Priserne stiger: Flæskestegen og frikadellerne bliver det næste
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fødevarepriserne eksploderer, men svinekød er stadig billigt. Landbruget forventer dog, at flæskestegen og frikadellerne vil blive dyrere i løbet af det næste halve års tid.
Den strengt symmetriske hovedbygning fra 1858 med de kamtakkede gavle rejser sig stateligt i landskabet denne formiddag i marts, hvor solen netop er trængt igennem rimtågen.
Vi er på vej ud til Sludegaard på Østfyn tæt ved landsbyen Frørup. Herfra driver planteavler og svineproducent Finn Eskelund Andersen sit landbrug. 560 hektar med planteavl og en årlig produktion på 30.000 slagtesvin.
Gårdejeren tager venligt imod os på gårdspladsen, og ret hurtig falder vi i snak om eftervirkningerne fra pandemien, som har sat sit præg på gårdens driftsomkostninger i form af stigende priser på energi, kunstgødning og foder.
Som planteavler har Finn Eskelund Andersen dog ikke noget at klage over. Prisen på korn er steget 40 procent siden sidste år.
- Det koster mig op til 1000 til 1200 kroner ekstra pr hektar at strø kunstgødning, men den del får jeg fint tilbage på den højere kornpris. Set med planteavlernes briller ser situationen ganske fornuftig ud.
Ukrainere rykker ind på Holmegaard: Jonis har brugt alle sine penge på fredagsslik til flygtninge
Lørdag aften rykker flygtninge ind på Holmegaard, der skal være asylcenter for de ukrainere, der kommer til landet. Og mange frivillige har hjulpet med klargøring på forskellige måder.
Jonis Habib er kørt med sin bedstefar fra Rudkøbing lørdag formiddag. På skødet står en stor kasse fyldt med slik, som han vil give til de børn, der fra lørdag aften rykker ind på Holmegaard Asylcenter ved Bagenkop.
Han går i 0.b på Ørstedskolen og sad en dag på det sociale medie Tiktok, da en video af et grædende barn fra Ukraine dukkede op.
- Jeg tænkte bare på de børn og synes, at det er synd. Så købte jeg slik for mine penge, siger Jonis Habib, der har brugt de penge, der skulle have gået til hans fredagsslik på kassen fyldt med godter til de ukrainske børn.
Hjælp fra stor og lille
Der har været travlt på Holmegaard siden mandag, hvor håndværkere og frivillige har været i færd med at gøre værelser, fælleskøkkener, opholdsrum og andre dele af centret klar til at modtage op mod 200 flygtninge i den kommende tid.
- Telefonen har ikke stået stille de seneste to døgn, for der har været stor interesse for at hjælpe, siger Ann Jeppesen, der er næstformand og aktivitetsleder i Røde Kors Langeland.
“Cykler er noget af det bedste, vi kan få fat i”
Inge Nielsen, der bor i Bagenkop, er lørdag middag mødt op Holmegaard for at hjælpe til, hvor der er brug for det. Med sig har hun blandt andet en stak halsedisser.
- Jeg har strikket for Røde Kors de seneste seks år. De leverer garn, som blandt andet kommer fra dødsboer, og der har jeg strikket en masse halsedisser af garnresterme, siger hun og tilføjer:
- Jeg har 24 med, der ikke er blevet solgt, som jeg gerne vil give til ungerne. For der er koldt her og man skal aldrig være bange for at række hånden ud.
Har brug for cykler
De nye beboere fra Ukraine ankommer formentligt lørdag aften ved 20-tiden med en bus fra Sandholmlejren, som er Danmarks største asylcenter. Derfor var der ikke nogen til at tage imod slik fra Jonis Habib og halsedisser fra Inge Nielsen tidligere på dagen.
Lige nu går en stor del af tiden med rengøring og praktisk hjælp, men Ann Jeppesen opfordrer stadig folk til at bidrage med genstande til asylcentret - dog med lidt forbehold.
- Vi er nødt til at vurdere, hvor gamle børnene er, hvor mange der kommer og hvad, vi skal lave med dem samt hvad de voksne mangler. For mange vil gerne donere, men så længe vi ikke kender behovet, så må vi vente lidt og se. Men legetøj til børnene og personlig pleje kan vi godt bruge, forklarer hun.
