Staten sælger enormt forsøgslandbrug på Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Staten har tirsdag sat 94 hektar landbrugsjord og 41 bygninger til salg på Fyn.
Hvis du har 25 millioner kroner, der ligger og brænder i lommen, kan du blive ejer af et enormt forsøgsgartneri med landbrugsjord på Fyn.
Det er statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, som tirsdag har sat jord og ejendomme på Kirstinebjergvej 10 til salg. I alt er der i prospektet 41 ejendomme og 94 hektar jord, hvilket svarer til 132 fodboldbaner eller 1.175 parcelhusgrunde.
På grunden, der ligger ved Årslev cirka 13 kilometer syd for Odense, er der et bebygget erhvervsareal på cirka 20.000 kvadratmeter. De mange bygninger inkluderer udover administrationsbygninger flere laboratorier, værkstedsbygninger, maskinbygninger samt adskillige væksthuse.
Staten sælger stor forsøgsstation på Fyn
En omfattende ejendom med 941.230 kvadratmeter landbrugsjord i Årslev er nu sat til salg.
I mange år er landejendommen Kirstinebjergvej 10 i Årslev blevet brugt til forskning.
Under taget i de store drivhuse har Aarhus Universitet haft forsøgsgartneri, hvor cirka 90 ansatte har forsket i bæredygtighed inden for blandt andet frugt, bær, medicinplanter og prydplanter.
Men nu skal den omfattende ejendom med 941.230 kvadratmeter landbrugsjord sælges. Det skriver Freja ejendomme, som sætter en række statslige bygninger til salg.
På den store grund er der udover drivhuse både administrative arealer, laboratorier, lader, værksteder og maskinhaller til landbrugsmaskiner.
Kirstinebjergvej 10 kommer fra Bygningsstyrelsen, og Aarhus Universitet bruger stadig nogle af bygningerne som forsøgsgartneri. Tidligere har også forskere og ph.d.-studerende boet i de lejligheder, der også findes på adressen.
Beslutningen om, at Aarhus Universitet skulle skille sig af med Kirstinebjerg vej 10, blev taget allerede i 2014. Årsagen var, at universitet ville samle sine fødevareaktiviteter i Skejby.
Ejendommen kommer fra Bygningsstyrelsen, og den har tidligere været anvendt af Aarhus Universitet til forskning i blandt andet afgrøder, grøntsager og frugter.
Under taget i de store drivhuse har Aarhus Universitet haft forsøgsgartneri, hvor cirka 90 ansatte har forsket i bæredygtighed inden for blandt andet frugt, bær, medicinplanter og prydplanter.
Tidligere har også forskere og ph.d.-studerende boet i de lejligheder, der også findes på adressen.
- Vores fynske ejendom med 94 hektar landbrugsjord har tidligere været anvendt til forsøgsgartneri, og netop gartneri eller landbrug er da også nogle af de mange oplagte muligheder fremadrettet på denne store ejendom, siger Per Kondrup, der er salgschef i Freja Ejendomme.
Ejendommen sælges i en budproces, som varetages af Horten Advokatpartnerselskab i samarbejde med Nordicals Odense. Frist for at afgive bindende bud er den 16. maj 2022 klokken 12.00.
Den vejledende købesum for et ubetinget bud er fastsat til 25 millioner kroner.