I forbindelse med kommunalvalget har TV 2, TV 2-regionerne, Jysk Fynske Medier, Sjællandske Medier, Det Nordjyske Mediehus, Megafon, Paqle og en række lokale medier udarbejdet kandidattesten. 

Testen består af 25 spørgsmål, og de 25 spørgsmål har 1 million på landsplan nu været inde og trykke sig igennem. På de digitale platforme hos de tre fynske medier, Fyns Amts Avis, Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn, har knap 25.000 gennemført kandidattesten.

6.521 kandidater fra hele landet er lige nu repræsenteret i kandidattesten, og ifølge samfundsredaktøren på TV 2 Fyn, Jakob Risbro, er testen både en underholdende og seriøs måde at engagere folk i politik.

Derudover er det en god hjælp til de borgere, der måtte være i tvivl om, hvor de skal sætte krydset tirsdag den 16. november, når de træder ind i stemmeboksen og griber kuglepennen.

- Det er ikke eksakt videnskab, men det er en måde at gøre folk interesseret i kommunalpolitik på, og så kan man også bruge testen til at orientere sig lidt i, hvem der stiller op, fortæller han.

Bliv klogere på dit kryds

Kommunalvalget fylder både på lygtepælene, i medierne og i den grad også på TV 2 Fyns hjemmeside, www.tv2fyn.dk/valg, hvor man kan angribe kommunalvalget på flere forskellige måder – og tilpasse nyhedsstrømmen helt efter sit eget kommunale afsæt.

Foruden at tage kandidattesten kan man inde på siden også vælge sin respektive kommune og få et samlet overblik over de kommunalvalgsnyheder, der er i ens egen kommune.

Derudover kan man under fanen ”Kommunereportere” se hvem, der er TV 2 Fyns reportere i de ti fynske kommuner. Det er også her, man kan dele en historie med en reporter.

Under fanen ”Valgkalender” har vi samlet en oversigt over alle de arrangementer, der frem til den 16. november kan gøre dig klogere på politikerne, deres holdninger og forhåbentligt dit endelige kryds. 

Det er også her programmet for de ti fynske valgfolkefester, der er stablet på benene i samarbejde med Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis, bliver offentliggjort. Kalenderen bliver løbende opdateret med programmer til valgfolkefesterne. 

Der bliver arbejdet hårdt på at finde en løsning mellem Odense Letbane og Banedanmark, som driver og vedligeholder det danske jernbanenet.

Men indtil det er på plads, kan Odense Letbane ikke foretage testkørsler med letbanetogene på dele af letbanestrækningen i Odense. Seneste testkørsel var 28. august.

- Vi skal have dokumenteret, at når man sætter strøm til og begynder at køre på Odense Letbanes nye system, at det så ikke påvirker vores gamle sikringsanlæg. Det er en problemstilling, som vi altid skal håndtere, når vi arbejder med strøm tæt på banen, siger Peter Jonasson, der er anlægsdirektør i Banedanmark, til TV 2 Fyn.

Som Fyens Stiftstidende mandag kunne afsløre, så er Odense Letbane i problemer og risikerer at udskyde åbningen af letbanen.

Ifølge avisen er det, blandt andet fordi letbanen og Banedanmark er i ”dyb uenighed” og ”benhård strid” med hinanden.

Sådan vil Banedanmark dog ikke betegne situationen.

- Vi har et godt og konstruktivt samarbejde med Odense Letbane, og vi oplever sådan set at vi alle sammen trækker i den samme retning i forhold til at få Odense Letbane hurtigst muligt i drift, siger Peter Jonasson.

Alligevel bekræfter Banedanmark, at Odense Letbane ikke kan fortsætte deres testkørsel på udvalgte strækninger.

Betyder det her så, at I har sat en stopper for Odense Letbanes testkørsel indtil I har den dokumentation?

- Nogen tests er blevet gennemført. Nogen tests er nødt til at afvente, at vi lige får de her ting på plads. Men det er helt i overensstemmelse med Odense Letbane og os.

Jeg skal bare være helt sikker på, at det her har haft betydning for, at Odense Letbane ikke har kunne lave den testkørsel, som de gerne ville.

- De har været nødt til at afvente, at de får sat den rigtige overvågning af vores anlæg op, og det kræver nogle tests hos dem i forhold til det her, og når det er gennemført, vil de kunne gennemføre deres øvrige tests.

Hvornår forventer I, det vil kunne ske?

