Region Syddanmark har landets bedste bredbånd
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Syddanmark har landets bedste bredbåndsforbindelser og slår selv hovedstaden på up- og downloadtider
Region Syddanmark er stedet, man skal bo, hvis man vil have ordentlig bredbånd, mens Region Sjælland er det sted i landet, hvor det er sværest at få en ordentlig forbindelse. Regionen har dog halet kraftigt ind på de øvrige i løbet af sidste år. Det viser en rapport om bredbåndsdækningen i 2016, som er udkommet søndag.
Af rapporten fremgår det, at 77 procent af husstandene i Region Sjælland har adgang til bredbånd med en downloadhastighed på mindst 100 Mbit/sekund og en uploadhastighed på 30 Mbit/sekund eller mere. Det tilsvarende tal for Region Syddanmark er 92 procent.
Hastig udvikling
- Der sker heldigvis en hastig udvikling i bredbåndsdækningen generelt i Danmark, men der er også store regionale forskelle. Region Sjælland har den laveste dækningsprocent, men jeg glæder mig over, at den har indhentet en del af det forspring, de andre regioner har haft, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).
Han henviser til, at kun 66 procent af sjællænderne i 2015 havde mulighed for hurtigt internet.
Ministeren mener, at det er afgørende for bosætning og mulighederne for at drive virksomhed, at hullet til internettet er tilpas stort. Derfor har regeringen også sat initiativer i gang, som skal skubbe på udviklingen.
Pulje og lån
Først og fremmest er der etableret en bredbåndspulje, og man har givet mulighed for realkreditfinansiering. Samtidig er der mulighed for at bruge boligjobordningen, når man skal have lagt bredbånd ind i sit hus.
Store ambitioner: Energi Fyn investerede 724 millioner
Efter opkøb har Energi Fyn nu 200.000 andelshavere og dækker det meste af øen.
Energi Fyn har store ambitioner.
Ikke alene bejler man sammen med tre andre energiselskaber til at opkøbe naturgasnettet i Danmark.
Man har også travlt på hjemmebanen Fyn. Det resulterede sidste år i opkøb af elforsyningen i Faaborg og omegn og senere på året gjaldt det otte fynske transformerforeninger.
Dermed har Energi Fyn nu 200.000 fynske andelshavere, og dækker med undtagelse af enkelte pletter på Nordøstfyn, Vestfyn og Sydfyn stort set hele øen.
Sammenlagt investerede selskabet 724 millioner kroner i 2016.
Energi Fyn investerede 120 i elnettet, 110 millioner i udrulning af fiber og 180 millioner kroner i vindmøller.
Tilkøbene kostede 288 millioner kroner, og omsætningen steg med knap 50 millioner kroner til 1,4 milliarder kroner.
Alligevel lykkedes det at lande 105 millioner kroner før skat mod 75 millioner kroner året i forvejen.
Det skyldes bl.a. øget afkast på værdipapirer - 81 millioner kroner mod 53 millioner kroner året i forvejen, og at overskuddet på driften steg til rekordhøjder, nemlig 311 millioner kroner.
Af- og nedskrivninger steg dog samtidig til 236 millioner kroner.
Energi Fyn har nedskrevet på sine investeringer i Waoo, der investerer i bredbånd, og i Clever, der står bag ladestationer til elbiler. Det beløber sig til 20 millioner kroner.
I årets løb har der været gang i gravearbejdet til mange større opgaver bl.a. ny letbane, og Nyt OUH og Facebook forventes også at skabe masser af fremtidig aktivitet.
- Med årets resultat er der igen i 2016 skabt en økonomisk positiv og robust udvikling i Energi Fyn- koncernen - med fokus på både at skabe en fortsat mere effektiv drift og på at iværksætte udviklingstiltag, som også i et langsigtet perspektiv er værdiskabende, og som styrker Energi Fyns fundament som et andelsejet fynsk energiselskab, hedder det i regnskabsberetningen.
Regnskabet blev godkendt af selskabets repræsentantskab onsdag eftermiddag.
Mens man altså er knap så begunstiget i Region Sjælland, ser det anderledes positivt ud i Region Syddanmark, hvor dækningsprocenten er højere end i Region Hovedstaden, hvor tallet er 88 procent.
Stigning i dækningsprocent
Ser man på hele landet over ét, er dækningsprocenten for de hurtige bredbåndsforbindelser steget fra 82 til 88 procent.
En del af stigningen skyldes dog en ny opgørelsesmetode, hvor tomme erhvervsbygninger er taget ud af regnestykket.