Psykolog: Sådan taler du med dine børn om coronavirus
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Både i medierne og hjemme hos fynboerne optager coronavirus en del plads. Det kan som forældre være svært at vide, hvordan man kan snakke med sit barn om situationen. Psykolog Marie Tolstrup giver her gode råd.
Ligesom voksne kan bekymre sig om at blive smittet med corona, kan samme bekymring ramme børn. Men det er vigtigt at sørge for, at børnene ikke bekymrer sig for meget, for det kan ifølge psykolog Marie Tolstrup ofte resultere i angst.
Derfor er det vigtigt, at man som forældre ved, hvordan man bedst kan tale med sit barn om coronavirussen.
For Marie Tolstrup er det først og fremmest vigtigt, at man som forældre lytter og svarer på de spørgsmål, ens børn stiller.
Coronasmittet i Nyborgs sundhedsafdeling
Testet positiv på OUH i Svendborg.
En ansat i Nyborg Kommunes administrative sundhedsafdeling blev i går på OUH Svendborg testet positiv for Corona virus.
Som følge af den positive test er der lavet en smittesporing.
Alle der har været i tæt kontakt med den pågældende person, eller været indenfor 2 meters afstand i mere end 15 minutter, er blevet kontaktet og er sendt i 14 dages karantæne.
Den pågældende medarbejder der er smittet, har arbejdsplads i Arkaden ved Rådhuset i Nyborg.
Medarbejderen har haft kontakt med en række personer, som nu er sendt hjem.
Ifølge pressechef Lone Mørup, er der ikke tale om en medarbejder, der har været ude at rejse. Hvordan vedkommende er blevet smittet, ved de ikke.
- Vi følger udviklingen nøje, og holder møde i krisestaben hver dag klokken ti. Men jeg vil gerne understrege, at der er ingen panik, siger Lone Mørup.
Derudover er det også vigtigt, at man støtter op om myndighedernes anbefalinger.
- Det giver børnene tryghed, når man støtter op om det, myndighederne lægger ud. Hvis man er uenig i myndighedernes retningslinjer, så er det klogest at holde det mellem voksne, siger Marie Tolstrup og uddyber:
- Det skaber utryghed hos børn, hvis man ikke støtter op om vores 'chef' Mette Frederiksen.
Differentier i forhold til alder
Når man så skal tale med sine børn, er det vigtigt så vidt muligt at skåne yngre børn for så meget information som muligt. Ældre børn kan derimod godt stille flere spørgsmål og derfor også have brug for flere svar.
Marie Tolstrup råder forældre med små børn til at gøre deres svar så korte og præcise som muligt.
Drive-in-telte ved OUH:
- Vi er bange for, det bliver en form for McDrive-klinik
På OUH screener man ikke længere for coronavirus i drive-in-teltene. Om folk er smittede eller ej er nemlig ikke længere den vigtigste information for sundhedsvæsenet. Drive-in-teltene bruges i stedet til at vurdere, om patienter skal indlægges.
I OUHs drive-in-telte screener de ikke længere for coronavirus. Da teltene onsdag blev indviet var formålet ellers at teste for corona, men som smitten udvikler sig, er den vigtigste viden ikke længere, om man er smittet eller ej.
- Der er mange, der er corona-positiv uden at have svære sygdomsmanifestationer. Det er ikke særlig givende for os at vide, om en patient er positiv eller negativ, hvis patienten ikke har svære symptomer, fortæller den ledende overlæge på Fælles Akutmodtagelsen på OUH, Michael Hansen-Nord.
I teltene skal det nu i stedet vurderes, om patienter skal indlægges eller ej.
- Der er mange, der har lidt hoste og forkølelse, og som er bekymrede for corona, men de kræver ikke nødvendigvis en indlæggelse, siger Michael Hansen-Nord og uddyber:
- Teltene er til for at fange dem, der egentlig godt kan være hjemme, uden de behøver et hospital.
Politiet er klar til at støtte op
OUHs drive-in-telte er kun for patienter, der er blevet visiteret af egen læge, og som er blevet henvist til at blive indlagt.
- Det er meget vigtigt, at folk forstår, at teltene er til for patienter, der er visiteret til indlæggelse. Patienterne, der kommer her, starter deres indlæggelse i teltet. Det er ikke for andre, slår Michael Hansen-Nord fast.
Og for at sikre, at det kun er visiterede patienter, der lægger vejen forbi drive-in-teltene, har OUH allieret sig med Fyns Politi.
- Vi vil gerne sikre, at det kun er patienter, der er blevet henvist til indlæggelse, der kommer ind i området. Hvis der bliver behov for det, så kommer politiet og visiterer indkørslen, så patienter, der ikke er henvist hertil, bliver holdt væk, fortæller Michael Hansen-Nord og fortsætter:
- Politiet har lovet os, at de kan stille med bevogtining inden for ti minutter, hvis der bliver behov for det.