- Vi er i et godt og konstruktivt samarbejde, men som sagt: Det er komplekst, så jeg tror vi alle arbejder efter at løse det hurtigst muligt.

Løsning på vej

Banedanmark bekræfter over for TV 2 Fyn, at der ikke er tilstrækkeligt bevis for, at Odense Letbanes system påvirker Banedanmarks, der hvor letbanen og jernbanenettet kommer tæt på hinanden. Og det er afgørende, at der er styr på det, for det handler i sidste ende om passagernes sikkerhed.

- Det er ikke helt ukompliceret, men vi har en løsning, og vi arbejder på at få den dokumenteret, fortæller Peter Jonasson.

Hvad er det I mangler dokumentation på?

- Det er meget teknisk. Men det er jo, at når man har strøm på ét anlæg, så kan det påvirke et andet anlæg. Det er en meget, meget lille risiko, men det er en reel risiko, og det handler om passagernes sikkerhed, og derfor er vi nødt til at tage den seriøst. Det oplever vi kun Odense Letbane gør.

Banedanmark og Odense Letbane har sammen opstillet et testprogram, som skal gennemføres for at sikre, at Odense Letbanes anlæg ikke påvirker Banedanmarks anlæg.

Mogens Hagelskær, der er administrerende direktør for Odense Letbane, har afvist at stille op til interview med Fyens Stiftstidende, men skrev i et skriftligt svar til avisen.

- Vi forventer fortsat, at letbanen åbner omkring årsskiftet. Der er mange forhold omkring sikkerhed og godkendelser, der skal falde på plads, og vi er ikke selv herre over dem alle sammen. Af samme grund holder vi en vis margin omkring tidspunktet for letbanens driftsstart. Men eventuelle udsagn om, at driftsstarten skulle blive ”flere måneder forsinket”, kan vi ikke genkende". 

Efter planen skal Odense Letbane tages i brug omkring årsskiftet. 

Hver dag kører Lisbeth Chawes fra Munkebo til Odense for at komme på arbejde i det centrale Odense, hvor hun arbejder som direktør for virksomheden Sensible Futures.

Men hun skal sætte ekstra tid af til at sidde i bilen i morgenen, hvis hun skal nå på arbejde klokken 08.00.

Hun kører på Kertemindevejen, der er en af de trafikerede indfaldsveje til Odense, men den er ikke dimensioneret til den store mængde trafik, der er i myldretiden. Og ofte ender hun med at holde stille. 

- Det her tidspunkt omkring 07.30, når der er mødetid klokken 08.00, der husker jeg kun, at det har udviklet sig mere og mere massivt, siger Lisbeth Chawes.

Hun har pendlet til Odense de seneste 11 år og synes kun, at trafikken er blevet værre. 

- Man tager tidligere og tidligere afsted hjemmefra for at nå de ting, man skal. Tid er jo den vigtigste ressource for familielivet. Så det er selvfølgelig med irritation, fortæller direktøren.

Men hvis det står til Konservative i Odense, så skal transporttiden for Lisbeth Chawes sættes ned. I et kommunalvalgsudspil har partiet nemlig fremlagt en plan for Odenses fremtidige vejnet. Og her fremgår det blandt andet, at dele af Kertemindevejen skal udvides til fire spor. 

- Hvis der ikke kommer den rigtige infrastruktur, så ved man bare, at folk ikke synes, det er lige så attraktivt at bo her og komme hertil, siger Lisbeth Chawes.

Ifølge Tommy Hummelmose, der er kandidat til Odense Byråd for Konservative, så er infrastrukturen afgørende for Odenses vækst og velfærd. 

- Den allervigtigste forudsætning for vækst og for at tiltrække mennesker og virksomheder, det er, at vi kan transportere mennesker og varer rundt i byen. Det kniber lidt i øjeblikket, men med den her vision sætter vi en ny retning for Odense, hvor det kommer i centrum. 

Gode visioner - men en "ønskeliste"

Samme retning vil borgmesterkandidaterne fra Venstre og Socialdemokratiet i Odense også gerne. 

- Det er ingen tvivl om, at infrastruktur i Odense og arbejdet med den kommende grønne mobilitetsplan i det hele taget, er noget af det, vi kommer til at skulle bruge allermest tid på at få løst i det her årti, siger Peter Rahbæk Juel (S). 

- Vi er meget positive overfor de forslag, De Konservative kommer med, fortæller Christoffer Lilleholt fra Venstre.

Begge politikere har dog en række forbehold overfor De Konservatives vision, som ifølge de to kandidater til borgmesterposten blandt andet mangler finansiering. 

