15. mar. 2021 kl. 22:35
Fyn
Lasse Back Frost

Undgå skattesmæk: Få styr på årsopgørelsen og forskudsopgørelsen

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Skat, fradrag og årsopgørelse er ord, der ofte skaber forvirring. Men frygt ej. Her får du en kort gennemgang af hele molevitten, så du er klar til at angribe skat.dk og undgå et økonomisk smæk.

Det tager kun fem minutter, men man skulle tro, at Skat gerne vil have, at du bliver lidt længere. De har indrettet en skatteside fyldt med fremmedord og forvirrende felter, som man kan udfylde, men ikke nødvendigvis skal udfylde.

“Det handler om at få flere penge mellem hænderne i hverdagen til alt det sjove. ”

— Lars Pedersen, økonomikonsulent, Spiir.

Generelt er privatøkonomi et svært landskab at bevæge sig rundt i. Fyn er det sted i landet, hvor unges RKI-gæld er steget mest fra 2019-2020. Det viser en ny rapport om 18-30-åriges økonomi fra Finans Danmark.

Spørger man eksperter er manglende viden og overblik nogle af forklaringerne på, hvorfor det ender galt for nogen.

Et af de steder, hvor det kan være svært at holde overblikket, er i ens forskudsopgørelse. Men hvis man ved bare en lille smule om det og fokuserer på de punkter, der er relevante, tager det kun et par minutter at ordne. Og der kan være en god grund til at blive venner med den berygtede opgørelse.

- Det handler om at få flere penge mellem hænderne i hverdagen til alt det sjove, siger økonomikonsulent ved Spiir Lars Pedersen.

En lyn-gennemgang af forskudsopgørelsen.

De vigtigste felter

Forskudsopgørelsen er en oversigt over din indkomst. Altså SU, løn, dagpenge eller lignende. Ud fra de tal laver Skat en beregning af, hvor meget du skal betale i skat. Den kan udfyldes fra november med tal for det år, der kommer efterfølgende.

Modsat kigger årsopgørelsen tilbage på det år, der er gået. Den kommer i marts måned og viser resultatet af skattebetalinger fra året, der er gået. Her kan du se, om du har betalt for lidt eller for meget i skat.

Hvad er en forskudsopgørelse og årsopgørelse?

Forskudsopgørelsen er en oversigt over din indkomst – altså SU, løn, dagpenge eller lignende. Og ud fra de tal laver skat en beregning af, hvor meget du skal betale i skat. Den kan udfyldes fra november med tal for det år, der kommer. 

 

Årsopgørelsen kommer i marts og kigger tilbage på året, der gik. Det er altså resultatet af skatteåret, der viser, om du har betalt det rigtige beløb til skattefar. Eller om du skal betale en hulens masse penge tilbage. 

 

Kilde: Skat.dk 

Skat er som regel god til selv at sortere i det vigtigste felter og viser som udgangspunkt de relevante ting for dig.

- Systemet er lavet sådan, at alle – pensionister som studerende - skal kunne udfylde alle ting, så det kan virke meget uoverskueligt og rodet, men det er noget, man tager løbende. Man skal fokusere på de punkter, der er relevante for en, forklarer Lars Pedersen.

Hvis du er studerende og får SU, behøver du ikke tænke over at skrive den ind, for det sker helt automatisk. Som ung er der derfor ikke så mange af punkterne, der er relevante at kigge på.

- Som ung er det typisk meget få felter, man skal udfylde. Man skal tænke på SU, et eventuelt studiejob og kørsel til og fra jobbet. Resten af felterne kan man springe over, siger Lars Pedersen.

Inden man kaster sig ud i den nådesløse opgave, så er det derfor en god ide at have styr på, dels hvad du har af job, og hvad du får at indtægter.

Skat udfylder automatisk forskudsopgørelsen med de informationer, de har fra det år, du er i. Det vil sige, at de laver et estimat for, hvad du kommer til at tjene i det kommende år.

Så hvis du har det samme arbejdsliv som foregående år, vil der ikke være de store ændringer, men har du derimod fået nyt job, så er det ekstra vigtigt. Udover lønindkomsten skal man altid kigge på fradrag.

Bliv en anelse rigere

Fradrag kan ses som en slags rabat i skat, og dem er der altså adskillige at hente af i skattesystemet.