Dog er der særligt én ting, de godt kunne få brug for.
- Cykler er noget af det bedste, vi kan få fat i, siger Ann Jeppesen og forklarer, at det gør det lettere at komme ind til byen og handle.
Til gengæld ser det noget mere sløjt ud for svineproduktionen.
- De stærkt stigende omkostninger til foder og energi afspejler slet ikke prisen på svin. Hvis ikke der snart sker noget ender det helt galt.
I følge Finn Eskelund Andersen er problemet, at produkter som flæskesteg, svinefars og svinekoteletter stadig er billigt. Alt for billigt i forhold til produktionsomkostningerne.
- Foderet er dyrt, og hvis man skal købe korn til dagspris, binder man som svineproducent omkring 200 til 300 kroner i halen på hver gris, der ryger til slagteriet, siger han.
Højere svinepris i vente
Finn Eskelund Andersen og andre danske svineavlere kan dog inden længe se frem til højere priser på svinekød. I hvert fald hvis man spørger markedsanalytiker Palle Jakobsen fra Agrocom.dk.
- Vi har allerede set prisstigninger på de varer, hvor der er den korteste vej ud til butikkerne. Det gælder korn og brød. Her kan vi (forbrugerne, red.) se frem til en prisstigning på 25 procent oven i den stigning, vi allerede har haft det seneste halvandet års tid.
- I næste omgang bliver det kød og mælk, men jeg er overbevist om, at vi kommer til at se prisstigninger på fødevarer over en bred kam. Den største stigning kommer vi til at se på kødet, hvor vi ligefrem kan se frem til en fordobling af priserne senere på året. Så hvis du har en stor fryser, skal du nok se at få den fyldt op, siger Palle Jakobsen.
Høje brændstofpriser får bilister til at ændre vaner
De højebrændstofpriser får ikke betydning for erhvervskørslen, men det rammer de private bilister, som kan blive nødt til at ændre vaner.
Da Frank Weie før jul fyldte tanken op på sin arbejdsbil, kostede det cirka 800 kroner. I sidste uge kunne han fylde tanken op for omkring 1.000 kroner, og torsdag måtte han af med 1.200 kroner for 77 liter benzin til varevognen.
- For mit arbejdsvedkommende betyder det ikke noget, men privat er det blevet meget dyrere, siger Frank Weie, der arbejder som kørende tekniker.
Priserne på brændstof er steget voldsomt siden krigen i Ukraine brød ud for 14 dage siden, og det har konsekvenser for dem, der bruger mange timer i bilen.
- Det betyder rigtig meget, fordi en stor del af vores arbejde ligger på landevejene, og vi bruger rigtig meget brændstof i forvejen, så de her kraftige prisstigninger gør, at vi skal ud og hæve priserne ved kunderne, siger Lasse Ødum, der ejer et vognmandsfirma i Randers.
Går ud over forbrugeren
Da krigen brød ud den 24. februar, var Shells listepris (dagsprisen udregnet efter de internationale markedsvilkår, red.) på benzin 14,79 kroner og diesel kostede 13,39 kroner. Torsdag hedder listeprisen henholdsvis 17,39 kroner og 17,69 kroner. Det er en prisstigning på 2,60 kroner for benzin og 4,30 kroner for diesel.
“Det får jo indflydelse på vores kunder og direkte på forbrugeren efterfølgende, så det er op ad bakke lige nu”
- Det får jo indflydelse på vores kunder og direkte på forbrugeren efterfølgende, så det er op ad bakke lige nu, siger Lasse Ødum.
I sidste ende betyder det, at det ikke kun er brændstoffet, der bliver dyrere, men også de varer vi køber i butikkerne.
Positiv bagside
Selvom Frank Weie er nødt til at fylde tanken op på sin arbejdsbil uanset benzinprisen, mener han alligevel, at de stigende priser godt kan få betydning for, hvor meget han bruger sin bil privat.
Hvor han før plejede at tage bilen 500 meter til det nærmeste supermarked, regner han nu med, at han vil begynde at gå i stedet for. Og omstillingen bliver ikke svær.
- Lige så snart det begynder at presse på økonomien, er man meget mere motiveret til at ændre vaner, siger Frank Weie.
