20. jun. 2021 kl. 8:07
Fyn
Fotograf: TV 2 Vejret Redigering: Søren Stjerne

Risiko for lokale skybrud: Varm og våd søndag venter på Fyn

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndagens vejr bliver præget af en række større og mindre byger. DMI har udsendt varsel om risiko for skybrud.

Der er risiko for, at søndagen kan blive en særdeles våd en af slagsen på Fyn.

DMI har således udsendt varsel om kraftig regn og stedvise skybrud for blandt andet Fyn. Varslet er gældende fra søndag morgen klokken 08 til søndag eftermiddag omkring klokken 15.

Læs også: Sygeplejerske Gitte viser sin løn frem: Kan ikke genkende de 42.800 kroner
Gå tilbage Del
18. jun. 2021 kl. 11:40
Fyn

Sygeplejerske Gitte viser sin løn frem: Kan ikke genkende de 42.800 kroner

Privat

Nu stiller to fynske sygeplejersker sig frem med deres lønseddel for at nuancere debatten om deres løn.

Der fyger tal frem og tilbage, når der diskuteres løn i forbindelse med sygeplejerskernes forestående strejke.

Derfor står Gitte Fremlev Schrøder, der er ansat som sygeplejerske på gynækologisk afdeling på OUH, frem med sin lønseddel for at give et håndgribeligt eksempel på en løn for en i hendes branche.

Hun har 20 års arbejdserfaring og en specialuddannelse som kontinenssygeplejerske.

For sine 30 timer per uge fik hun i maj en grundløn på 26.244,25 kroner.

Desuden fik hun lidt mere ind på lønkontoen end normalt, fordi feriegodtgørelsen, som bliver udbetalt to gange om året, faldt denne måned.

Gitte Fremlev Schrøder mener, man skal se tallene i kontekst. For det handler også om det, der leveres for prisen.

- Jeg synes nogle gange, folk glemmer, hvad det er for et arbejde, vi har. At vi står med et kæmpe ansvar hver dag, siger hun.

Forstå løntallet 42.800 kroner

Den borgerlige tænketank Cepos har skrevet, at en sygeplejerske tjener 42.800 kroner i det, der kaldes bruttoløn.

Tallet er dog taget for måneden januar, og det er ikke nødvendigvis et retvisende billede for lønnen resten af året.

Da bruttolønsbegrebet foruden pension nemlig indeholder aften-, nat- og weekendtillæg ses det i eksemplet, at det er måneden, hvor jule- og nytårstillæg bliver udbetalt.

Altså fik sygeplejerskerne mere udbetalt i det eksempel, tænketanken tog udgangspunkt i, fordi det var en måned med mere genetillæg.

I virkeligheden var den gennemsnitlige bruttomånedsløn i 2020 på 40.656 kroner, skriver B.T.

Gitte Fremlev Schrøder mener slet ikke, man kan bruge tallet, fordi det netop inkluderer pension og tillæg.

- Der er ingen, jeg kender, som kan genkende det billede med de 42.800 kroner, siger hun og uddyber:

- Det er jo grundlønnen, man skal sammenligne med, for mig bekendt, hvis man sammenligner med socialrådgivere og lærere eksempelvis, så har de ikke samme nat- og aftenarbejde.

Schrøder er selv en af dem, som, hvis hun arbejdede fuld tid, ville nærme sig Cepos tal. Hendes bruttoløn i maj ville være knap 42.000 kroner på grund af hendes 20 års erfaring og tillæg, hvis hun arbejdede fuld tid. Alligevel når hun ikke helt derop.

Deltid til debat

Når folk nævner fuld tid som en måde at tjene flere penge, køber gynækologi-sygeplejersken det ikke.

Gitte Fremlev Schrøder forklarer, at mange sygeplejersker føler sig nødsaget til at arbejde deltid ligesom hende selv for at få livet i balance.

- Jeg har en god kollega, som arbejder fuld tid, og hun kan nogle gange få fri klokken 15 og være nødsaget til at møde ind klokken 23 til en nattevagt, siger hun.

