Særligt initiativ skal hjælpe 1.100 odenseanere i arbejde
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En indsats målrettet fire grupper skal sikre flere odenseanere et job. Ledige, der er sprogligt begrænset, udgør en central del af udfordringen.
En række initiativer skal få dem, der er overrepræsenteret i Odenses ledighedsstatistik, ud på arbejdsmarkedet.
Til indsatsen hører en pengepulje på 50 millioner kroner.
- Vi har et mål om at nå landsgennemsnittet i 2020, og det er et vanvittigt ambitiøst mål. Det betyder, at vi skal få godt 1.100 ledige i arbejde, og at der helst ikke skal komme flere ind i arbejdsløshedskøen, siger social- og beskæftigelsesrådmand Brian Dybro (SF).
Politikere: Virksomheder skal hjælpe til aktivering af indvandrere
Et nyt forslag om at indvandrere på overførselsindkomst skal være i praktik, nyttejob eller på kursus i 37 timer om ugen, skal nu drøftes i Odense Byråd.
De konservative i Odense vil drøfte regeringens forslag om aktivering af indvandrere på overførselsindkomst.
Ifølge regeringens forslag skal ikke-vestlige fremover være i praktik, nyttejob eller på kursus i 37 timer om ugen, så længe deres regninger bliver betalt af det offentlige.
“Det kræver selvfølgelig også, at der er nogle virksomheder, der er villige til at åbne dørene op, tage de her mennesker ind og også give dem et job”
Det var Tommy Hummelmose (K), der er medlem af Odense Byråd, hurtig til at bakke op.
- I Odense har vi en speciel udfordring i forhold til arbejdsløse indvandrere på kontanthjælp og integrationsydelse. Og der siger vi nu, at vi nu, at vi synes, at regeringens forslag er rigtig godt, og det vil vi gerne have implementeret straks, sagde han tirsdag til TV 2/Fyn.
Men erfaringen viser, at det kan være svært at sikre et match mellem virksomhed og ikke-vestlig indvandrer på overførselsindkomst.
Blandet modtagelse
I november 2019 var antallet af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp i Odense 1.381. En trediedel af dem var ikke i aktivering. Det er borgere som dem, det nye forslag handler om.
Ligesom hos Konservative bliver forslaget også varmt modtaget i Venstre i Odense.
- Nu skal vi have dem i gang 37 timer om ugen, så de lærer at være på en almindelig arbejdsplads, hvor man altså arbejder 37 timer om ugen. Det vil sige, at man skal tidligt op og kommer også relativt sent hjem, siger byrådsmedlem Mark Grossmann (V).
Beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro (SF) mener, at det er fint at stille krav til de ikke-vestlige indvandrere. På den måde viser man også, at man har forventninger til dem og tager dem alvorligt, mener han.
- Det kræver selvfølgelig også, at der er nogle virksomheder, der er villige til at åbne dørene op, tage de her mennesker ind og også give dem et job, siger Brian Dybro.
Han understreger samtidig, at regeringen bør afsætte nogle penge til den ekstra udgift, forslaget med medføre. Og så håber han, at man kan sikre meningsfuld aktivering.
- Det, jeg gerne vil undgå, er, at man kommer tilbage til det der gammeldags aktiveringscirkus med spaghettikurser og hvad har vi. Det hjælper ikke en skid, det flytter ingen mennesker. Det skaber ikke arbejdspladser, og det får ikke folk ud i virksomhederne i job, siger han.
Erfaring med virksomhedspraktik
Ifølge Gorm Hjelm Andersen, der er koncernchef i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune, er der god grund til at rette blikket mod virksomhederne, når man vil have indvandrere fra overførselsindkomst til fast arbejde.
- Vi ved, at et af de bedste værktøjer tiol at få folk i beskæftigelse generelt, er den virksomhedsvendte indsats. Så udfordringen er at finde det gode match med konkrete virksomhed, som har behov for de her menneskers kompetencer, siger han.
I Odense kommune er der mange med ikke-vestlig baggrund som er på offentlig forsørgelse.
- Helt op mod 40 procent visse steder. Så det er en betydelig opgave, siger Gorm Hjelm Andersen.