Helt så motiveret er Palle H. Jensen, der også kører meget i forbindelse med sit arbejde som kontorleder, dog ikke, men han erkender, at de høje brændstofpriser godt kan have en positiv bagside.
- Nu er vores behov jo ikke anderledes, men det er da klart, at ved de små ture vil man måske overveje at tage cyklen i stedet for. Det er jo også sundere, siger han.
Formanden for den fynske landboforening Centrovice, Torben Povlsen, forventer også stigende priser på fødevarer. I følge ham er det et spørgsmål om tid, inden de første prisstigninger slår igennem på svinekød.
- De fynske landbrug består af forskellige bedrifter. Kvægavlere, planteavlere og svineproducenter. I øjeblikket er det griseavlen, som er hårdest ramt med de høje priser på korn og energiudgifter til ventilation af staldene og så videre. Men vi må se, hvordan det udarter sig i løbet af et halvt års tid. Prisen er allerede steget voldsomt i Tyskland og andre steder i Europa de seneste to uger, siger Torben Povlsen.
Krigen er benzin til bålet
Verden var allerede trådt ind i en fødevarekrise, da Rusland startede krigen i Ukraine for et par uger siden. Invasionen har siden sat yderligere skub i udviklingen og virker nu nærmest som benzin på det bål, der startede prisstigningerne i forlængelse af pandemien.
Rusland og Ukraine står nemlig for en tredjedel af den globale verdenshandel med hvede. Nu har krigen sat handelen i stå, og der afskibes ikke længere korn i havnebyerne ved Sortehavet.
“For en fynsk familie betyder det sådan set bare, at de skal af med lidt flere penge, når de køber ind.”
Hvede og andre korn er et basisprodukt, som indgår i mange fødevarer som for eksempel brød, mel, gryn og pasta. Og så er det et vigtig foder til køerne og grisene, som giver os kød, mælk og ost.
- I vores del af verden er der fødevarer nok. Så for en fynsk familie betyder det sådan set bare, at de skal af med lidt flere penge, når de køber ind. Familien skal måske indstille sig på en lidt billigere skiferie eller vente et halvt år med at udskifte Iphonen, fordi fødevarer og brændstof bliver dyrere, siger Palle Jakobsen.
- Men for den fattige del af verden er det her virkelig alvorligt. De mennesker, som er dybt afhængig af billig hvede fra Sortehavet står med et kæmpeproblem. De kan ikke bare byde mere for hveden, for det har de simpelt hen ikke råd til. Så fødevarekrisen vil brede sig og betyde mere uro andre steder i verden, hvor vi vil se mennesker, der demonstrerer over de stigende fødevarepriser, lyder vurderingen fra markedsanalytikeren.
Højeste inflation i 30 år
Forbrugerprisindekset, som blev offentlig gjort tidligere på ugen, viser at de samlede prisstigninger for alvor begynder at slå igennem. Inflationen er nu den højeste i 30 år.
I februar steg det samlede forbrugerprisindeks med 4,8 procent i forhold til februar 2021, og det sender nu en ekstra årlig regning på mindst 20.000 kroner ud til en typisk børnefamilie.
Det er især prisstigninger på el, fødevarer, brændstof og gas, der driver den voldsomme udvikling.
For så vidt angår stigningen på fødevarerne maner Torben Povlsen fra Centrovice dog til besindighed - i hvert fald hvis man bor i Danmark.
- Vi har fødevarer nok. Rundt omkring i verden vil der være tomme hylder. Og vi kan komme til at opleve folkevandringer og hungersnød og andre ubehagelige ting på grund af stigende udgifter til fødevarer. Herhjemme skal vi bare være glade for, at der er mad nok på hylderne, selv om det bliver dyrere, siger formanden for landboforeningen.
Så meget er maden steget i februar 2022:
Brød: 7,3 %
Mel og gryn: 5,4 %
Morgenmadsprodukter: 5,5 %
Okse- og kalvekød: 10,2 %
Fjerkræ: 3,4 %
Svinekød: 0,2 %
Smør: 16,3 %
Mælk: 14,3 %
Yoghurt: 14,0 %
Ost: 12,4 %
KILDE: Danmarks Statistik
Forsikringsselskab advarer forud for snevejr
kopieret!
