Ukrainere rykker ind på Holmegaard: Jonis har brugt alle sine penge på fredagsslik til flygtninge
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Lørdag aften rykker flygtninge ind på Holmegaard, der skal være asylcenter for de ukrainere, der kommer til landet. Og mange frivillige har hjulpet med klargøring på forskellige måder.
Jonis Habib er kørt med sin bedstefar fra Rudkøbing lørdag formiddag. På skødet står en stor kasse fyldt med slik, som han vil give til de børn, der fra lørdag aften rykker ind på Holmegaard Asylcenter ved Bagenkop.
Han går i 0.b på Ørstedskolen og sad en dag på det sociale medie Tiktok, da en video af et grædende barn fra Ukraine dukkede op.
Se de ukrainske flygtninges nye hjem: Holmegaard er så småt klar til at blive asylcenter
I Bagenkop er Holmegaard ved at blive gjort indflytningsklar til ukrainske flygtninge, der forventes at rykke ind på det nye asylcenter lørdag aften.
1.085 ukrainere har søgt asyl i Danmark siden Rusland invaderede Ukraine, og lørdag aften får cirka 150 af dem bopæl på Fyn.
Siden mandag har håndværkere og frivillige haft travlt med at gøre det tidligere asylcenter Holmegaard ved Bagenkop klar til at tage imod flygtninge fra Ukraine.
Værelser, fælleskøkkener, opholdsstuer, legeplads, systue, værksted, beachvolleybaner og meget andet kommer til at danne rammerne om det liv, de ukrainske flygtninge vil kunne se frem til.
- Der mangler lige en knagerække og måske et bord hist og her. Men alle kan få en seng at sove i, og alle har adgang til køkkener. De har også fået service og bestik, så de kan lave noget mad, siger Ulrik Pihl, der er daglig leder af asylcenteret for Røde Kors, der er operatør.
150 nye beboere
Lørdag eftermiddag kører en bus fra Center Sandholm, også kaldet Sandholmlejren, der er en tidligere kaserne og Danmarks største asylcenter, med cirka 150 ukrainske flygtninge. De forventes at rykke ind i deres nye hjem omkring klokken 20.00.
Her vil de blive indlogeret på deres værelser.
“Det bliver faktisk en lille landsby her på Holmegaard, hvor vi har nogle faciliteter, der så vidt muligt rammer alle”
- De er på det, der hedder selvhushold, og det vil sige, at de selv skal lave mad, handle lokalt i Brugsen eller et andet sted, og de får så en ydelse, som de kan handle for, siger Ulrik Pihl og tilføjer:
- Vi vil selvfølgelig være behjælpelige i starten, for de lander jo et nyt sted, hvor der ikke er nogen tidligere beboere, som ligesom kan være med til at guide dem. Og så har vi også allieret os med den lokale Røde Kors-afdeling, der stiller med nogle frivillige, der kan hjælpe med at besvare spørgsmål, tolkning og tage med ned og handle i starten, indtil der bliver nogle rutiner i deres hverdag.
En lille landsby
Selvom der stadig mangler lidt småting på asylcentret, er der mange gode idéer og planer for Holmegaard som hjem for de ukrainske flygtninge.
- Der kommer blandt andet til at være genbrugsbutik, som beboerne selv i samarbejde med os vil være med til at være ansvarlig for, så de får nogle interne praktikker, hvor de skal møde, og eksempelvis have genbrugsbutikken åben i nogle givne tidsrum, siger den daglige leder.
Med krigsoplevelser i bagagen er der brug for lidt ro for de ukrainere, der kommer til at bo på centret, og det vil Ulrik Pihl og Røde Kors gøre alt for.
- Det bliver faktisk en lille landsby her på Holmegaard, hvor vi har nogle faciliteter, der så vidt muligt rammer alle.
- Jeg tænkte bare på de børn og synes, at det er synd. Så købte jeg slik for mine penge, siger Jonis Habib, der har brugt de penge, der skulle have gået til hans fredagsslik på kassen fyldt med godter til de ukrainske børn.
Hjælp fra stor og lille
Der har været travlt på Holmegaard siden mandag, hvor håndværkere og frivillige har været i færd med at gøre værelser, fælleskøkkener, opholdsrum og andre dele af centret klar til at modtage op mod 200 flygtninge i den kommende tid.
- Telefonen har ikke stået stille de seneste to døgn, for der har været stor interesse for at hjælpe, siger Ann Jeppesen, der er næstformand og aktivitetsleder i Røde Kors Langeland.
“Cykler er noget af det bedste, vi kan få fat i”
Inge Nielsen, der bor i Bagenkop, er lørdag middag mødt op Holmegaard for at hjælpe til, hvor der er brug for det. Med sig har hun blandt andet en stak halsedisser.