Grupperne, som Odense Kommune vil give et ekstra skub ud af ledigheden, er ufaglærte, nyuddannede akademikere, ledige med en erhvervsuddannelse, som ikke er efterspurgt og de ikke-dansktalende.
- Vi laver en ekstra indsats over for ufaglærte og for dem, som har dårlige kundskaber i dansk. Der er selvfølgelig en hel del ikke-vestlige indvandrere blandt dem. Det handler om for mig, at vi løfter og opkvalificerer dem til de job, der er, siger rådmanden.
Ledighed til debat
De nye indsatser er en del af initiativet Slutspurten, som netop går ud på at nedbringe ledigheden for grupper med "overledighed". Blandt andet udgør gruppen med sproglige udfordringer 20 procent af de ledige i Odense Kommune.
- Det er en alvorlig situation, at vi har en for høj ledighed. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at få ledigheden ned. Derfor sætter vi ind med noget ekstra, siger Brian Dybro.
K glade for nyt forslag:
- Nu skal I yde for de penge, I får
Regeringen vil have indvandrere, der er på offentlig forsørgelse, til at være i aktivering 37 timer om ugen. Den idé er Konservative i Odense begejstrede for.
I et nyt forslag lægger regeringen op til, at indvandrere på overførselsindkomst skal være i praktik, nyttejob eller på kursus i 37 timer om ugen - ellers får de ingen penge.
Forslaget har mødt kritik fra Radikale Venstre og Enhedslisten, der har kaldt det udtryk for diskrimination.
Men hos Konservative i byrådet i Odense er idéen populær. Så populær, at Tommy Hummelmose, der er medlem af beskæftigelses- og socialudvalget, vil foreslå, at man straks implementerer den i Odense Kommune.
- Vi har for eksempel et Vollsmose, hvor over halvdelen af indvandrerne er arbejdsløse, og det duer simpelthen ikke. Derfor siger vi nu: Nu skal I yde for de penge, I får fra kommunen, siger han til TV 2/Fyn.
Det er udlændinge- og integrationsminister Mathias Tesfaye (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), der står bag forslaget.
Baggrunden er blandt andet, at knap hver tredje ikke-vestlige indvandrer i Danmark er på offentlig forsørgelse.
I Odense er tallet 41,3 procent, og ifølge en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening, ville der være omkring 250 millioner kroner at spare for Odense Kommune, hvis man fik antallet af indvandrere på overførselsindkomst ned på landsgennemsnittet.
- I Odense har vi en speciel udfordring i forhold til arbejdsløse indvandrere på kontanthjælp og integrationsydelse. Og der siger vi nu, at vi nu, at vi synes, at regeringens forslag er rigtig godt, og det vil vi gerne have implementeret straks.
- Nu tager vi kontakt til de øvrige partier, og så håber vi, at der er flertal for, at vi får sat den her proces i gang i Odense straks og ikke venter på, at regeringen får et flertal.
En særlig aktivering af indvandrere kom for nylig på dagsordenen, da regeringen i begyndelsen af året foreslog, at ledige ikke-vestlige indvandrere skulle arbejde 37 timer om ugen. Det blev heftigt debatteret i Odense, og i både Konservative og Venstre vakte forslaget genklang.
Men en særlig aktivering af ikke-vestlige indvandrere er ikke en del af den Slutspurten, som Brian Dybro har store forventninger til.
Men hvis det skal lykkes at komme i mål, skal indsatsen være fælles, understreger han.
- I sidste ende skal der også være nogle virksomheder, der ansætter de ledige. Det kan vi jo altså ikke gøre i kommunen.
Sådan skal ledige med sprogvanskeligheder i job
Indsatser via slutspurten
- Brancherettet dansk med fokus på især områder med jobåbninger. Forløbet vil også skulle indeholde virksomhedsrettet aktivitet.
- Øget samarbejde med a-kasserne om denne gruppe. Der er bl.a. blevet etableret en aftale med 3F om et øget samarbejde om deres medlemmer manglende danskkundskaber og manglende uddannelse – eller manglende relevant udannelse.
Forventet effekt
- At nedbringe ledigheden for ledige med begrænsede sprogkundskaber.
- Med den aktuelle ledighedsprocent på 4,9 % for november 2019 skal ledigheden nedbringes med 1.117 fuldtidspersoner, for at nå landsgennemsnittet på 3,7 %.
