15. nov. 2021 kl. 22:19
Fyn

Under 12 timer til valgstederne åbner: Se, hvilken kandidat du er er mest enig med

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er ikke mange timer til valgsteder over hele fyn slår dørene op, men det betyder ikke, at det er for sent at blive klogere på, hvor man skal sætte sit kryds. Følg linket i artiklen til kandidattesten.

Om under 12 timer slår skoler, haller og rådhuse dørene op for de mange borgere, der skal ind og sætte deres kryds.

Og mens der er nogen, der hele vejen igennem har vidst, hvem eller hvilket parti der skal have deres stemme, er der også nogen, der fortsat er i tvivl.

Læs også: Test dig selv: Se hvem du er mest enig med i lokal kandidattest
Gå tilbage Del
21. okt. 2021 kl. 8:00
Fyn

Test dig selv: Se hvem du er mest enig med i lokal kandidattest

Nu kan fynboer, der er i tvivl om, hvor krydset skal sættes ved det kommende kommunalvalg blive klogere på kandidaternes holdning med en stor kandidattest, der ved dette valg er blevet endnu mere lokal.

Hvem af de 907 kandidater til de ti fynske kommuner og de 246 kandidater til regionsrådet er du mest enig med? Det kan du nu få svar på i den kandidattest, som TV 2 Fyn og en lang række andre medier står bag.

Kandidattesten giver ikke svar på, hvem du skal stemme på, men hvis du er er tvivl, kan testen hjælpe dig med at finde kandidater, der matcher med dine politiske holdninger. Den er ikke tænkt som endegyldigt svar, men som god inspiration, når du skal træffe din beslutning.

Du kan tage testen her.

- Kandidattesten er en sjov, inddragende måde at blive klogere på kommunalvalget på. Du møder 25 spørgsmål, der alle angiver hvert sit emne. Du skal selv tage stilling og dermed danne din egen holdning. Bagefter matches du med den kandidat, du er mest enig med. Og den du slet ikke er enig med. Det sidste er også sjovt – og tankevækkende, siger Esben Seerup, direktør på TV 2 Fyn.

Samtidig giver kandidattesten både nye og ukendte kandidater en mulighed for at få deres holdninger og budskaber ud, da alle kandidater har lige muligheder for at bliver matchet med vælgere, som de mere kendte kandidater.

Men testen kan ikke stå alene. TV 2 Fyn anbefaler, at du læser kandidaternes uddybende forklaringer under deres svar, og man kan også med fordel tage testen flere gange, da den bliver mere nøjagtig for hver dag, efterhånden som flere kandidater udfylder vores spørgeskema.

- Kandidattesten her i 2021 er den hidtil bedste, der nogensinde er lavet til et kommunalvalg i Danmark. Spørgsmålene her på Fyn er indkredset i et tæt samarbejde mellem TV 2, TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. Det sikrer, at der er nationale, regionale og lokale spørgsmål for hver af de ti fynske kommuner. Jeg håber, at rigtigt mange fynboer vil være med og tage testen. Gerne flere gange, siger Esben Seerup, direktør på TV 2 Fyn.

Testen tager under ti minutter at gennemføre.

Endnu mere lokal

Som noget nyt er TV 2 og TV 2 regionerne denne gang gået sammen med så godt som alle regionale medier i landet om at lave kandidattesten.

Disse medier deltager i samarbejdet om kandidattesten

TV 2 og TV 2 regionerne


Jysk Fynske Medier:

  • Dagbladet Holstebro
  • Dagbladet Ringkøbing-Skjern
  • Dagbladet Struer
  • Folkebladet Lemvig
  • Fredericia Dagblad
  • Helsingør Dagblad
  • Horsens Folkeblad
  • JydskeVestkysten
  • Randers Amtsavis
  • Vejle Amts Folkeblad
  • Viborg Stifts Folkeblad
  • Fyens Stiftstidende
  • Fyns Amts Avis
  • Århus Stiftstidende


Sjællandske Medier:

  • DAGBLADET Ringsted
  • DAGBLADET Køge
  • DAGBLADET Roskilde
  • Frederiksborg Amts Avis
  • Nordvestnyt Holbæk-Odsherred
  • Nordvestnyt Kalundborg
  • Sjællandske Sydsjælland (Næstved-Vordingborg)
  • Sjællandske Vestsjælland (Slagelse)


Det Nordjyske Mediehus:

  • Nordjyske Stiftstidende


Lolland-Falsters Folketidende

Bornholms Tidende

Der Nordschleswiger


Over 130 journalister med lokalkendskab har deltaget i arbejdet med at skrive de lokale spørgsmål, så hver eneste kommune har spørgsmål om de emner, der rører sig lokalt. 