Man har nemlig nogle steder lavet en lokal aftale, som gør, at man kan fravige reglen om 11 timers hvile. Så er der kun krævet otte timers hvilepause.

Og netop det med de kun otte timers hviletid genkender Annberrit Olsen, som er sygeplejerske i akutmodtagelsen, også.

Privat

- For at kunne få vagtplanen til at hænge sammen har man lavet en aftale om otte timers hvile, og det tager jo alt sammen på kræfter.

Annberrit Olsen, der blev færdiguddannet i 2019, husker ikke, hvornår hun sidst havde en arbejdsuge på 37 timer, som hun ellers er ansat til. Derudover fortæller hun også, at hun mener ansvar og løn ikke stemmer overens.

- Vi står og laver livreddende hjælp på daglig basis på akutmodtagelsen, og det får jeg 726,73 kroner i funktionstillæg for om måneden.

Sygeplejerskernes grundløn som oplyst af DSR:

En nyuddannet sygeplejerske ansat på det regionale område får efter overenskomsten en grundløn på 25.114 kroner om måneden (løntrin 4 + centralt aftalt tillæg).

Efter otte år stiger lønnen til 29.023 kroner om måneden (løntrin 6 uden tillæg)

Og efter ti år stiger lønnen til 30.414 kroner om måneden (løntrin 6 + et tillæg)

- Jeg oplever tit at blive mødt med argumentet om, jeg selv har valgt mit fag og arbejde, men hvis det ikke er, fordi folk selv er i krise, så er det ofte, at de ikke ved, hvad vores arbejde og arbejdsforhold indeholder.

"Væk hele december"

Annberrit Olsen siger, at hun som næsten nyuddannet sygeplejerske godt kan komme op på en god løn, men så betyder det også, at hun knokler.

- I december var jeg stort set ikke hjemme, så det er alle tillæggene, der tæller op. Hvis jeg tager en ekstra weekendvagt ud over de to, jeg har i forvejen, så bliver det jo nødt til at give noget.

Annberrit Olsen så gerne, at folk hæftede sig i et andet regnestykke, end det der giver bruttolønnen.

- Hvis jeg arbejdede 37 timer om ugen uden overarbejde eller aftenarbejde, så ville jeg have en grundløn på 26.221,27 kroner.

Annberrit Olsen mener ligesom sin kollega ikke, det er retfærdigt at bruge bruttolønsbegrebet fra tænketanken Cepos til at eksemplificere deres løn.

Tallet indeholder også lønstatistik fra sygeplejersker med større tillæg på grund af uddannelse eller funktion.

Den forholdsvis nyuddannede Annberrit Olsen skal vente seks år, før hun stiger til næste løntrin. Der er nemlig otte år, før man stiger i grundløn som sygeplejerske.

Hvilket er en af grundene til, at hun stemte nej til det mæglingsforslag, der altså nu skal strejkes om.

Gitte Fremlev Schrøder stemte til gengæld ja, selvom hun heller ikke er tilfreds med lønnen. Hun følte, at sygeplejerskerne var meget alene, da de andre faggrupper godtog deres overenskomst, forklarer hun.

Se udsnit fra de to sygeplejerskers lønseddel her:

Privat

Og her Annberrit Olsens lønseddel:

Privat

- Der kommer en hel del byger forbi, og de kommer allerede fra morgenstunden af, siger TV 2 Vejrets Sara Maria Mærkedahl.

Regnen starter på den sydvestlige del af Fyn og vil derfra bevæge sig ind over Fyn i løbet af dagen.

- Det varer ved også i løbet af eftermiddagen, siger vejrværten.

Ifølge prognoserne kan nogle af bygerne være endda ganske kraftige, og nogle af dem endda også med skybrud. DMI forventer mellem 25 og 35 millimeter regn på seks timer imellem klokken 8 og 15 søndag.

Der er også risiko for lokale skybrud med mere end 15 millimeter på 30 minutter.

