Priserne stiger: Flæskestegen og frikadellerne bliver det næste
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fødevarepriserne eksploderer, men svinekød er stadig billigt. Landbruget forventer dog, at flæskestegen og frikadellerne vil blive dyrere i løbet af det næste halve års tid.
Den strengt symmetriske hovedbygning fra 1858 med de kamtakkede gavle rejser sig stateligt i landskabet denne formiddag i marts, hvor solen netop er trængt igennem rimtågen.
Vi er på vej ud til Sludegaard på Østfyn tæt ved landsbyen Frørup. Herfra driver planteavler og svineproducent Finn Eskelund Andersen sit landbrug. 560 hektar med planteavl og en årlig produktion på 30.000 slagtesvin.
Gårdejeren tager venligt imod os på gårdspladsen, og ret hurtig falder vi i snak om eftervirkningerne fra pandemien, som har sat sit præg på gårdens driftsomkostninger i form af stigende priser på energi, kunstgødning og foder.
Som planteavler har Finn Eskelund Andersen dog ikke noget at klage over. Prisen på korn er steget 40 procent siden sidste år.
- Det koster mig op til 1000 til 1200 kroner ekstra pr hektar at strø kunstgødning, men den del får jeg fint tilbage på den højere kornpris. Set med planteavlernes briller ser situationen ganske fornuftig ud.
Ukrainere rykker ind på Holmegaard: Jonis har brugt alle sine penge på fredagsslik til flygtninge
Lørdag aften rykker flygtninge ind på Holmegaard, der skal være asylcenter for de ukrainere, der kommer til landet. Og mange frivillige har hjulpet med klargøring på forskellige måder.
Jonis Habib er kørt med sin bedstefar fra Rudkøbing lørdag formiddag. På skødet står en stor kasse fyldt med slik, som han vil give til de børn, der fra lørdag aften rykker ind på Holmegaard Asylcenter ved Bagenkop.
Han går i 0.b på Ørstedskolen og sad en dag på det sociale medie Tiktok, da en video af et grædende barn fra Ukraine dukkede op.
- Jeg tænkte bare på de børn og synes, at det er synd. Så købte jeg slik for mine penge, siger Jonis Habib, der har brugt de penge, der skulle have gået til hans fredagsslik på kassen fyldt med godter til de ukrainske børn.
Hjælp fra stor og lille
Der har været travlt på Holmegaard siden mandag, hvor håndværkere og frivillige har været i færd med at gøre værelser, fælleskøkkener, opholdsrum og andre dele af centret klar til at modtage op mod 200 flygtninge i den kommende tid.
- Telefonen har ikke stået stille de seneste to døgn, for der har været stor interesse for at hjælpe, siger Ann Jeppesen, der er næstformand og aktivitetsleder i Røde Kors Langeland.
“Cykler er noget af det bedste, vi kan få fat i”
Inge Nielsen, der bor i Bagenkop, er lørdag middag mødt op Holmegaard for at hjælpe til, hvor der er brug for det. Med sig har hun blandt andet en stak halsedisser.
- Jeg har strikket for Røde Kors de seneste seks år. De leverer garn, som blandt andet kommer fra dødsboer, og der har jeg strikket en masse halsedisser af garnresterme, siger hun og tilføjer:
- Jeg har 24 med, der ikke er blevet solgt, som jeg gerne vil give til ungerne. For der er koldt her og man skal aldrig være bange for at række hånden ud.
Har brug for cykler
De nye beboere fra Ukraine ankommer formentligt lørdag aften ved 20-tiden med en bus fra Sandholmlejren, som er Danmarks største asylcenter. Derfor var der ikke nogen til at tage imod slik fra Jonis Habib og halsedisser fra Inge Nielsen tidligere på dagen.
Lige nu går en stor del af tiden med rengøring og praktisk hjælp, men Ann Jeppesen opfordrer stadig folk til at bidrage med genstande til asylcentret - dog med lidt forbehold.
- Vi er nødt til at vurdere, hvor gamle børnene er, hvor mange der kommer og hvad, vi skal lave med dem samt hvad de voksne mangler. For mange vil gerne donere, men så længe vi ikke kender behovet, så må vi vente lidt og se. Men legetøj til børnene og personlig pleje kan vi godt bruge, forklarer hun.
