12. nov. 2021 kl. 20:17
Fyn
Claus Bech/Ritzau Scanpix

Se kort: Her kan man blive testet og vaccineret på Fyn

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er flere steder igen krav om coronapas. Her kan du se overblikket over, hvor man kan blive henholdsvis vaccineret og testet på Fyn.

Det er igen et krav at fremvise et gyldigt coronapas, hvis man vil på café, bar eller natklub i Danmark. Det sker efter, at coronavirussen endnu engang har fået tag i Danmark, og sygdommen er blevet klassificeret som samfundskritisk. 

Læs også: Her skal du vise coronapas - og her skal du ikke
Gå tilbage Del
11. nov. 2021 kl. 17:36
Fyn

Her skal du vise coronapas - og her skal du ikke

Tom Little/AFP/Ritzau Scanpix

I flere måneder har vi ikke skullet vise coronapas i Danmark, men nu bliver det aktuelt igen. Vi giver dig et overblik over, hvor du skal vise det, og hvor du kan lade det blive i lommen.

Fra fredag skal du endnu engang vise dit coronapas på udvalgte steder.

Langt de fleste har allerede et gyldigt coronapas, for 75,3 procent af befolkningen er færdigvaccinerede mod coronavirus, og det giver et blåstempel i passet. De resterende må lade sig teste og vente på et negativt svar, før deres coronapas er gyldige.

Fremover skal du vise dokumentation for, at du enten er vaccineret, ikke-smittet eller tidligere smittet, hvis du for eksempel skal spise indendørs på en restaurant, eller hvis du skal i byen.

Du får også brug for dit coronapas, hvis du skal i Odense Zoo eller i et større bade- og legeland med flere end 200 gæster.

Skal du til et indendørs arrangement, hvor flere end 200 deltager eller flere end 2.000 deltager udendørs, skal arrangøreren også se dit gyldige coronapas. Du skal derfor huske det, hvis du skal til koncert eller konference, på et større julemarked eller i en forlystelsespark.

Ingen coronapas hos frisøren

Til gengæld slipper du for at vise coronapas hos frisøren eller i fitnesscentret, som du ellers har skullet tidligere.

Vælgermøder og selve valghandlingen den 16. november er ligeledes undtaget coronapasset. Dog kan du risikere, at arrangørerne bag vælgermøderne alligevel gerne vil se et gyldigt coronapas. For har du ikke det, så har de ret til at afvise dig, som det skete for to politibetjente til TV 2 Fyns valgfolkefest i Kerteminde.

Årsagen til, at coronapasset genindføres skyldes, at pandemien er tiltagende i Danmark.

Onsdag blev flere end 3.000 testet positive for coronavirus, og det tal har ikke været så højt siden december sidste år.

De seneste dage er der flere steder meldt om lange køer til testcentre, ligesom mange har booket tid til at blive vaccineret. Det skete i kølvandet af pressemødet tirsdag, hvor statsministeren varslede nye tiltag. 

På nuværende tidspunkt er der i alt 35 teststeder og 11 vaccinationssteder på Fyn.

Her kan du blive vaccineret

På hjemmesiden coronasmitte.dk bliver der løbende opdateret et kort for vaccinationssteder og teststeder.

Region Syddanmark fortalte tirsdag, at man skruer op for bemandingen for at imødekomme den stigende efterspørgsel på vacciner og test. 

Det siger reglerne

Coronapasset er gyldigt, hvis man er færdigvaccineret eller har fået første vaccinestik mod covid-19 for mindst 14 eller højst 42 dage siden.

Derudover har man et gyldigt coronapas med en negativ PCR-test, der er højst 96 timer gammel eller en hurtigtest, der er højst 72 timer gammel.

Tiden tæller fra testen er blevet foretaget.

Her kan du blive testet

Hvis man har været smittet med coronavirus, har man et gyldigt coronapas i op til seks måneder efter den positive prøve. Tidligere var coronapasset for smittede gyldigt i 12 måneder, men det er nu sat ned.

Læs også: Smitten stiger, flere vil testes og coronapasset kommer tilbage - sådan forbereder regionen sig
Gå tilbage Del
11. nov. 2021 kl. 17:33
Fyn

Smitten stiger, flere vil testes og coronapasset kommer tilbage - sådan forbereder regionen sig

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Antallet af smittede i Danmark er stigende, og man forventer mere pres på testcentrene. Derfor bliver der skruet op for bemandingen flere steder.

Smitten med coronavirus stiger i Danmark, og fra fredag skal man igen vise coronapas, hvis man vil på museum, restaurant eller bar. 

Den stigende smitte har betydet øget pres på testcentrene, som nu skruer op for bemandingen. Det fortæller Gitte Jørgensen, der er præhospitalchef i Region Syddanmark. 

- Det er en stor opgave, for henover sommeren har der ikke været stor efterspørgsel på at blive testet, og derfor er der mange podere, som er gået ud og har fundet andet arbejde. Så nu laver de alle mulige andre vigtige opgaver og bare at få kontakt til dem igen kan være svært, siger hun. 