TV 2 Vejret/Grafik
Ved middagstid vil bygerne være organiseret omkring en linje fra Nordvestjylland til Vestsjælland.

Koldfront

Den massive varme, vi har oplevet de seneste dage, begynder at synge på sidst vers, når en koldfront i løbet af søndag bevæger sig ind over Danmark fra sydvest.

Denne kamp mellem koldere luft og den eksisterende varme kommer ikke til at gå stille for sig, og både TV 2 Vejret og DMI forventer både torden og masser af regn i takt med, at fronten bevæger sig hen over landet.

Temperaturen vil dog stadig ligge på en 20 til 24 grader over det meste af Fyn.

Regnen fortsætter mandag, hvor temperaturen også tager et dyk sammenlignet med de seneste dage. Næste uges første dage forventer TV 2 Vejret vil give omkring 17-18 graders varme på Fyn, og bortset fra mandag bliver det tørt med en del skyer.

TV 2 Vejret/Grafik
Midt på eftermiddagen har bygerne bevæget sig videre mod nord og øst, så især Nordjylland og Sjælland kan blive ramt.
4. jan. 2025 kl. 8:49
Tophistorie
Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Peter Brandes er død

LYT
Del
Link
kopieret!

Den danske multikunstner Peter Brandes, der er født i Assens og opvokset i Odense, er lørdag morgen død, 80 år gammel.

Det oplyser hans nære ven Aksel Evin Olesen på vegne af familien til Ritzau.

Den verdenskendte kunstner har boet og arbejdet i Paris siden 1972, og Peter Brandes er særligt kendt som kirkekunster og har udsmykket både Roskilde Domkirke og Aarhus Domkirke.

Ifølge Kristeligt Dagblad var han frem til sin død formentlig den nulevende kunstner, der har udsmykket flest kirker i Danmark.

4. jan. 2025 kl. 6:00
Tophistorie

Ballade om højt luksusbyggeri med havudsigt - socialdemokrat provokeret over Anker Boye-rolle

LYT
Del
Link
kopieret!

To gange har Nyborgs Teknik- og Miljøudvalg sagt nej til et syv-etagers byggeri i strandkanten.

Men nu er et overvældende flertal i byrådet tilsyneladende vendt på en tallerken - blandt andet efter et besøg af Anker Boye sidste år.

På mandag skal udvalget se på projektet igen.

75 lejligheder - nu kun i seks etagers højde, men fortsat få meter fra vandkanten i det område, der hedder Sølyst i Nyborg, kan snart være en realitet.

Provokeret af Anker Boye

Men byggeriet har slået dybe skår i Sociademokratiet, og SF og Konservative er direkte modstandere af projektet, der vil blive højere end det nye udsigtstårn ved Nyborg Slot.

Socialdemokraten Vibeke Ejlertsen er helt uforstående overfor kollegaernes kursskifte.

- Og jeg synes, det er provokerende, at man inviterer Anker Boye til at skulle overbevise byrådspolitikerne i Nyborg om, at det er fornuftigt at gennemføre et stort byggeprojekt på grunden. I samme kvartér ligger et område, som kommunens egen forvaltning har omtalt som særligt bevaringsværdigt. Og så er jeg også forundret over, at man pludselig ikke ser noget problem i at bygge på en grund, hvor der er risiko for oversvømmelse, siger Vibeke Ejlersen.

Anker som privatperson

Anker Boye oplyser til TV 2 Fyn, at han var til stede som privatperson under en rundvisning på grunden i Nyborg, fordi han var inviteret til at skabe dialog, og ikke som repræsentant for Bøg Madsen.

Ifølge TV 2 Fyns oplysninger fra en deltager ved rundvisningen fortalte Anker Boye blandt andet om erfaringer med at byudvikle Odense.

Anker Boye er i dag formand og direktør i ejendomsselskaber i Gartnerbyen i Odense, Komplementarselskabet Køge Kyst og bestyrelsesmedlem i Udviklingsselskabet for Billige Boliger.