Det er lidt forskelligt, om fradragene bliver indberettet automatisk, eller om du selv skal skrive dem ind i forskudsopgørelsen. Du kan også notere dem, når du modtager din årsopgørelse i marts måned.

Fire gode rabatter ved skat, der måske er relevante for dig.
Video: Fotograf: Lasse Beck Frost Redigering: Lasse Beck Frost

Rabat på kørsel – befordringsfradrag

  • Du kan blandt andet kigge på din afstand til din arbejdsplads. Hvis du har over 12 kilometer per vej, kan du nemlig få penge tilbage for kørsel - altså kørselsfradrag også kaldet befordringsfradrag.

  • Her i coronaåret har der dog været mange, der har arbejdet hjemmefra, hvor de måske plejer at køre. Det skal man lige ændre, fordi man selvfølgelig ikke kan få penge tilbage, hvis man ikke har kørt til og fra arbejde.

Penge for kørsel

  • Man får cirka 1,93 kroner per kilometer, man kører udover de 12 kilometer.
  • Eksempel: Kører du 30 kilometer i alt til og fra arbejde, får du fradrag for de seks kilometer, som svarer til cirka 11,5 kroner per arbejdsdag.

Kilde: Skat.dk 

Rabat på donationer

  • Hvis du er godhjertet og donerer en skilling til velgørenhed som for eksempel Amnesty, Red Barnet eller Greenpeace, kan du også få noget af donationen tilbage i skat.

  • Dette sker som regel automatisk, hvis du giver dit CPR-nummer, når du donerer pengene.

Penge for donationer

  • Man får cirka 26 procent tilbage af donationsbeløbet.
  • Eksempel: Hvis du donerer 100 kroner, kan du putte 26 kroner i lommen igen.

Kilde: Skat.dk 

Rabat på a-kasse og fagforening

  • Hvis man er i praktik, elev eller har fuldtidsjob, er det en god idé at være medlem af en a-kasse. Som studerende på videregående uddannelser kan man også melde sig ind i en fagforening. Og her er der også penge at hente.

Andre fradrag, du ikke må glemme ​​​​​​

  • Pendlerfradrag. 
  • Servicefradrag - også kaldet håndværkerfradrag.
  • Kost og logi som udsendt.

Kilde: Skat.dk

  • Hvis det er en fagforening, skriver man den forventede betaling ind i ”Faglig kontingent (458)” på forskudsopgørelsen. Er det en a-kasse-betaling, skriver man den ind i feltet ”Bidrag til A-kasse, efterlønsordning og fleksydelse (439)”. Hvis du ikke skriver det ind i løbet af året, får du automatisk din rabat, når året slutter, og skatten gøres op i din årsopgørelse.

Penge for fagforening

  • Man får cirka 30 procent tilbage af fagforenings- eller a-kasse-betalingen.
  • Eksempel: Betaler du 100 kroner om måneden, får du 30 kroner tilbage.

Kilde: Skat.dk 

Rabat på renter

  • Hvis man har et lån, man betaler renter af, kan man få penge tilbage for selve rentebetalingen. Dette oplyses helt automatisk til Skat, og derfor behøver du ikke aktivt gå ind og rette i noget.

  • Så der er altså lidt ekstra penge at hente, hvis man ved, hvor man skal kigge hen. Desuden er der penge at beholde, hvis man ved, hvilke felter man skal udfylde, så man ikke risikerer at få skattesmæk, når skatteåret gøres op.

Penge for renter

  • Rentefradraget ligger på lidt under 25 procent.
  • Eksempel: Hvis man betaler 1000 kroner i renter om måneden, kan man trække cirka 25 procent fra. Det vil sige, man får cirka 250 kroner tilbage.

Kilde: Skat.dk 

- Forskudsopgørelsen er vigtig at udfylde, så man ikke får en stor regning til sidst. Og så er det en god øvelse at komme ind i systemet, for det vil være der hele livet, siger Lars Pedersen og fortsætter:

- Og så når den er udfyldt, så tager man champagnen frem og fejrer det med kage. Og hvis man så får et nyt job, skal man huske at rette det til.

Har du brug for hjælp? Spørg vores økonomiske eksperter:

Torsdag den 18. marts hjælper to økonomiske eksperter fynboerne med at finde plads i budgettet til et drømmekøb. Er det din økonomi, de skal tage et kig på? Udfyld skemaet her, og fortæl os, hvad eksperterne kan hjælpe dig med at få råd til. Se med på Facebook klokken 19.30.   

