Radio Loud kan miste sendetilladelsen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Radio Loud lever ikke op til krav i programtilladelsen, slår radionævn fast og giver frist til at rette op.
Radio- og tv-nævnet er klar til at bruge loven fuldt ud.
Det slår nævnets formand fast, efter at Radio Loud har fået usædvanlig hård kritik for ikke at leve op til kravene i programtilladelsen.
Det kan i sidste ende - hvis radiokanalen ikke får rettet op - koste sendetilladelsen.
Trafikkaos ved Odense-skole: - Bare det nu går godt
Klima og sikkerhed går hånd i hånd i morgentrafikken ved Tingløkkeskolen i Dalum. Men der skal politisk beslutsomhed til for at ændre situationen, mener rådmand Susanne Crawley.
Et virvar af cyklende børn på vejen og biler, der forsøger at manøvrere udenom. Det er hverdagen for Tingløkkeskolens 765 elever.
- Indimellem kan man godt stå og tænke; bare det nu går godt, det der, siger Annette Jørgensen, skoleleder på Tingløkkeskolen.
Trafikken omkring skolen på Bergendals Allé i Dalum er kritisk, og faktisk er den så farlig, at skolebestyrelsen ikke tør have en skolepatrulje stående. Man er ganske simpelt i tvivl om, hvor man skal placere skolepatruljerne for at være helt sikre på, at de ikke kommer i fare.
- Som det er lige nu, tør vi ikke sende vores børn ud og vogte trafikken, siger Jesper Rytter, skolebestyrelsesmedlem på Tingløkkeskolen.
Men skolens ledelse og de bekymrede forældre kan måske snart ånde lettet op.
- Det skal være en politisk beslutning at gøre vores skoler bilfri, siger Susanne Crawley (R), som i sin egenskab af rådmand for Børn- og Ungeforvaltningen har problematikken tæt på sin arbejdsdag.
To fluer med et klima- og sikkerhedssmæk
Men det handler ikke alene om sikkerhed. Odense Kommune vil nemlig også være klimaneutral i 2030, og her er en reduktion af biltrafikken helt afgørende.
- Hvis vi mener noget med klimaambitionen, er der også nogle vaner, der skal lægges om, siger Susanne Crawley.
På Tingløkkeskolen har man forsøgt sig med ensretning og standsningsforbud i de kritiske zoner. Men det er bare ikke helt nok.
Skoleleder Annette Jørgensen fortæller, at netop regulering af trafikken ved skolen bliver taget imod med forståelse.
- Men derfor kan jeg jo så alligevel se, at det smutter for nogen.
Også i skolens bestyrelse er man opmærksom på problemet. Her har punktet været på dagsordenen ved samtlige månedlige møder siden marts. Uden at det er lykkedes at blive enige om at foretage ændringer, der kan sikre eleverne.
- Jamen det er jo en svær samtale, og det er derfor, vi er så forskellige. Vi har også en sammensætning i skolebestyrelsen, hvor nogle er mere pro at gå og cykle og andre kender godt til problematikken ved at køre i bil, siger skolebestyrelsesmedlem Jesper Rytter.
Kommunen skal på banen
I maj lød meldingen på et skolebestyrelsesmøde, at der kan være forældre, der føler sig udskammet i forhold til, at de vælger at køre deres børn i stedet for at lade dem gå eller cykle. Man vil opfordre til, at man tager cyklen og ikke peger fingre.
Derfor mener Susanne Crawley, at det er kommunen, der skal på banen.
- Det er også en kommunes opgave at tage nogle beslutninger, som måske i øjeblikket er upopulære, men som rent faktisk kan få nogen til at ændre adfærd, siger den rutinerede radikale politiker og tilføjer:
- Det kunne jo være sådan noget som at indføre bilfri zoner omkring vores skoler.
Det store spørgsmål
TV 2 Fyn tog temperaturen på nogle forældre om trafikudfordringen og spurgte blandt andre Anders Høj.
Hvorfor kører du børnene i bil?
- Jamen, fordi jeg har haft nogle forskellige ærinder, der gør, at jeg er ude at køre alligevel. Så kunne jeg ligeså godt tage dem med, sagde Anders Høj, som har datteren Mathilde på Tingløkkeskolen.
Men hvad så med klimaet?
- Med klimaet? Ja, det ved jeg ikke. Det var et stort spørgsmål, du kommer med der.
Og det store spørgsmål skal kommunen tage ansvar for, mener Susanne Crawley.
- Det, der handler om at regulere menneskers måde at transportere sig på, der tror jeg ikke, at gulerødder er nok, ligegyldigt hvor mange af dem vi lægger ud.
- Der er også noget, som vi skal have modet til at beslutte, og det kunne være at gøre vores skoler bilfri, siger Susanne Crawley som et svar på Anders Højs tvivl.
Skolen som bilfri zone er Sarah Johannesen med på. Hun har sønnen Kalle på Tingløkkeskolen.
- Det, synes jeg, ville være dejligt for børnene og for os andre, sagde Sarah Johannesen.
Det vil du være med på?
- Det vil jeg. Ingen tvivl, slog Sarah Johannesen fast.
Og den er skoleleder Annette Jørgensen - også uden at tvivle - med på.
- Hvis alle gør sådan, som vi gerne vil have, så er jeg sikker på, at det virker rigtig godt.
- Vi er villige til at bruge loven fuldt ud, så meget kan jeg sige. Men jeg vil ikke sige noget om, hvad sandsynligheden for det er, siger nævnsformand og juraprofessor ved CBS Søren Sandfeld Jakobsen.