Målet med det historisk store samarbejde er at give danskerne den bedste og mest relevante kandidattest hidtil, så flest mulige danskere kan forberede sig på at stemme til kommunal- og regionsrådsvalget.

Testen består af 25 udsagn, som vælgerne skal forholde sig, og erklære sig mere eller mindre enige eller uenige i. Når du har gennemført testen, bliver de kandidater, som du er mest enig med vist, og du kan herefter klikke ind på deres profiler for at læse mere om deres uddybende svar og deres holdninger. 

Spørgsmål og svar om kandidattesten

Sådan virker det

Vi beder dig svare på 25 politiske spørgsmål, som vi allerede har givet alle kandidaterne mulighed for at svare på. Ved at sammenligne dine svar med kandidaternes svar kan vi vise de kandidater, der ligger tættest på dine politiske holdninger. Du kan efter testen se kandidaternes uddybende forklaringer til hvert spørgsmål.


Hvordan bliver enigheden med kandidaterne beregnet?

Hvert spørgsmål, som du svarer på, bliver matchet med alle kandidaternes svar. De kandidater, der har svaret præcis det samme som dig på et spørgsmål, får tildelt fire point. Men hvis du har svaret “enig”, og kandidaten har svaret “helt enig”, så får kandidaten kun 3 points. Jo længere fra dine svar, jo færre point får kandidaterne.

Hvis brugeren har sprunget et spørgsmål over, så får kandidaten kun tre point, hvis kandidaten har svaret “neutral” og færre, jo længere fra midten, kandidaten kommer.

Derudover matches din prioritering af de vigtigste politiske temaer også med kandidaternes prioritering. Det gør vi, fordi der er forskel på at være principielt enig i et spørgsmål og så på, om det spørgsmål så også skal være en prioritering efter valget.

Pointene bliver omregnet til en procentskala, hvor man kun kan blive 100 procent enig med en kandidat, hvis man har svaret præcis det samme på alle spørgsmål og desuden har udvalgt to af de samme politiske temaer som valgets vigtigste.


Hvem bestemmer spørgsmålene?

Det korte svar er, at det gør vælgerne. De overordnede temaer afspejler de forvaltningsområder, som kommunerne og regioner står for. Men de konkrete spørgsmål bygger på en stor undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskerne, hvor de med egne ord har sagt, hvad der er vigtigst for dem, når de skal sætte deres kryds. Den undersøgelse har analysevirksomheden Megafon foretaget. Sammen med politiske redaktører fra TV 2 er det blevet omsat til konkrete landsdækkende spørgsmål.

Men for at gøre testen så relevant og lokal som overhovedet muligt har vi også gjort noget helt nyt og indgået et samarbejde med stort set alle regionalmedier i Danmark. Sammen med TV 2 Regionernes politiske journalister formulerer de en række helt lokale spørgsmål, der afspejler, hvad der er særligt vigtigt i lige netop deres kommune eller region.


Hvorfor er nogle af spørgsmålene formuleret, så forbedring af et område sker på bekostning af andre områder?

For at gøre svarene så interessante som muligt er en række af spørgsmålene formuleret som prioriteringsdilemmaer. Spørgsmålene er altså bygget op på en måde, så politikeren bliver nødt til at svare på, om han eller hun prioriterer et givent område højere end de øvrige områder. Megafon og de samarbejdende medier har valgt at gøre det for at sikre en skarp prioritering i svaret fra politikeren, så vi kan skabe det bedst mulige match mellem borger og kandidat. For politik handler blandt andet – uanset mængden af midler – om at vælge noget frem for andet. Vi spørger altså til, hvad politikernen prioriterer. Hvordan prioriteringen skal finansieres, er ikke en del af spørgerammen, men politikerne kan selv uddybe det ved hvert spørgsmål.


