Se klippet: Her bliver Lulu dybt berørt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hospitalklovnen Lulu troede, at hun skulle i tv for at få flere til at melde sig som bloddonorer, men i Blodbanken på OUH havde man en lidt anden plan med Lulu.
Hver torsdag plejer hospitalklovnen Lulu at dukke op for at sprede hygge i Blodbanken. Og det var hun også i dag, da TV 2/FYN troppede op.
- Der er faktisk en rigtig god stemning og hygge her. Og så får man Pepsi Max og chips. Og sygeplejerskerne er så søde. Det er en fornøjelse at være her, smiler Lulu.
Anledningen til interviewet var i første omgang at sætte fokus på manglen på bloddonorer på Fyn. Sidste år oplevede Blodbanken på OUH nemlig et fald i antallet af donorer.
Madskab: Tag hvad du har brug for - giv hvad du kan
Det er idéen bag Vollsmoses nye Blessing Box. Det er et skab på Bøgetorvet, hvor man kan aflevere mad, som man ikke selv har brug for, og som kan glæde andre.
Det er Ayah Amal fra gruppen Næstehjælpere, der fik ideen til at sætte et skab op på Bøgetorvet i Vollsmose.
Inspirationen til skabet med gratis mad har hun fået fra USA og Saudi-Arabien, hvor det er meget udbredt.
Det er bare 10 dage siden, at skabet blev sat op. Men det bugner allerede med kiks, konserves og kokosmælk.
- Det er dejligt at se, at det er blevet fyldt op, og der bliver taget ud. Og der kommer nye varer, fortæller Ayah Amal til TV 2/FYN.
Det skal være værdigt
Ayah Amal har tidligere været med til at køre mad ud til udsatte og hjemløse. Og hun har gjort sig store overvejelser om folk kunne få sig selv til at tage fra skabet.
- Det kan virke rigtig uværdigt for de her mennesker og bede om at få hjælp. Men de kan måske også føle trang til at skulle takke. Det er jo slet ikke intentionen. Her er der også mulighed for at gå hen om natten eller tidligt om morgen, så man behøver ikke udstille sig selv og stå åbentlyst og sige, at jeg har et behov. Det skal også være værdigt.
Hvis det kan overleve her.....
Det er jo ingen hemmelighed, at Bøgetorvet jo ikke lige er det sted, man forbinder med en masse gode historier. Hvorfor var det lige på Bøgetorvet, at det skulle stå?
- Hvis det kan overleve på Bøgetorvet, så kan det overleve alle steder, fortæller Ayah Amal.
- Jeg håber, at der kan komme flere skabe op. Jeg tror, det er en gavnlig måde at hjælpe andre. Lige præcis for Vollsmose tænker jeg, at det forhåbentlig kan give et indblik i, at det ikke altid er negativt dét, der foregår i Vollsmose. Der foregår også rigtig mange gode ting.
Det er meningen, at skabet egentlig skulle være "selvkørende", så andre end Ayah og den lokale købmand sætter mad i skabet.
- Der er ingen grund til at smide mad ud, når der er andre, der mangler. Det giver ingen mening, lyder det fra Ayah Amal.
Men kort tid inde i interviewet kom overraskelsen.
Nu har du fået at vide i dag, at du skulle herop, fordi vi skulle gøre lidt reklame for bloddonation. Men det er faktisk ikke helt rigtigt. Der er en anden grund til, at du er her. Det kan du jo lige sige lidt om Thomas?
- Det er fordi, at vi synes, Lulu gør et fantastisk stykke arbejde. Og derfor vil vi gerne overrække hende en lille check her, så hun kan fortsætte sit gode arbejde. Vi vil gerne støtte dig. Vi ved, at du er meget værdsat her og andre steder, fortæller Thomas Kaa, der er formand for Donorkorpset i Odense.
Lulu fik en check på 11.000 kroner og hendes første reaktion var at vende sig om til sygeplejerskerne på afdelingen.
- Nøj, det kan I ikke være bekendt...
- Wauw. Tusind tak.
Du bliver helt mundlam. Du plejer ikke at være den tavse type?
- Nej, det er rigtigt. Jeg er bare meget glad...Og.......Taknemlig for, lyder det fra Lulu med tårer i øjnene.
Er mænd nogle kyllinger?
- Vi er cirka 17.000 donorer her i Odense, men 10-12 procent forsvinder hvert år på grund af sygdom eller medicin, eller hvad det nu kan være. Derfor skal vi hele tiden have en tilgang af nye donorer, så vi kan opretholde forsyningen af blod, siger Thomas Kaa.
Han understreger, at Blodbanken har brug for alle typer af blod.
- Der er nogle, der tror, at når de har en almindelig blodtype, så er det ikke nødvendigt, for så er der så mange andre, der giver. Men de almindelige er også dem, der er flest af, så procentvis er der lige meget brug for alle blodtyper.
Thomas Kaa fortæller, at den typiske bloddonor er en yngre kvinde eller en ældre mand.
Hvor er de unge mænd?
- Vi ved det ikke. Det er sværest at få de unge mænd i 20'erne og op til 30'erne. Der kommer tre gange så mange kvinder som mænd, når vi er ude at hverve. Jeg ved ikke, om mænd bare er nogle kyllinger eller hvorfor, siger Thomas Kaa.