Dog er der særligt én ting, de godt kunne få brug for.
- Cykler er noget af det bedste, vi kan få fat i, siger Ann Jeppesen og forklarer, at det gør det lettere at komme ind til byen og handle.
Til gengæld ser det noget mere sløjt ud for svineproduktionen.
- De stærkt stigende omkostninger til foder og energi afspejler slet ikke prisen på svin. Hvis ikke der snart sker noget ender det helt galt.
I følge Finn Eskelund Andersen er problemet, at produkter som flæskesteg, svinefars og svinekoteletter stadig er billigt. Alt for billigt i forhold til produktionsomkostningerne.
- Foderet er dyrt, og hvis man skal købe korn til dagspris, binder man som svineproducent omkring 200 til 300 kroner i halen på hver gris, der ryger til slagteriet, siger han.
Højere svinepris i vente
Finn Eskelund Andersen og andre danske svineavlere kan dog inden længe se frem til højere priser på svinekød. I hvert fald hvis man spørger markedsanalytiker Palle Jakobsen fra Agrocom.dk.
- Vi har allerede set prisstigninger på de varer, hvor der er den korteste vej ud til butikkerne. Det gælder korn og brød. Her kan vi (forbrugerne, red.) se frem til en prisstigning på 25 procent oven i den stigning, vi allerede har haft det seneste halvandet års tid.
- I næste omgang bliver det kød og mælk, men jeg er overbevist om, at vi kommer til at se prisstigninger på fødevarer over en bred kam. Den største stigning kommer vi til at se på kødet, hvor vi ligefrem kan se frem til en fordobling af priserne senere på året. Så hvis du har en stor fryser, skal du nok se at få den fyldt op, siger Palle Jakobsen.
Høje brændstofpriser får bilister til at ændre vaner
De højebrændstofpriser får ikke betydning for erhvervskørslen, men det rammer de private bilister, som kan blive nødt til at ændre vaner.
Da Frank Weie før jul fyldte tanken op på sin arbejdsbil, kostede det cirka 800 kroner. I sidste uge kunne han fylde tanken op for omkring 1.000 kroner, og torsdag måtte han af med 1.200 kroner for 77 liter benzin til varevognen.
- For mit arbejdsvedkommende betyder det ikke noget, men privat er det blevet meget dyrere, siger Frank Weie, der arbejder som kørende tekniker.
Priserne på brændstof er steget voldsomt siden krigen i Ukraine brød ud for 14 dage siden, og det har konsekvenser for dem, der bruger mange timer i bilen.
- Det betyder rigtig meget, fordi en stor del af vores arbejde ligger på landevejene, og vi bruger rigtig meget brændstof i forvejen, så de her kraftige prisstigninger gør, at vi skal ud og hæve priserne ved kunderne, siger Lasse Ødum, der ejer et vognmandsfirma i Randers.
Går ud over forbrugeren
Da krigen brød ud den 24. februar, var Shells listepris (dagsprisen udregnet efter de internationale markedsvilkår, red.) på benzin 14,79 kroner og diesel kostede 13,39 kroner. Torsdag hedder listeprisen henholdsvis 17,39 kroner og 17,69 kroner. Det er en prisstigning på 2,60 kroner for benzin og 4,30 kroner for diesel.
“Det får jo indflydelse på vores kunder og direkte på forbrugeren efterfølgende, så det er op ad bakke lige nu”
- Det får jo indflydelse på vores kunder og direkte på forbrugeren efterfølgende, så det er op ad bakke lige nu, siger Lasse Ødum.
I sidste ende betyder det, at det ikke kun er brændstoffet, der bliver dyrere, men også de varer vi køber i butikkerne.
Positiv bagside
Selvom Frank Weie er nødt til at fylde tanken op på sin arbejdsbil uanset benzinprisen, mener han alligevel, at de stigende priser godt kan få betydning for, hvor meget han bruger sin bil privat.
Hvor han før plejede at tage bilen 500 meter til det nærmeste supermarked, regner han nu med, at han vil begynde at gå i stedet for. Og omstillingen bliver ikke svær.
- Lige så snart det begynder at presse på økonomien, er man meget mere motiveret til at ændre vaner, siger Frank Weie.
