Vaccineret mod græs:
- Jeg har solbriller på indenfor
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Pollensæsonen er i gang. Som naturvejleder arbejder Rikke Molin med risiko for irriterede øjne - ofte med solbriller. Hun er allergisk over for græs.
Næsespray, øjendråber, antihistaminer, solbriller og vaccinationer.
Det er absolut brugbare våben for hundredtusindvis af danskere, der i sommerhalvåret kæmper mod allergier forårsaget af pollen. Og pollensæsonen er for alvor kommet i gang - og med udsigt til sol og forår bliver det kun værre endnu.
Grethe fik første stik: 20.000 skal stikkes på én dag
Mandag skal det danske sundhedsvæsen til generalprøve for at finde ud af, om systemet kan vaccinere 100.000 om dagen. I Svendborg skal 1.200 fynboer vaccineres mellem klokken otte om morgenen til halv ni om aftenen.
Hvordan sikrer man sig, at man kan vaccinere helt op mod 400.000 danskere om dagen?
Man afholder en generalprøve - eller en såkaldt stresstest af systemet, hvor 100.000 danskere på landsplan bliver testet på én dag. Den dag er mandag, og i Svendborg var man klar til at give dagens første stik klokken otte.
Og en af dem, der var mødt op til sit første stik, var pensionist Grethe Nogel.
- Det er ikke noget særligt, jeg tager det bare, som det kommer, siger Grethe, da hun bliver spurgt om hun glæder sig.
De største udfordringer
På vaccinestedet i Svendborg skal der i alt vaccineres godt 1.200 personer mandag. Det er personer over 75, særligt sårbare personer og personer i vaccinegruppe 5-8
- Noget af det, vi har haft fokus på, er, at vi har sikret logistikken omkring flowet af vacciner, hvordan de bliver leveret, trukket op og givet til borgeren, fortæller ledende overlæge på Svendborg Sygehus, Mette Worsøe
Vaccinegrupper
1. Personer som bor i plejebolig mv. (hovedparten er vaccineret).
2. Personer med alder ≥ 65 år som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp. (hovedparten forventes at være vaccineret i løbet af marts).
3. Personer med alder ≥ 85 år. (hovedparten forventes at være vaccineret i løbet af marts).
4. Personale i sundheds-, ældre- og udvalgte dele af socialsektoren med særlig risiko for smitte, eller som varetager en kritisk funktion. (hovedparten forventes at være vaccineret i løbet af marts).
5. Udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19. (hovedparten forventes at være vaccineret i løbet af marts).
6. Udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19 eller pårørende, som er en uundværlig omsorgs- eller plejeperson. (hovedparten forventes at være vaccineret i løbet af marts).
7. Personer på 80-84 år. (målgruppen begynder vaccination fra midten af marts).
8. Personer på 75-79 år.
9. Personer på 65-74 år.
10 A. Personer på 60-65 år (fødselsårgang 1957-1961).
10 B. Personer på 55-59 år (fødselsårgang 1962-1966).
10 C. Personer på 50-54 år (fødselsårgang 1967-1971).
10 D1. Personer på 16-19 år + 45-49 år (fødselsårgang 1972-1976 og 2002-2005).
10 D2. Personer på 20-24 år + 40-44 år (fødselsårgang 1977-1981 og 1997-2001).
10 D3. Personer på 25-29 år + 35-39 år (fødselsårgang 1982-1986 og 1992-1996).
10 D4. Personer på 30-34 år (fødselsårgang 1987-1991).
For at sikre at alle 1.200 kan nå at blive vaccineret, har man i Svendborg forberedt sig til dagen, og nogle af de største udfordringer har også allerede vist sig.
- Indtil videre har vores udfordringer været på ventetid, siger Mette Worsøe.
- Hvis man kommer før tid, så skal man vente, og en ventetid ét sted forplanter sig hurtigt videre i systemet.
Udover at holde styr på unødvendig ventetid, skal IT-systemet, som medarbejderne bruger, også være oppe at køre og fungere. Uden det, kan man ikke modtage sin vaccine.
- Som borger kommer man ind og sætter sig på en stol, man får scannet sit sundhedskort, og så scanner personalet også vaccinen, som skal trækkes op, inden man får sit stik, forklarer Mette Worsøe.
Realistisk med over 1.000 stik?
Men er det overhovedet realistisk med så mange stik i Svendborg?
- Det er meget realistisk, indtil videre har vi hver dag vaccineret flere, så vi får minimum 1.250 igennem i dag, siger den ledende overlæge.
- Hvis vi når igennem dem, som vi forventer, har vi jo bevist, at det, vi mangler, det er at få vaccinerne til landet. Systemet er gearet til det.
I hele region Syddanmark skal i alt 20.000 personer vaccineres.
Det gjorde overhovedet ikke ondt
Og for pensionist Grethe Nogel, der altså har taget turen fra Langeland til Svendborg i dagens anledning, ja der går der da heller ikke længe, fra hun har sat sig i stolen, til hun får givet stikket.
- Det var hurtigt overstået, det gjorde overhovedet ikke ondt, siger Grethe Nogel.
Det er vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderne, der bliver brugt under stresstesten mandag. Vaccinen fra AstaZeneca er sat midlertidigt i bero, efter at den er blevet sat i forbindelse med nogle sjældne, men alvorlige blodpropper.
I alt skal flere end 101.000 vaccineres på landsplan mandag.