Hvilke kandidater er med i testen?

TV 2 har inviteret kandidaterne fra alle godkendte partier og alle løsgængere til at deltage i kandidattesten. Enkelte kandidater ønsker af forskellige grunde ikke at deltage, og vi kan ikke tvinge dem. Normalt deltager over 90 procent af kandidaterne i vores kandidattest. Ved kommunalvalg stiller omkring 10.000 kandidater op i hele landet.

Alle kandidater får mulighed for at deltage i testen, og vi opfordrer dem til at udfylde vores spørgeskema. Valgkampen er dog en meget travl tid for langt de fleste kandidater, men efterhånden som flere får svaret på vores skema, vil du løbende have mulighed for at blive sammenlignet med et større udvalg af kandidater. Derfor anbefaler vi, at du tager testen flere gange, da den bliver mere nøjagtig, jo flere kandidater, der kommer med.


Hvorfor laver I sådan en test, når svarene risikerer at påvirke valgresultatet?

Kandidattesten er kun en lille del af den journalistiske valgdækning, som TV 2, TV 2-regionerne og de mange lokal- og regionalmedier, der er med i samarbejdet, leverer i år. Formålet er ikke at påvirke vælgerne til at stemme i en bestemt retning. Ligesom resten af valgdækningen er formålet at give vælgerne så meget information om kandidaterne og valgets temaer som muligt, så de er så godt forberedte som muligt, når de skal skal afgive deres stemme.


Favoriserer testen bestemte partier?

Nej. Testen favoriserer ikke bestemte partier. Testen er udarbejdet så alle partiers kandidater har lige muligheder for at opnå et match med deres potentielle vælgere. De konkrete spørgsmål er baseret på, hvad danskerne har fortalt os betyder mest, når de skal stemme.


Kan man som kandidat snyde ved at svare hverken eller hele vejen og så blive matchet med flest?

Det korte svar er nej. Danmark er et politisk konsensusland, så det er naturligt, at der befinder sig både mange vælgere og politikere på midten. Hvis man som kandidat spekulerer i at nå flest vælgere ved at undgå yderkategorierne, vil man måske komme i nærheden af flere vælgere, men også konkurrere med flere kandidater. Desuden vil det være en meget dårlig strategi at svare bevidst modsat sin politiske overbevisning. Den primære gevinst ved dette vil være, at en kandidat vil screene sine egne kernevælgere fra mod til gengæld at blive matchet med vælgere, der med stor sandsynlighed ikke vil give kandidaten deres stemme ved det faktiske valg.


Hvorfor er der ikke en uddybning med argumenter for og imod til hvert spørgsmål?

Jo mere supplerende information du medtager i denne typer undersøgelser, jo større er risikoen for, at du vil trække svarene i en bestemt retning. Det er ikke muligt at præsentere argumenter for eller imod en sag, uden at det vil påvirke brugerens svar. Desuden kan der være mange argumenter for eller imod et hvilket som helst politisk tiltag, så hvilke partiers argumenter skal man tage med? Og hvilke skal udelades? Derfor har vi valgt ikke at påvirke svarene med uddybende argumenter for eller imod en sag. Til gengæld kan man læse alle kandidaternes uddybende svar, når man har taget testen.


Hvorfor får jeg forskellige resultater, når jeg tager testen igen?

Du får kun forskellige resultater, hvis du svarer forskelligt fra gang til gang. Der er mange kandidater, der stiller op. Så hvis du bare svarer lidt forskelligt på et spørgsmål eller to, når du tager testen igen, kan det sagtens være en ny kandidat, der nu matcher dine synspunkter mest. Desuden kommer der hele tiden nye kandidater med i testen, efterhånden som de svarer på vores spørgeskema. På den måde bliver testen hele tiden mere nøjagtig. Derfor anbefaler vi, at du tager testen flere gange i løbet af valgkampen.


Hvilke data gemmer vi i kandidattesten?

For at kunne sammenligne dine holdninger med kandidaternes gemmer vi naturligvis deres svar. Det gør vi med deres samtykke og efter gældende dansk persondatalovgivning. For at kunne forbedre kandidattesten og arbejde videre med den journalistisk gemmer vi også brugernes svar, men de bliver anonymiseret og hverken associeret med ip-adresser eller andet, der kan føre svarene tilbage til en individuel bruger.


