Se overblikket: Kun én fynsk minister - og én fynsk overraskelse
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Kun én politiker fra Fyn har fået en plads i et ministerium. Her kan du få overblikket over, hvem der er kan kalde sig minister, og hvem der ikke kan.
Torsdag står det klart, hvem Danmarks nye ministre er.
I alt er der 23 ministre fra de tre regeringspartier Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, og ikke overraskende står Mette Frederiksen (S) i spidsen for den nye regering som statsminister.
Blandt de fynske folketingsmedlemmer har kun én fået en ministerpost, men på listen over ministre finder man også en fynsk overraskelse.
Herunder kan du få overblikket over, hvem der nu kan kalde sig minister, og hvem der ikke kan.
De har fået en ministerpost
Ministerium: Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik
Parti: Socialdemokratiet
Medlem af Folketinget: 7 år
Alder: 47 år
Dan Jørgensen har bestridt en ministerpost i fem ud af sine indtil videre syv år i Folketinget. Han startede som minister for fødevarer, landbrug og fiskeri under regeringen i 2013 til 2015, og har siden valget i 2019 siddet som klima-, energi- og forsyningsminister. Fremover skal han være minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik.
Ministerium: Klima-, energi- og forsyningsminister
Parti: Moderaterne
Medlem af Folketinget: Ikke stillet op
Alder: 55 år
Lars Aagaard stillede ikke op ved folketingsvalget, men er hentet ind til posten som klima-, energi- og forsyningsminister, som han overtager fra Dan Jørgensen. Lars Aagaard er er en fynsk overraskelse på den nye ministerliste. Han har siddet 15 år i spidsen for Dansk Energi.
Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen, havde på forhånd sagt, at han ville finde ministre uden for folketingsgruppen, og Lars Aagaard er en af dem, der er hentet ind udefra.
De fik ikke en ministerpost
Parti: Socialdemokratiet
Medlem af Folketinget: 11 år
Alder: 41 år
Parti: Venstre
Medlem af Folketinget: 25 år
Alder: 57 år
Parti: Socialdemokratiet
Medlem af Folketinget: 3 år
Alder: 31 år
Inden for de seneste 20 år, er det kun Lars Løkke Rasmussens VK-regering i slutnullerne, der ikke har haft en fynsk minister i regeringen.