Fredag morgen kan byde på snefyldte veje og temperaturer under frysepunktet. Det får forsikringsselskabet Topdanmark til at advare om risikoen for påkørsler bagfra og solouheld.
- Vi ved af erfaring, at disse uheld forekommer oftere, når der er snevejr og minusgrader. Med udsigt til snebyger natten til fredag opfordrer vi derfor bilister til at være særligt opmærksomme i morgentrafikken fredag, så de ikke kommer galt afsted, siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark.
- Som bilist skal man huske på, at bremselængden øges i glatføre, ligesom man accelerer langsommere. Sænk derfor farten og hold ekstra god afstand. Og har man ikke vinterdæk på, bør man overveje at lade bilen stå.
Fynsk transportvirksomhed lander millionoverskud
kopieret!
Schou-Danielsen Logistik A/S fra Odense er på seks år gået fra et overskud på 81.000 kroner til i det seneste regnskabsår at tjene 7,9 millioner kroner. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
For ti år siden fusionerede transport- og logistikvirksomhederne Peter Danielsen Transport og stykgodsafdelingen i Poul Schou, og blev til SDL.
Virksomheden peger på, at transportbranchen kræver omstillingsparathed for at skabe overskud.
- Det er ikke nok for os at være dygtigst til at levere varer, vi skal også kunne tilpasse os, så vi altid er på forkant med udviklingen, udtaler Direktør Martin Danielsen, der allerede nu har en forventning om vækst i samme størrelsesorden i næste regnskabsår.
Raser efter nytårsknald: - Hent jeres affald
kopieret!
De fleste tilbragte nok den 1. januar på sofaen.
Men ikke Maria Heidi Dahl.
I regn og blæst bevægede hun sig uden for - for at samle andres nytårsaffald sammen.
- Som jeg skrev inde på Facebook, så synes jeg jo, det er genialt tænkt, at man kan køre et sted hen og fyre alt sin krudt af og lade affaldet stå, til at nogle andre måske rydder det op, siger hun.
Batterier, der før stod efterladt på vejen, er nu rykket ind til siden. Og så har hun i et Facebook-opslag opfordret de ansvarlige for affyringen til at komme tilbage og få det fjernet.
Jule-oprydning kan samle store beløb ind
kopieret!
Igen i år har fodbolddrengene fra boldklubben Marienlysts U-13 hold samlet juletræer ind.
Og det er blevet til hele 9.500 kroner på fem dage.
Pengene går til stævner, tøj og fodboldture - og det er altså sidstnævnte, der vækker størst motivation.
- Det er vigtigt at kunne komme på udlandsture, så vi kan se, hvordan det er dér og få inspiration, siger Jivara Suleiman.
For hvert juletræ, de henter og afleverer på genbrugspladsen, tjener holdet 50 kroner. Og trods små udfordringer undervejs - en saks, der driller, og grene, der er frosne, er arbejdet det hele værd, mener Sebastian Miticpuljiet.
- Jeg synes, det er rigtig hyggeligt, og det betyder meget at kunne komme på udlandsture, siger han.
Efter dødsulykke: Ulovligt fyrværkeri er ikke til at forudsige, siger fyrværker
kopieret!
Røgen havde knap nok lagt sig efter nytårsaften, da debatten om fyrværkeri skal gøres ulovligt, genantændte på de sociale medier.
Kommentarsporene delte sig i to, mens tømmermændene dampede af.
Anledningen til diskussionen var den nyhed, mange danskere var stået op til. 2025 var nemlig kun seks minutter gammelt, da fyrværkeri eksploderede i hovedet på en 24-årig mand. Han døde kort efter ankomsten til OUH.
Ulykken skete på Nyborgvej i Odense og noterede sig som endnu én i en ellers generelt faldende tendens. Hen over årene er færre efterhånden kommet galt af sted med fyrværkeri.
I 2019 kom 228 til skade, i år kom 210 til skade, viser opgørelser fra Ulykkesanalysegruppen på OUH.
- Det er et lavt tal, men det skal være endnu bedre. Det skal helst være nul, siger fyrværker Claus Oldenbjerg - eller Krudttossen, som hans fyrværkeriforretning hedder.
Erik Blodøkse
Her et par dage inde i januar snurrer diskokuglen stadig i hans butik på landevejen mellem Bellinge og Verninge sydvest for Odense. Mellem sjove hatte, bordbomber og serpentiner står attrapper af små, store og kæmpestore raketter, bomberør og batterier.
