Tirsdagens coronatal: Lille stigning i smitten
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Tirsdag er det slut med restriktioner, men smittetallene stiger stadig. I tre kommuner går smitten dog tilbage.
På dagen for genåbningen er der en lille stigning i antallet af smittede på Fyn.
Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut.
Se kortet: Her bor der flest fattige børn på Fyn
Langeland er fynsk topscorer, når det gælder størst andel af relativt fattige børn, viser ny analyse om fattigdom i Danmark.
Der er blevet færre fattige børn i Danmark det seneste år, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Langeland har forholdsmæssigt flest fattige børn blandt de fynske kommuner. På Langeland er 130 børn relativt fattige. Det svarer til 7,7 procent af øens børn. Herefter følger Odense og Nyborg.
Omvendt er det i Middelfart Kommune, at der på Fyn bor færrest fattige børn.
- Først og fremmest er det en god nyhed, at vi ser et fald i antallet af fattige børn, men man skal huske på, at vi kommer fra et rekordhøjt niveau i 2017, siger Sune Caspersen, der er senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- Vi er stadig på et højere niveau end for både fire og fem år siden, fastslår han.
Fakta om relativ fattigdom
Relativ fattigdom betyder, at fattigdom måles i relation til den generelle levestandard i samfundet.
Det vil sige, at man er relativt fattig, hvis man er langt fra at have de samme økonomiske muligheder og levevilkår som de fleste andre i befolkningen.
Man er fattig, hvis man har en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten i ét år. Hvis man har formue over en vis størrelse eller er studerende, tæller man dog ikke med som fattig.
Mediaindkomsten ligger på 247.200 kroner. Det vil sige, at fattige har en indkomst på under 123.600 kroner årligt - eller cirka 10.300 kroner om måneden. Det er der cirka 462.000 danskere, der har.
Opgørelsen i relativ fattigdom tager udgangspunkt i data fra Danmarks Statistik. Man følger blandt andet udviklingen for at følge op på FN’s verdensmål nummer 1 om at reducere fattigdom.
Kilde: Danmarks Statistik, AE, Cepos
Flere fattige børn i Svendborg
Store dele af Fyn oplever ligesom resten af landet et fald i antallet af fattige børn. Kun Svendborg oplever en mindre stigning - fra 600 til 620.
Ifølge analysen bor der 5.420 relativt fattige børn på Fyn, hvoraf næsten halvdelen bor i Odense.
På kortet herunder kan du se, hvordan udviklingen med relativt fattige børn har været i din kommune. De seneste tal er fra 2020.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Danmarks Statistik
Ærø indgår ikke i opgørelsen af diskretionshensyn.
Det er dog vigtigt at understrege, at der ikke er tale om absolut fattigdom. Absolut fattigdom indebærer, at børnene ikke får mad, tøj og tag over hovedet.
Ifølge FN lever 8,2 procent af verdens befolkning for under 1,90 dollar om dagen - eller knap 13 kroner om dagen, men sådan nogle forhold er der ikke nogen steder i Danmark. I Danmark er man fattig, hvis man har indkomst på under 10.300 kroner om måneden - eller omtrent 343 kroner om dagen.
Fakta om absolut fattigdom
Absolut fattigdom indebærer, at man ikke får mad, tøj og tag over hovedet. Ifølge FN lever 8,2 procent af verdens befolkning for under 1,90 dollar om dagen - eller knap 13 kroner.
Ifølge FN’s verdensmål skal al ekstrem fattigdom afskaffes, og den relative fattigdom skal halveres i hele verden inden 2030.
Smittetallene for de enkelte kommuner opgøres over syv dage. I de ti fynske kommuner er der samlet set over en uge fundet 26.579 smittetilfælde. Dermed er tallet lidt højere, end det var mandag, hvor det lå på 26.515.
Fald i tre kommuner
I tre fynske kommuner går smittetallet tilbage i forhold til mandag. Det er tilfældet i Odense, Kerteminde og Nordfyns Kommune.
