8. aug. 2018 kl. 17:15
Opdateret: 9. aug. 2018 kl. 19:10
Fyn
Claus Fisker/Scanpix

Tjek dit område: Så hurtigt kommer ambulancen frem til dig

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Det tager i gennemsnit 20 minutter for ambulancen at komme frem til Sydlangeland - men kun fem minutter til Odense.

Det er stor forskel på, hvor lang tid ambulancen er om at komme frem på Fyn.

Region Syddanmark har offentliggjort responstider fra første halvdel af 2018. De viser, at ambulancen er længst tid om at komme frem til Bagenkop på Langeland, hvor det i gennemsnit tager 20 minutter at komme frem.

Responstiden til Bagenkop har tidligere været 21 minutter, men det er fortsat den længste responstid i Region Syddanmark.

På top-fem-listen over de længste responstider på Fyn ligger også Martofte i Kerteminde Kommune, den sydfynske by Millinge samt Humble og Tranekær, der også ligger på Langeland.

Læs også: 72-årige Egon skal vente 20 minutter på ambulancen: - Vi risikerer jo, at folk ligger og dør
Gå tilbage Del
9. aug. 2018 kl. 18:45

72-årige Egon skal vente 20 minutter på ambulancen: - Vi risikerer jo, at folk ligger og dør

Borgerne i Bagenkop må i gennemsnit vente 20 minutter, før ambulancen når frem. Det er den længste responstid på ambulancer i Region Syddanmark. Og det er dårlige nyheder for en af byens modne beboere, Egon Nielsen, som har rundet 72 år.

Selvom en stigende alder kan betyde flere sygdomme, og han ikke har kunnet slippe piben, er det nu alligevel hans børn og børnebørn, som han frygter mest for.

- Jeg er jo nervøs for, hvis mine børn og børnebørn kommer galt afsted, og der så går så lang tid, inden de kan få hjælp. Dét tænker jeg meget på. Men lige med mig selv, der tænker jeg, at jeg skal sgu nok klare den, siger Egon Nielsen med et smil.

Men faktisk er det ikke første gang, at Bagenkop havner nederst på listen, når det handler om, hvor hurtigt ambulancerne rykker ud.

- Vi har jo altid været vant til, at der gik lang tid, inden ambulancen kom, siger Egon Nielsen.

Bøvlet i Bagenkop

Egon Nielsen er efterhånden vant til, at tingene er lidt sværere, når der står Bagenkop på byskiltet.

- Når du bor i sådan en lille by som Bagenkop, så vænner man sig til de forskellige ting. Skal du til tandlæge, så skal du til Rudkøbing. Skal du have briller, skal du til Rudkøbing. Skal du ordne forskellige ting, så skal du ind til Svendborg eller Odense. Man vænner sig til det, forklarer han.

Men når det handler om, hvor hurtigt ambulancerne når frem til Langelands sydligste spids, er Egon Nielsen ikke så overbærende.

- Det er jo bestemt ikke fair. Vi risikerer jo, at folk ligger og dør, siger han med opspærrede øjne.

Tvivler på forbedringer

Egon Nielsen er ikke i tvivl om, hvad han ønsker for Bagenkop. Og han mener, at det er op til regionerne og kommunerne at samarbejde, så byen ikke igen skal havne nederst på den kedelige liste over ambulancernes responstider.

- Jeg håber på, at vi får noget ambulance – eksempelvis i Humble.

Selvom det står højt på ønskelisten, tror Egon Nielsen dog ikke på, at det vil gå i opfyldelse.

- Nej, for så var det jo nok blevet lavet for mange år siden, siger den 72-årige fisker.

Frustreret borgmester

Langelands borgmester Tonni Hansen (SF) er enig med Egon Nielsen. Han synes ikke, at øen endnu engang skal ligge nederst på listen, når det handler om ambulancernes responstider.

- Det er utilfredsstillende, at regionerne ikke sørger for, at responstiderne på Langeland lever op til regionernes egen målsætninger om, at vi slet ikke skal op i nærheden af et kvarter eller tyve minutter, forklarer Tonni Hansen.

Hvis det står til øens borgmester, er der kun én ting, som kan ændre på problemet.

- Den oplagte løsning er selvfølgelig, at man rykker lidt rundt på ambulanceberedskaberne og sørger for, at der er det fornødne beredskab på Langeland. Placeret så man kan dække øen inden for den responstid, som regionenen selv har besluttet, siger borgmesteren.

Her tager det mellem 14 og 20 minutter for ambulancen at komme frem, hvis du ringer 112.

Odense klarer sig klart bedst

I den anden ende af skalaen ligger fire odenseanske bydele. Hurtigst kommer ambulancen frem til Odense V, hvor ambulancerne blandt andet kører ud fra.

Det tager kun ambulancen fem minutter i gennemsnit at nå frem til det vestlige Odense.

Også Odense C, Odense M og Odense S er placeret på top-fem-listen over de laveste responstider, der ligger på omkring fem-seks minutter. På femtepladsen ligger Svendborg på lidt over seks minutters responstid.

