Unge fynboer går mod strømmen: Klar sejr til rød blok
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I modsætning til de fleste andre steder i Danmark har de røde partier vundet en klar sejr på Fyn ved skolevalget 2017.
På landsplan vandt de borgerlige partier en knusende sejr med over 55 procent af stemmerne mod 45 procent til de røde partier. Men den fynske ungdom skiller sig markant ud fra deres jævnaldrende i Jylland.
I alt 60.000 elever fra 8.-10. klasserne har de sidste uger ført valgkamp og valgt mærkesager og torsdag afgav eleverne så deres stemme til Skolevalget 2017. Her til aften blev resultaterne offentliggjort.
På Fyn har eleverne stemt på 54 forskellige skoler, og i fem ud af otte fynske kommuner har de røde partier fået klart flertal.
Nu stemmer de unge: Hvad tror du, de stemmer?
I 2015 vandt Venstre og blå blok. Førstegangsvælgere ved folketingsvalg stemmer dog i højere grad socialistisk. Hvordan tror du, det går ved skolevalget?
Tre uger med valgkamp, heftige debatter og specifikke mærkesager er ved at nå sin afslutning. 63.000 skoleelever fra hele landet kan torsdag stemme, og det gælder også eleverne i 8. - 10. klasse på 54 fynske skoler.
Prøvevalget blandt de ældste elever i folkeskolen skal give et praj om fremtidens magtfordeling i Folketinget. Hvordan tror du, at de unge stemmer ved dagens valg?
Der er 10 partier, de kan stemme på ved dagens skolevalg: Enhedslisten, SF, Alternativet, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.
I afstemningen herunder kan give dit bud på, hvad du tror, at de unge stemmer?
Sådan stemte de unge ved det seneste valg
I 2015 blev Venstre valgets klare vinder med 27 procent af stemmerne. Socialdemokraterne, der dengang blev ledet af statsminister Helle Thorning-Schmidt, blev stemt ind på andenpladsen med 17 procent af stemmerne.
Blå blok snuppede også den samlede sejr på Christiansborg med 105 mandater mod rød bloks 74.
Til gengæld viser analyser, at førstegangsvælgere mellem 18 og 21 år - altså nogle år ældre end folkeskoleeleverne - i højere grad stemmer socialistisk. Med andre ord er der stor forskel på, hvad de unge stemmer på, når der er valg, og det kan adskille sig fra resten af befolkningen.
Minister til valgfest på Fyn
Torsdag aften er der valgfest. På Korinth Efterskole deltager undervisningsminister Merete Riisager (LA), hvor hun holder oplæg om folkeskolen og demokrati.
- Jeg er meget imponeret over den indsats, som både lærere og elever lægger for dagen med skolevalgsforløbet. Eleverne var for eksempel engagerede og spurgte lystigt til forskellige mærkesager til den paneldebat, som jeg overværede på en skole. Det er et tegn på, at eleverne har taget Skolevalg til sig og går op i det, siger Merete Riisager til TV 2/FYN.
Erfaringerne fra tidligere skolevalg er, at de deltagende elever fik en styrket viden om politik og fik styrket deres selvtillid.
Du kan følge valgaftenen på TV 2/FYN og TV 2/FYN Nyhedskanalen torsdag aften og få valgresultatet for Skolevalget 2017.
I Faaborg-Midtfyn Kommuner fik rød blok en kanonvalg med 62,1 procent af stemmerne, mens den røde blok fik 60,7 % af stemmerne i Nyborg. Kun i Assens, Kerteminde og Nordfyns Kommuner fik de borgerlige partier flere stemmer end rød blok.
Socialdemokratiet er det største parti i næsten alle fynske kommuner, mens Venstre er landets største på landsplan.
Se resultaterne for hele landet og alle skoler her
Men selv om de blå partier løb med flest stemmer på landsplan, er formålet med valget ikke at lave en meningsmåling blandt kommende vælgere.
Det forklarer Kasper Sand Kjær, der er formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, som står bag valget.
- Jeg håber, at der møder nogle elever op i skole fredag, der måske er lidt trætte, fordi de har fulgt valget i aften, men også nogle elever, som har meldt sig ind en politisk ungdomsorganisation, siger han.
- Ellers håber jeg, at de vil stille op til elevrådet eller bestyrelsen i deres lokale forening og på den måde gøre deres mening gældende.