I Odense er forskellen på 185 smittetilfælde, mens Kerteminde og Nordfyn begge har ni færre tilfælde i forhold til mandag.
| Antal smittede - kommune | Smittede i dag på syv dage | Smittede i dag på syv dage | Forskel |
|---|---|---|---|
| Odense | 11318 | 11503 | -185 |
| Nordfyns | 1779 | 1788 | -9 |
| Svendborg | 3135 | 3034 | 101 |
| Kerteminde | 1198 | 1207 | -9 |
| Langeland | 429 | 425 | 4 |
| Nyborg | 1694 | 1682 | 12 |
| Assens | 2134 | 2060 | 74 |
| Middelfart | 2025 | 2005 | 20 |
| Faaborg-Midtfyn | 2707 | 2664 | 43 |
| Ærø | 160 | 147 | 13 |
| Total | 26579 | 26515 | 64 |
Det seneste døgn er 180 fynboer blev færdigvaccineret, og i alt har 83,1 procent af fynboerne fået minimum to vaccinationsstik.
Rekordhøj positivprocent
På landsplan er der tirsdag fundet 45.366 smittetilfælde. De er fundet i 159.049 prøver, og andelen af prøver, som er positive, ender dermed på 28,52 procent, hvilket er rekordhøjt.
Andelen af indlagte med og af corona stiger med 42 personer og dermed er 1.070 personer indlagte. Heraf er ligger 28 på en intensivafdelingen, hvilket er fire færre end mandag.
14 personer er i respirator.
En rapport fra Sundhedsstyrelsen har tidligere vist, at mellem 30 og 40 procent af indlagte, der er positive for corona, er indlagt af andre årsager.
Yderligere 15, der er testet positive for corona inden for de seneste 30 dage, har mistet livet.
Stabil incidens
Incidenstallene, der indikerer, hvor mange smittede der er per 100.000 indbyggere over syv dage, er nogenlunde stabile i de fleste fynske kommuner.
| Incidenstal - kommune | 01/02 | 31/01 | Forskel |
|---|---|---|---|
| Odense | 5505 | 5595 | -1,6 |
| Nordfyns | 5992 | 6022 | -0,5 |
| Svendborg | 5309 | 5138 | 3,3 |
| Kerteminde | 4991 | 5029 | -0,8 |
| Langeland | 3495 | 3462 | 1,0 |
| Nyborg | 5278 | 5241 | 0,7 |
| Assens | 5219 | 5038 | 3,6 |
| Middelfart | 5117 | 5067 | 1,0 |
| Faaborg-Midtfyn | 5231 | 5148 | 1,6 |
| Ærø | 2656 | 2440 | 8,9 |
Tallet falder i de tre kommuner, der også har oplevet et fald i smittetilfældene siden mandag.
Til gengæld stiger incidenstallet med næsten ni procent på Ærø fra mandag til tirsdag.
Efter negativ omtale: Grønnely lukker ned på internettet
Bygge- og udlejningsfirmaet Grønnely har været udsat for massiv kritik i hele januar, og nu har de to Blak-brødre bag firmaet lukket både deres hjemmeside og deres Facebook-side.
For få dage siden reklamerede bygge- og udlejningsfirmaet Grønnely med eksklusive og CO2-neutrale lejligheder i Langeskov og flere andre steder i landet. Men nu har firmaet pludselig lukket deres hjemmeside helt ned.
Væk er den positive omtale af lejligheder i Langeskov, Gråsten, Gilleleje, Græsted og flere andre steder i landet. Tilbage er kun et logo for Grønnely.
Samtidig har firmaet også fjernet deres Facebook-side, hvor de negative kommentarer til firmaets lejligheder overtog kommentarsporet på mange af firmaets opslag.
En teknisk fejl
Men ifølge Peder Blak fra Grønnely er det ikke bevidst, at hjemmeside og Facebook-side er ude af drift.