Helt så motiveret er Palle H. Jensen, der også kører meget i forbindelse med sit arbejde som kontorleder, dog ikke, men han erkender, at de høje brændstofpriser godt kan have en positiv bagside.
- Nu er vores behov jo ikke anderledes, men det er da klart, at ved de små ture vil man måske overveje at tage cyklen i stedet for. Det er jo også sundere, siger han.
Formanden for den fynske landboforening Centrovice, Torben Povlsen, forventer også stigende priser på fødevarer. I følge ham er det et spørgsmål om tid, inden de første prisstigninger slår igennem på svinekød.
- De fynske landbrug består af forskellige bedrifter. Kvægavlere, planteavlere og svineproducenter. I øjeblikket er det griseavlen, som er hårdest ramt med de høje priser på korn og energiudgifter til ventilation af staldene og så videre. Men vi må se, hvordan det udarter sig i løbet af et halvt års tid. Prisen er allerede steget voldsomt i Tyskland og andre steder i Europa de seneste to uger, siger Torben Povlsen.
Krigen er benzin til bålet
Verden var allerede trådt ind i en fødevarekrise, da Rusland startede krigen i Ukraine for et par uger siden. Invasionen har siden sat yderligere skub i udviklingen og virker nu nærmest som benzin på det bål, der startede prisstigningerne i forlængelse af pandemien.
Rusland og Ukraine står nemlig for en tredjedel af den globale verdenshandel med hvede. Nu har krigen sat handelen i stå, og der afskibes ikke længere korn i havnebyerne ved Sortehavet.
“For en fynsk familie betyder det sådan set bare, at de skal af med lidt flere penge, når de køber ind.”
Hvede og andre korn er et basisprodukt, som indgår i mange fødevarer som for eksempel brød, mel, gryn og pasta. Og så er det et vigtig foder til køerne og grisene, som giver os kød, mælk og ost.
- I vores del af verden er der fødevarer nok. Så for en fynsk familie betyder det sådan set bare, at de skal af med lidt flere penge, når de køber ind. Familien skal måske indstille sig på en lidt billigere skiferie eller vente et halvt år med at udskifte Iphonen, fordi fødevarer og brændstof bliver dyrere, siger Palle Jakobsen.
- Men for den fattige del af verden er det her virkelig alvorligt. De mennesker, som er dybt afhængig af billig hvede fra Sortehavet står med et kæmpeproblem. De kan ikke bare byde mere for hveden, for det har de simpelt hen ikke råd til. Så fødevarekrisen vil brede sig og betyde mere uro andre steder i verden, hvor vi vil se mennesker, der demonstrerer over de stigende fødevarepriser, lyder vurderingen fra markedsanalytikeren.
Højeste inflation i 30 år
Forbrugerprisindekset, som blev offentlig gjort tidligere på ugen, viser at de samlede prisstigninger for alvor begynder at slå igennem. Inflationen er nu den højeste i 30 år.
I februar steg det samlede forbrugerprisindeks med 4,8 procent i forhold til februar 2021, og det sender nu en ekstra årlig regning på mindst 20.000 kroner ud til en typisk børnefamilie.
Det er især prisstigninger på el, fødevarer, brændstof og gas, der driver den voldsomme udvikling.
For så vidt angår stigningen på fødevarerne maner Torben Povlsen fra Centrovice dog til besindighed - i hvert fald hvis man bor i Danmark.
- Vi har fødevarer nok. Rundt omkring i verden vil der være tomme hylder. Og vi kan komme til at opleve folkevandringer og hungersnød og andre ubehagelige ting på grund af stigende udgifter til fødevarer. Herhjemme skal vi bare være glade for, at der er mad nok på hylderne, selv om det bliver dyrere, siger formanden for landboforeningen.
Så meget er maden steget i februar 2022:
Brød: 7,3 %
Mel og gryn: 5,4 %
Morgenmadsprodukter: 5,5 %
Okse- og kalvekød: 10,2 %
Fjerkræ: 3,4 %
Svinekød: 0,2 %
Smør: 16,3 %
Mælk: 14,3 %
Yoghurt: 14,0 %
Ost: 12,4 %
KILDE: Danmarks Statistik
Minister reagerer på Kim Brixens død: - Hvor er det en trist nyhed
kopieret!