4. jan. 2025 kl. 18:49
Tophistorie
Carsten Bak

Bilist bragede ind i bageri - der er ødelæggelser for "et større beløb"

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag middag fik kunder og forbipasserende ved Baks Bakery og Deli i Middelfart sig noget af et syn, da en større BMW bragede ind i butikkens facade.

Det fortæller ejer, direktør og bagermester Carsten Bak, der har delt billeder af ødelæggelserne. Han var ikke selv til stede ved ulykken.

- En af mine ansatte ringede til mig og sagde, at en bil var kørt ind i bageriet. Så kommer der mange billeder hen over nethinden, siger Carsten Bak til TV 2 Fyn.

Carsten Bak

Stor materielle skader

Inden han satte kurs mod sin butik, fik han fat i politiet, der til Carsten Baks overraskelse var hurtigere fremme, end han selv var.

Da han kom frem, kunne han se, at en bilist havde ramt et bord-bænkesæt foran butikken. Det var blevet presset ind i vinduespartiet og havde efterfølgende skubbet en tonstung ovn et par meter ind i produktionsområdet.

- Det var ikke fordi, det var så voldsomt, og så alligevel. Da vi kiggede nærmere, kunne vi se, der var sket en del skader. Det ser ret voldsomt ud, fortæller Carsten Bak.

Fyns Politi bekræfter over for TV 2 Fyn, at de har været på stedet for at se nærmere på ulykken. Vagtchef Sten Nyland fortæller, at ulykken er sket som følge af en kørerfejl.

Carsten Bak

Ingen personskader

Ifølge Carsten Bak bunder kørerfejlen i, at bilisten havde taget fejl af speeder og bremser.

Heldigvis var der ikke nogen personer til stede i produktionsområdet, da ulykken skete, og politiet bekræfter ligeledes, at der ikke er sket nogen personskader. Der er heldigvis kun sket materielle skader - dog for et “større beløb”, oplyser vagtchefen.

At ingen personer er kommet til skade, glæder Carsten Bak, der af samme årsag også finder plads til lidt galgenhumor:

- Det sjove ved det hele er, at der på facaden står “Bak”, og så kører han fremad.

Til trods for de omfattende skader er Carsten Bak klar til at åbne sin butik allerede søndag morgen.

4. jan. 2025 kl. 18:32
Tophistorie

Gitte har skrevet ny bibel til kvinder i overgangsalderen - revet væk inden udgivelse

LYT
Del
Link
kopieret!

En fynsk debutforfatter har selv udgivet en bestemt bog og slået alle de store forlag.

Gitte Boesen rådgiver kvinder i overgangsalderen, og hun har skrevet en bog, der allerede er gået nummer et på bestsellerlisten. Det er sket udelukkende på forsalget, da bogen først udkommer på tirsdag.

Lørdag holdt hun et lille releaseparty for bogen i Aaruphallen.

Selv er forfatteren ikke i tvivl om, hvorfor hendes bog er så efterspurgt fra udgivelsen.

4. jan. 2025 kl. 19:50

Dartklub har VM-feber: - Håber flere unge begynder at spille

LYT
Del
Link
kopieret!

I Assens Dart Club var der lørdag særlig god stemning ovenpå den spektakulære VM-finale fredag aften, hvor den kun 17-årige englænder Luke Littler på suveræn vis sikrede sig VM-titlen som den yngste nogensinde.

Med triumfen i Alexandra Palace i London blev der endnu en gang sat to tykke streger under, at den unge knægt er et ekstraordinært fænomen.

Og at en ung gut kommer ind og dominerer verdenseliten, det håber dartentusiasten Lars Nielsen kan få flere unge til at søge mod en dartklub.

Få masser af dartstemning fra Assens i videoen ovenover.

Flemming Ellegard

Hvor er Poul? Mere end 50 frivillige deltog i eftersøgning

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag fortsatte eftersøgningen af Poul Frank Andersen, der har været savnet siden han forlod hjemmet i Årslev 2. juledag.

Politiet stoppede deres eftersøgning torsdag, men den frivillige organisation Missing People havde samlet 51 personer, som var med til at lede efter den 70-årige mand.

Foreningen hjælper til, fordi de, der kender ham nærmest, havde kontaktet foreningen, der desuden havde fået grundig overlevering af Fyns Politi.