Claus Oldenbjerg er ved at lukke ned for denne gang, men han har indvilliget i at gå en runde for at vise, hvad for noget fyrværkeri der kan være farligt.
- Men der er ikke noget lovligt og godkendt fyrværkeri, der er farligt, hvis man håndterer det rigtigt, siger han.
- Jeg går selv på jagt, og hvis jeg render rundt med mit jagtgevær hen over skulderen med bønder i, pissefuld og skyder lidt til højre og venstre, vil der nok også ske ulykker.
Derfor mener Claus Oldenbjerg, at man skal læse den medfølgende beskrivelse af fyrværkeriet, man skal stå i god afstand, man skal have en ædru person til at tænde det, og så skal man altid have sikkerhedsbriller på udenfor.
- Også selvom du bare skal ud at tisse i hækken. Der kan komme en raket farende, og så har du mistet synet, som han siger.
24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense
En ung mand fra Odense er død efter en fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet. Det var virkelig voldsomt, siger overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, til TV 2.
Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, fortæller til Ritzau, at den unge mand blev 24 år.
Politiet har tidligere oplyst, at episoden skete kort efter midnat – nærmere bestemt klokken 00.06.
En anden person kom også til skade
Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.
De pårørende er underrettet.
De foreløbige undersøgelser tyder ifølge vagtchef Torben Jakobsen på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.
- Hvad der er blevet affyret - om det er lovligt eller ulovligt - kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Torben Jakobsen til Ritzau.
Han fortæller, at der var flere mennesker i området, og at en anden person kom lettere til skade ved ulykken.
Politiet vil nu undersøge ulykken nærmere.
- Det er jo en tragisk ulykke, men derfor forsøger vi stadig at få afklaret de nærmere omstændigheder i løbet af formiddagen, siger vagtchefen.
Nede i hjørnet af forretningen hænger raketterne. Claus Oldenbjerg viser pinden på den ene af dem. Den er tyk, og holder han fat i enden, buer pinden ikke.
- Sådan her skal det være. Den er stabil, siger han og viser nogle andre raketter med en tyndere pind.
- Den her er lige til den tynde side, hvis du spørger mig.
Claus Oldenbjerg går videre over til batterierne. En stor, sort kasse til lige knap 1000 kroner står på en hylde. Det er en ”Erik Blodøkse” og den har 74 skud i sig. Han tager fat i den, trykker på den og viser, at den her ikke vælter så nemt.
- Men når man går ned i pris, går man ned i kvalitet. Stod det til mig, skulle vi ikke sælge billige batterier. Så skulle folk købe få enheder af kvalitetsfyrværkeri. Men folk vil ikke betale for kvaliteten, siger Claus Oldenbjerg.
Nemt at skaffe ulovligt fyrværkeri
Hvad der præcist skete på Nyborgvej i Odense klokken 00.06 nytårsnat – og hvorfor det skete -, er Fyns Politi stadig i gang med at undersøge.
Overlæge på OUH Morten Schultz Larsen sagde onsdag morgen til TV 2, at man formodede, at den 24-årige mand havde antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Men politiet er stadig sparsomme med oplysninger og kan endnu ikke fortælle, om det var lovligt eller ulovligt, der eksploderede.
Beboere rystede efter voldsom fyrværkeriulykke
Beboerne i området omkring Nyborgvej, hvor en 24-årig mand nytårsnat mistede livet i en fyrværkeriulykke, er rystede.
- Det er skræmmende tæt på. Jeg er selv 23 år. Det er en forfærdelig skæbne, at en 24-årig mand er død. Det er fuldstændig forfærdeligt, siger Louise Ejlsborg, der bor i den opgang, hvor den pågældende nytårsfest blev afholdt.
Louise Ejlsborg var ikke hjemme, da ulykken foran hendes opgang skete, men hun har brugt nytårsdag på at tørre blod væk i opgangen.
Ulykken skete, da noget fyrværkeri eksploderede i hovedet på den 24-årige.
TV 2 Fyn har talt med flere beboere, der var til stede på Nyborgvej ved midnatstid. I timevis var der ambulance og politi til stede.