Historien om Sølyst

Den gamle Sølyst-bygning, der i 1826 blev opført som lystejendom og i 1891 brugt som plejehjem for “mindre bemidlede damer af de dannede samfundsklasser”, er vurderet som bevaringsværdig og tinglyst mod nedrivning.

Det eksisterende Sølyst

I dag er bygningen nedrivningsmoden og kondemneret efter mange års misrøgt - senest af kinesiske ejere, der i 2021 solgte ejendommen til Bøg Madsen Ejendomme for 15 millioner kroner.

Lokalplanen og tinglysningen muliggør ikke nedrivning og massivt boligbyggeri på den meget attraktivt beliggende grund.

Derfor har politikerne i Nyborg hidtil trukket håndbremsen over for diverse projekter, der ser en god forretning i at bebygge området med attraktive lejligheder.

Nyt liv til luksusprojekt

Senest i juni måned sidste år blev der sagt nej til Bøg Madsens planer om 75 lejligheder med tilhørende p-pladser, men nu har investeringsselskabet skåret en etage af højden og åbnet byggeriet med en offentlig promenade og adgang til stranden.

Det har omvendt to tredjedele af Socialdemokratiets gruppe - og også Venstre støtter nu projektet.

Selv om både regeringen og KL i disse dage advarer mod byggeri lige ud til kysten, føler flertallet sig betrygget af en kystsikring mod vandstigning op til 2,55 meter.

Hos modstanderne er det heller ikke så meget kystsikringen, der er skydeskive for kritikken.

- Det er ikonisk bygning af en kulturarv, vi skal passe på. Man kunne sagtens bygge noget i mindre skala, men så hænger økonomien ikke sammen i projektet. For kystsikring er jo dyr. Og det er nok også derfor, man skal bygge helt op i 21 meters højde, der er højere end det nye vagttårn på Nyborg Slot, siger Michael Gertsen, konservativ og 1. viceborgmester.

Michael Gertsen, 1. viceborgmester, Nyborg Byråd, Konseervative.

Ikonisk bygning

SF’s byrådsmedlem Suzette Frovin understreger, at Bøg Madsen Ejendomme har købt en grund velvidende, at Sølyst er bevaringsværdig og ikke kan rives ned.

- Den primære opgave må være at bevare en historisk bygning midt i Nyborg By, siger Suzette Frovin.

Suzette Frovin, byrådsmedlem for SF i Nyborg Byråd.

Østfyns Museer har tidligere givet udtryk for, at bygningen bør bevares, fordi den har kulturhistorisk værdi, og det synspunkt har man fortsat, siger direktør for Østfyns Museer, Mette Ladegaard Thøgersen.

Nina Bøg Madsen, direktør i Bøg Madsen Ejendomme oplyser følgende i et skriftligt svar til TV 2 Fyn.

- Vi har indsendt et nyt og tilrettet projekt til behandling i Teknik- og Miljøudvalget vedrørende Sølyst-grunden. Projektet er ambitiøst og vil betyde en investering på et trecifret millionbeløb. Det er et projekt, der blandt andet skal hjælpe kommunen med at indfri et ønske om at tiltrække flere borgere. Med det tilrettede projekt har vi samtidig lyttet til de bemærkninger, der har været, og blandt andet reduceret højden på byggeriet og med projektet følger tillige en omfattende kystsikring, der sikrer mod såkaldte 10.000-års hændelser samt et rekreativt område ned mod vandet. Alle dele er fuldt finansieret af projektet.

4. jan. 2025 kl. 8:12
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Axelsen modtager fornem hæder efter stort år med OL-triumf

LYT
Del
Link
kopieret!

Viktor Axelsen modtager prisen B.T. Guld. Det skriver mediet på sin hjemmeside. I 2024 vandt Axelsen blandt andet guld ved OL i Paris.

Det er Danmarks 40 største atleter, der stemmer om prisen, efter at B.T.'s læsere har nomineret ti sportspræstationer fra året.

Ud over Axelsen var banecyklingens firekilometerhold, sejleren Anne-Marie Rindom, kajakroeren Mads Brandt Pedersen, håndboldherrerne, cykelrytterne Mads Pedersen, Jonas Vingegaard og Julie Leth samt håndboldspillerne Mikkel Hansen og Mathias Gidsel nomineret.

Normalt uddeles prisen i forbindelse med DR's store prisuddeling i Herning, men denne gang har B.T. valgt at gå i en anden retning ved at offentliggøre det på sin egen platform.

4. jan. 2025 kl. 6:00

Vintervejret fortsætter i weekenden

LYT
Del
Link
kopieret!

Igen i dag er der vintervejr på programmet. Morgenen starter med frostgrader på hele øen, og i løbet af dagen kan vi få spredte snebyger.

Det betyder samtidig risiko for glatte veje hele døgnet, med temperaturer der kun kommer op på en enkelt plusgrad de fleste steder.

Vejret bliver skiftende med skydække og kig til solen. Det skulle altså være til at finde tidsrum med dejligt vejr til en gåtur.

3. jan. 2025 kl. 22:20

Lægekoncern ramt af cyberangreb

LYT
Del
Link
kopieret!

Lægekoncernen Alles Lægehus vil fredag give besked til patienter, der er blevet ofre for det cyberangreb, som ramte lægekoncernen 9. december.

Det oplyser Alles Lægehus til DR Nyheder.

Lægekoncernen oplyste i en pressemeddelelse 30. december, at det kriminelle angreb har omfattet persondata fra patienter og medarbejdere, og at man fortsat undersøger omfanget.

Alles Lægehus har 130.000 patienter landet over, men det er endnu ukendt, hvor mange af disse der er ramt.

På Fyn har Alles Lægehus afdelinger i Faaborg og Gelsted.

Vinterberedskabet kører på højtryk

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredagen blev starten på en række af dage med temperaturer under frysepunktet og sne.

I Faaborg-Midtfyn Kommune gør de deres for at holde vejene sikre og farbare, men Carsten Nøhr, som er leder af Park, Vej og Natur i Kommunen, opfordrer alligevel til at køre forsigtigt og i god tid.

- Der er jo mange kilometer veje vi skal holde, så tag dig god tid når du skal ud og køre. Hellere komme ti minutter for sent, siger han.

3. jan. 2025 kl. 20:56
Morten Albek

Så meget dyrere bliver det at eje en diesel- eller benzinbil

LYT
Del
Link
kopieret!

Da vi hoppede ind i 2025, tog udgifterne til benzin- og dieselbiler ligeså et hop op.

Det er med andre ord blevet markant dyrere at tanke sin bil, især hvis du til daglig pendler i en dieselbil.

På grund af nye afgifter tager prisen på en liter diesel et ordentligt ryk op med 65 øre per liter. Den årlige såkaldte udligningsafgift på dieselbiler er dog samtidig sat ned.

Derfor rammer de nye højere afgifter på diesel især dem, der kører langt og tanker meget.

Værst for pendlere

Ifølge FDM vil man faktisk spare lidt penge i det samlede regnskab som dieselbilist, hvis man kun kører 10.000 kilometer om året.

Men kører man mindst 15.000 kilometer om året, hvilket de fleste dieselbilister gør, så bliver det dyrere.

Og kører man 20.000 kilometer om året i en dieselbil, vil det betyde en stigning i udgifter på 975 kroner.

Når man op på 30.000 kilometer, så fordobles beløbet til en ekstra udgift på næsten 2.000 kroner.

For benzinbiler ser regnestykket lidt anderledes ud. Der er ikke modregning i en fast afgift, så der rammer stigningen rent med 23 øre ekstra per liter.

Det vil sige, at hvis du kører 20.000 kilometer i en benzinbil, giver det en ekstraregning på 293 kroner.

Det frustrerer Kennet Herskind, der kører i en benzinbil.

