Der fyger tal frem og tilbage, når der diskuteres løn i forbindelse med sygeplejerskernes forestående strejke.

Derfor står Gitte Fremlev Schrøder, der er ansat som sygeplejerske på gynækologisk afdeling på OUH, frem med sin lønseddel for at give et håndgribeligt eksempel på en løn for en i hendes branche.

Hun har 20 års arbejdserfaring og en specialuddannelse som kontinenssygeplejerske.

For sine 30 timer per uge fik hun i maj en grundløn på 26.244,25 kroner.

Desuden fik hun lidt mere ind på lønkontoen end normalt, fordi feriegodtgørelsen, som bliver udbetalt to gange om året, faldt denne måned.

Gitte Fremlev Schrøder mener, man skal se tallene i kontekst. For det handler også om det, der leveres for prisen.

- Jeg synes nogle gange, folk glemmer, hvad det er for et arbejde, vi har. At vi står med et kæmpe ansvar hver dag, siger hun.

Forstå løntallet 42.800 kroner

Den borgerlige tænketank Cepos har skrevet, at en sygeplejerske tjener 42.800 kroner i det, der kaldes bruttoløn.

Tallet er dog taget for måneden januar, og det er ikke nødvendigvis et retvisende billede for lønnen resten af året.

Da bruttolønsbegrebet foruden pension nemlig indeholder aften-, nat- og weekendtillæg ses det i eksemplet, at det er måneden, hvor jule- og nytårstillæg bliver udbetalt.

Altså fik sygeplejerskerne mere udbetalt i det eksempel, tænketanken tog udgangspunkt i, fordi det var en måned med mere genetillæg.

I virkeligheden var den gennemsnitlige bruttomånedsløn i 2020 på 40.656 kroner, skriver B.T.

Gitte Fremlev Schrøder mener slet ikke, man kan bruge tallet, fordi det netop inkluderer pension og tillæg.

- Der er ingen, jeg kender, som kan genkende det billede med de 42.800 kroner, siger hun og uddyber:

- Det er jo grundlønnen, man skal sammenligne med, for mig bekendt, hvis man sammenligner med socialrådgivere og lærere eksempelvis, så har de ikke samme nat- og aftenarbejde.

Schrøder er selv en af dem, som, hvis hun arbejdede fuld tid, ville nærme sig Cepos tal. Hendes bruttoløn i maj ville være knap 42.000 kroner på grund af hendes 20 års erfaring og tillæg, hvis hun arbejdede fuld tid. Alligevel når hun ikke helt derop.

Deltid til debat

Når folk nævner fuld tid som en måde at tjene flere penge, køber gynækologi-sygeplejersken det ikke.

Gitte Fremlev Schrøder forklarer, at mange sygeplejersker føler sig nødsaget til at arbejde deltid ligesom hende selv for at få livet i balance.

- Jeg har en god kollega, som arbejder fuld tid, og hun kan nogle gange få fri klokken 15 og være nødsaget til at møde ind klokken 23 til en nattevagt, siger hun.

Man har nemlig nogle steder lavet en lokal aftale, som gør, at man kan fravige reglen om 11 timers hvile. Så er der kun krævet otte timers hvilepause.

Og netop det med de kun otte timers hviletid genkender Annberrit Olsen, som er sygeplejerske i akutmodtagelsen, også.

- For at kunne få vagtplanen til at hænge sammen har man lavet en aftale om otte timers hvile, og det tager jo alt sammen på kræfter.

Annberrit Olsen, der blev færdiguddannet i 2019, husker ikke, hvornår hun sidst havde en arbejdsuge på 37 timer, som hun ellers er ansat til. Derudover fortæller hun også, at hun mener ansvar og løn ikke stemmer overens.

- Vi står og laver livreddende hjælp på daglig basis på akutmodtagelsen, og det får jeg 726,73 kroner i funktionstillæg for om måneden.

- Jeg oplever tit at blive mødt med argumentet om, jeg selv har valgt mit fag og arbejde, men hvis det ikke er, fordi folk selv er i krise, så er det ofte, at de ikke ved, hvad vores arbejde og arbejdsforhold indeholder.

"Væk hele december"

Annberrit Olsen siger, at hun som næsten nyuddannet sygeplejerske godt kan komme op på en god løn, men så betyder det også, at hun knokler.

- I december var jeg stort set ikke hjemme, så det er alle tillæggene, der tæller op. Hvis jeg tager en ekstra weekendvagt ud over de to, jeg har i forvejen, så bliver det jo nødt til at give noget.

Annberrit Olsen så gerne, at folk hæftede sig i et andet regnestykke, end det der giver bruttolønnen.

- Hvis jeg arbejdede 37 timer om ugen uden overarbejde eller aftenarbejde, så ville jeg have en grundløn på 26.221,27 kroner.

Annberrit Olsen mener ligesom sin kollega ikke, det er retfærdigt at bruge bruttolønsbegrebet fra tænketanken Cepos til at eksemplificere deres løn.

Tallet indeholder også lønstatistik fra sygeplejersker med større tillæg på grund af uddannelse eller funktion.

Den forholdsvis nyuddannede Annberrit Olsen skal vente seks år, før hun stiger til næste løntrin. Der er nemlig otte år, før man stiger i grundløn som sygeplejerske.

Hvilket er en af grundene til, at hun stemte nej til det mæglingsforslag, der altså nu skal strejkes om.

Gitte Fremlev Schrøder stemte til gengæld ja, selvom hun heller ikke er tilfreds med lønnen. Hun følte, at sygeplejerskerne var meget alene, da de andre faggrupper godtog deres overenskomst, forklarer hun.

Se udsnit fra de to sygeplejerskers lønseddel her:

Og her Annberrit Olsens lønseddel: