Sådan kan det løses: Book selv din sygehustid
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Region Syddanmark har haft stor succes med at nedbringe antallet af udeblivelser. Det sparer spildtid og penge. TV 2-fokus på bøvlede love og regler.
Hvert år koster udeblivelser det danske sygehusvæsen millioner af kroner.
Men noget tyder på, at røntgenafdelingen på Kolding Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt - har fået en god idé, der kan spare resten af regionens sygehuse og i sidste ende resten af det danske sundhedsvæsen masser af penge.
Bøvl og bureaukrati: Nu må Nils gerne male kommunens gadeskilte
Stramme regler har truet med at sætte en stopper for frivilligt arbejde i Svendborg. Men nu har kommunen tegnet en fælles forsikring for alle frivillige borgere.
Nils Bennicke blev fanget af bureaukratiets lange arm for to år siden.
Da blev det afsløret, at han går rundt i Svendborgs gader og istandsætter byens gamle gadeskilte.
- Jeg var jo gået i gang uopfordret og uden at få lov. Det var kun, fordi kommunen opdagede, at jeg var i gang, at man sagde: Det går ikke, det der, det kan vi ikke have.
For farligt at male skilte
Nils Bennicke er pensioneret tømrer med tid og energi til at gøre en frivillig indsats i lokalsamfundet. Men projektet med at restaurere og male gadeskiltene kan ikke uden videre accepteres af Svendborg Kommune.
Arbejdet er i strid med både vejloven og arbejdsmiljøloven. Regler om afspærring og åndedrætsværn og risikoen for forbipasserende spiller blandt andet ind.
Det er simpelthen for farligt at lade en mand gå rundt og male byens gadeskilte fra toppen af en trappestige.
“Jeg falder jo ikke ned, fordi jeg sætter min lille stige op og maler lidt.”
Nils Bennicke er uenig, og han har indtil videre arbejdet ufortrødent videre med istandsættelsen af gadeskilte. I alt er over 200 gamle jernskilte blevet renoveret og malet, både i Svendborg og på Tåsinge.
- Jeg er jo ikke idiot. Jeg falder jo ikke ned, fordi jeg sætter min lille stige op og maler lidt. Jeg er jo vant til at arbejde, siger Nils Bennicke og slår afmægtigt ud med armene over hele sagen, som han mener er udtryk for bureaukrati af den grinagtige slags.
Skraldeindsamling er også farligt
Samme problemstilling omkring manglende sikkerhed rammer også byens frivillige skraldeindsamlere. Indsamling af skrald er formelt set en kommunal opgave, som ikke uden videre kan overlades til frivillige borgere.
Men nu er problemet løst. Endda helt enkelt og lokalt, i Svendborg Kommunes tekniske forvaltning.
- Løsningen går ud på, at vi nu har fået mulighed for at gå ind og ulykke- og ansvarsforsikre de frivillige borgere, vi har. Og det har vi valgt at gøre ved at tegne en forsikring i et privat selskab, fortæller ejendomschef Peter Mouritsen.
Svendborg Kommune har kortlagt det frivillige arbejde, der udføres af borgere i kommunen. Den kortlægning har resulteret i, at man har været i stand til at købe sig til en fælles forsikring for 9.000 timers frivilligt arbejde om året.
Frivillige ind i varmen
- Det er jeg glad for, lyder det fra Nils Bennicke.
- Nu er det ligesom om, at vi, der arbejder frivilligt, er på vej ind i varmen hos kommunen.
Den fælles ulykkesforsikring, der dækker frivilligt arbejde, koster 14.000 kroner om året, men ansvarsforsikringen koster 7.000 kroner om året. Forsikringen er tegnet i selskabet Gjensidige Forsikring.
I stedet for at sende indkaldelser ud, når patienterne skal til røntgen, beder sygehuset patienterne selv booke en tid, der passer dem – altså ligesom når man skal have skiftet vinterdæk på bilen.
Fra 14 udeblivelser om ugen til MR-scanning faldt tallet til 4 i det halve års tid, røntgenafdelingen brugte selvbooking.
Ulovligt
Problemet er, at det er ulovligt.
- Sundhedsvæsenet SKAL give folk en tid, og det skal være indenfor otte dage efter praktiserende læges henvisning. Så her har vi en situation, hvor noget bureaukrati forhindrer, at vi måske kan lave en smartere løsning, der får færre til at udeblive, siger formanden for Region Syddanmarks sundhedsudvalg Poul Erik Svendsen (S).
