Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Rosa Eriksen reagerer på situationen i Moderaterne

Siden fredag har regeringspartiet Moderaterne været i vælten, efter at B.T. har afdækket, at en række nuværende og tidligere ansatte hos partiet har sendt en fem siders lang indberetning til Arbejdstilsynet om dårligt arbejdsmiljø.

Efter et mere end ni timer langt krisemøde i partiet fortalte partileder Lars Løkke Rasmussen, at Moderaterne skal have hjælp udefra af en erhvervspsykolog, der er ekspert i arbejdsmiljø. Den linje bakker det fynskvalgte folketingsmedlem for Moderaterne, Rosa Eriksen, op om og understreger, at det er en samlet og enig folketingsgruppe, der står bag.

- Det vigtigste for mig er, at vi kommer godt videre herfra. Ikke mindst at der bliver taget hånd om vores medarbejdere. Det er derfor, der nu er blevet tilknyttet en erhvervspsykolog.