- Det er vanvittigt, som benzinpriserne allerede er steget, fortæller han frustreret til TV 2 Fyn.

Mulig marginal gevinst til elbilister

Kører du i elbil, skal du ikke frygte stigende afgifter. Tværtimod.

I Danmark vil man nemlig opleve et marginalt fald i afgiften på elektricitet.

Dog er det kun elbilister, der lader op uden abonnement, som kan se frem til en besparelse.

Men selv for disse elbilister er besparelsen minimal.

For kører man 10.000 kilometer, lyder besparelsen på 79 kroner. Det skriver FDM.

3. jan. 2025 kl. 20:11

Danskerne får billigere boliglån

LYT
Del
Link
kopieret!

Renterne på bankernes boliglån er faldet støt i løbet af 2024. Det viser Mybankers rentestatistik, som opgør de renter, som bankkunder får tilbudt gennem Mybankers platform.

Den gennemsnitlige tilbudte rente på et boliglån i banken var på lige under 4,5 procent i december 2024. Det var 2,1 procentpoint lavere end et år tidligere.

Også den gennemsnitlige tilbudte rente på et andelsboliglån var lavere ved udgangen af 2024 end et år tidligere.

Ifølge Mybanker faldt gennemsnittet af de tilbudte renter på et andelsboliglån hver eneste måned i løbet af 2024. I december lå gennemsnittet på 4,3 procent, hvilket var ét procentpoint lavere end et år tidligere.

3. jan. 2025 kl. 19:09
Sophie Gommesen

Hav af blomster lagt foran ulykkessted

LYT
Del
Link
kopieret!

Et par dage efter ulykken, der kostede 24-årige Tobias Lund fra Odense livet, vælter kondolencerne ind i form af blomster og lys lagt ved ulykkesstedet.

Blandt andet kan man tyde, at familiemedlemmer og venner har været forbi. Der står blandt andet skrevet.

Passer på dig og vores familie.

Vent på mig!

Din kone vil jeg altid være.

Du vil altid have den største plads i mit hjerte.

Vi deler jeres sorg.

Og det er ikke kun på Nyborgvej, at man finder kondolencer. Tobias Lunds fodboldklub mindes også den unge odenseaner i et opslag på Facebook.

3. jan. 2025 kl. 18:03
Sophie Frederikke Gommesen

Lastbil skal tømmes på motorvejen efter brand

LYT
Del
Link
kopieret!

En lastbiltrailer brød tidligere fredag i brand på Fynske Motorvej, hvilket fik beredskabet til at spærre motorvejen helt ved Motorvejskryds Odense.

Branden er slukket og motorvejen er genåbnet, men et stort arbejde udestår endnu med den brandskadede lastbilstrailer, oplyser politiets vagtchef.

- Vi afventer en lastbil med en grab og nogle tomme lastbiltrailere, så vi kan få flyttet godset væk fra motorvejen i nye trailere. Derefter skal den brandskadede trailer løftes op på en blokvogn, for bremserne er blokeret helt, siger Steen Nyland.

Vagtchefen oplyser at godset i traileren er tungt men ufarligt. I forbindelse med bjærgningen skal dele af motorvejen spærres igen.

3. jan. 2025 kl. 17:06
Fyn
Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Unge sniffede lightergasubemandet bibliotek - nu har borger fået nok

LYT
Del
Link
kopieret!

Han kunne lugte det, med det samme han satte sig på biblioteket i Otterup.

Stanken sivede rundt i lokalet, og Per Hermansen var ikke i tvivl om, hvad det var, og hvor det kom fra.

Han kiggede over på fire unge mænd, der her mellem bøger og blade sad og sniffede lightergas tidligt torsdag aften.

Biblioteket i Otterup var som sædvanlig åben og ubemandet i tidsrummet. Så der var intet personale til at bevidne, hvad de unge fordrev tiden med.

Derfor skrev Per Hermansen et opslag i Facebookgruppen ’Det sker i Otterup’.