Eksemplet er blot et ud af mange på, hvor lovgivning og uhensigtsmæssige regler forhindrer fornuftige løsninger.
Fælles TV 2-kampagne
I denne uge sætter TV 2 og TV 2's regioner - herunder TV 2/Fyn fokus på regel-Danmark.
I en rundspørge til de danske borgmestre lavet af TV 2 Nyhederne og TV 2's regioner svarer et stort flertal af de deltagende borgmestre, at der er for mange regler.
Den ene efter den statsminister efter den anden har blæst til kamp mod regelrytteriet – også den nuværende - men samtidig kan eksperterne konstatere, at der støt og roligt bliver flere og flere regler.
Flere og flere regler
Siden 1990 er antallet af gældende love steget med 20 procent og antallet af bekendtgørelser med 56 procent. Hver år kommer der desuden 277 ændringer til bekendtgørelser og 164 ændringer til eksisterende love, viser en analyse gennemført af tænketanken CEPOS.
Sundhedsudvalget i Region Syddanmark har nu sendt et brev til sundhedsminister Magnus Heunicke.
Man har foreslået at, der gennemføres et pilotforsøg på to år, så man kan dokumentere, at det rykker noget at selvbooke. Det kan samtidig bane vejen for den lovændring, det kræver at udbrede ordningen til hele landet.
Fakta om regler og love
1990: 1136 gældende love
2018: 1370 gældende love
1990: 3731 bekendtgørelser
2018: 5822 bekendtgørelser
Ændringsbekendtgørelser: 1989-2018 gennemsnit pr. år - 277
Ændringslove: 1989-2018 gennemsnit pr. år - 164
50 udebliver om ugen
På OUH i Odense udgør udeblivelser på de dyre MR og CT i alt 50 patienter i snit om ugen, tider som kunne være givet til andre patienter.
- På CT og MR-scanning har vi over en måneds ventetid, så er det jo rigtig ærgerligt, at der er uudnyttede tider. Bare vi får det at vide dagen før, så kan vi ringe andre patienter ind. Men når patienterne udebliver, så har vi ikke en chance for at udnytte den tid, siger ledende overlæge i Røntgen og Scanning, Jens Karstoft, OUH.
Han fortæller, at OUH faktisk har gode it-systemer. Men de er ikke forbundet ordentligt. Så hvis patienter havde lettere adgang til selv at have indflydelse på deres tider, at booke eller aflyse dem, så ville det være en stor hjælp for alle parter. Så ville vi have færre, der udebliver, mener Jens Karstoft.
Travle pårørende
I Kolding gik røntgen-afdelingens pilotprojekt ud på i stedet for at sende et indkaldelsesbrev med en fast tid til patienten så at sende et brev til patienten, hvor sygehuset bad dem om at ringe for, at man så i fællesskab kunne finde en tid.
- Tit og ofte er det pårørende, der skal køre deres ældre mor eller far til en undersøgelse på sygehuset. De vil også rigtig gerne have det stemt af med deres kalender, hvornår de kan komme herind, siger ledende overradiograf på Røntgen og Scannings-afdelingen på Kolding Sygehus, Pica Ann Blackburn Andersen
Hun mener, at det nye system er til gavn både for patienter og ansatte.
- Patienterne kan komme hurtigere til, hvis sygehuset ikke spilder sin tid. Personalet sidder her jo, fordi de gerne vil arbejde. Så de undgår at spilde tiden og kan være med til at nedbringe ventelisterne, når der bliver færre udeblivelser, siger hun.
Undtagelser
Er der ikke fare for, at nogen ikke selv magter at skulle ringe ind?
- Jo, det er der. Vi har imidlertid en aftale med de henvisende læger, som vurderer om de har med en patient at gøre, som enten sprogligt eller af anden grund ikke kan følge den her retningslinje. I de tilfælde må lægerne gerne ringe direkte ind til os og få en tid til patienten, fortæller Pica Ann Blackburn Andersen.
Hvis sygehuset modtager en henvisning fra den praktiserende læge og har sendt patienten et brev, og hvis patienten ikke svarer inden 14 dage, så returnerer sygehuset henvisningen til lægen og gør opmærksom på, at patienten ikke har kontaktet sygehuset.
Det er derefter op til den praktiserende læge at tage fat i patienten.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.