Lægefaglig direktør hos Odense Universitetshospital Kim Brixen døde pludseligt og uventet i hjemmet i lørdags.
Efterfølgende har kolleger mindes Kim Brixen som en “fantastisk kollega” og en helt igennem rar person.
Ovenstående kan økonomiminister Stephanie Lohse nikke genkendende til, og ligesom andre mindes hun Kim Brixen som en person, der spillede en stor rolle for udviklingen af sundhedsvæsenet i Region Syddanmark.
- Kim har haft kæmpestor betydning for OUH, SDU og Region Syddanmark og sat markante aftryk i forhold til forskning, nye teknologier, ny medicin og udvikling af sundhedsvæsenet. Alt sammen til gavn for patienterne, skriver hun i et opslag under nyheden om Kim Brixens død på TV 2 Fyns Facebook.
Kim Brixen har gennem de seneste ti år fungeret som lægelig direktør på OUH. Her har han blandt andet arbejdet sammen med Stephanie Lohse. Det samarbejde mindes hun også.
- Så var han bare en fornøjelse af være sammen med. Mange varme tanker først og fremmest til familien, men også til de mange kolleger og gode venner på OUH og i regionen, lyder det i opslaget.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Stephanie Lohse, men det har endnu ikke været muligt.
Odense Bulldogs sænket i målrig affære
kopieret!
Det var tæt på at lykkedes med et flot comeback, men det endte med en lang næse for det bedste fynske ishockey-mandskab, Odense Bulldogs.
De var en tur i Rungsted for at møde Seier-mandskabet, der til trods for en tidlig Odense-føring var foran 3-1 efter første periode.
Anden periode endte med samme cifre bare i omvendt favør, og på den måde startede tredje periode helt lige, 4-4.
Her trak Rungsted Seier det længste strå, da med en scoring tidligt og sent i perioden vand 6-5. Odense Bulldogs har dog stadig godt fat i toppen af Metal Ligaen, hvor de indtager en tredjeplads. De har dog to kampe i baghånden i forhold til Aalborg Pirates på andenpladsen - og kun to point op.
Ikke alle kan holde sig i ro - så stor er bøden, hvis du fyrer af for tidligt
kopieret!
I år er der nye regler for affyring af fyrværkeri. Nu gælder affyringsperioden først fra 31. december til og med 1. januar. Sidste år måtte man allerede skyde krudt af 27. december.
Hos Fyns Politi oplever de, at der er nogen, der har svært ved at holde sig inden for den lovlige periode.
- Men flertallet har dog forstået de nye regler, siger Søren Frederiksen, der er vicepolitiinspektør ved Fyns Politi.
Overholder man ikke de nye regler, kan man risikere en bøde på 2500 kroner.
Fynsk band fik trukket økonomisk støtte, men spiller videre
kopieret!
Et kort øjeblik er der stilhed.
- En, to tre…
Så rammer trommeslagerens trommestikker først gulvtammen og taktslaget efter lilletrommen, mens bassist, leadguitar og keyboard finder ind i nummerets rytme. Vi er i et øvelokale i Kansas City, et spillested i Odense fyldt med lokaler mangen til det, hvor bandet BALI netop er gået i gang med sangen “Free”.
- Jeg skrev den, fordi jeg stammer. Den handler om at være fri, selv om du har et handicap. Ja, jeg stammer, men jeg er jo også bare et menneske, slår guitarist og sangskriver Mikkel Bo Lolk Larsen fast, da den sidste tone har lydt i det rockede nummer.
Som flere af de andre har han været med i BALI i en årrække.
Det vil sige, at han også var med dengang orkesteret fik tilskud af Odense Kommune. Et tilskud der forsvandt for et par år siden. Dengang valgte grundlægger og musikpædagog Gerhard Pischinger at gå på pension. Men nu er han tilbage i BALI. For orkesteret vil stadig det samme - spille og give koncerter.
- Det var tænkt som et projekt, der skulle give unge med diagnoser en mulighed for at spille så tæt på professionelt som muligt. Vi har udgivet mange cd’er og spillet koncerter så langt væk som Japan. Det var en herlig tid. Nu er vi seks medlemmer samlet igen, for vi prøver at fortsætte, også selv om vi ikke har nogen økonomisk støtte, fortæller Gerhard Pischinger.