Claus Oldenbjerg er dog klar over, hvor nemt det er at skaffe sig ulovligt fyrværkeri. Han har ikke selv prøvet, men han hører, hvordan det sælges på sociale medier, og hvordan man bare skal ringe til de rigtige, og så kan det blive leveret kort tid efter.
Hvis man kunne lukke mere effektivt ned for det, ville det have en effekt på de alvorlige ulykker der trods alt stadig sker. Han foreslår også, at forældre skal holde bedre øje med deres børn i december, og at fyrværkere som ham i højere grad kommer ud på skolerne og underviser i håndteringen af fyrværkeri.
- Står du først med noget ulovligt fyrværkeri, aner du ikke, hvad der sker, når du sætter ild til det, siger Claus Oldenbjerg.
Fynske sygehuse har behandlet flere alvorlige fyrværkeriskader
kopieret!
Odense Universitetshospital har i Odense og Svendborg behandlet omkring 20 fyrværkeriskader dette nytår, hvoraf syv til otte har været alvorlige, oplyser overlæge og professor Jens Lauritsen på Ortopædkirurgisk, OUH.
I hele Region Syddanmark er 57 personer blevet behandlet for fyrværkeriskader. Det er det højeste antal i hele landet, og en stigning i forhold til sidste år, hvor 51 blev behandlet.
Også på landsplan er der sket en lille stigning.
- Den mest alvorlige ulykke vi har haft, er den tragiske ulykke hvor en 24-årig mand mistede livet, siger Jens Lauritsen.
I regionen var der flest ulykker med batterier, raketter og indendørsfyrværkeri. Primært mænd er kommet til skade.
Politiet opgiver eftersøgning af 70-årige Poul
kopieret!
Siden 27. december har politiet ledt efter 70-årige Poul Frank Andersen, efter han den 26. december forlod sin bopæl i Årslev.
Eftersøgningen indstilles nu, efter politihunde, helikopter og droner har ledt i et større område omkring den 70-åriges bopæl.
Fyns Politi har løbende fået henvendelser fra befolkningen, som alle er blevet fulgt op. Men disse har heller ikke givet noget resultat, oplyser politikredsen.
- Der har været tale om en grundig eftersøgning, men vi må indse, at vores muligheder er ved at være udtømte. Hundene har ikke fået fært og dronerne har ikke kunnet se noget. Vi er nu på syvende døgn, siden Poul Frank Andersen forlod sin bopæl, og uden nye konkrete tips eller spor har vi udtømt vores muligheder, siger politikommissær Lars Sønderskov Kristensen fra Fyns Politi.
Hvis man har oplysninger om Poul Frank Andersens opholdssted – eller hvis man har set ham - bedes man ringe til Fyns Politi på telefon 114.
Poul Frank Andersen beskrives som en mand på 70 år med hvidt hår og gråt fuldskæg, iført sort eller grå kedeldragt.
Knivdrama i supermarked - kan du genkende denne mand?
kopieret!
- Det er et røveri, hænderne op. Giv mig pengene, råbte en ung mand under et væbnet røveri i Rema 1000 på Jernbanevej i Nørre Aaby.
Røveriet fandt sted den 29. december 2024 klokken 20.23, hvor den maskerede gerningsmand henvendte sig ved kassen.
Fyns Politi har tidligere udsendt et signalement, og nu deler politikredsen også billeder af manden, som står bag røveriet. Kender du manden, eller kender du til oplysninger der kan bringe politiet nærmere en opklaring, kan du ringe 114.
Gerningsmanden beskrives som en mand på 18-25 år, 180-185 centimeter høj og med spinket kropsbygning. Mandens hudfarve er lys og han talte dansk. Manden var iført en sort jakke med et hvidt mærke på venstre skulder og et mindre hvidt logo på venstre bryst.
Desuden var han iklædt en mørk hættetrøje under jakken, mellemblå jeans og mørke kondisko.
Han var maskeret med tørklæde eller halsedisse til op over næsen og havde hætten trukket over hovedet, samt iført mørke handsker. Gerningsmanden var bevæbnet med kniv og undløbet med de stjålne kontanter i en blå Rema 1000-pose.
Fyns Politi oplyser i øvrigt, at der er sikret DNA-spor på gerningsstedet, som politiet venter analysesvar på.