- Jeg har strikket for Røde Kors de seneste seks år. De leverer garn, som blandt andet kommer fra dødsboer, og der har jeg strikket en masse halsedisser af garnresterme, siger hun og tilføjer:
- Jeg har 24 med, der ikke er blevet solgt, som jeg gerne vil give til ungerne. For der er koldt her og man skal aldrig være bange for at række hånden ud.
Har brug for cykler
De nye beboere fra Ukraine ankommer formentligt lørdag aften ved 20-tiden med en bus fra Sandholmlejren, som er Danmarks største asylcenter. Derfor var der ikke nogen til at tage imod slik fra Jonis Habib og halsedisser fra Inge Nielsen tidligere på dagen.
Lige nu går en stor del af tiden med rengøring og praktisk hjælp, men Ann Jeppesen opfordrer stadig folk til at bidrage med genstande til asylcentret - dog med lidt forbehold.
Lokalredaktør om asylcenter på Langeland:
- Langelænderne er meget, meget positive
Når Holmegaard bliver til et asylcenter fra fredag, er der overordnet en meget positiv indstilling hos langelænderne. Det mærker lokalredaktøren på Langeland for Fyns Amts Avis.
I foråret sagde langelænderne et eftertrykkeligt nej til et udrejsecenter på Holmegaard i Bagenkop, men nyheden om, at Røde Kors nu skal drive et asylcenter samme sted, møder glæde over Langeland.
Sådan lyder meldingen i hvert fald fra lokalredaktør på Langeland for Fyns Amts Avis, Catrine Madelaire.
- De er meget, meget positive. Mange har ventet på, om Regeringen ville beslutte noget, for mange står klar med frivillig hjælp. Der er en positiv stemning, siger hun.
Langeland siger ja
Det er Røde Kors, der skal stå for driften af asylcenteret, der kommer til at huse omkring 200 flygtninge. Meldingen er, at de første ukrainske flygtninge allerede er klar til at rykke ind lørdag klokken 12.00.
- Det var en helt anden situation i foråret, for det handlede om et udrejsecenter for kriminelle udvisningsdømte. Det her er nogle andre mennesker, og langelænderne, ligesom resten af verden, sympatiserer meget med de her folk, siger Catrine Madelaire.
Det er ikke første gang, at Langeland skal have et asylcenter. Tilbage i 2011 fik kommunen tildelt jobbet som asyloperatør på Holmegaard. Men i 2016 blev Langeland fyret af udlændingestyrelsen som operatør.
Udlændingestyrelsen skrev dengang:
"Udlændingestyrelsen har i forbindelse med udbudsrunden besluttet, at Langeland Kommune ikke længere skal være operatør på indkvarteringsområdet. Baggrunden skal blandt andet findes i de ledelsesmæssige problemer i kommunen, som er kommet frem."
Men på trods af fyringen i 2016, tror lokalredaktøren på, at Langeland er klar til at drive asylcenter igen.
- Langeland er rustet. I 2016 var kommunen operatør, nu er det Dansk Røde Kors, der drifter asylcentret, og så har Røde Kors bedst kommunen om særligt at tage sig af børnene, i forhold til skolegang og så videre, siger hun og tilføjer:
- Langeland har ikke budt ind på opgaven, og det mener Tonni Hansen (Borgmester på Langeland (SF), red.) heller ikke, at de er gearet til i forhold til andre udfordringer i kommunen. Men de er klar til at hjælpe til.
Hvad betyder "blandt andet"
Langeland Kommune har i et opslag på Facebook skrevet:
"Derfor har Udlændingestyrelsen truffet aftale med Røde Kors om at benytte Holmegaard ved Bagenkop som indkvartering for bl.a. ukrainske asylansøgere."
Og det har fået flere langelændere til at studse over formuleringen "blandt andet".
- Hvad menes der med bl.a. ukrainske asylansøgere? er der en, der skriver i kommentarfeltet.
- Jeg er ikke modstander. Men jeg synes kommunen burde være tydelig i sine udmeldinger, så der ikke opstår tvivl. Det er kun et års tid siden, vi stod midt i et andet scenarie, skriver en anden.
Men overordnet set mærker Catrine Madelaire ikke større bekymring blandet borgerne.
- Jeg tror, at langelænderne vil være åbne over for andre nationaliteter. Der kan være nogen, der er skeptiske, det vil jeg ikke udelukke. Men jeg ved, at mange er positivt indstillet, forklarer hun.
- Vi er nødt til at vurdere, hvor gamle børnene er, hvor mange der kommer og hvad, vi skal lave med dem samt hvad de voksne mangler. For mange vil gerne donere, men så længe vi ikke kender behovet, så må vi vente lidt og se. Men legetøj til børnene og personlig pleje kan vi godt bruge, forklarer hun.
Dog er der særligt én ting, de godt kunne få brug for.
- Cykler er noget af det bedste, vi kan få fat i, siger Ann Jeppesen og forklarer, at det gør det lettere at komme ind til byen og handle.
