Overblik: Disse madvarer skal du holde dig fra, hvis du vil hjælpe klimaet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Undgå lammekød og oksekød, og drik vand fra hanen. Drop smør på brødet, og drik hellere øl frem for vin.
Flere danskere vælger at blive vegetarer og vælger kødet fra. Det gælder også på Fyn, hvor de fynske supermarkeder oplever et stigende salg af vegetariske varer.
Pas på miljøet: Sådan laver du vegansk SU-venlig aftensmad
Kødproduktion er en kæmpe klimasynder. Men man kan sagtens gøre noget og nedsætte sit kødforbrug. Bemærk har bedt Årets Bedste Veganske Spisested om at lave den mest lækre og SU-venlige veganerret.
Det er ikke til at komme udenom. Vi hører om det hele tiden. Kød og CO 2-udledning. Kød og kødproduktionen er en stor klimasynder.
Derfor vælger flere at blive vegetarer eller vælger kødet fra flere gange om ugen. Der bliver solgt mere vegetarisk mad i de fynske supermarkeder, og faktisk er antallet af vegetariske varer fordoblet på Fyn de seneste to år. Det viser tal fra Coop Analyse.
Hver fjerde dansker spiser vegetarisk mindst en dag om ugen. For to år siden var det hver femte.
Vegetarer og veganere i Danmark
- 140.000 personer lever vegetarisk, og undersøgelser estimerer, at over 25.000 danskere lever vegansk.
- 24 procent af danskerne spiser vegetarisk mindst en dag om ugen.
- 34 procent af unge under 35 år vælger kødet fra en dag om ugen eller oftere.
- I 2017 var det tal 26 procent af de unge.
- Hver tyvende under 35 år lever vegetarisk eller vegansk og spiser altså aldrig kød eller fisk.
Kilde: Coop Analyse
Den udvikling ses især hos unge under 35 år, hvor én ud af tre vælger kødet fra en dag om ugen eller oftere. Det viser tal fra analysen. For bare et år siden gjaldt det én ud af fire unge.
En af de største årsager til det er miljøet. Hos de unge mellem 15 og 34 år fortæller 34 procent, at de spiser mindre kød på grund af miljøet. Det viser undersøgelsen Coop Analyse & DVF.
- Vi kan se blandt danskere under 35 år, at der er klimaspørgsmålet en af de vigtigste årsager til, at man i højere grad fravælger kødet. Det er, som om den dagsorden betyder mere for den yngre del af befolkningen end den ældre. Det er dem, der står med problemet, siger Lars Aarup, analysechef i Coop Analyse.
Det er et modefænomen
Men det handler også om, at det er kommet mere på mode blandt ungdommen at vælge kødet fra.
- Det handler også om madmode. Vi er kommet fra en tid, hvor stenalderkost og palæo var højeste mode fra omkring år 2007 frem til omkring 2012. Nu skal vi prøve noget nyt. Det er mad uden kød. Vi kan se det på kogebøgerne, madbloggere og stjernekokke. I dag kan man ikke gå ind på en resturant uden en vegetarret på menuen. Det er en dagsorden, der kommer til at fortsætte, siger Lars Aarup
Vi gør det både miljøet, men også for dyrenes skyld.
Jamie Gregson
Veganer-succes i Odense
Hos Café Kosmos, der er en café i Odense, som serverer vegansk mad, mærker man tydeligt, at flere fynboer vælger kødet fra og besøger caféen.
- Vi kan mærke, at der kommer flere og flere gæster. Det er ikke kun unge mennesker, som kommer og besøger os, det er også ældre, der er begyndt at høre om veganisme. Det er der, det er rigtig spændende, når det ikke kun er de unge, som er med på moden. Men det er ældre. De kommer ind med rollatorer. Når de begynder at høre om veganisme, så ved man også, at det er en bølge, der betyder noget, siger Jamie Stemann Gregson, medejer i Café Kosmos.
Nedenfor kan du se, hvorfor de danskere, der deltog i Coops undersøgelse, vælger ikke at spise kød.
Kødet er en klimasynder
Mange vælger altså kødet fra på grund af miljøet og CO2-udledningen.
Det er med god grund, for et kilo oksekød har et klimaaftryk på 13,6 kilo CO2. Til sammenligning har æg en belastning på 2,0 kilo CO2 per kilo æg, mens flere grøntsager udleder mellem 0,2 kilo og 0,8 kilo CO2.
Det viser en undersøgelse, som er lavet af Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet i Foulum.
Produktionen af 44 gram oksekød har samme effekt på klimaet som produktionen af 50 løg.
Inden du får koldsved over dit kødbrug, så fat mod. For du kan sagtens få lækker mad uden kød. Derfor har vi bedt Café Kosmos om at lave den hurtigste, letteste og lækreste veganske ret, som kan laves inden for et SU-budget. Opskriften får du her:
Opskrift på Italiensk brødtomatsuppe med græskarkernekrymmel
Til 4 til 6 personer
Ingredienser:
- 4-5 fed hvidløg
- 1 løg
- 1 dåse hakket tomat
- 1 dl olivenolie
- 1 håndfuld tørret basilikum
- 1 dl rødvin
- 7 dl vand
- 1 halvt daggammelt brød
- 3 tsk salt
- 3 tsk sukker
Topping:
- 1 dl græskarkerner
- 1 tsk salt
Hak løg og hvidløg og svits dem i olivenolie i en gryde, til de er godt gyldne.
Tilsæt hakkede tomater, basilikum, salt, sukker og rødvin. Tilsæt 2 dl vand.
