landstallene for kvote 2-optagelserne, og selvom faldet er stort, er det ikke alarmerende endnu, mener han. Det skyldes, at søgningen til kvote 2 sidste år var meget stor.
- Sidste år var der ekstaordinært stor søgning til kvote 2, så det skal man huske, når man sammenligner tallene, siger han.
Sygeplejerskestrejken kan spille ind på antallet af søgere til til kvote 2, men det vil næppe heller være problematisk på længere sigt.
Sundhedsøkonom: Fokus på det nære lille skridt i rigtig retning
Sundhedsøkonom fremhæver satsning på det nære sundhedsvæsen i længe udskudt sundhedsreform.
Der skal mere fokus på lægerne ude i landet og ikke kun på de store sygehuse. Det fremgår af regeringens nye udspil til en sundhedsreform.
Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, er positiv over for, at man med udspillet kan komme et lille skridt nærmere på at udbygge det nære sundhedsvæsen.
- Det er simpelt hen helt afgørende, at vi får udviklet sundhedstilbuddene uden for sygehusene. Det har vi i virkeligheden ventet på i fem-seks år nu, siger han.
Han er positiv over for planerne om en kvalitetsplan, som fremgår af regeringens udspil. En kvalitetsplan skal ensarte sundhedstilbuddene i kommunerne.
- Det er ligesom det, der blokerer for den videre udvikling lige nu. Man har ikke de her regler og planer for, hvilke tilbud der kan glide ud af sygehusene og over til det kommunale og de praktiserende læger, siger han.
Når man taler om det nære sundhedsvæsen, er det for eksempel udspillets forslag om bedre sundhedstilbud i kommunerne langt fra de store byer frem for på de store supersygehuse.
Udbygningen af det nære sundhedsvæsen har været længe undervejs. Både under den nuværende og forrige regering.
Problem med udskydelse
Den tidligere regering fremlagde sit udspil før valget i 2019, men efter valget var der ikke længere flertal. Det er lidt problematisk, at udspillet er udskudt flere gange, mener Jes Søgaard.
- Dels fordi befolkningen har behov for et sammenhængende sundhedstilbud, men også fordi at sygehusene virkelig er ved at sande til i patienter, som egentlig slet ikke behøvede at komme ind på sygehuset, siger han.
Omvendt mener Jes Søgaard ikke, at der er nok fokus på indsatsen i psykiatrien i regeringens udspil.
Han mener heller ikke, at der er nok fokus på uligheden i sundhedsvæsenet.
Jes Søgaard stiller også spørgsmål ved, om der med planen, bliver gjort nok for at skaffe hænder til sundhedsvæsenet.
- Hvis det lave antal ansøgere er udtryk for en tendens, altså at der er en sammenhæng med sygeplejerskernes strejke sidste år, så er der også en tendens til, at det klinger af igen. Det har vi også set tidligere med strejke for skolelærere, siger Kjeld Møller Pedersen.
Professoren vil gerne se det samlede billede, før han råber vagt i gevær.
- Jeg vil gerne se tallene for kvote 1-ansøgningerne først. Hvis de er udtryk for et lignende fald, vil jeg begynde at få panderynker, siger han.
Hos DSR bimler alarmklokkerne
Panderynker er der til gengæld hos Dansk Sygeplejeråd, sygeplejerskernes fagforening. Her er faldet selvsagt noget, man tager meget alvorligt.
- Det er ganske bekymrende, og det skal ses i lyset af, at vi i flere år har arbejdet på at øge optaget, hvor vi har øget antallet af studiepladser med 20-25 procent. Så bliver det bekymrende, hvis vi ikke kan fylde pladersene op, fordi baggrunden er manglen på arbejdskraft nu og her, men også i mange år frem, siger kredsformand i DSR Syddanmark John Christiansen.
Han er enig med Kjeld Møller Pedersen i, at katastrofen ikke er indtruffet endnu, men han vil ikke sidde på hænderne, indtil han kender tallene for kvote 1.
Derfor gør DSR allerede nu opmærksom på, at situationen er alvorlig.
- Jeg synes, det er rettidig omhu, for vi har set et mindre optag også på kvote 1 de senere år. Og så er der ændringer i samfundet med flere ældre, samtidig med at antallet af unge falder. Derfor bliver der kamp om de unges gunst i forhold til valget af uddannelsespladser, siger John Christiansen.
Driftsdirektør om svindeltiltalt fynsk vognmandsfamilie:
- Det er vores image, det går ud over
Når nogen snyder i transportbranchen, skader man hele branchens image, siger Michael Mertov, driftsdirektør i Peder Olsen & Søn.