Talspersonen turde ikke gætte på chancerne for at finde den ældre mand i live. Vigtigst er dog at få ham fundet, lyder det.

Poul Frank Andersen var iført en sort eller grå kedeldragt. Han har hvidt hår og gråt fuldskæg.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

4. jan. 2025 kl. 16:24
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

DMI varsler "spændende vintervejr" de kommende dage

LYT
Del
Link
kopieret!

Selvom søndagen umiddelbart kommer til at starte stille og roligt, så er der “spændende søndagsvejr” i sigte, skriver meteorolog Henning Gisselø i en kommentar på DMI’s hjemmeside.

For som dagen skrider frem vil vinden tiltage, og samtidig er der sne eller tøsne på vej over Danmark fra sydvest. Det giver risiko for snefygning flere steder.

Ud på natten vil nedbøren gå over i regn, og med temperaturer under og omkring frysepunktet, så kan man opleve isslag med superglatte veje, cykelstier, fortove, når man skal ud ad døren mandag morgen.

I alt forventer DMI, at der kommer mellem 10 og 20 millimeter nedbør, og derfor opfordrer de til, at man færdes udenfor med ekstra forsigtighed.

4. jan. 2025 kl. 15:24
Local Eyes

Vej spærres i ni måneder - skal bygge ny bro

LYT
Del
Link
kopieret!

Arbejdet med at anlægge den nye jernbane mellem Odense Vest og Kauslunde er godt i gang, og fra mandag og frem til september i år kommer det til at påvirke trafikanter på Søndersøvej ved Vissenbjerg.

Der skal nemlig bygges en ny bro, som skal føre jernbanen under Søndersøvej ved Fynske Motorvej. Derfor omlægges trafikken til en midlertidig vej lige nord for motorvejen ved frakørsel 54 Vissenbjerg, oplyser Assens Kommune på sin Facebookside.

Trafikanter på strækningen skal være opmærksomme på, at hastigheden på omlægningsstrækningen er sænket til 40 km/t.

Assens Kommune
4. jan. 2025 kl. 14:26
René Standbygaard/DSB

Flere togafgange rammes - passagerer risikerer at vente 50 minutter

LYT
Del
Link
kopieret!

Skal du med regionaltog mellem Odense og Fredericia i de sene aften- eller nattetimer, så skal du være ekstra opmærksom den kommende uge.

Fra søndag 5. til torsdag 9. januar og natten efter kører enkelte tog på strækningen efter en ændret køreplan på grund af sporarbejde, skriver DSB på sin hjemmeside.

Det betyder, at man skal hold et ekstra godt øje med Rejseplanen, da de berørte tog kører mellem otte og 50 minutter senere end normalt fra flere stationer undervejs.

4. jan. 2025 kl. 13:25

SFO-børn satte Danmarks-rekord - nu vil de i rekordbog

LYT
Del
Link
kopieret!

273,5 meter.

Så lang en musetrappe havde børnene på Soltoften SFO i Marstal på Ærø lavet i løbet af december, inden de gik på juleferie. Og det er intet mindre end en Danmarksrekord, skriver Ærø Kommune på sin Facebook-side.

Og Ærø Kommune skriver, at de forventer, at rekorden finder vej til Børnenes Rekordbog.

Børnene har selv lavet musetrappen, men med god opbakning fra det voksne personale, lyder det fra pædagog Christian Kurt Nielsen.

- Vi voksne holdt os på sidelinjen – dog ikke uden at friste med brændte mandler og æbleskiver undervejs.

4. jan. 2025 kl. 12:17
Kim Haugaard/Midtjyske medier/Ritzau Scanpix

Clay-direktør sørger over tabet af Peter Brandes: - En af de helt store, der har forladt os

LYT
Del
Link
kopieret!

Den fynske multikunstner Peter Brandes er lørdag morgen afgået ved døden i en alder af 80 år.

Og det er en af de helt store kunstnere, vi har mistet. Sådan lyder det fra Pia Wirnfeldt, der er direktør for CLAY Keramikmuseum Danmark i Middelfart.

- Det er en af de mest begavede kunstnere, vi har mistet. Peter var et menneskeligt og kunstnerisk intellekt ud over det sædvanlige, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Står bag kæmpe-vase

Peter Brandes er blandt andet kendt for sine udsmykninger af flere danske kirker. Herunder Roskilde Domkirke og senest Aarhus Domkirke. I sin levetid har han også lavet kunstværker til udstilling i Danmark, i udlandet og til dronning Margrethe.