Færdselsuheld skaber kø på Fynske Motorvej
kopieret!
Et færdselsuheld på Fynske Motorvej skaber lige nu kø og forlænget rejsetid.
Uheldet er sket mellem afkørslerne Odense S og Odense SV i retning mod Middelfart. Her er højre spor spærret, mens redningsmandskab arbejdet på stedet.
I skrivende stund giver det en forlænget rejsetid på omtrent ti minutter. Køen forventes ifølge Vejdirektoratet at aftage i løbet af aftenen.
Enorm brandfare - Beredskab Fyn deler skræmmende video
kopieret!
Levende lys på juletræet er stemningsfuldt, men kan også hurtigt spolere julehyggen. Det skriver Beredskab Fyn i et opslag på Facebook.
Kun halvandet minut skal der til, fra flammen på et stearinlys får fat i træet, til hele julegranen er brændt ud.
Det illustreres med en video af et juletræ, hvor flammen netop får fat i en gren.
Efter ni grove gaderøverier - politiet eftersøger ofre som er truet til stilhed
kopieret!
Fyns Politi har i efteråret efterforsket ni grove gaderøverier i Odense.
Nu er to teenagere blevet anholdt, men politiet formoder der er endnu flere ofre. Derfor sender politikredsen og Odense Kommune nu et brev til elever og forældre.
- Røverierne var grove og der blev i enkelte tilfælde anvendt peberspray mod forurettede. Fyns Politi har nu som led i efterforskningen sigtet to unge mænd fra Odense kommune på henholdsvis 15 år og 16 år. De to formodes at stå bag røverierne, siger vicepolitiinspektør Anders Furbo Therkelsen.
I brevet står der, at det ikke blot er fysiske ejendele der er blevet stjålet ved røverierne. Også unge menneskers identitetsoplysninger er blevet taget.
Flere ofre
Identitetsoplysningerne har gerningsmændene senere brugt til at true ofre til stilhed. Det formodes at flere har valgt at undlade en anmeldelse, og undladt at fortælle forældre om røveriet, af frygt for konsekvenserne lyder det.
- På baggrund af politiets efterforskning er det vores opfattelse, at der kan være flere forurettede, end de forurettede der har anmeldt. Fyns Politi har derfor sammen med Odense kommune udsendt et brev med opfordring til at anmelde, hvis man er blevet udsat for tyveri eller røverilignende forhold, siger Anders Furbo Therkelsen.
I brevet er der en klar opfordring til at anmelde kriminalitet, hvis man har været udsat for det, og et løfte om at politiet vil tage alle anmeldelser seriøst.
Frygt ej
Ifølge vicepolitiinspektøren, er der dog ingen grund til at frygte en større risiko for at blive berøvet i Odense.
- Det er ikke politiets opfattelse, at antallet af røverier generelt er stigende i Fyns Politikreds. Der er tale om en enkelt sag, med flere forhold, som er uden for normalbilledet. Fyns Politi kan oplyse, at der efter - at der er sket sigtelse i sagen - ikke er anmeldt tyverier og røverier med samme modus.
Han understreger samtidig at brevet, trods alvoren, måske er blevet formuleret en smule dramatisk. Der er ingen grund til at tro, at noget lignende kommer til at ske i Odenses gader igen i nærmeste fremtid.
- Det er således heller ikke politiets opfattelse, at der er grund til bekymring i forhold til at tage i skole. Set i dette lys burde brevet til skolerne have været formuleret anderledes, siger han.
Harry Potter-ekspert trådte til, da umulig scene skulle filmes på Fyn
kopieret!
Langt væk fra alt i Nissernes rige ligger Ensomhedens Tårn med det dybe krater i havbunden ved siden af.
Det gamle tårn i TV 2-julekalenderen 'Tinkas juleeventyr' har ikke haft besøg i 100 år, og det kan ses.
Mos og buske går på de rå sten, som har taget mod elementernes behandling gennem årene.
Det var også her Lasse måtte dykke ned for at finde den forsvundne julestjerne i 'Tinkas juleeventyr', men det viste sig at være langt mere bøvlet at lave den optagelse, end man havde regnet med, da optagelserne blev lavet tilbage i 2017.
Filmholdet fandt et sted helt ude på den sydvestlige spids på Fyn, hvor landskabet var goldt og forladt.