For at få råd til instrumenter og - på sigt - et eget øvelokale, arbejder BALI på at danne en forening. På den måde bliver det muligt at søge fonde om tilskud.
- Hvis det lykkes, kan vi komme mere ud at spille. Og det er det vi allerhelst vil, slår Gerhard Pischinger fast.
DMI udsender varsel - nytårsaften kan gå hen og blive en fuser
kopieret!
Der er dårlige nyheder til de fynboere, der glæder sig til at fyre krudt af nytårsaften.
DMI har mandag aften udsendt et varsel om kraftig regn, hvilket betyder, at DMI forventer, at der i perioden fra klokken 19 nytårsaften og til samme tidspunkt dagen efter kan falde mellem 30 og 50 millimeter regn.
Modsat et skybrudsvarsel, så er det ikke forventningen, at al regnen vil komme inden for 30 minutter. Der er snarere tale om langvarigt regnvejr.
Det centrale og sydlige Jylland samt Fyn ser ud til at få mest, skriver DMI, der samtidig minder om, at det vil blæse kraftigt fra sydvest, en overgang med vindstød lokalt op til hård eller stormende kuling.
Farlig trend stiger blandt unge - men Danmark har fortsat ingen aldersgrænse
kopieret!
En tur i solariet er for mange af de unge, som TV 2 Fyn mandag talte med, en del af forberedelsen til nytårsaften.
- Det giver noget selvtillid. Man synes, man er pænere, hvis man er brun, siger 21-årige Mia Vinter, der planlægger at tage forbi et solcenter inden nytår.
Men det er ikke uden risiko at lægge sig ind under rørene i et solarie.
Solariebrug øger risikoen for modermærkekræft med 20 procent. Men lægger du dig under den kraftige uv-stråling, før du fylder 35 år, øges risikoen for modermærkekræft med hele 60 procent, viser tal fra Kræftens Bekæmpelse.
Alligevel er Danmark ifølge Kræftens Bekæmpelse et af de eneste lande i Europa, der ikke har aldersbegrænsning på solariebrug.
- Jeg håber selvfølgelig ikke, det rammer mig
Så længe modermærkekræften ikke er at se, er det svært at forholde sig til den, mener flere unge.
- Det er svært at se konsekvenserne for sig, når det ikke er noget, man oplever, siger Mia Vinter, der lægger vejen forbi et solcenter tre gange om ugen.
Heller ikke 17-årige Anders Jensen overvejer risiciene ved at udsætte sin krop for kunstig uv-stråling en gang om ugen.
- Mine forældre tænker meget over det og siger det også til mig, men jeg tænker ikke så meget over det selv. Jeg håber selvfølgelig ikke, det rammer mig, siger han.
Og sådan er der flere, der tænker. Men i 2022 døde 275 danskere af modermærkekræft, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse. Samtidig viser en ny rapport, at flere unge er begyndt at bruge solarie i løbet af de seneste år.
Over halvdelen er under 18 år ved solariedebut
14 procent af de 15-25-årige har brugt solarium mindst én gang inden for det seneste år. Det er en stigning fra 10 procent i 2019 til 14 procent i 2023.
63 procent af de unge var under 18 år første gang, de gik i solarium, mens 9 procent var børn i alderen 9-13 år, da de havde debut under uv-strålerne.
Kilde: Unges solarievaner 2023
Ingen aldersgrænse for solariebrug
Og det kan der sættes en dæmper for, mener Kræftens Bekæmpelse.
Forskere bag Kræftens Bekæmpelse vurderer, at 1.942 danskere kunne have undgået modermærkekræft i 2045, hvis man havde indført aldersgrænsen på 18 år i 2014, hvor der blev fremsat et lovforslag for aldersbegrænsning på solariebrug.
- En aldersgrænse vil sende et klart signal om, at solariebrug ikke er for børn og medføre færre tilfælde af modermærkekræft i fremtiden. Erfaringer fra udlandet viser, at en 18-års aldersgrænse for solariebrug er et effektivt værktøj til at få færre unge til at gå i solarium, siger Christine Lind Tybring, der er specialkonsulent i Kræftens Bekæmpelse.
Og netop alderen har betydning, fastslår specialkonsulenten.