- Vi har ikke lukket noget ned. Vores hjemmeside er under opdatering. Det er sådan set det. Da vi så historien mandag (fra TV 2 Fyn, red.) blev vi overraskede, fordi vi ikke selv havde set, at hjemmesiden var nede, siger Peder Blak tirsdag til TV2 Lorry.
- Det er en ren teknisk fejl. Vi har kontaktet udbyderen, og den er oppe igen hurtigst muligt, siger Peder Blak tirsdag til TV 2 Lorry.
Han kan ikke præcisere, hvad "hurtigst muligt" dækker over.
Hvorvidt det også skyldes en teknisk fejl, at Facebook-siden er væk, kan han ikke svare på.
- Jeg er ikke særlig teknisk dygtig selv, så jeg ved ikke, hvad vi har brugt Facebook til. Så jeg har ikke noget kendskab til, om den er oppe eller nede, siger han til TV 2 Lorry.
Kristian og Peder Blaks firma kom for alvor i søgelyset, da TV2 Fyn i starten af januar fortalte om omfattende byggesjusk i Gilleleje og Langeskov. Siden har både TV2 Lorry, TV Syd og flere regionale aviser ligeledes kunne berette om utilfredse lejere, der må leve i lejligheder præget af utætte vandinstallationer, manglende varme, papirtynde vægge mellem lejlighederne, vand- og fugtskader og mange flere belastende fejl og mangler.
- Vi kan ikke få ordentlig varme på. Radiatoren varmer forkert, og ventilerne står og banker. Vi har sendt en liste på hundrede sider med fejl og mangler til dem, men vi hører ingenting, sagde Mikkel Møller Kristensen til TV2 Fyn i starten af januar.
Sikkerhedsstyrelsen har fundet ulovlige elinstallationer i både Gilleleje og Langeskov, og nu undersøger Sikkerhedsstyrelsen, om Grønnely har brugt uautoriserede installatører.
Ufaglærte håndværkere
Ifølge lejerne er det ikke mærkeligt, at Sikkerhedsstyrelsen har kunnet finde de mange ulovlige installationer, da de har konstateret, at både byggearbejdet og reparationer bliver udført ufaglært østeuropæisk arbejdskraft.
Selskabet er også blevet politianmeldt af Kerteminde Kommune for at lade lejerne flytte ind, uden at der var givet ibrugtagningstilladelse, og Gribskov Kommune i Nordsjælland har varslet brandsyn af lejlighederne i en ombygget skole i Gilleleje.
På anmeldersiden Trustpilot får Grønnely helt overvejende lammende kritik og meget dårlige anmeldelser.
Kristian og Peder Blak står også bag værtshuskæden Old Irish Pub, der har 18 værtshuse i Danmark - blandt andet i Odense – og 22 i andre nordiske lande. Kæden er stadig aktiv med både hjemmeside og facebookside.
Nyt selskab
Samtidig med nedlukningen af firmaets digitale markedsføring har Blak-brødrene stiftet et nyt selskab. Af CVR-registret fremgår det, at Kristian og Peder Blak har stiftet Ejendomsselskabet af 10.01.22 ApS, hvis formål er "gennemførelse af byggeprojekter" og "at købe fast ejendom med henblik på udlejning og dermed beslægtet virksomhed."
De to brødre fra Roskilde ejer hver 50 procent af det nye selskab, hvis formål er nærmest identisk med Grønnelys virksomhedsbeskrivelse. I forvejen er der registreret mere end ti forskellige selskaber på adressen Roskildevej 244 i Rødovre, der tidligere rummede forlystelsesstedet Damhuskroen.
De fleste af selskaberne har ifølge CVR-registret aktiviteter inden for byggeri.
Om nedlukningen af Grønnelys hjemmeside og Facebook-side hænger sammen med, at Blak-brødrene er i gang med at flytte aktiviteterne over i deres nye selskab, har det ikke været muligt at få et svar på.
Begge brødre har også en håndfuld konkurser bag sig med forskellige selskaber.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagervej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her