Ude foran CLAY Keramikmuseum i Middelfart står der en vase, der rager knap fem meter op i luften. Vasen er i folkemunde kendt som Sevilla-vasen, da Peter Brandes skabte den til verdensudstillingen i 1992 i Sevilla.

Men på kunstneren selv omtalte vasen som Isak-vasen, fortæller Pia Wirnfeldt:

- Reelt hedder den Isak-vasen, fordi motivet på vasen er Isak, der står på Morija-bjerget, hvor hans far Abraham havde taget ham hen for at ofre ham til gud.

Pia Wirnfeldt kalder vasen et “monumentalt værk og en milepæl i dansk keramikhistorie”. Et betydningsfuldt værk, som fortæller og markerer, hvilken betydningsfuld kunstner, Peter Brandes var.

Markant kunstner

En kunstner, der var optaget af at formidle de helt store religiøse og mytologiske fortællinger, som han udtrykte i alt fra maleri, keramik, glasmosaik, tegninger og meget andet.

- Vasen er et vartegn for museet. Folk, der har besøgt Clay, husker den vase, som står meget majestætisk ved siden af den gamle hovedbygning. Den er næsten 5 meter høj, og man skal bevæge sig rundt om den for at få historien foldet ud, fortæller Pia Wirnfeldt.

Men Peter Brandes var meget mere end den kendte vase, som i øvrigt også er afbilledet på et af de kendte, brunlige skilte, der står langs de danske motorveje for at vise bilisterne, at Clay Musuem er i nærheden.

Udsmykningen af kirker har altid draget multikunstneren, som også har udsmykket Nordlyskatedralen i Norge. Og det er også vigtigt for Pia Wirnfeldt at anerkende den betydning, som Peter Brandes har haft med udsmykning af kirker både i Danmark og internationalt:

- Han er måske en af de mest markante kunstnere i det seneste halve århundrede i forhold til udsmykning af kirker. Det er en af vores helt store og epokegørende kunstnere, der desværre har forladt os, slutter hun.

Steen Egelund Nielsen / Privatfoto

Havn tæt på at blive oversvømmet

LYT
Del
Link
kopieret!

I den sydlige del af Lillebælt er der blevet skubbet så meget vand ind, at vandstanden lørdag formiddag står omkring en meter over dagligt vande ved flere havne.

Det gør sig blandt andet gældende ved Faaborg Havn, hvor vandstanden er 99 centimeter over normalen.

Af den årsag ligger vandet nu og skvulper ved havnekanten.

Vandstanden er imidlertid nedadgående resten af dagen, så det forventes ikke at give problemer.

4. jan. 2025 kl. 10:08
Liselotte Kahns / Privatfoto

Undrede du dig også over denne lysende plet på himlen? Her er forklaringen

LYT
Del
Link
kopieret!

TV 2 Vejret har modtaget flere billeder fra undrende danskere fredag aften og natten til lørdag. Hele omdrejningspunktet er en lysende plet lige ved siden af Månen.

- Hvad er det, der er over månen? Det har jeg aldrig set før, spørger TV 2 Vejrets læser Kent Bering Coort.

Ved første øjekast kunne det ligne en meget klar stjerne, men faktisk er der tale om noget helt andet. Det er nemlig planeten Venus, der sammen med Månen lyst flot op på den danske vinterhimmel.

I anden halvdel af januar vil mange af planeterne være synlige på samme tid. Eksempelvis i perioden 16. til 20. januar, hvor Saturn og Venus står lige ved siden af hinanden.

4. jan. 2025 kl. 9:27
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere husstande ramt af strømafbrydelse

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret klokken 14:27: Flere husstande har fået strøm igen.

Vores Elnet er ramt af driftsforstyrrelse, der påvirker strømforsyningen til flere husstande på det østlige Fyn.

Det fremgår af virksomheden hjemmeside, hvor de oplyser, at der er tale om en “uvarslet afbrydelse”.

Det oplyses ikke, hvor mange husstande, der er påvirket af strømafbrydelsen, men Vores Elnet har markeret et større geografisk område med en rød cirkel, som værende påvirket af strømafbrydelsen.

Strømafbrydelsen er registreret omkring klokken 08.30 og forventes afsluttet 10.32.

TV 2 Fyn arbejder på at få en kommentar fra Vores Elnet.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her