- Så længe man stadig er under udvikling, har man hyppigere celledeling, og så kan påvirkninger som uv-strålinger i højere grad lave skader, end hvis man er ældre. Derudover så har man også bare flere år, hvor man kan udvikle kræft, jo yngre man er, når man starter med at få uv-stråling, siger Christine Lind Tybring.
Farligere end solens stråler
Uv-strålingen i et solarium svarer til et uv-indeks på 12. I Danmark kommer uv-indekset aldrig over 7.
Samtidig kommer der sol på hele kroppen, både forfra og bagfra, og som regel uden tøj på. Og så foregår det typisk i vintermånederne, hvor huden er meget bleg.
Danmark har en af de højeste forekomster af modermærkekræft i verden. Gennem de seneste 30 år er forekomsten af modermærkekræft steget markant.
Kilde: Christine Lind Tybring, Kræftens Bekæmpelse
Kræft i huden, Sundhedsstyrelsen
Opbakningen har aldrig været større
Tilslutningen til en aldersgrænse på 18 år har aldrig været højere, konkluderer Kræftens Bekæmpelse i en rapport. Hele 76 procent af de unge mener, at der skal være en aldersgrænse på 18 år for at gå i solarium i Danmark. Men spørger man de unge under 18 år i Odense, er der flere, som synes, at aldersgrænsen bør være lavere end 18 år.
- Jeg synes, det er en god idé, men det kommer an på, hvor man sætter grænsen. Jeg tænker, at fra 15 år og op kan man godt selv tage styringen over, hvad man laver, siger Emma Munch Littau, der går i 10. klasse.
17-årige Anders Jensen går også ind for en aldersgrænse, trods han fortsat gerne selv vil kunne gå i solarium en gang om ugen.
- Jeg kender nogle, der er meget yngre end mig, som gør det, så derfor ville det nok være en meget god idé med en aldersgrænse, siger han.
Udskældt fynbo vil være borgernes vagthund i byrådet - bare ikke for det parti, han er medlem af
Nils Skeby, der har været ansigtet på modstanden mod koncerterne på blandt andet Dyreskuepladsen i Odense, vil i byrådet til kommunalvalget i 2025.
Hvorfor?
De lydtætte mure i Odense Byråd skal brydes ned, og hvis man spørger manden selv, er han den helt rette til at gøre det.
- Jeg stiller op, så odenseanerne kan få en vaghund, der sikrer fri adgang til information fra byrådssalene, fortæller han til TV 2 Fyn.
Nils Skeby er i dag medlem af Liberal Alliance, men han stiller ikke op som kandidat for partiet.
Bryder med alliancen
I sommer blev Nils Skeby ellers godkendt som kandidat til byrådsvalget for Liberal Alliance, men på grund af et ultimatum fra spidskandidat, Araz Khan, omkring opbakning af den nye lokalplan, der skal sikre fremtidens kæmpekoncerter, har han trukket sig som kandidat for partiet.
I stedet for er han ved at skabe en borgerliste.
Dog er han forblevet medlem af Liberal Alliance.
- Jeg har da tænkt på at melde mig ud, men jeg deler fortsat mange af partiets værdier, siger han.
Og står det til ham, forbliver han medlem.
- Hvis partiet fortsat vil have mig, så bliver jeg, fortsætter Nils Skeby.
Odenseaneren, der tidligere har været kritisk over for borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og rådmand Søren Windell (K) fortæller dog, at det ellers er slut med alliancer.
- Hvis jeg skal være en vagthund, skal jeg kunne være kritisk overfor alt og alle, og derfor indgår jeg ikke i alliancer, siger han.
Drømmer om en borgerliste med fem til syv kandidater
Selvom der ikke skal indgås alliancer, håber han på at blive valgt ind med ligesindede.
- Jeg drømmer om, vi kan skabe en borgerliste med fem til syv kandidater.
Han er dog opmærksom på, at kampen bliver hård.
- Folk har en tilbøjelighed til at stemme på partifarven, så det bliver svært.
Alligevel håber Nils Skeby på, at borgerne kan se idéen i projektet.
- Vi stiller op, fordi vi tror på, det kan lade sig gøre at få os valgt ind.
Selv hvis det ikke skulle lykkes at få valgt det ønskede antal ind via borgerlisten, understreger Nils Skeby, at han stadig kan udføre det arbejde, han går til valg på.