Bor du i Odense, er den længste responstid i Odense NØ, hvor der i gennemsnit går 8,4 minutter, før ambulancen er fremme. Gennemsnitstiden for hele Fyn er på 7,7 minutter.

Du kan herunder se, hvor mange minutter ambulancen i gennemsnit bruger til at komme frem til dit postnummer.

Assens 5492 Vissenbjerg 9,0
5560 Aarup 8,0
5610 Assens 7,4
5620 Glamsbjerg 8,1
5631 Ebberup 10,7
5642 Millinge 16,3
5683 Haarby 10,9
5690 Tommerup 10,9
Faaborg-Midtfyn 5550 Langeskov 9,3
5600 Faaborg 8,6
5642 Millinge 11,4
5672 Broby 10,1
5750 Ringe 7,3
5772 Kværndrup 8,4
5792 Årslev 9,1
5854 Gislev 11,0
5856 Ryslinge 8,1
5863 Ferritslev Fyn 12,0
Kerteminde 5290 Marslev 11,6
5300 Kerteminde 7,7
5330 Munkebo 8,4
5350 Rynkeby 12,1
5370 Mesinge 12,1
5380 Dalby 10,8
5390 Martofte 19,7
5550 Langeskov 10,6
Langeland 5900 Rudkøbing 6,8
5932 Humble 15,7
5935 Bagenkop 20,0
5953 Tranekær 14,5
Nordfyns 5270 Odense N 7,6
5400 Bogense 9,1
5450 Otterup 8,0
5462 Morud 11,5
5471 Søndersø 11,1
5474 Veflinge 13,6
5485 Skamby 12,2
5560 Aarup 11,1
Nyborg 5540 Ullerslev 9,6
5800 Nyborg 6,3
5853 Ørbæk 11,1
5871 Frørup 11,5
5874 Hesselager 13,1
Odense 5000 Odense C 5,4
5200 Odense V 5,0
5210 Odense NV 7,2
5220 Odense SØ 8,1
5230 Odense M 5,8
5240 Odense NØ 8,4
5250 Odense SV 6,8
5260 Odense S 6,1
5270 Odense N 7,6
5320 Agedrup 10,6
5491 Blommenslyst 8,1
Svendborg 5700 Svendborg 6,2
5762 Vester Skerninge 9,8
5771 Stenstrup 9,9
5874 Hesselager 13,4
5881 Skårup Fyn 8,2
5882 Vejstrup 8,6
5883 Oure 10,7
5884 Gudme 10,6
5892 Gudbjerg Sydfyn 11,0
Ærø 5960 Marstal 7,8
5970 Ærøskøbing 6,4
5985 Søby Ærø 12,5
Fyn 7,7

26. nov. 2024 kl. 22:43
Thomas Larsen-Bjerre

Seneste nyt fra dødsulykke:
  • Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion

LYT
Del

To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.

TV 2 Fyn følger udviklingen.

Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.

Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg

Følg opdateringerne herunder

28. nov. 2024 kl. 7:27
Kort nyt

Designbutik uddeler millioner til medarbejdere

LYT
Del

Designkæden Bolia, som blandt andet har en butik i Odense, har netop opnået et rekordsalg på 1,43 milliarder kroner i regnskabsåret.

Derfor har butikskæden besluttet at give butiksarbejderne del i overskuddet, og uddeler 7,6 millioner danske kroner til medarbejderne.

Bolia driver 92 butikker i hele verden og har over 600 medarbejdere.

28. nov. 2024 kl. 7:10
Fyn
Kort nyt

Politiet advarer om vand på vejene

LYT
Del

Fyns Politi oplyser til DR, at man skal være forberedt på meget vand på vejene. Særligt på motorvejen ved Vissenbjerg er der angiveligt store mængder vand på kørebanen.

De store mængder regn skyldes ifølge DMI et lavtryk, som man i Holland har døbt Conall. Det har natten til torsdag bevæget sig ind over det sydlige Danmark.

Omkring klokken 6.30 i torsdag morgen har det allerede givet omkring 40 millimeter vand i det fynske.

28. nov. 2024 kl. 6:47
Fyn
Kort nyt

Bander snyder politiet med selvdestruerende telefoner

LYT
Del

Narkosælgere og bandekriminelle har fået et modtræk til politiets systemer, til at låse telefoner op. En telefon der hedder “Stellar”, som selvdestruerer hvis politiet forsøger at åbne den, markedsføres i chatgrupper for kriminelle, skriver Radar.dk.

De kriminelle kan også selv slette al data på telefonen ved fem tryk på power-knappen. Og skulle man risikere at blive fanget, så kan ens venner ‘fjern’-slette ens data via egne telefoner.

- I kombination med, at de kriminelle nok opererer i lande, hvor man ikke respekterer retskendelser, så kan det sætte politiet skakmat, siger Lene Wacher Lentz, der forsker i cybercrime og politiets digitale efterforskning på Aalborg Universitet.

