Rapport: Iltsvind er fordoblet i de indre danske farvande
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Arealet med iltsvind i de indre danske farvande er fordoblet i forhold til 2019 ifølge rapport. Det gælder blandt andet det sydlige Lillebælt og Sydfynske Øhav.
En markant større del af de indre danske farvande er ramt af iltsvind, og det er kritisk for fisk, planter og dyr, der lever på havbunden.
Det samlede areal berørt af iltsvind i de danske farvande var i august 3300 kvadratkilometer. Det er en fordobling sammenlignet med samme måned sidste år.
Det viser en rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) under Aarhus Universitet. Det oplyser Miljøstyrelsen, hvis målinger er brugt i rapporten.
Omkring en tredjedel af arealet er kraftigt påvirket af iltsvind.
Det er især Mariager Fjord, Aabenraa Fjord og det sydlige Lillebælt og tilhørende sydøstjyske fjorde samt det Sydfynske Øhav, der er ramt af iltsvind.
- Iltsvindssituationen kan forværres yderligere i den kommende tid, skriver forskerne i notatet.
Årsagen til det kraftige iltsvind er årets klima, som fremmer iltsvind. Det er blandt andet meget nedbør i starten af året og svage vinde i særligt juni og august.
Ifølge rapporten vil det kræve flere dage med kraftig blæst for at forbedre iltforholdene i de lavvandede områder.
Testflyvninger begynder: Drone skal fragte medicin og blodprøver
Sundhedsdrone skal på sigt fragte medicin og blodprøver mellem Odense og afdelinger i Svendborg og på Ærø. Testflyvning begynder onsdag.
En drone skal fremover fragte medicin og blodprøver mellem Odense Universitetshospital i Odense og afdelingerne i Svendborg og Ærø.
Det er perspektivet bag testflyvninger med en drone, der indledes onsdag.
- Som det er nu, kan der gå op til 14 timer, fra blodprøven er taget hos en patient på Ærø, og til den når frem til Odense Universitetshospital.
- Med dronen forkorter vi transporttiden væsentligt, og det er en fordel for både patienten og for sygehuset, siger projektleder Mathias Vinter.
Han arbejder for firmaet Holo, der er en af partnerne i droneprojektet.
Når der skal sendes prøver og medicin mellem Odense og Ærø, er man - som det er nu - afhængig af færgeovergange.
Det slipper man for med dronen.
Det vil ifølge projektlederen i nogle tilfælde kunne spare patienter for indlæggelse og dermed mindske presset på hospitalssenge.
Men projektet er endnu i det indledende stadie.
Når dronen onsdag sendes i luften over Odense Universitetshospital, er lasten hovedpinepiller.
De fragtes mellem forskellige punkter på sygehusets matrikel.
- Vi er stadig i gå-fasen af det her projekt. Vi er ikke begyndt at løbe endnu.
- Men vi håber, at vi i løbet af 2021 kan lave lange flyvninger og transportere blodprøver mellem Ærø og Odense, siger Mathias Vinter.
Hvis det viser sig at blive en succes, vil konceptet ifølge projektlederen kunne udbredes til hele landet.
- Der vil være flere fordele, specielt for ø-samfundene. Man vil flyve medicin og udstyr ud, og dermed kan man decentralisere behandlingen, siger Mathias Vinter.
Syddansk Universitet har i en pressemeddelelse anslået, at der kan spares op mod 200 millioner kroner om året, hvis droneprojektet rulles ud over hele landet.
I de dybere områder er derimod brug for en længere periode med kraftig blæst eller storm for at forbedre situationen.
Hos Danmarks Naturfredningsforening mener præsident Maria Reumert Gjerding, at det er udledning fra landbruget, som er en af årsagerne til udviklingen.
- Det er desværre langt fra første gang, vi ser kraftige iltsvind i Danmark.
- Det sker år efter år, og det skyldes jo, at politikerne har gjort det forkerte i årevis og tilladt landbruget at øge forureningen med gylle og gødning, selv om der er brug for at reducere udledningen af næringsstoffer markant, siger hun i en kommentar.
Landbrug & Fødevarer mener ikke, at man kan kæde landbrugets udledning sammen med det stigende areal i iltsvind, man ser nu.
- Landbrugets udledning af kvælstof er siden 1990 faldet med 51 procent. Det her viser, at iltniveauet i vandet bliver påvirket af en lang række faktorer.
- I år har vi en våd vinter og et solrigt forår bidraget negativt til algevæksten, siger Martin Merrild, formand i Landbrug & Fødevarer.
- Jeg synes, det er ærgerligt, at Danmarks Naturfredningsforening rutinemæssigt giver landbruget skylden, siger han.
