Nils Bennicke blev fanget af bureaukratiets lange arm for to år siden.

Da blev det afsløret, at han går rundt i Svendborgs gader og istandsætter byens gamle gadeskilte.

- Jeg var jo gået i gang uopfordret og uden at få lov. Det var kun, fordi kommunen opdagede, at jeg var i gang, at man sagde: Det går ikke, det der, det kan vi ikke have.

For farligt at male skilte

Nils Bennicke er pensioneret tømrer med tid og energi til at gøre en frivillig indsats i lokalsamfundet. Men projektet med at restaurere og male gadeskiltene kan ikke uden videre accepteres af Svendborg Kommune.

Arbejdet er i strid med både vejloven og arbejdsmiljøloven. Regler om afspærring og åndedrætsværn og risikoen for forbipasserende spiller blandt andet ind.

Det er simpelthen for farligt at lade en mand gå rundt og male byens gadeskilte fra toppen af en trappestige.

Nils Bennicke er uenig, og han har indtil videre arbejdet ufortrødent videre med istandsættelsen af gadeskilte. I alt er over 200 gamle jernskilte blevet renoveret og malet, både i Svendborg og på Tåsinge.

- Jeg er jo ikke idiot. Jeg falder jo ikke ned, fordi jeg sætter min lille stige op og maler lidt. Jeg er jo vant til at arbejde, siger Nils Bennicke og slår afmægtigt ud med armene over hele sagen, som han mener er udtryk for bureaukrati af den grinagtige slags.

Skraldeindsamling er også farligt

Samme problemstilling omkring manglende sikkerhed rammer også byens frivillige skraldeindsamlere. Indsamling af skrald er formelt set en kommunal opgave, som ikke uden videre kan overlades til frivillige borgere.

Men nu er problemet løst. Endda helt enkelt og lokalt, i Svendborg Kommunes tekniske forvaltning.

- Løsningen går ud på, at vi nu har fået mulighed for at gå ind og ulykke- og ansvarsforsikre de frivillige borgere, vi har. Og det har vi valgt at gøre ved at tegne en forsikring i et privat selskab, fortæller ejendomschef Peter Mouritsen.

Svendborg Kommune har kortlagt det frivillige arbejde, der udføres af borgere i kommunen. Den kortlægning har resulteret i, at man har været i stand til at købe sig til en fælles forsikring for 9.000 timers frivilligt arbejde om året.

Frivillige ind i varmen

- Det er jeg glad for, lyder det fra Nils Bennicke.

- Nu er det ligesom om, at vi, der arbejder frivilligt, er på vej ind i varmen hos kommunen.

Den fælles ulykkesforsikring, der dækker frivilligt arbejde, koster 14.000 kroner om året, men ansvarsforsikringen koster 7.000 kroner om året. Forsikringen er tegnet i selskabet Gjensidige Forsikring.

- Ved du hvad? Jeg har lavet mad i 33 år. Både til Hendes Majestæt og til Gud og hver mand. Jeg har oplevet, at mad er gået fra at være noget, der samlede os, til noget, der splitter os. Det er helt galt, raser tv-kokken Claus Holm.

Han har mad på hjernen døgnet rundt. I mange år har Claus Holm lavet mad i "Go' Morgen Danmark" på TV2, ligesom han i kogebøger, til foredrag og i mange andre sammenhænge har talt varmt for den gode mad. Men noget har ændret sig undervejs.

Jeg går ikke i ananas-sko

- Jeg har det sådan, at hvis jeg ved, at min gæst for eksempel ikke spiser kød, så er jeg da så rummelig, at jeg laver noget mad uden kød. Men jeg kan også komme ud for, at hvis jeg fortæller, at jeg elsker kød, så er jeg pludselig med til at ødelægge verden. Det er sgu da noget pjat. Bare fordi jeg ikke går i ananas-sko, så er jeg da ikke et dårligere menneske af den grund, mener Claus Holm.

Fra hjemmet i Svendborg prøver han at udbrede forståelsen for forskelligheden i danskernes tilgang til mad. Men han oplever det, han kalder "food-shaming", at folk skælder ud på hinanden, hvis man ikke er fuldstændig enige.

- Altså, jeg er tyk, ikke? Hvis jeg kommer gående med en pizza og en cola, så har folk straks en holdning til, hvorfor jeg er tyk. Men de kender da ikke min historie. Alligevel tillader de sig at have en holdning om mig, siger tv-kokken.

Som barn voksede han op i Vejle sammen med forældrene og tre brødre. Når klokken slog 17.00, samledes familien om det varme måltid.

- Min far fik to frikadeller og kartofler og grønt, mens vi drenge fik én frikadelle og tilbehør. Hvis der var en ekstra frikadelle, kunne vi pænt spørge om en til. Men dengang skulle jeg sgu ikke have fortalt, at jeg var blevet veganer. Så havde min far sagt, at jeg kunne spise det, der stod på bordet, eller gå sulten i seng. Det var da til at forstå, siger Claus Holm.

Debat om mad i Storms

Når han tirsdag den 10. december stiller op i Storms Pakhus i Odense, er det for at skabe en diskussion om mad og meninger med de fremmødte ved TV 2/Fyn Events arrangement. Ikke for at pege fingre.

- Jeg siger for eksempel, at jeg hverken er for eller imod økologi - jeg er på vej. Forstået på den måde, at hvis du trækker en gulerod op af jorden i Danmark, så smager den af gulerod. Og jeg er sikker på, at den er god - om den så er økologisk eller ej. Længere er historien ikke. Vi skal være her alle sammen. Der er ingen af os, der smadrer verden, mener Claus Holm og ser frem til mødet med mad-interesserede fynboer.

På Café Odoen Social kan man vælge at spise med ved den daglige fællesspisning. Derefter sætter Claus Holm og fremtidsforskeren Louise Fredbo Nielsen scenen for en diskussion mellem de mange forskellige interessegrupper,der er inden for mad. De to vil, sammen med Preben Dahl fra TV 2/Fyn Event, give plads til alle holdninger.

- En undersøgelse har vist, at danskerne i gennemsnit tilbringer 11 minutter om dagen i et køkken - og det er vel at mærke af tvang og ikke af lyst. Vi skal have lysten tilbage, lyder det kontant fra Claus Holm.