De konservative i Odense vil drøfte regeringens forslag om aktivering af indvandrere på overførselsindkomst.
Ifølge regeringens forslag skal ikke-vestlige fremover være i praktik, nyttejob eller på kursus i 37 timer om ugen, så længe deres regninger bliver betalt af det offentlige.
Det kræver selvfølgelig også, at der er nogle virksomheder, der er villige til at åbne dørene op, tage de her mennesker ind og også give dem et job
Det var Tommy Hummelmose (K), der er medlem af Odense Byråd, hurtig til at bakke op.
- I Odense har vi en speciel udfordring i forhold til arbejdsløse indvandrere på kontanthjælp og integrationsydelse. Og der siger vi nu, at vi nu, at vi synes, at regeringens forslag er rigtig godt, og det vil vi gerne have implementeret straks, sagde han tirsdag til TV 2/Fyn.
Men erfaringen viser, at det kan være svært at sikre et match mellem virksomhed og ikke-vestlig indvandrer på overførselsindkomst.
Blandet modtagelse
I november 2019 var antallet af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp i Odense 1.381. En trediedel af dem var ikke i aktivering. Det er borgere som dem, det nye forslag handler om.
Ligesom hos Konservative bliver forslaget også varmt modtaget i Venstre i Odense.
- Nu skal vi have dem i gang 37 timer om ugen, så de lærer at være på en almindelig arbejdsplads, hvor man altså arbejder 37 timer om ugen. Det vil sige, at man skal tidligt op og kommer også relativt sent hjem, siger byrådsmedlem Mark Grossmann (V).
Beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro (SF) mener, at det er fint at stille krav til de ikke-vestlige indvandrere. På den måde viser man også, at man har forventninger til dem og tager dem alvorligt, mener han.
- Det kræver selvfølgelig også, at der er nogle virksomheder, der er villige til at åbne dørene op, tage de her mennesker ind og også give dem et job, siger Brian Dybro.
Han understreger samtidig, at regeringen bør afsætte nogle penge til den ekstra udgift, forslaget med medføre. Og så håber han, at man kan sikre meningsfuld aktivering.
- Det, jeg gerne vil undgå, er, at man kommer tilbage til det der gammeldags aktiveringscirkus med spaghettikurser og hvad har vi. Det hjælper ikke en skid, det flytter ingen mennesker. Det skaber ikke arbejdspladser, og det får ikke folk ud i virksomhederne i job, siger han.
Erfaring med virksomhedspraktik
Ifølge Gorm Hjelm Andersen, der er koncernchef i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune, er der god grund til at rette blikket mod virksomhederne, når man vil have indvandrere fra overførselsindkomst til fast arbejde.
- Vi ved, at et af de bedste værktøjer tiol at få folk i beskæftigelse generelt, er den virksomhedsvendte indsats. Så udfordringen er at finde det gode match med konkrete virksomhed, som har behov for de her menneskers kompetencer, siger han.
I Odense kommune er der mange med ikke-vestlig baggrund som er på offentlig forsørgelse.
- Helt op mod 40 procent visse steder. Så det er en betydelig opgave, siger Gorm Hjelm Andersen.