Spørgsmål?

Hvis du har yderligere spørgsmål til testen, eller er kandidat og vil tilmelde dig, så kantakt Nikolaj Filt Albrectsen fra TV 2 på nalb@tv2.dk


Se også TV2 Fyns generelle privatlivspolitik.

Er du en af dem, er du langt fra alene, fortæller TV 2 Fyns samfundsredaktør, Jakob Risbro.

- Mange vælgere beslutter sig først i sidste øjeblik, så det er helt naturligt. Og der er heldigvis stadig tid til at finde ud af, hvem man gerne vil støtte, siger han.

Bliv klogere på, hvem der deler dine holdninger til kommunale emner i den store kandidattest. Mere end 1,3 millioner danskere har allerede taget testen.

Se, hvad der rør sig i din kommune

Testen fører dig gennem 25 udvalgte politiske spørgsmål, der vedrører emner relevant for din kommune. Her har 6.925 kandidater på forhånd haft mulighed for at give deres svar på spørgsmålene.

På den måde bliver svarene sammenlignet med kandidaternes svar, og det giver i sidste ende mulighed for at se, hvilken kandidat der ligger tættest på dine politiske holdninger.

Læs også: Skal Odense have mere letbane? Spørgsmålet er grundlæggende for vælgere og politikere
Gå tilbage Del
14. nov. 2021 kl. 10:45

Skal Odense have mere letbane? Spørgsmålet er grundlæggende for vælgere og politikere

Udbygningen af Odense Letbane er ét af de helt centrale spørgsmål i odenseansk politik. Det splitter både borgere og byråd.

De seneste mange år har Odense været igennem en enorm byudvikling og -omdannelse. 

Thomas B. Thrigesgade er blevet lukket som gennemfartsvej, nye bygninger og bydele skyder op, og skinnerne, hvor Odense Letbane i det nye år skal køre, har skåret sig gennem Odense. 

Og netop letbanen er ét af de helt store debatemner blandt byens borgere og ikke mindst i odenseansk politik. 

- Det er noget, der fylder enormt meget i byen, det koster rigtig mange penge, og det er meget synligt. De tre ting tilsammen tror jeg faktisk, er hovedingredienserne i den store debat, der er om det i dag, siger Rune Hellgren Blichfeldt, til TV 2 Fyn. 

Han er journalist på Fyens Stifstidende, og har dækket letbanen siden den spæde start i slutningen af 00'erne, hvor de første tanker om en letbane i Odense blev præsenteret. 

I 2011 vedtog Odense byråd at bygge letbanen, som oprindeligt skulle være i drift i 2020. Den skulle være 14,5 kilometer lang og løbe fra Tarup i nordvest til Hjallese i syd. Skinnerne ligger der nu, og i det nye år kan odenseanerne træde ind i et letbanetog.

Nu er det store spørgsmål så, om Odense Letbane skal udbygges med en etape to.

- Det er jo en af de helt grundlæggende diskussioner i odenseansk politik i de her år. Det er jo ét af de områder, hvor man kan sige, der er en reel forskel på, om du stemmer på det ene parti eller det andet parti – og hvilken side af byrådet, du stemmer på, siger Rune Hellgren Blichfeldt. 

Modstandere har medvind 

Politikernes holdning til netop dét spørgsmål kan meget vel få betydning for, hvor mange odenseanere sætter deres kryds, når de står i stemmeboksen 16. november.

Og modstanderne mod mere letbane har lidt medvind kort før valget.

- For dem, som ønsker letbanens etape to, er det jo en sten i skoen, at letbanens etape et ikke barer kører efter planen, for så havde det jo været nemmere at sælge budskabet om, at så ville etape to nok også køre efter planen. For dem som er modstandere af letbanens etape to er det jo en fjer i hatten, forklarer Rune Hellgren Blichfeldt. 

Tidspunktet for, hvornår den første passager kan stige på letbanetoget, er nemlig blevet udskudt flere gange. Lige nu hedder den officielle melding fra Odense Letbane, at den bliver taget i brug ”ved årsskiftet mellem 2021 og 2022”

Men den melding holder ikke ifølge Rune Hellgren Blichfeldt.

