1 million har allerede taget kandidattesten: Se, hvem du er mest enig med
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
1 million danskere har på landsplan nu været inde og gennemføre kandidattesten, der er udarbejdet af 33 lokale og regionale medier og er den mest lokale test nogensinde.
I forbindelse med kommunalvalget har TV 2, TV 2-regionerne, Jysk Fynske Medier, Sjællandske Medier, Det Nordjyske Mediehus, Megafon, Paqle og en række lokale medier udarbejdet kandidattesten.
Testen består af 25 spørgsmål, og de 25 spørgsmål har 1 million på landsplan nu været inde og trykke sig igennem. På de digitale platforme hos de tre fynske medier, Fyns Amts Avis, Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn, har knap 25.000 gennemført kandidattesten.
6.521 kandidater fra hele landet er lige nu repræsenteret i kandidattesten, og ifølge samfundsredaktøren på TV 2 Fyn, Jakob Risbro, er testen både en underholdende og seriøs måde at engagere folk i politik.
S-borgmesterkandidat: I stedet for brok, så gør selv rent for dine gamle forældre
Hvis Langeland skal blive et mere attraktivt sted at bo, skal befolkningen ændre sit tankesæt, mener René Larsen.
- Jeg appellerer til, at vi alle sammen bidrager til Langeland.
Sådan lyder ordene fra den socialdemokratiske borgmesterkandidat på Langeland, René Larsen, når snakken falder på, hvordan Langeland skal blive mere attraktiv for tilflyttere.
Den økonomiske situation i den sydfynske ø-kommune er nemlig rigtig presset, og derfor vil René Larsen have den langelandske befolknings hjælp til at rette op på tingene.
For trods massive besparelser og den pressede kommunale økonomi skal der fortælles positive historier om Langeland uden for kommunen. Og så skal borgerne selv trække i arbejdstøjet.
- Man kan bidrage som ambassadører, men det kan også være, at hvis ens gamle forældre ikke får gjort rent, fordi der er sygdom i hjemmeplejen, at man så i stedet for at klage og skrive vrede læserbreve, så gør man lige selv rent, siger René Larsen.
Langelændere skal spørge: ”Hvad kan jeg gøre for Langeland?”
Den økonomiske situation på Langeland er af byrådet blevet omtalt som ”kritisk”, efter man tidligere på året måtte nøjes med 37 ud af de 69 millioner, man søgte om hos staten i en pulje for særligt økonomisk trængte kommuner.
Det har efterladt det kommunale budget med et underskud på 20 millioner og en deklaration som ”krisebudget.”
“Langelændere skal tale Langeland op. Det er den fremmeste opgave for os alle, for ellers får vi ikke god økonomi i pengekassen.”
Derfor vil René Larsen have flere tilflyttere til Langeland, og de skal altså lokkes til med gode historier fra den almene borger.
- Det er vores tankesæt, vi skal have ændret. Vi skal mere spørge om: "Hvad kan jeg gøre for Langeland?” end ”Hvad kan Langeland gøre for mig?”, sagde René Larsen på valgfolkefesten i Rudkøbing.
Ordvalget minder til forveksling om de samme ord, som USA's præsident, John F. Kennedy, ytrede i en tale i starten af 1960'erne - dog om USA og ikke om Langeland.
- Det hedder solidaritet
Det ændrede tankesæt handler dog ikke bare om, at man skal fortælle de gode historier. René Larsen appellerer nemlig til, at borgerne dækker af for kommunen, når enderne har svært ved at nå sammen.
- Det kan også være, at hvis den kommunale side af ens hæk ikke bliver klippet, så går man selv lige ud og klipper den i stedet for at skrive vrede læserbreve og klage til kommunen, siger René Larsen.
Det er jo ikke borgerne, der har forvaltet den kommunale økonomi, så hvorfor er det dem, der skal rette op på det?
- Det hedder solidaritet. Jeg appellerer til solidaritet, og at vi står sammen. Jeg vil gerne, at vi skaber solidariske fællesskaber.
Når der sidder kommunalpolitikere, der har haft ansvaret for økonomien de seneste mange år, hvor den er blevet værre og værre, kan du så forstå, hvis der er nogle borgere, der føler, at det ikke er særlig fedt, at de nu skal være med til at ændre fortællingen, før den økonomiske situation er vendt?
- Jamen, fortællingen er jo en del af at få rettet op på økonomien. De skal jo være med til at få folk til at besøge Langeland.
Men er det ikke svært at fortælle de positive fortællinger, når økonomien bliver dårligere for hvert år der går?
- Det mener jeg ikke, det er.
Hvorfor ikke det?
- Hvis du kun har fokus på det negative, så bliver det negativt.
Derudover er det en god hjælp til de borgere, der måtte være i tvivl om, hvor de skal sætte krydset tirsdag den 16. november, når de træder ind i stemmeboksen og griber kuglepennen.
- Det er ikke eksakt videnskab, men det er en måde at gøre folk interesseret i kommunalpolitik på, og så kan man også bruge testen til at orientere sig lidt i, hvem der stiller op, fortæller han.
Bliv klogere på dit kryds
Kommunalvalget fylder både på lygtepælene, i medierne og i den grad også på TV 2 Fyns hjemmeside, www.tv2fyn.dk/valg, hvor man kan angribe kommunalvalget på flere forskellige måder – og tilpasse nyhedsstrømmen helt efter sit eget kommunale afsæt.
Foruden at tage kandidattesten kan man inde på siden også vælge sin respektive kommune og få et samlet overblik over de kommunalvalgsnyheder, der er i ens egen kommune.