Nævnet har også mulighed for at bruge milde sanktioner såsom at udstede nye påbud. Den groveste sanktion er at fratage sendetilladelsen midlertidigt eller permanent.
Radiostationen, der sendte første gang 1. april 2020 med en nyhedsredaktion i Svendborg, har fået to uger til at komme med en plan for, hvordan den vil rette op på problemerne. Hvis den godkendes af nævnet, får Radio Loud fire måneder til at udføre planen i praksis.
Nævnet påtaler fire punkter:
- Der har været problemer med interaktioner med lytterne. Der er problemer med live (direkte-udsendelser, red.). Vi har ikke samme opfattelse af begrebet live åbenbart, så vi mener, at Loud har underopfyldt betydeligt på spørgsmålet om live-programmer.
- Så er der spørgsmålet om geografisk udstrækning, hvor Loud skal være til stede i flere byer ud over København, og det er den ikke i dag. Til sidst er der rundtomkring nogle små ændringer, de selv har foretaget i forhold til tilladelsen, som vi mener, de skulle have spurgt os om, siger Søren Sandfeld Jakobsen.
Ifølge ham er det sjældent og alvorligt, at nævnet udtaler så alvorlig kritik og ikke som vanligt kommer med nogle bemærkninger til en public service-redegørelse og ellers tager den til efterretning.
Nævnets formand bemærker dog, at det er en kort periode, der vurderes, nemlig fra april 2020 og året ud, og at det er sket i en coronatid, hvilket kan have skabt sværere forhold.
Fynske elever og lærere hjælper tyskere:
- Det er sindssygt stort
Elever og lærere på Nymarkskolen sendte tirsdag morgen et stort læs med blandt andet møbler til to tyske skoler. Skolerne blev ramt af de voldsomme vandmasser i juli.
To fynske tysklærere sender nu et læs tiltrængt hjælp til Tyskland.
Det bliver en bil tæt pakket med møbler, bøger og meget andet, som skal til den 3.800 hoveder store by Gemünd vest for Bonn.
Gemünd var en af de byer, der i juli blev ramt af de massive og voldsomme oversvømmelser, der ikke kun efterlod huse og store områder ødelagt, men også kostede menneskeliv.
Byens skole, Katholische Grundschule Gemünd, og Morsten Jugendhilfe i Hellenthal ikke langt derfra, blev hårdt ramt, og det er de to skoler, der nu får en sydfynsk hjælpende hånd.
Hjælpen kommer fra to tysklærere og deres elever, som har deres daglige gang på Nymarkskolen i Svendborg.
Men de gør altså andet end at terpe tyske gloser. De har længe samlet møbler sammen, og mandag var det sandhedens time.
- Det er sindssygt stort, at to små tysklærerinder kan stable sådan noget op, og vise vores børn, at hvis man står sammen, hvis man har en mening, hvis man gerne vil noget, hvis man gerne vil engagere sig i noget, så kommer der noget ud af det. Og det er, at vi kan hjælpe nogle andre, siger Annelene Nietzer, da de to lærerinder ser resultatet af indsamlingen.
Indtil da, har de kun set billeder af det indsamlede.
- Jeg bliver helt målløs. Det er helt uvirkeligt. Og så vide, at det kommer nogen til gavn, så bliver man helt taknemmelig, siger Annika Rix Nielsen.
Billeder satte gang i indsamlingen
Det var billederne af de massive ødelæggelser, der fik de to lærere til at starte indsamlingen fra dag ét i det nye skoleår.
Eleverne fra 7. til 9., hvilket er dem der har tysk, lyttede til lærernes idé - og så gik det stærkt.
Blandt andre var der en far til en elev i 9. klasse, som havde startet en skole og havde nogle møbler til overs.
- Han kunne se, at de her kunne de gå til et rigtig godt formål, hvor nogen ville blive rigtig glade og tage godt imod dem, siger Annika Rix Nielsen.
På billederne fra de hærgede byer kunne Annika Rix Nielsen og Annelene Nietzer se, at klasseværelserne var reduceret til affaldsdynger.
Derfor er de indsamlede genstande fra Fyn hårdt savnet. Men før man kunne lave en aftale, skulle der kommunikeres.
- Den ene skoleleder troede næsten ikke på det, da jeg ringede, fortæller Annelene Nietzer.
Skolelederen troede først Annelene Nietzer lavede fis med hende, men forstod alvoren, da hun på Facebook kunne se billeder af de mange indsamlede genstande.
830 kilometer og retur
Tirsdag morgen satte en fyldt lastbil og en trailer kursen mod Gemünd.
Det er det lokale flyttefirma Svendborg Møbeltransport og Flytteforretning, som har tilbudt at køre møblerne de cirka 830 kilometer og retur.
- Det er et kanon godt projekt, de har fundet på. Og så er det et Svendborg-projekt, siger Michael Pedersen, ejer af flyttefirmaet.
Han fortæller, at han blev spurgt om han ville hjælpe med at pakke det på paller.
- Og så tog det ene ord det andet, og så står vi med en tur til Tyskland. Det er fint nok, fortæller flyttemanden med et smil.
Hvis Michael Pedersen havde plads, så havde han nok taget lærerinderne og eleverne med på turen sydover.
De er nemlig blevet inviteret på besøg på skolerne, men de har ikke pengene til at tage afsted.
Derfor leder Annelene Nietzer og Annika Rix Nielsen efter en sponsor, så de sammen med eleverne kan besøge tyskerne og se, hvordan de indsamlede møbler gør gavn.
Hvis det lykkes, vil de afsted før jul.