- Indtil videre er der jo ikke rigtig nogen, der har ville svare på, hvad "omkring årskiftet" egentlig betyder. Så fra officiel side må man sige, det svæver lidt i vinden. Men hvad vi hører fra de kilder, vi har på avisen, så skal man ikke forvente det bliver omkring det, jeg vil definere som årsskiftet, siger han. 

Letbanens prisudvikling fra vedtagelse i 2013 til i dag<br>
Pris for skinner og tog i 2013 i 2010-kroner: 2.619 millioner kroner
Prisregulering til 2020-priser: 550 millioner <span style="background-color: rgb(250, 250, 250);">kroner</span>
Optimeringskrav fra Transportministeriet: 70 millioner kroner
Tilkøb af ekstraudstyr: 178 millioner <span style="background-color: rgb(250, 250, 250);">kroner</span>
Forsinkelse på grund af TBT-byggeri: 182 millioner kroner
Samlet pris i 2020: 3.599 millioner <span style="background-color: rgb(250, 250, 250);">kroner</span>

Da budgettet for Odense Letbane blev lagt lød det på 2,6 milliarder kroner i 2010-priser. Det svarer til 3,15 milliarder kroner i 2020-priser.

Men projektet også blevet dyrere - blandt andet på grund af forsinkelser og indkøb af ekstra udstyr til letbanen som eksempelvis flere togsæt end først planlagt og græs langs dele af skinnerne. Desuden ligger Odense Letbane lige nu i en økonomisk strid om med den spanske entreprenør COMSA, som har rejst et ukendt millionkrav for ekstra arbejde. 

I en helt ny meningsmåling som Jysk Analyse har foretaget for Fyens Stiftstidende mener 57 procent, at etape to af letbanen enten er en meget dårlig eller dårlig idé. 

Letbane er grundlæggende diskussion i Odense

Ifølge hovedforslaget til letbanens etape to skal der lægges 4,9 kilometer nye skinner, som kobles på de eksisterende ved Nyborgvej, og derfra går gennem Vollsmose og slutter i Seden. 

Det alternative forslag går på en linjeføring fra Vesterbro til Odense Zoo.

Men partiernes syn på, hvad en udbygning af letbanen vil betyde er meget forskellig.

- Hos dem, der er for etape to, er der en forventning om, at det vil være nemmere at tiltrække investeringer, som er en stor forudsætning for omdannelsen af Vollsmose, hvis man får en letbane. Så er der jo også altid et transportmæssigt aspekt – at du vil kunne flytte nogle mennesker, siger Rune Hellgren Blichfeldt. 

Omvendt mener modstanderne, at letbanens etape to betyder færre penge til velfærden. 

- Det vil koste, fordi passagergrundlaget er, som det nu er. Så vil der være et driftsunderskud af en betydelig størrelse, som er større end på etape et. Derfor vil det betyde at de penge, man skal bruge om året på at holde letbanens etape to i drift, dem vil man kunne bruge mindre på ældrepleje, skoler eller hvad det nu kan være, forklarer journalisten på Fyens Stiftstidende. 

Alle Folketingets partier indgik i sommers en infrastrukturplan, hvor de har afsat 581 millioner kroner til anden etape af Odense Letbane. De resterende udgifter på 932 millioner kroner skal finansieres af Odense Kommune. 

Politikere debatterer - og du er inviteret

Netop letbanen i Odense er ét af de emner, som politikerne skal debattere til Valgfolkefest i Odense, og der kan du deltage. Grundet den stigende smitte med coronavirus skal både publikum og deltagere fremvise et gyldigt coronapas - i form af negativ test, færdigvaccination eller immunitetsbevis.

Dato: 14. november

Tidspunkt: Kl. 16-20

Adresse: H.C. Andersens Hus, H.C. Andersen Haven 1, 5000 Odense C

Du kan også finde begivenheden her på Facebook.  

Program
+
Bemærk valget: 16.05-17.05

De fynske unge sætter dagsordenen, når politikerne skal debattere grønne tiltag, bedre offentlig transport og større fokus på mental sundhed.