- Der var dog ikke noget tårn eller stort krater ned i havbunden, og vandet var kun cirka 80 centimeter dybt, når det var højvande, siger instruktør Mogens Hagedorn og holder sine hænder op.
Derfor måtte filmholdet tænke kreativt.
For hvordan laver man en scene, hvor Lasse (spillet af Albert Harson) skal dykke ned i et dybt, mørkt krater, når der er under en meter vand og slet ikke noget krater?
- Vi blev nødt til at grave en kasse ned i havbunden, hvor Lasse så kunne dykke ned og dermed forsvinde fra overfladen, fortæller Mogens Hagedorn.
Men så blev det lavvande.
- Så var der næsten ikke noget vand, så vi var nødt til at grave og grave mod vandet, som blev lavere og lavere, siger han.
I sidste øjeblik fik filmholdet lavet optagelsen, før kassen stak op over vandet.
- Men det er så godt klippet sammen, og der er lavet special effects, så det ligner, at han dykker ned i et dybt krater.
Specialist fra Harry Potter-film
'Tinkas juleeventyr' indeholder i flere scener mange computereffekter, eller VFX som det kaldes på filmsprog.
Til den opgave havde produktionsselskabet Cosmo hyret Thomas Dyg, som er specialist i VFX og blandt andet har arbejdet på de tre seneste Harry Potter-film og den Oscar-belønnede film 'Gravity'.
Her skulle han blandt andet skabe nissekongens slot, portalerne, Ensomhedens Tårn og krateret i vandet.
- Krateret er baseret på billeder af kratere i hele verden, som er smeltet sammen i julekalenderen. Hvis det skulle være helt realistisk, så burde hullet være mere utydeligt, men vi har lavet det, så det passer bedre til historien, fortæller han til TV 2.
En anden udfordring med dykkerscenen var igen kassen, som Albert Harson skulle kravle ned i.
På grund af den lave vandstand, kunne man se kassens hvide kanter, så i al hast måtte kassen have mere diskret sort tape på kanterne.
Lavpraktisk, men effektivt.
Derefter var der scenen under vandet, hvor man ser Lasse svømme nedefra krateret.
Den optagelse er lavet i en svømmehal.
- Det er faktisk en ret simpel optagelse. Der har jeg fjernet fliser, loftet og overfladen. Så har jeg lagt et billede af en grotte ovenpå, så det ligner, at han svømmer ned i en grotte. Til sidst har jeg tilføjet en masse af møg i vandet, så det ligner rigtig havvand, siger Thomas Dyg.
Viceborgmester ville gerne have brugt gyldne håndtryk bedre
kopieret!
Mere en 10,5 millioner kroner har det kostet Nyborg Kommune at afskedige fem chefer de seneste tre år.
Det er penge, de er overenskomstforpligtet til at betale, når de vælger at splitte med en chef. Alligevel ville viceborgmester Michael Gertsen (C) gerne have brugt pengene anderledes.
Slotsfejring - nu kan Nyborgs butikker juble
kopieret!
Nyborgs 472 millioner kroner dyre slotsprojekt kan betyde kronede dage for Nyborgs handelsliv og turisme.
Det spår det socialdemokratiske folketingsmedlem Thomas Skriver Jensen efter vedtagelsen i Folketinget.
- Jeg var selv på juleindkøb Nyborg i dag, og jeg mærkede helt klart, at butiksindehaverne glæder sig til, at projektet bliver færdigt, siger Thomas Skriver Jensen.
Han forstår godt, at Enhedslisten har været frustreret over forløbet og nødvendigheden af en anlægslov for at få projektet vedtaget.
- Men jeg er også stolt over det sammenhold, der har været blandt de fynske folketingsmedlemmer for at få slottet åbnet, så historien kan formidles, siger Thomas Skriver Jensen.
Mai Mercado (K), er også begejstret.
- Alt godt kommer tilsyneladende til den, der venter, og vi har i den grad ventet på, at slotsprojektet kom på skinner. Projektet har været behandlet af adskillige kulturministre, siger Mai Mercado.
Hun satte navnet på det beslutningsforslag, som Venstres Erling Bonnesen stod bag om en ny anlægslov.