Leder efter flere spor
På overvågning fra gerningsstedet ses manden løbe alene i vestlig retning ad Svinget efter røveriet.
Vidner har kontaktet politiet og forklaret, at de har set en mand svarende til gerningsmanden løbe ad Østergade i vestlig retning og på Kongsgaardsvej i sydlig retning mod rundkørslen ved Idrætsvej, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Politiet er interesseret i at høre fra borgere der enten har set eller hørt noget i relation til røveriet.
Politiet vil høre fra dig hvis:
Du har set noget ved butikken eller på den beskrevne strækning den 29. december omkring gerningstidspunktet klokken 20.20-20.40.
Du bor langs den nævnte strækning og har videoovervågning i din indkørsel eller i din bil som måske har optagelser fra gerningstidspunktet
Du kan genkende – eller mener at kunne genkende - gerningspersonen ud fra overvågningsbillederne og signalement
Du har hørt nogle tale om nogen eller noget, som kunne have relation til røveriet
Nu bliver det dyrere at tanke din bil
kopieret!
Når ejerne af Fyns 223.631 benzin- og dieselbiler i de private husholdninger næste gang skal have fyldt tanken, bliver det til en væsentlig højere pris end før årsskiftet.
For ved årsskiftet er afgifterne på både benzin og diesel steget, hvilket har medvirket til, at en liter diesel onsdag formiddag er steget til sit højeste niveau i 10 måneder.
Ifølge energiselskabet OK er listeprisen for diesel dermed oppe på 14,62 kroner per liter.
Listepriserne ligger generelt 1,2 kroner over den pris, som står på pumpen ved de ubemandede tankstationer, hvilket i praksis betyder, at diesel onsdag kan købes fra 13,42 kroner per liter.
Det er den højeste pris siden midten af februar måned sidste år, og cirka en krone mere end gennemsnitsprisen for diesel i 2024.
For benzin er afgiftsstigningen mindre.
Her er prisen onsdag steget til lige over 14 kroner ude på tankstationerne, hvilket bringer prisen lige op over gennemsnitsprisen for benzin i 2024.
Benzin- og dieselbiler hitter
Ifølge FDM er det blandt andet en skatteaftale fra 2009, som igen i 2025 gør det dyrere at tanke bilen.
Alt imens benzin- og dieselpriserne stiger, forbliver det såkaldte befordringsfradrag uændret. Det har Skatterådet besluttet.
Befordringsfradraget er en skatterabat til pendlere, der har mere end 24 kilometer til og fra arbejde.
DSB har tidligere oplyst, at priserne for pendlere, der rejser mere end tre zoner, ikke vil opleve prisstigninger, når taksterne ændres den 19. januar 2025.
I over 100 år har familien båret den, men nu er unikt arvestykke forsvundet
Mere end 100 år af Malene Nichola Grods' familiehistorie er forsvundet.
Der er tale om en dåbskjole, der gennem tiden er båret af seks generationer.
- Vi flyttede for et år siden, og jeg er bange for, dåbskjolen har gemt sig blandt noget andet tøj, som er røget til genbrug, forklarer Malene Nichola Grods til TV 2 Fyn.
Nu håber hun på, at nogen kan hjælpe hende på vej til at få den tilbage i familiens besiddelse, så fremtidige generationer kan bære den.
Landsdækkende eftersøgning
Malene Nichola Grods skrev en efterlysning på Facebook den 29. december 2024, og siden da er hendes opslag blevet delt mere end 1.200 gange.
- Det betyder meget, at så mange har hjulpet til i eftersøgningen, men desværre har ingen set kjolen, forklarer hun.
Samtidig har Røde Kors-butikker på tværs af Danmark ledt i deres butikker, men indtil videre uden held.
Dåb og bryllup til februar
Der krydses fingre for, at dåbskjolen vender hjem snart. For om få uger skal Malene Nichola Grods’ yngste søn døbes.
Den 1. februar for at være nøjagtig.
Og ikke nok med det, så skal hun også selv giftes den samme dag.
- Det ville jo være den perfekte bryllupsgave, hvis kjolen dukkede op til den dag, der betyder så meget for min familie, afslutter hun.
Har du set kjolen, er du velkommen til at kontakte Malene Nichola Grods via telefonnummeret: 42 30 47 06