Den verserende sag om et fynsk vognmandsfirma, der er tiltalt for massiv snyd med køre- og hviletidsbestemmelserne, skader hele branchen.
Det mener Michael Mertov, der er driftsdirektør hos Peder Olsen & Søn i Odense.
- Det er ikke det, vi har behov for i hvert fald, lad os sige det sådan. Mange af os har store lastbiler, og det er dem, der sviner og støjer, og det er dem, der fylder. Og de sager her fylder jo også forholdsmæssigt meget, når de kommer frem. Så det er ikke rart. Det er jo vores image, det går ud over.
“Det er ikke rart. Det er jo vores image, det går ud over”
Mandag begyndte en retssag ved Retten i Odense, hvor en fynsk vognmandsfamilie er tiltalt for massiv snyd med med køre- og hviletidsbestemmelserne. Anklageskriftet er omfattende, og der er mere en 700 anklagepunkter mod de tiltalte.
Snyd med førerkort
En moderne lastbil er udstyret med en såkaldt takograf, der blandt andet registrerer, hvornår lastbilen er i bevægelse, hvor og hvor hurtigt den kører. Og det er den, anklagemyndigheden mener, vognmandsfirmaet har forsøgt at snyde.
Chaufføren er desuden udstyret med et såkaldt førerkort, hvor data om chaufførens arbejde og køre- og hviletider bliver registreret.
Den fynske vognmandsfamilie er tiltalt for snyd med netop førerkort, fortæller Michael Mertov.
Hvordan kan man omgå systemet?
- Det kan man ved at have to førerkort. Det er også det, retssagen handler om. Man har taget sit eget førerkort ud og sat et andet et i takografen. Lastbilen kan jo ikke se, om det er mig, der kører, eller om det er en anden mand, der kører. Så kan man fortsætte køreperioden på det ene førerkort, fordi der er sat køre- og hviletid eller døgnpause på det andet kort. Så kortet formodes at ligge og sove, men lastbilen kører videre med samme chauffør, bare med et andet førerkort, siger han.
Det handler om bundlinjen
Michael Mertov fortæller, at snyd handler om at tjene flere penge. Selv vognmandsfirmaer med store regnskaber har ikke nødvendigvis det store overskud, når alt er gjort op, og derfor frister det ifølge Michael Mertov nogle til at snyde:
- Det lille trick, hvor man kører i dobbelt så lang tid, kan være med til at forbedre bundlinjen. Nogle af de overtrædelser, der er tale om i den konkrete sag, der skulle vi have haft tre chauffører på, hvis vi lovligt skulle have kørt det samme antal timer.
Sagen havde sin begyndelse i februar sidste år, hvor vognmanden og hans søn blev anholdt. Siden er et ældre familiemedlem samt vognmandens samlever blevet tiltalt. Der er tale om i alt 738 overtrædelser, og anklagemyndigheden går efter en skærpet straf. Strafferammen er normalt bøde og op til seks måneders fængsel.
Sidste års strejke blandt sygeplejerskerne kan godt have en indflydelse på dette års søgning til sygeplejerskeuddannelsen.
- Det kan jeg ikke udelukke. Omvendt er det, set fra min stol, et signal til politikerne om, at med den arbejdskraft, vi leverer, er der et behov for et opgør med de dårlige og pressede arbejdsvilkår og den for lave løn, siger John Christiansen og fortsætter.
- Unge mennesker vil også anerkendes. Vi har en fantastisk uddannelse og jobgaranti i mange år frem, men det er ikke nok, når løn også skal være en del af anerkendelsen.
Sammenhængskraften i Danmark er udfordret
Det er ikke kun sygeplejerskeuddannelsen, der er mindre søgning til. Optaget til lærer- og pædagoguddannelserne på UCL i Odense er ligeledes faldet med omkring 20 procent.
- Det er overraskende og bekymrende, fordi vi kommer til at mangle rigtig mange veluddannede, professionelle inden for både lærer- og pædagogområdet og på sygeplejerskeområdet og så videre, siger Jens Mejer Pedersen og fortsætter:
- Det er i virkeligheden et stort problem for sammenhængskraften i det danske samfund, hvis der bliver for få, der holder velfærdssamfundet i gang.
Udviklingen kan vendes
Hos DSR er det ikke kun sort i sort. Der er mulighed for at vende udviklingen, og det arbejder man allerede på.
- Hvis man kigger på selve uddannelsen, er der mange initiativer i gang med at forbedre overgangen mellem teori og klinik, bedre introduktion og bedre overgang til studiet. Der gøres meget for at sikre de gode studieforløb. Nu mangler vi bare de gode vilkår, når man er færdiguddannet, siger John Christiansen.