- Når man kigger på økonomien, så er der jo ikke mange forslag i det, De Konservative kommer med. Der er det jo vigtigt, at vi har styr på økonomien - at vi ikke begynder at bruge penge, vi ikke har. Men jeg vil gerne være med til at udvikle ideerne. Men der skal være en økonomisk realisme i det. Vi snakker flere milliarder, siger Christoffer Lilleholt. 

Og netop, fordi pengene til de milliarddyre investeringer ikke er fundet, kalder borgmester Peter Rahbæk Juel forslaget for en "ønskeliste", som han mener er lige til den "sort

- Det er jo ikke en plan, det er en "ønskeliste" til en masse ting, man gerne vil i det kommende årti. Der tror jeg, vi alle savner nogle klare svar på, hvor pengene skal komme fra, forklarer Peter Rahbæk Juel, der mener, at ønskerne er lige til den "sorte side".

Hummelmose: Staten skal også betale

Tommy Hummelmose og Konservative har i deres udspil ikke sat beløb på, hvad renoveringen, udbygningen og etableringen af de mange veje skal koste. 

Det er i hvert fald flere milliarder, det vil koste. Hvordan skal det finansieres?

- Det er nemlig flere milliarder, vores udspil går på. Det er et meget dyrt udspil, som skal sikre, at vi kan transportere os rundt i Odense i fremtiden. Ligesom med de andre store infrastrukturprojekter, som blev besluttet for 10-15 år siden i Odense - letbane, Odins Bro, havnen, så skal vi ind og sikre os, at staten selvfølgelig medfinansierer. 

Er det ikke risikabelt at gemme en hel masse penge til noget, som man ikke nødvendigvis ved, om staten vil være med til?

- Det her er en vision, Konservative sætter for Odense. Nu vil vi her efter valget søge de andre partier, og høre, om de kan se sig selv i den her vision. For kan vi allesammen se os selv i visionen, og er enige om, at det er det her, der skal til for at sikre velfærden i Odense, så sætter vi os ned rundt om bordet og finder ud af, hvordan vi finder pengene og går til Christiansborg for at sikre finansieringen.

Er der ikke fysiske begrænsninger? Der er jo boliger ved siden af vejene rundt omkring.

- For 20 år siden var der nogle visionære erhvervsfolk og politikere, der satte sig ned og lagde en vision for Odense. Det er den, vi ser ført ud i livet nu med havnen, ringvejssystemet og Odins Bro. Dengang var der heller ikke ret mange, der troede på, at de projekter kunne blive til noget. Men det kan de. 

Men hvordan vil I helt konkret udvide eksempelvis Kertemindevej, som i foreslår? Der ligger jo erhverv og boliger lige ved siden af.

- Når først sådan en vision her bliver politisk besluttet, så sætter trafik- og vejteknikere sig ned og finder ud af, hvordan det kan lade sig gøre. Ligesom med letbanens etape 1 - da den blev planlagt, var der ikke mange, der kunne se, hvordan man skulle føre en jernbane ind igennem midtbyen. Men det kan godt lade sig gøre. Det er klart, vi er politikere og ikke trafikforskere, som kan al teknikken bag det. 

Betyder det så, at I hellere vil spare penge op og bruge dem på infrastruktur end eksempelvis folkeskoler, ældreplejen eller ander kernevelfærdsområder?

- Det er lige præcis kernen af, hvad det drejer sig om. Vi skal turde sætte en vision for Odense. Bliver vi ved med bare at hæve skatten eller bruge de penge, der allerede er, så er der ikke nok til velfærden i fremtiden. Vi bliver rigtig mange flere ældre, vi har en meget lav gennemsnitsindkomst i Odense, så vi skal være visionære. Med det her forslag sætter Konservative en ny retning for byen, som skal skabe den vækst, der skaber indtægter, så vi har råd til vores velfærd i fremtiden.

Hvordan flugter det med Odenses ambition om at være klimaneutral i 2030?

- Hvis man vil have vækst i en by, så er den allervigtigste forudsætning, at vi kan transportere mennesker og varer. Som vi kan se her, så kniber det i hvert fald i Odense i øjeblikket. Som der også står i visionen, så er det vigtigt, at vi fokuserer på emission af partikler. Vi tror på, når den her vision bliver ført ud i livet, så kører de fleste af os i elbiler. Derfor bliver der ikke mere emission af det her. Al trafikforskning viser, at selvom vi overgår til elbiler, så vil der komme flere biler på vejene.