- Ved du, hvad dine børn laver, skrev han, mens han kunne høre den ene lightergas-dåse efter den anden blive åbnet.

Han skrev og forklarede videre, hvad han så på biblioteket. Her opholdt han sig i en times tid, inden han tog hjem med en tung hovedpine efter at have lugtet lightergas.

Men billedligt talt kom hovedpinen også af tanken om den situation, Otterup efterhånden er i, fortæller Per Hermansen.

- Der er et generelt problem med stoffer i byen, siger han.

- Det er noget, der skal gøres noget ved nu. Det er en samlet opgave, som både forældre og SSP skal løfte.

Lightergas er grænsen

SSP i Nordfyns Kommune er blevet gjort opmærksom på lightergas-episoden på biblioteket i Otterup torsdag aften. Det oplyser SSP-konsulent Per Jensen i en besked til TV 2 Fyn.

- Vi er bekendt med hændelsen og er i gang med forebyggende indsatser, skriver han.

Også på biblioteket i Otterup er man på sagen. Hans Trygve Birkeland er bibliotekar og driftskoordinator, og han har set overvågningsbillederne fra torsdag aften igennem. Her kan han ikke se, at de unge sniffer lightergas, men han fortæller, at man har fundet de tomme dåser i en skraldespand uden for biblioteket.

Tidligere har de unge af og til opholdt sig på biblioteket, men hen over julen har de været der nærmest dagligt, fortæller Hans Trygve Birkeland.

- En del borgere har henvendt sig om unge, der hænger ud på biblioteket om aftenen. Det har vi været klar over. De har dog aldrig opført sig uordentligt. Men lightergas er vores grænse, og derfor har vi taget fat i SSP, siger Hans Trygve Birkeland.

- Hvis vi smider dem ud af biblioteket, går de bare et andet sted hen og sniffer lightergas. Så det er vigtigt, at nogle voksne tager hånd om dem.

Flere problemer

At der endelig er et fokus på de unge, og hvad de laver om aftenen i Otterup, var, hvad Per Hermansen ville med sit opslag på Facebook. Alt for længe har ingen gjort noget ved et åbenlyst problem, mener han.

- Skal en af de unge dø, før der bliver gjort noget, spørger han.

I Facebookgruppen ’Det sker i Otterup’ er det ikke første gang, der bliver gjort opmærksom på problemet.

I december beskrev en ekspedient, hvordan teenagere er begyndt at købe to-tre dåser lightergas ad gangen, og i november lagde en kvinde billeder op af en tom dåse lightergas kastet ved skolens legeplads.

Selv har Per Hermansen også set, hvordan handel med stoffer foregår på åben gade i Otterup.

Han mener, at en af årsagerne til problemet er, at de unge ikke længere har nogen steder at tage hen i Otterup. Så ender de steder som biblioteket, når personalet er taget hjem, og hvor selvbetjeningsåbningstiderne gør, at man stadig kan komme ind. Derfor er han glad for, at kommunens SSP-arbejde nu går ind i sagen.

- Det var også på tide, siger han.

3. jan. 2025 kl. 16:10
Allan Lundgren/Ritzau Scanpix

Medisterpølse tilbagekaldt efter salmonella-fund

LYT
Del
Link
kopieret!

Coops luksusmedister tilbagekaldes efter fund af salmonella, skriver fødevarevirksomheden Hilton Foods Danmark i en pressemeddelelse.

Produktet er solgt i Kvickly, Brugsen, SuperBrugsen, Fakta Tyskland og FK Tvøroyi (Færøerne).

- Symptomerne på infektion med salmonella er diarre, mavesmerter, feber, hovedpine og eventuelt kvalme og opkast. Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger, lyder det i pressemeddelelsen.

Hilton Foods Danmark oplyser, at produktet bør kasseres eller leveres tilbage til butikken, hvor det er købt.

Helt præcist er der tale om produktet "luksusmedister, 600 gram" med pakkedatoen: 26.12.2024 og sidste anvendelsesdato: 02.01.2025.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her