Det betyder også, at man står over for at skulle uddanne en del nye podere. Regionen har indgået en aftale med virksomheden Carelink, der udbyder kviktest, om at de fra fredag har mindst et teststed ledigt i samtlige kommuner i Region Syddanmark. På Fyn mangler kun Faaborg-Midtfyn, som fredag får et kviktestcenter i Herregårdscentret i Faaborg. 

Man kan se alle kvikteststederne på Carelinks hjemmeside

Skruer op for bemanding

Ifølge direktør i Carelink, Brian Rosenberg, regner man med at fordoble antallet af fuldtidsstillinger, så man går fra 400 til 800. Her mærker man også, at poderne har fundet andet arbejde og kun kan vende tilbage på deltid.

- De kan ikke være så meget med som tidligere, så hvor vi før havde én, så skal vi måske bruge tre nu, siger han.

Fra fredag regner man med at skulle foretage 19.500 daglige tests hos Carelink - onsdag foretog man 10.085. 

Ambulance Syd, der står for testcentrene i Nyborg og Middelfart samt for covid-testbilerne, går man fra omkring 150 podere til 200. Den samlede bemanding dækker dog både de to testcentre på Fyn, fire testcentre i Sydjylland og testbilerne. 

- Vi sigter efter at nå op på 200 til 1. december. Indtil da kommer der til at være nogen, der arbejder over, så vi kan være fuldt bemandede, fortæller driftschef Allan Mose. 

Regeringen besluttede i slutningen af oktober, at antallet af daglige PCR-test skrues op fra 100.000 til 150.000. Af de 150.000 skal Region Syddanmark kunne stå for 29.000. Og på den front er man ifølge præhospitalchefen godt med. Onsdag testede man 31.800 personer i regionen. 

På PCR-testcenteret i Svendborg har man på nuværende tidspunkt 42 podere og regner med at at ansætte 10 til 15 ekstra. I Odense har man 75 ansat og forventer at ansætte flere. Præcis hvor mange kan man dog ikke oplyse, fordi der er stor forskel på, hvor meget den enkelte poder arbejder. 

Oveni at skrue op for bemandingen, går man fra at have 15 testbiler til at have 20 biler, hvorfra der kan foretages coronatest. 

På hjemmesiden coronasmitte.dk kan man se en oversigt over både PCR-testcentre og kviktestcentre. Kortet bliver opdateret i takt med, at der åbner nye teststeder. 

Tidsbestilling vender tilbage

Fra fredag ikke længere muligt at få foretaget en PCR-test, uden man på forhånd har bestilt tid. På den måde håber man at afhjælpe nogle af de lange køer ved testcentrene.  

- Vi ved godt, at folk står i kø, og at det er træls. Det er det især for borgerne, men jo også for poderne. Men man er nødt til at være lidt tålmodig. Det er jo kommet ret pludseligt det her siger Gitte Jørgensen.

Et coronapas er gyldigt, hvis man har en kviktest, der er under 72 timer gammel eller en PCR-test, der er under 96 timer gammel. Derudover er det som udgangspunkt gyldigt, hvis man er vaccineret mod coronavirus. 

- Så det vigtigste at sige er jo nærmest, at vi stadig står klar til at vaccinere, siger Gitte Jørgensen. 

Der er 96 vaccinecentre i Danmark. Man kan se en oversigt på Region Syddanmarks hjemmeside.

23. dec. 2024 kl. 16:57
Tophistorie

Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart

LYT
Del
Link
kopieret!

En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.

Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.

Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.

Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.

Farlig jagt

Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.

To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.

Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.

Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.

I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.

Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.

Dronevideo er bevis

Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.

Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.

- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.

Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.

Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.

Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.

23. dec. 2024 kl. 22:20
Tim Kyhn

Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø

LYT
Del
Link
kopieret!

Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.

Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.

Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.

- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.

23. dec. 2024 kl. 21:35

Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.

Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.

Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:

Hold tyven væk

  • Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.

  • Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.

  • Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.

  • Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.

  • Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.

  • Tilmeld dig nabohjælp

23. dec. 2024 kl. 20:38

DSB melder om god stemning og mange tog til tiden

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.

Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.

DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.

23. dec. 2024 kl. 19:45
Erik Jepsen/NF/Ritzau Scanpix

Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.

Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.

Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.

- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.

Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.

Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.

23. dec. 2024 kl. 18:48
Ida Alstrup

Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO

LYT
Del
Link
kopieret!

I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.

Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.

For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.

Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.

Haven holder åbent fra kl. 9-14.

23. dec. 2024 kl. 17:55
Daniel Glad

DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning

LYT
Del
Link
kopieret!

DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.

Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.

- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.

Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.

23. dec. 2024 kl. 15:58
Fyn

Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

23. dec. 2024 kl. 15:15
Daniel Glad

Flere julegaver købes i genbrugsbutikker

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.

Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.

- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.

Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.

23. dec. 2024 kl. 14:26
Arkivfoto

Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk

LYT
Del
Link
kopieret!

Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.

Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.

Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.

- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.

Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.

To sager

Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.

Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.

15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.

- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.

Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.

Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.

23. dec. 2024 kl. 13:26

Novo-aktien gør comeback efter nedtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.

Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.

Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.

Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.

Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.

Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her