For Venstres folketingsmedlem er glæden da også til at føle på.
- Jeg er glad for, at det endelig lykkedes. Det er et rigtig godt projekt, og jeg vil gerne takke alle, som har bakket op, siger Erling Bonnesen.
Nu kan fynsk slot til halv milliard bygges helt lovligt
kopieret!
Nu kan gravemaskinerne endelig rykke ind på Slotsholmen i Nyborg.
Et stort flertal i Folketinget har netop besluttet, at slotsprojektet til 472 millioner kroner kan gennemføres. 96 stemte for og 13 imod.
Det skete ved tredjebehandlingen af forslaget om en anlægslov for slotsprojektet.
Projektet har været igennem mange genvordigheder. Lige til det sidste var der bespænd.
Forslaget skulle have været til tredje- og sidste behandling i Folketinget tirsdag, men blev under dramatiske omstændigheder taget af dagsordenen.
Det skete efter, at foreningen Kultur og Arv i en henvendelse til Folketingets formand, Folketingets kulturudvalg og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) kaldte projektet for et muligt grundlovsbrud, fordi en vedtagelse af en anlægslov ifølge foreningen ville suspendere klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet og fratage borgerne muligheden for at efterprøve, om projektet overholder loven.
Jakob Engel-Schmidt kunne ikke nå at svare på henvendelsen inden tredjebehandlingen tirsdag, og bad derfor om udskydelse af behandlingen til i dag.
Det er især bygningen af en stor udstillingsbygning på slotsområdet, der har været stridspunktet.
Kulturministeren har været i samråd i den forbindelse, og det var også derfor et smalt flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet i første omgang forkastede projektet.
Derefter valgte et politisk flertal at ændre museumsloven og vedtage projektet ved en anlægslov.
Under tredjebehandlingen beklagede Enhedslistens Søren Søndergaard med støtte med Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn, at projektet blev vedtaget med en anlægslov.
De to partier har hele tiden været modstandere af prpojektet.
Det betyder, at klagemulighederne kan begrænses.
De havde håbet, at man kunne bruge den nye museumslov.
Ballade i Folketinget - omstridt slot pillet af dagsordenen
Er det en overtrædelse af grundloven, hvis Folketinget vedtager slotsprojektet i Nyborg?
Det vil landets lovgivere ikke være i tvivl om.
I hvert fald blev anlægsloven, der skal bane vej for det næsten en halv milliard kroner dyre renoverings- og ombygningsprojekt, tirsdag taget af Folketingets dagsorden, inden det skulle tredjebehandles.
Det er en skrivelse sendt mandag fra foreningen Kultur & Arv til Folketingets formand og til kulturminister Jakob Engel-Schmidt (V), der har fået kulturministeren til at udskyde 3. behandlingen til på torsdag.
Principiel karakter
Folketingets kulturudvalg havde bedt Jakob Engel-Schmidt svare på spørgsmålet, men det kunne han ikke nå.
I en henvendelse til Folketingets formand Søren Gade, skriver Jakob Engel-Schmidt, at henvendelsen vedrører blandet andet spørgsmål af “principiel karakter”.
- Kulturministeriet er ikke i stand til at svare fyldestgørende på spørgsmålene inden for den angivne tidsramme og skal på den baggrund anmode om, at 3. behandlingen udskydes til 19. december, hedder det.
Begrundet risiko for grundlovsbrud
I brevet fra Kultur og Arv oplyses det, at “der er begrundet risiko for grundlovsbrud”, hvis Folketinget vedtager lovforslaget, der blandt andet indebærer en ny formidlingsbygning ved siden af Nyborg Slot.
- En anlægslov anvendes typisk til at sikre gennemførelse af store infrastrukturprojekter, såsom motorveje og bro- og tunnelforbindelser. I den type projekter er samfundsnytten afgørende, når anden lovgivning tilsidesættes, og klageadgang afskæres. Anlægsloven for Nyborg Slot vedrører udelukkende et kuldsejlet, ulovligt statsligt byggeprojekt. Ved at vedtage en anlægslov, der blandt andet suspenderer klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, vil Folketinget fratage borgerne muligheden for at få efterprøvet, om projektet overholder relevant lovgivning. Det strider imod de gældende principper i et retssamfund, hedder det i brevet fra Kultur og Arv.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har for nylig været i samråd om projektet, der har mødt modstand fra Enhedslisten, Dansk Folkeparti og i et vist omfang også fra Radikale Venstre.