Vært: Emilie Foxil.
Deltagere: Peter Rahbæk Juel, Socialdemokratiet, Susanne Crawley, Radikale Venstre, Søren Windell, Konservative, Andreas Møller, Nye Borgerlige, Kim Slott Nielsen, Lokallisten Nyt Odense, Brian Dybro, SF, Simon Nyborg Jensen, Veganerpartiet, Gustav Aakerlund, Liberal Alliance, Johnny Killerup, LIberaterne, Per Nansted, Kristendemokraterne, Kim Skjoldborg, Et bedre Odense, Carsen Sørensen, Dansk Folkeparti, Christoffer Lilleholt, Venstre, Christel Gall, De lokalnationale, Birthe Lundgaard, Frihedslisten, Reza Javid, Enhedslisten, Jacob Holm, Alternativet.

Borgmesterduel: 17.15-17.45

Kommunens borgmesterkandidater mødes i direkte duel. Her skal kandidaterne debattere emner, som de går til valg på, og tomme løfter, bluff og blålys afsløres her.

Vært: Camilla Ahlmann-Petersen
Deltagere: Peter Rahbæk Juel, Socialdemokratiet, Christoffer Lilleholt, Venstre.

Borgerdebat: 18.45-20.00

Det er fynboerne, der sætter dagsordenen, når vi udfordrer kommunens spidskandidater på, hvad de kan blive enige om for at løse borgernes problemer. Værter: Jakob Risbro (TV2 Fyn) og Linea Marie Andersen (Jysk Fynske Medier).

Værter: Jakob Risbro og din lokale redaktør
Deltagere: Peter Rahbæk Juel, Socialdemokratiet, Susanne Crawley, Radikale Venstre, Søren Windell, Konservative, Andreas Møller, Nye Borgerlige, Kim Slott Nielsen, Lokallisten Nyt Odense, Brian Dybro, SF, Simon Nyborg Jensen, Veganerpartiet, Gustav Aakerlund, Liberal Alliance, Johnny Killerup, LIberaterne, Per Nansted, Kristendemokraterne, Kim Skjoldborg, Et bedre Odense, Carsen Sørensen, Dansk Folkeparti, Christoffer Lilleholt, Venstre, Christel Gall, De lokalnationale, Birthe Lundgaard, Frihedslisten, Reza Javid, Enhedslisten, Jacob Holm, Alternativet.
+
Ét emne på 15 minutter: 16.30-16.45

Den politiske debat kan til tider være svær at forstå. Vær med, når to politikere og en journalist sammen forklarer, hvorfor de egentlig er uenige om ét aktuelt, lokalt emne.

Vært: Rune Blichfeldt
Deltagere:

Fællessang: 17-17.15

Kig forbi til fællessang og anekdoter. To politikere vælger hver en sang og sætter ord på, hvad den betyder for dem.

Vært: Jon Bøge Gehlet, Stine Jessen Jensen

Ring om kap: 17.15-17.45

To politikere dyster om, hvem der hurtigst kan finde svarene på en række spørgsmål om kommunen. Internettet er bandlyst, og de må kun tage deres telefonbog i brug.

Fællessang: 18-18.15

Kig forbi til fællessang og anekdoter. To politikere vælger hver en sang og sætter ord på, hvad den betyder for dem.

Vært: Jon Bøge Gehlet, Stine Jessen Jensen

Ét emne på 15 minutter: 18.15-18.30.

Den politiske debat kan til tider være svær at forstå. Vær med, når to politikere og en journalist sammen forklarer, hvorfor de egentlig er uenige om ét aktuelt, lokalt emne.

Vært: Rune Blichfeldt
Deltagere:

Fællessang: 18.30-18.45

Kig forbi til fællessang og anekdoter. To politikere vælger hver en sang og sætter ord på, hvad den betyder for dem.

Værter: Jon Bøge Gehlet, Stine Jessen Jensen

Den ultrasvære quiz: 19-19.30.

Er du mere til quiz end valgdebat? Test din lokale paratviden mod to politikere, venner og familie.

+
Ølkassen 16.15-17.10

Kig forbi og se, hvem der har noget på hjerte lige nu. Alle kan få fem minutter på ølkassen til at fortælle, hvad de mener. Har du selv noget, du vil sige?

