Skolereform rykker pædagogerne ind i undervisningen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Pædagogerne er i høj grad flyttet ind i undervisningslokalet efter skolereformen
Mange skole- og fritidspædagoger er rykket ind i klasselokalet efter skolereformen. Otte ud af 10 pædagoger har fået flere timer i børnenes undervisning, og gennemsnitligt deltager pædagogerne i undervisning i knap 20 timer ugentligt.
Det viser en undersøgelse, som pædagogernes fagforbund Bupl har lavet blandt mere end 1600 pædagoger og ledere. Pædagogernes timer ligger især i den understøttende undervisning i 0. til 3. klasse, men også på de højere klassetrin er pædagogerne med, viser undersøgelsen.
Bupls formand Henning Pedersen var ellers bekymret for, at reformen kunne koste arbejdspladser, da han var bange for, at kommunerne ville hente besparelser ved at indskrænke åbningstiderne i SFO'erne, uden at overflytte pædagoger til undervisningsdelen.
Men ifølge Bupl viser de seneste beskæftigelsestal, at der i august i år var ansat 15.690 pædagoger på skoleområdet. I august 2013 var det tilsvarende tal 15.750 pædagoger.
- Vi har været positive overfor reformens tankegang om, at man i skolen kan drage mere nytte af pædagogernes faglighed, siger Henning Pedersen til pædagogernes fagblad Børn og Unge.
- Men det handler ikke om bare at være med i skolen. Det handler om, hvad pædagogerne bliver sat til at lave, når de er med, og hvilke arbejdsvilkår de har, siger formanden om undersøgelsen.
Undersøgelsen viser også, at knap en tredjedel af pædagogerne ikke deltager i planlægningen og evalueringen af undervisningen. Fire ud af 10 har ikke indflydelse på deres arbejdsopgaver eller arbejdstid. Seks ud af 10 har utilstrækkelig tid til at forberede den undervisning, de er med i.
- Det er for mange og for store problemer til, at det alene handler om startvanskeligheder i den nye skole. Det kan ikke være meningen, at vores medlemmer skal lægge ryg til dårlig forberedelse og dårlig ledelse. Og i sidste ende går det ud over børnene, siger Henning Pedersen.
Bupl-formanden mener, at KL bør give kommunerne en opsang, så vilkårene for medarbejderne kan blive forbedret. Han kritiserer også, at Folketinget først vil evaluere folkeskolereformen i 2017.