Opdateres…
Nytår på vej - sådan skåner du din firbenede ven mod fyrværkeri
kopieret!
Nytår nærmer sig og det betyder fyrværkeri om ørerne på dyr og mennesker. Det er særligt velkendt at mange hunde og andre dyr frygter de høje brag. Derfor kommer Dyreværnet med et par gode råd op til den kommende højtid. For har du ikke i forvejen trænet dit dyr til det, kan det blive en plagsom tid.
Ifølge en pressemeddelelse er det bedste at sætte ind med træning i rigtig god tid. Men hvis man er én af dem, som ikke har haft mulighed for det, så skal man ikke fortvivle.
Her er Dyreværnets 7 gode råd der kan hjælpe din hund og kat igennem nytåret
Lad ikke din hund eller kat være alene hjemme. Vær sammen med dit dyr, så du kan hjælpe og berolige.
Behold snoren på når du går tur med hunden, så den ikke kan sætte i spurt, hvis den bliver bange.
Er din kat vant til at komme udenfor, så hold katten indendørs, så længe der skydes fyrværkeri af.Gå en lang tur, mens det er lyst udenfor, og lav træningsøvelser. Lav hjernestimulerende inde aktiviteter inden som fx at lade hunden snuse sig frem til gemte godbidder i huset. Så har du hjulpet hunden til at bruge sin krop og hjerne godt, når de høje lyde går i gang.
Hvor i hjemmet kan dit dyr bedst slappe af? Et rum uden vinduer eller et med mørklægningsgardiner er godt, så dyret er skærmet for lysshowet nytårsaften. Hvis ikke det er muligt, kan du alternativt lave en ’hule’ til dem, som de kan putte og gemme sig væk i. Uanset om det er toilettet eller et soveværelse der er bedst, så gør det hyggeligt og trygt med tæpper og hold dig i nærheden eller sid med det, så dyret føler sig trygt.
Tænd for musikken, så der er et baggrundslydtæppe, der hjælper med at kamuflere bragene
Fyld en Kong (tyggelegetøj) med dåsemad og frys den ned. Giv den til hunden, inden fyrværkeriet begynder, så hunden fokuserer på den gode snack fremfor uroen. Der findes tilsvarende legetøj til katte, hvor katten aktiveres ved at få legetøjet til at bevæge sig, så godbidderne falder ud.
Endelig kan du også rådføre dig hos dyrlægen og få en snak, om hvorvidt angstdæmpende eller beroligende medicin er en løsning, hvis nervøsiteten er særlig stor hos din hund eller kat.
Dige-formand undrer sig - hvorfor er Sydfyn ikke på listen?
kopieret!
En ny kortlægning fra Kystdirektoratet viser, at over halvdelen af landets kommuner er i risiko for oversvømmelse fra vandløb, søer og hav.
Men det er ifølge landsformand for landsforeningen for Digelag i Danmark Bent Alminde ikke nok.
- Sidste år var der en stor storm i oktober, der ramte en hel del områder i det Sydfynske og østvendte kyster på Sjælland. De er ikke på listen, og det synes vi er underligt, siger han til TV 2.
Med udpegelsen følger nemlig opmærksomhed, og muligvis en prioritering, når der søges om midler i den såkaldte kystpulje, pointerer Bent Alminde.
På Fyn er Odense Fjord og Nyborg udpeget som områder, der kan risikere de såkaldte 100 eller 1.000 årshændelser oftere.
Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus
kopieret!
Totalentreprenøren OHPT, der står for byggeriet af Nyt OUH i Odense, skal have ny leder. I hvert fald har Aroldo Tegon efter syv år i spidsen valgt at sige farvel.
Det fremgår af et opslag på hans Linkedin-profil. Det fremgår ikke af opslaget, om han er blevet fyret, eller om han selv har sagt op.
Nyheden kommer mindre end en måned efter, at det stod klart, at Nyt OUH bliver 735 millioner dyrere end først antaget efter en forhandlingsaftale med den italienske totalentreprenør Odense Hospital Project Team (OHPT). Og at patienter først kan rykke ind i slutningen af 2027.