Stort set ingen fisk tilbage i Lillebælt - men Ib har en løsning
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det dybe hav ved Sydfynske Øhav og Lillebælt er hårdt ramt af iltsvind. Mennesker er problemet, siger professor. Muslinger er løsningen, siger fisker.
En rapport fra Miljøstyrelsen viser, at omfanget af iltsvind i Danmark er fordoblet i år i forhold til sidste år. Et af de værste områder er Sydfynske Øhav og det sydlige Lillebælt.
Rapport: Iltsvind er fordoblet i de indre danske farvande
Arealet med iltsvind i de indre danske farvande er fordoblet i forhold til 2019 ifølge rapport. Det gælder blandt andet det sydlige Lillebælt og Sydfynske Øhav.
En markant større del af de indre danske farvande er ramt af iltsvind, og det er kritisk for fisk, planter og dyr, der lever på havbunden.
Det samlede areal berørt af iltsvind i de danske farvande var i august 3300 kvadratkilometer. Det er en fordobling sammenlignet med samme måned sidste år.
Det viser en rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) under Aarhus Universitet. Det oplyser Miljøstyrelsen, hvis målinger er brugt i rapporten.
Omkring en tredjedel af arealet er kraftigt påvirket af iltsvind.
Det er især Mariager Fjord, Aabenraa Fjord og det sydlige Lillebælt og tilhørende sydøstjyske fjorde samt det Sydfynske Øhav, der er ramt af iltsvind.
- Iltsvindssituationen kan forværres yderligere i den kommende tid, skriver forskerne i notatet.
Årsagen til det kraftige iltsvind er årets klima, som fremmer iltsvind. Det er blandt andet meget nedbør i starten af året og svage vinde i særligt juni og august.
Ifølge rapporten vil det kræve flere dage med kraftig blæst for at forbedre iltforholdene i de lavvandede områder.
I de dybere områder er derimod brug for en længere periode med kraftig blæst eller storm for at forbedre situationen.
Hos Danmarks Naturfredningsforening mener præsident Maria Reumert Gjerding, at det er udledning fra landbruget, som er en af årsagerne til udviklingen.
- Det er desværre langt fra første gang, vi ser kraftige iltsvind i Danmark.
- Det sker år efter år, og det skyldes jo, at politikerne har gjort det forkerte i årevis og tilladt landbruget at øge forureningen med gylle og gødning, selv om der er brug for at reducere udledningen af næringsstoffer markant, siger hun i en kommentar.
Landbrug & Fødevarer mener ikke, at man kan kæde landbrugets udledning sammen med det stigende areal i iltsvind, man ser nu.
- Landbrugets udledning af kvælstof er siden 1990 faldet med 51 procent. Det her viser, at iltniveauet i vandet bliver påvirket af en lang række faktorer.
- I år har vi en våd vinter og et solrigt forår bidraget negativt til algevæksten, siger Martin Merrild, formand i Landbrug & Fødevarer.
- Jeg synes, det er ærgerligt, at Danmarks Naturfredningsforening rutinemæssigt giver landbruget skylden, siger han.
Når der er iltsvind, betyder det, at bunddyrene forsvinder, og det har den konsekvens, at også fiskene forsvinder fra havet.
- I de seneste år er det blevet værre, og det skyldes klimaændringerne, siger Erik Kristensen, der er professor på Biologisk Institut på Syddansk Universitet.
Her er det værst omkring Fyn
Mere præcist er det hyppigere skybrud og varmere havvand, der er årsag til, at iltsvind i havet omkring Fyn er et problem.
- Det er værst i området mellem Als, Ærø og Fyn, altså i trekantsområdet i det sydlige Lillebælt, hvor der er dybt vand. Der kommer masser af næring fra land. Og ved Nordfyn nord for Æbelø er det også slemt, forklarer Erik Kristensen.
Hvis der er meget regn, ryger næringen - eksempelvis gødning fra landbruget - med ud i havet.
Fisker: Sæt muslinger i havvandet
Selv om det kan være svært at fange fladfisk eller torsk i bæltet, mener formand for Helnæs Bugts Fiskeriforening Ib Ivar Dahl, at han har løsningen. Helnæsbugten er eksempelvis ikke så hårdt ramt, selv om det ligger i samme område.
I samarbejde med DTU Aqua har han været med til at sætte muslinger ud i vandet, i håb om at de kunne mindske iltsvindet.
- Vi har dyrket 40 ton muslinger på line fra 2009 og 2012. Muslingerne har formeret sig og sat sig i nye banker, siger Ib Ivar Dahl.
- Muslingerne kan holde en vis vandkvalitet, for muslingerne lever af filtrere vandet for alger. Det er døde alger, som synker til bunds og er årsag til iltsvind, og det modvirker muslingerne, forklarer fiskeren.
Fiskere kæmper for at begrænse iltsvind i Lillebælt
Muslinger er løsningen, der kan gøre op med iltsvind i Lillebælt, mener lokale fiskere.
Lillebælt lider af iltsvind, og der er nærmest ingen fladfisk eller torsk tilbage i bæltet.
Det har fået en gruppe fiskere til at starte facebookgruppen Hjælp Lillebælt, der vil kortlægge problemets omfang og undersøge, hvad der kan gøres. Muslinger kan være løsningen.
- Tidligere regeringer har givet lov til, at man må fiske muslinger op. Det skal man stoppe med. Muslingerne skal have lov at være i fred, siger Ib Ivar Dahl, der er formand for Helnæs Bugts Fiskeriforening.
Muslinger er som koralrev
Facebookgruppen tæller 1.400 medlemmer. Ib Ivar Dahl og de andre fiskere i Helnæs Bugt har hjulpet forskere med at undersøge, hvor stor effekt muslinger har på livet i området.
- Den danner - ligesom et koralrev - skjulesteder for småfisk. Derfor skal man bevare muslingebankerne. Man skal passe på og pleje dem, forklarer Ib Ivar Dahl.
Der går nogle måneder, inden Danmarks Tekniske Universitet, DTU, er klar med en rapport, der præcist kan sige, hvor stor effekt muslingebankerne har haft på havmiljøet i Helnæs Bugt.
Professor: Der kan være noget om det
Det har en vis effekt, vurderer Erik Kristensen.
- Muslingerne renser vandet for planktonalger. På den måde gør det vandet renere. Så kommer der lys længere nede. Det vil sige, at bundlevende planter og alger kan leve længere nede og give noget ilt. Så der kan være noget om det, siger professoren på Biologisk Institut.
Han understreger dog, at kvælstof og fosfer ikke forsvinder, og der vil stadigvæk være råddenskab under muslingerne, som ikke forsvinder, før de bliver fisket op.
Hvis iltsvind skal undgås, skal det være mennesker og ikke muslinger, der sætter sig for at stoppe klimaforandringerne.
- Iltsvind har der også været, før mennesker kom til, men ikke i det omfang. Vi har øget det hundrede gange eller mere ud over det naturlige. Gør vi ikke noget, og mindsker vi ikke næringsudledningen, skal vi leve med det, og det har de konsekvenser, at bunddyrene dør, og det går ud over fiskene, som enten dør eller flygter. Det går ud over fiskeriet. Der er stort set ingen fisk tilbage i Lillebælt. Dette kan være en af årsagerne, forklarer Erik Kristensen.
Præcist hvilken effekt muslingebankerne har på havmiljøet og iltsvind, er forskere fra Danmarks Tekniske Universitet i gang med at undersøge.