28. nov. 2024 kl. 6:18
Fyn
Kort nyt
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Blæst giver udfordringer på flere fynske broer

LYT
Del

Blæsende vejr fra morgenstunden udfordrer trafikken på flere broer på Fyn.

På Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at man nægter køretøjer med trailere på under 2.500 kilo passage, oplyser Vejdirektoratets trafikinfo.

Også på Lillebæltsbroen og Svendborgsundbroen advares der mod kraftig blæst.

Det ventes at vinder løjer af ved middagstid. Kør forsigtigt på broer indtil da.

28. nov. 2024 kl. 6:14

Hjerteskærende brev fra 14-årig pige: Jeg er bange for at være alene med de andre elever

LYT
Del

Hun bliver nedstirret, ignoreret og hængt ud på sociale medier.

Pigen er 14 år og går i 8. klasse på en skole i Odense, hvor hun i længere tid har oplevet at blive mobbet af sine klassekammerater. For nyligt skrev hun et brev til skolens ledelse om sine oplevelser, og hvad det gør ved hende. Et brev, som TV 2 Fyn har fået unik indsigt i, og som repræsenterer et hjerteskærende vidnesbyrd fra en ung pige, der burde være tryg ved at gå i skole, men som ikke er det, og som næsten ikke modtager undervisning den dag i dag.

- Jeg tænkte, at hvis jeg nu selv skrev et brev, ville de (skolen, red.) måske forsøge at hjælpe mig, siger hun.

Med brevet var det hendes håb, at skolen ville få øjnene op for situationens alvor, og hvordan det påvirker hende.

"Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."

Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde herunder.

Anonymisering

TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.

/

Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.

- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen og uanset, hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.

En situation, hvor familien oplever, at der ikke er sket nogen forbedring i klassen på trods af møder og handleplaner i samarbejde med skolen. En skole, hvor ledelsen mener at have brugt de rammer, den har.

Situationen er desværre ikke er enestående ifølge Børns Vilkår. Dem vender vi tilbage til.

Julia Christiansen stiller sig nu frem for at fortælle om sin følelse af magtesløshed.

- Jeg står som forælder, og vil gøre alt for at hjælpe mit barn. Men jeg kan ikke, for jeg afhænger fuldstændigt af andre mennesker, af voksne, der arbejder på skolen, siger hun.

Digitale angreb

Det er ikke kun i skolen, at Julias datter kæmper mod mobning. Det er også på sociale medier, som Snapchat og Instagram. I gruppechats for klassen og på en sladder-side på Instagram bliver Julia Christiansens datter også udsat for mobning og nedladende kommentarer.

- Der bliver skrevet nogle rigtigt grimme ting om hende på en sladderprofil på Instagram. Der bliver skrevet, at hun er ulækker, altid går i det samme tøj, at hun stinker, og at hun kun har kærester for at få gaver fra dem, fortæller Julia Christiansen.

Selv fortæller datteren om en episode, der gjorde rigtig ondt på hende.

- Jeg fortalte de to piger, jeg troede var mine veninder, noget personligt. Pludselig kan jeg se, at de har skrevet det, jeg har delt med dem, i en chat, hvor alle kan se det.

Herunder fremgår en række andre opslag i en såkaldt sladdergruppe på Instagram, hvor Julias datter bliver omtalt af adskillige personer.

/

Medhold fra kommunen

For Julia Christiansens datter har perioden med mobning haft store konsekvenser. Hun går kun i skole to timer om dagen efter en længere sygemelding med stress-symptomer.

- Det har haft meget store psykiske konsekvenser. Hun begyndte at isolere sig, og sige at hun ikke vil gå i skole, og at hun er bange. Hun fortalte mig, at hun føler stress bare ved tanken om at skulle i skole. Hun kunne begynde at ryste, når hun skulle af sted, fortæller Julia Christiansen

Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.

Screendump

TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre. TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder

- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.

En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har båret frugt og været med til at stoppe mobningen i klassen.

Tør ikke række hånden op

Det her er langt fra et enestående tilfælde, lyder det fra Børns Vilkår, der udtaler sig til TV 2 Fyn på et generelt plan. Lone Smidt, der er der er uddannelseskonsulent peger på, at mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen. Det siger hun på baggrund af undersøgelser, Børns Vilkår har foretaget.

- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes.

Grundlæggende, understreger hun, at mobning ingen hurtig løsning har.

- Mobning er et udtryk for, at der er noget utrygt på spil i et fællesskab, som det faktisk kræver lang tid at genoprette, siger hun og fortsætter.

- Et utrygt fællesskab kan for eksempel komme til udtryk som en hård tone, eller at ingen tør række hånden op af frygt for at blive gjort til grin. Det gør det enkelte barn usikker over for sin plads i fællesskabet. Den usikkerhed kan man forsøge at lindre ved at finde sammen om at holde andre ude, og så er det, at mobningen opstår. Mobningen skyldes ikke onde børn, men onde mønstre. Der skal sættes ind mange steder for at kunne lykkes med at genetablere et trygt fælleskab.

Julia Christiansen og familien har besluttet, at de vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her