7-9-13: 17.15-18.00

Mød de ukendte kandidater, som står langt nede på listen. Dem du ellers aldrig møder på tv eller i avisen. Hvad står de for? Og er de mon heldige nok til at blive valgt ind? Vær med, når vært Rikke Mathiassen interviewer og tester deres held.

Ølkassen 18.05-18.45

Kig forbi og se, hvem der har noget på hjerte lige nu. Alle kan få fem minutter på ølkassen til at fortælle, hvad de mener. Har du selv noget, du vil sige?
+
Pimp en valgplakat
Lav kastanjedyr
Farvelæg en tegning


Valgfolkefesterne er for alle kommunens borgere. Også de små. I børnehjørnet kan børnene give sig i kast med at dekorere og designe kandidaternes valgplakater, tegne og lege.
+
Politiske partier og lokale lister ser frem til at møde dig.

Deltagere: Lokalnationale, Nye Borgerlige, Radikale Venstre, Venstre, SF, Socialdemokratiet, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberaterne, Enhedslisten, Frihedslisten, Veganerpartiet, Alternativet, Lokallisten Nyt Odense.

Her kan I få en snak om de emner, som ligger dig på sinde, og du kan udfordre dine repræsentanter i byrådet og kommunalbestyrelsen, inden de skal kæmpe for din stemme på valgdagen.
+
- Arrangørernes stande
- Fyens Stiftstidende
- Den Fynske Redaktion / TV 2 Fyn
+
- Politiske gæstebartendere

Valgfolkefesten er et festligt politisk arrangement, og derfor skal der også være lidt vådt til ganen. Og når du så alligevel er i baren, har du mulighed for at sludre med kommunens kandidater, som i løbet af valgfolkefesten er gæstebartendere og skænker dine drikkevarer.
+
Lokale fødevareproducenter

De fynske råvarer er helt i top. Smag selv! Kig forbi de lokale fødevareproducenter og smag på de lækre sager, som du selvfølgelig kan købe med hjem.

Det er TV 2, TV 2-regionerne, Jysk Fynske Medier, Sjællandske Medier, Det Nordjyske Mediehus, Megafon, Paqle og en række lokalmedier som har udarbejdet kandidattesten.

Udover at klikke dig gennem testen kan du også blive klogere på, hvad der rør sig i din kommune under kommunens egen side på tv2fyn.dk.

Følg linket og vælg din kommune øverst i højre side.

23. dec. 2024 kl. 16:57
Tophistorie

Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart

LYT
Del
Link
kopieret!

En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.

Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.

Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.

Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.

Farlig jagt

Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.

To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.

Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.

Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.

I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.

Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.

Dronevideo er bevis

Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.

Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.

- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.

Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.

Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.

Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.

23. dec. 2024 kl. 22:20
Tim Kyhn

Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø

LYT
Del
Link
kopieret!

Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.

Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.

Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.

- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.

23. dec. 2024 kl. 21:35

Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.

Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.

Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:

Hold tyven væk

  • Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.

  • Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.

  • Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.

  • Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.

  • Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.

  • Tilmeld dig nabohjælp

23. dec. 2024 kl. 20:38

DSB melder om god stemning og mange tog til tiden

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.

Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.

DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.

23. dec. 2024 kl. 19:45
Erik Jepsen/NF/Ritzau Scanpix

Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.

Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.

Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.

- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.

Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.

Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.

23. dec. 2024 kl. 18:48
Ida Alstrup

Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO

LYT
Del
Link
kopieret!

I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.

Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.

For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.

Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.

Haven holder åbent fra kl. 9-14.

23. dec. 2024 kl. 17:55
Daniel Glad

DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning

LYT
Del
Link
kopieret!

DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.

Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.

- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.

Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.

23. dec. 2024 kl. 15:58
Fyn

Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

23. dec. 2024 kl. 15:15
Daniel Glad

Flere julegaver købes i genbrugsbutikker

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.

Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.

- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.

Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.

23. dec. 2024 kl. 14:26
Arkivfoto

Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk

LYT
Del
Link
kopieret!

Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.

Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.

Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.

- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.

Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.

To sager

Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.

Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.

15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.

- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.

Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.

Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.

23. dec. 2024 kl. 13:26

Novo-aktien gør comeback efter nedtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.

Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.

Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.

Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.

Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.

Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her