- Skulle jeg blive valgt ind som ene mand, står jeg selvfølgelig udenfor politisk indflydelse. Men jeg vil gøre alt i min magt for at fortælle om det, der sker bag de lukkede døre, siger han afsluttende.
Har du styr på reglerne til nytår? Test din viden her
kopieret!
Hvordan var det nu lige med afstanden til nytårsraketten, var der også noget med stråtage og sikkerhed, og hvad gør man egentlig med en fuser?
Bulder og brag kommer til at fylde i nattehimmelen, når vi hopper ind i 2025.
Og med nytårsaften lige rundt om hjørnet, er det sidste chance for at få helt styr på regler og gode råd.
Derfor har vi på TV 2 Fyn sammensat en teoriprøve med 10 spørgsmål, så du kan komme sikkert ind i det nye år.
Spørgsmålene er baseret på oplysninger fra Dansk Erhverv, Sikkerhedsstyrelsen, Bolius, GF Forsikring og en artikel fra TV 2.
Læge udstilles med navn efter alvorlige fejl - overså tegn på kræft og depression
kopieret!
Styrelsen for Patientklager har offentliggjort navnet på en fynsk praktiserende læge, efter han gentagende gange har fået kritik.
Kritikpunkterne går blandt andet på, at lægen overså symptomer på kræft hos to patienter og ikke lavede en underretning på en patient, der havde tegn på depression.
I den ene sag blev en patient behandlet mod hæmorider, selvom vedkommende havde mere permanente gener, som burde have rejst en mistanke.
Patient klagede efter kræftdiagnose
Lægen, Torsten Rahbek Rudbæk, har blandt andet praktiseret hos Idrætsklinikken i Odense.
I den omtalte sag lyder kritikken, at Torsten Rahbek Rudbæk skulle have rejst mistanke om endetarmskræft og have henvist til et kræftpakkeforløb på denne mistanke.
Men det gjorde han ikke, og efterfølgende har patienten valgt at klage, da vedkommende fik konstateret endetarmskræft.
I en anden lignende sag kritiseres den fynske læge for ikke at agere på, hvad der kunne være symptomer på kræft.
Ingen underretning trods tegn på depression
I en tredje sag kritiseres Torsten Rahbek Rudbæk for ikke at have opfyldt sin underretningspligt i en sag om et barn, der muligvis havde behov for særlig støtte.
Gennem fem konsultationer i 2021 blev der rapporteret tegn på angst, depression og udtalelser om ikke at ville leve. Det fik dog ikke lægen til at lave en underretning.
Det er på trods af, læger har pligt til at handle ved mistanke, uanset om en anden sundhedsperson allerede har sendt en underretning.
Fuldt navn offentliggjort
Styrelsen for Patientklager begrunder selv, hvorfor de har valgt at offentliggøre navnet på den fynsk praktiserende læge.
- Afgørelsen vil blive offentliggjort, da det er tredje gang inden for de sidste 5 år, vi giver kritik til praktiserende læge Torsten Rahbek Rudbæk, skriver de på deres hjemmeside.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Torsten Rahbek Rudbæk. Han har dog ikke ønsket at kommentere sagen.
- Som læge har jeg tavshedspligt og må derfor ikke udtale mig om konkrete patientforløb, skriver han i et skriftligt svar.
Derfor holdt dronning Margrethes kronebil pludselig midt i gågaden
kopieret!
Folk i gågaden i Odense fik sig mandag et overraskende syn, hvis de befandt sig omkring Brandts Kunstmuseum ved middagstid.
For pludselig kom dronning Magrethes Bentley Bentayga Hybrid kørende op foran Brandts Kunstmuseum, og var man lidt heldig fik man også dronningen at se.
Hun var nemlig forbi museet på privat besøg.
Det oplyser museets direktør Stine Høholt, der fortæller, at dronning Magrethe kom for at se udstillingen Nål og Tråd, hvor det seneste portræt af dronning er udstillet.
- Dronning Magrethe viste meget stor interesse for emnet og værkerne, fortæller direktøren efterfølgende.
Udstillingen “dykker ned i håndarbejdets righoldige traditioner og kunstneriske nybrud.”
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her