Klimaforslag i valgkampen:
- Odense skal have et atomkraftværk
Odense bør være foregangskommune og bede staten om tilladelse til at opføre et atomkraftværk. Det mener spidskandidaten for Liberal Alliance, der forestiller sig, at atomkraftværket kan ligge i et af Odenses industriområder.
Atomkraft har i årtier været lagt helt på is i Danmark. Frygten for radioaktivt udslip og problemer med uran-affald har gjort, at et stort flertal i befolkningen og skiftende regeringer alle har sagt klart nej til a-kraft i Danmark.
“Odense bør gå forrest og tilbyde etablering af et atomkraftværk i et af byens industriområder”
Men den globale klimakrise har givet den i Danmark frygtede energikilde nye tilhængere.
En af dem er Gustav Aakerlund Jensen, der er spidskandidat for Liberal Alliance i Odense Kommune. Han mener, at hele landets elforsyning skal omlægges til a-kraft, og at Odense skal gå forrest i omlægningen til atomkraft.
- Hvis vi vil stoppe CO2-udledningen, så skal vi omstille hundrede procent til atomkraft. Derfor må Odense lægge pres på regeringen, så vi kan få bygget atomkraftværker i kommunerne. Og her bør Odense gå forrest og tilbyde etablering af et atomkraftværk i et af byens industriområder, siger Gustav Aakerlund Jensen, der forestiller sig, at værket for eksempel kunne ligger i Tietgenbyen.
Ifølge spidskandidaten er den folkelige skepsis over for atomkraft irrationel.
“Atomkraft er beviseligt en kilde til elektricitet og et afgørende værktøj for med succes at hjælpe verden med at afbøde klimaforandringernes påvirkninger”
- Danskernes frygt for atomkraft hænger sammen med ulykken i Tjernobyl, hvor en slyngelstat drev et atomkraftværk helt uden den nødvendige sikkerhed. I dag er teknologien udviklet, så man hverken har problemer med affald eller risikerer nedsmeltning af brændselskerner, siger Gustav Aakerlund Jensen.
FN støtter udbredelse af atomkraft
Odense Kommune har som mål at blive klimaneutral inden 2030, og ifølge FN er landene nødt til at omstille til atomkraft, hvis CO2-udledningen skal reduceres globalt.
- Atomkraft er beviseligt en kilde til elektricitet og et afgørende værktøj for med succes at hjælpe verden med at afbøde klimaforandringernes påvirkninger, hedder det i en rapport fra august i år fra FN’s Økonomiske Kommission for Europa, UNECE.
Op gennem 70'erne og 80'erne var der tanker om at indføre atomkraft i Danmark, men modstanden mod dansk a-kraft blev kun højere, og i 1985 blev den omstridte energikilde helt taget ud af Danmarks energiplanlægning.
Siden da har ingen regeringer forsøgt at få kernekraft indført i Danmark.
Folketingspolitikere lodret imod
På Christiansborg tror politikerne da heller ikke, at det bliver nødvendigt for Odense Kommune at sende en ansøgning om tilladelse til opførelse af et atomkraftværk i Tietgenbyen.
- Jeg er ret sikker på, at 99,9 procent af odenseanerne vil være modstandere af, at der bliver bygget et atomkraftværk i byen. Og det er der god grund til. Affaldsproblemerne er ikke løst, og i Danmark er vi rig på vand, vind og hav, som meget hurtigere kan give os CO2-neutral energi, siger formanden for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, Rasmus Helveg Petersen fra De Radikale.
- Det tager mere end ti år at bygge et atomkraftværk, og det er alt for lang ventetid i forhold til, hvor hurtigt vi kan udnytte de vedvarende ressourcer her i landet, siger formanden, der dog mener, at atomkraft godt kan give mening i andre lande.
Samme holdning har Venstres repræsentant i udvalget.
- Vi kvitterer for forslaget fra Liberal Alliance, men lige nu har Danmark gang i en omstilling, hvor vi omlægger, så vi får energi fra sol, vind og hav, og det har vi satset rigtigt meget på. Så atomkraft i Danmark går vi ikke ind for, siger Mark Grossmann, der udover at sidde i Folketinget som suppleant for sygemeldte Lars Christian Lilleholt også stiller op for Venstre i Odense.
Bør vælge el fra atomkraft
Hvis det ikke lykkes for Liberal Alliance at få placeret et atomkraftværk i Odense, mener Gustav Aakerlund Jensen, at kommunen bør vælge at få en større andel af sin elektricitet fra atomkraftværker i udlandet.
- Allerede i dag får vi strøm fra atomkraft, da elektricitet bliver udvekslet mellem landene, og der kan Odense godt vælge at få en større del af sin strøm fra atomkraftværker, siger den liberale spidskandidat.
Ifølge Energinet kommer tre procent af elektriciteten i Danmark fra atomkraft, mens 35 procent kommer fra vind og 30 procent fra kul.
Derudover kan man under fanen ”Kommunereportere” se hvem, der er TV 2 Fyns reportere i de ti fynske kommuner. Det er også her, man kan dele en historie med en reporter.
Under fanen ”Valgkalender” har vi samlet en oversigt over alle de arrangementer, der frem til den 16. november kan gøre dig klogere på politikerne, deres holdninger og forhåbentligt dit endelige kryds.
Det er også her programmet for de ti fynske valgfolkefester, der er stablet på benene i samarbejde med Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis, bliver offentliggjort. Kalenderen bliver løbende opdateret med programmer til valgfolkefesterne.