Lad det simre ved middel varme, jo længere des bedre. Rør lidt indimellem og hold øje med, at det ikke brænder på. Efter 15 til 20 minutter blendes eller skæres brødet i små stykker og tilsættes sammen med det sidste vand. Lad det simre yderlige 10 minutter.
Kværn græskarkerner og salt og top suppen med det samt persille og lidt olivenolie.
Bon appetit.
Vegansk Café for miljøet
For ejerne på Café Kosmos er det også miljøet, der er skyld i, at de er veganske. Udover det er alt økologisk, og hvis ikke det fås økologisk, så har de det ikke. Alt på caféen er bæredygtigt indkøbt, møblerne er købt brugt og blevet upcyclet, så de passede ind i caféens indretning.
- Vi gør det både for miljøet, men også for dyrenes skyld, siger Jamie Stemann Gregson og fortsætter:
- Vi går meget op i bæredygtighed. Vi gør så meget for det hele. For eksempel er vores borde gamle upcyclede møbler, så laver vi jo vegansk mad, og vi gør alt for, at det hele er så bæredygtigt som muligt, siger Jamie Stemann Gregson.
Han mener, at det giver god mening, at det primært er den unge generation, der tænker på miljøet.
- Det er jo os, den nye generation, der har ansvaret for at tage os af verden og passe på den i sidste ende. Jeg tror, det er derfor, det er blevet en så aktuel ting (at spise kødfrit, red.), fordi vi som unge har oplevet miljøforandringerne på første hånd, siger Jamie Stemann Gregson fra Café Kosmos.
Årest Veganske Spisested
Café Kosmos er god til det veganske. Selvom der i Odense er langt færre veganske muligheder end i de større byer, er det den fynske Café Kosmos, der tilbage i december vandt titlen som Årets Veganske Spisested 2018.
- Vi er super glade, og det er et kæmpe skulderklap. Den har givet os et ekstra skub i hverdagen, så vi drømmer helt klart om mere på grund af prisen, siger Jamie Stemann Gregson.
Det er Danmarks Veganske Forening, der nominerer, og prisen bliver vundet ved en publikumsafstemning.
Caféen fik prisen, fordi de er bæredygtige hele vejen rundt. Og hvis foreningen skal give et bud på, hvorfor det var Kosmos, der endte med et vinde, handler det både om stemningen og maden,
- Det, som Kosmos kan, er at have en hyggelig stemning. Det er hippiehyggeligt. De har rigtig god mad, som er populær for tiden. Så kan de twiste den populære mad på grøntsagsmåden, så alle kan være med og spise mere grønt, siger Thomas Erex, næsteformand i Danmarks Veganske Forening.
Ifølge Coop Analyse er antallet af vegetariske varer fordoblet på Fyn de seneste to år.
En af de væsentligste årsager til at fravælge kød er for at hjælpe klimaet.
TV 2/Fyn giver herunder et overblik over, hvilke fødevarer du skal holde dig fra, hvis du vil hjælpe klimaet.
Hvilket kød skal jeg undgå?
En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at den klart mest forurenende fødevare målt på CO2 er lammekød. Et kilo lammekød resulterer i 21,4 kilo CO2.
- Lam ligner kvæg i den måde, de biologisk er bygget op på. Drøvtyggerkød kan aldrig blive lige så klimavenligt som kød fra enmavede dyr, fordi de har en større udledning af metan, siger Lisbeth Mogensen, der er lektor på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Også hummer, oksekød, fladfisk og frosne rejer er blandt de store klimasyndere, når det gælder CO2-udledning.
Vil du gerne have kød i dine måltider, er der nogle typer kød, du kan vælge, som er langt bedre for klimaet end lam og oksekød.
Det gælder eksempelvis kylling- og svinekød. Spiser du ét måltid med oksekød, svarer det til, at du spiser kylling hver aften en hel uge.
Hvilke mejeriprodukter skal jeg undgå?
De største klimasyndere inden for mejeriprodukter er gul ost, brie og feta. De udleder mellem otte og ti kilo CO2 per kilo.
Fløde, cremefraiche og flødeost udleder cirka halvt så meget CO2, mens mælk, flødeis og æg er knap så hårde ved klimaet. Skummetmælk er en anelse mere klimavenligt at drikke end letmælk og sødmælk.
Er smør klimavenligt?
Smør udleder næsten lige så meget CO2 som oksekød. Putter du smør på dine rugbrødsmadder, er du ikke med til at hjælpe klimaet. Det gælder i mindre grad smørbare blandingsprodukter. Margarine og rapsolie er dog langt mere klimavenligt.
Hvad med frugt og grønt?
Grøntsager som tomater, agurker, løg, gulerødder og kartofler er klimavenlige at producere, og det belaster til sammenligning ikke klimaet på samme måde som kød og mejeriprodukter. Det samme gælder frugt. Jordbær er dog en smule mindre klimavenlige end æbler, pærer, bananer og appelsiner.
Skal jeg vælge pasta eller ris?
Vil du hjælpe klimaet, skal du vælge pasta. Ris udleder næsten tre gange så meget CO2.
Hvad skal jeg drikke?
Det bedste er naturligvis at drikke vand fra hanen. Køber du vand på flaske, belaster det ifølge Vandcenter Syd miljøet op mod 900 gange mere end postevand.
Står valget mellem øl og vin, skal du vælge øl.
Kilder: Coop Analyse, Vand center Syd, Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet i Foulum.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her