Ingen screening i teltet
I drive-in-teltene kommer patienterne til at møde en speciallæge og en sekrætær, men der foretages ikke en screening.
- De eneste remedier, der er til rådighed i teltet, er et blidtryksapperat og et termometer, så i teltene foretages ene og alene en klinisk vurdering af, om en patient har behov for indlæggelse eller ej.
Speciallægen må hverken tage blodprøver, de må ikke pode og de må ikke lave hjertekardiogram. Derfor er en screening i teltene slet ikke mulig.
-Vi har oplevet, at folk er mødt op på skadestuen med et ønske om at blive screenet for corona. Men vi screener ikke længere, så folk skal lade være med at komme og tro, at de kan blive testet, siger Michael Hansen-Nord.
Ikke en McDrive-klinik
Hvis man har mistanke om, at man er smittet med coronavirus, skal man tage kontakt til vagtlægen eller egen læge.
- Hverken vagtlægen eller egen læge må se de patienter, der ringer ind med mistanke om coronavirus. De skal visiteres over telefonen, fortæller Michael Hansen-Nord og fortsætter:
- Men det kan være svært for lægen at danne et indtryk af, hvor syg en patienten er, når man ikke har personen over for sig. Derfor bliver de henvist til en indlæggelse.
Men man kan altså ikke bare køre forbi uden en henvisning fra lægen.
- Vi er bange for, at det her bliver en form for McDrive-klinik. Vi håber, at folk har forståelse for, at det her er til patienter, der er visiteret og har talt med en læge og ikke alle mulige andre.
- Til de små børn skal ens svar helst kun fylde én sætning, siger Marie Tolstrup og uddyber:
- Med små børn er det godt at være så konkret og kortfattet som muligt og kun svare på de spørgsmål, børnene stiller. Hvis de ikke spørger om noget, behøver man ikke sige så meget, men hvis de stiller spørgsmål, så er det vigtigt at være tydelig.
Ældre børn har større interesse
For børn i skolealderen vil interessen for, hvad der foregår i verden, naturligt være større. Det kan også samtidig være svært at skærme sine børn fra nyheder om, at coronavirus spreder sig så hastigt, som den gør.
Over for de ældre børn kan man derfor som forældre godt svare mere uddybende ifølge Marie Tolstrup.
- Jo ældre børnene er, jo mere kan man også uddybe overfor dem. Samtidig skal man dog være opmærksom på, hvad de skal bruge informationen til, fortæller Marie Tolstrup.
Nedton egen frygt
Børn bekymrer sig på forskellig vis, og derfor har din adfærd som forælder også en betydning. Både små og store børn aflæser nemlig deres forældres reaktioner.
Hvis man forholder sig roligt og fattet, vil ens barn spejle sig i det, mener Marie Tolstrup.
- Jeg vil anbefale, at man forsøger at nedtone sin egen frygt, hvis man føler en bekymring over for coronavirussen, fortæller Marie Tolstrup og fortsætter:
- Børn spejler sig i deres forældre, så hvis man er ængstelig, bekymret og har rynkede bryn, når man taler om det, så vil de aflæse det, mere end de vil lytte til det, man siger.
Marie Tolstrup fremhæver i den forbindelse, at man bør snakke med andre voksne, hvis man selv føler sig bekymret.
- Hvis man taler med sine nærmeste om sin bekymring, så skal man sørge for, at ens børn ikke overhører samtalen. De kan ikke bruge den bekymring til noget, mener Marie Tolstrup.
Tre gode råd til forældre
- Vær tydelig. Når du som forælder er tydelig i dine svar, signalerer det også, at du som forælder har styr på situationen.
- Vær konkret. Fortæl dit barn, hvad man kan gøre. Når barnet ved, hvad det selv kan gøre, kan det give en følelse af kontrol, og det kan i sidste ende hjælpe på bekymringerne.
- Svar på det, du bliver spurgt om. Børn kan i nogle tilfælde have brug for uddybende svar. I de tilfælde bør du blot svare på det, du bliver spurgt om, og ikke uddybe i en sådan grad, at det kan skabe angst hos dit barn.
Kilde: Marie Tolstrup, psykolog.
Herunder kan du se Marie Tolstrup give gode råd til, hvordan man taler med sit barn om coronavirus.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
kopieret!
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Ældre mand alvorligt til skade i solouheld
kopieret!
Det var en ældre mand i 80’erne, der førte bilen, som fredag aften bragede ind i autoværnet på Siøbroen mellem Siø og Tåsinge.
Umiddelbart efter blev vedkommende kørt til hospitalet i en ambulance. Lørdag morgen oplyser vagtchef ved Fyns Politi Christoffer Jacobsen, at manden er kommet alvorligt til skade, men at han er uden for livsfare.
Politiet kan endnu ikke sige, hvordan ulykken skete, da de ikke har haft mulighed for at tale med den pågældende mand.