Der er dog en mening med galskaben, forklarer naturvejleder Rikke Molin, der selv er allergisk over for græs.
- Det er simpelthen for at sprede træernes gener videre, så der kan komme flere birketræer, flere elmetræer, græs og så videre, siger Rikke Molin.
- Birk bliver ret store inden så længe. Birketræer åbner deres rakler inden så længe, og det plejer man også at kunne se som gult støv, der ligger i kanten af søen, forklarer naturvejlederen.
Sprøjte i Pulp Fiction-stil
Rikke Molin er allergisk over for græs, og hun husker udmærket den dag, hvor hun blev vaccineret hos sin læge.
- Jeg nåede ikke så langt væk fra døren til hans kontor, før jeg kunne mærke en speciel følelse i kroppen, der prikkede og stak over det hele. Så blev jeg kørt på sygehuset med min læge. Han sad ved siden af med en sprøjte i Pulp Fiction-stil og var klar til at gribe ind. Jeg er ret allergisk over for græs, især meget af det, fortæller Rikke Molin.
Fakta om pollensæsonen
Pollensæsonen strækker sig i Danmark over mange måneder - nogle år allerede fra januar og helt til oktober.
Birk er nummer et på listen over de træpollen, som mennesker med allergi over for pollen oftest reagerer på.
Herunder kan du se, hvornår de enkelte pollentyper er på deres højeste:
Februar-april: Hassel og el
Marts-maj: Elm
April-maj: Birk
Maj-august: Græs
Juli-august: Bynke
August-oktober: Bynkeambrosie
Kilde: allergiguiden.dk
Hun kender derfor de gode våben for at mindske symptomer i øjne og luftveje, og her i april og maj tager hun øjendråber.
- Jeg kan rigtig godt lide at have solbriller på. Jeg tager medicin og har det med. Jeg kender signalerne. Jeg er lysfølsom, så jeg har helst solbriller på fra det tidlige forår til sidst på sommeren, siger Rikke Molin, der også nogle gange bærer solbriller indendørs.
- På de dårlige dage har jeg dem også på, når jeg sidder inde ved en skærm, fortæller hun.
Underviser børn på græsmark
Rikke Molin er udmærket klar over, at det er en smule spidsfindigt, at hun har valgt jobbet som naturvejleder, når hun er så allergisk, men hun kan sagtens undervise en skoleklasse på en græsmark.
- Så længe jeg ikke skal slå græsset og samle det op bagefter. Det gider jeg ikke, fastslår naturvejlederen.
Hver femte dansker lider af allergier med symptomer i øjnene og luftvejene.
Video viser, hvor hurtigt krysantemumbomber springer - lunten er livsfarlig
kopieret!
Nytårsnat døde en 24-årig mand efter en krysantemumbombe gik af og kostede ham livet. Ifølge Fyns Politi var der tale om en meget kraftig, ulovligt anskaffet bombe.
Og mens mange har et eller andet kendskab til, at fyrværkeri skal tændes med en lunte af en art, så bliver krysantemumbombens lunte i særdeleshed et livsfarligt redskab, hvis den antændes forkert.
Det samme gør sig faktisk gældende med det professionelle fyrværkeri krysantemumbombe. Der er dog den fuldstændigt afgørende forskel på sådan en og almindeligt fyrværkeri, at en del af lunten er ekstremt hurtigt.
Peter Hald, der er kemiker og sikkerhedsleder ved Institut for Kemi ved Aarhus Universitet kalder krysantemumbomben for et unikt stykke håndværk. I de rette hænder er det noget af det flotteste fyrværkeri, men i de forkerte, noget af det farligere, siger han.
- Den er ikke lavet som en bombe, der skal sprænge ting i luften. Men den er lavet til at skulle skydes højt op på himlen, og antænde der.
Dermed slår Peter Hald også fast, at en krysantemumbombe på ingen måde er lavet til sprængning nær jordoverfladen.
- Ideen er, at den skal løftes op, så den tegner en stor ”krysantemumblomst” af stjerner på himlen.
Ekstremt eksplosiv med livsfarlig lunte
Bomben består af flere lag. Lunten tænder først en krudtladning, som skal skyde selve bomben op af affyringsrøret. I affyringen tændes en forsinkelse, og når bomben er kommet helt til tops, tænder den en kraftig krudtladning midt i bomben. Den ladning sprænger bomben og spreder de brændende stjerne. Princippet er som i en almindelig raket, bare mere symmetrisk og ofte en del større.
- Stjernerne inde i sådan en, er tunge, brændende stykker krudt, der bliver kastet ud med høj fart. Man skal forestille sig marmorkugler, blot lavet af krudt, siger Peter Hald.
Når det så galt, og bomben sprænger før tid, så skyldes det formentligt, ifølge Peter Hald, at lunten går af før den, der tænder den, er klar over det.
- Den lunte, som sidder på sådan en krysantemumbombe, er lavet til at skulle stikke op af et affyringsrør. Og selvom den måske er over én meter lang eller længere, så er den lavet af sortkrudt, pakket ind i papir. Sådan en lunte brænder på en brøkdel af et sekund, siger han.
For enden af lunten er en almindelig, grøn, langsom lunte, som de kendes fra andet fyrværkeri. Det er den, der skal give tiden til at komme på sikker afstand. Hvis man korter lunten af eller bare tror, at man har masser af tid, så når personen der tænder ikke langt nok væk, og det i tilfælde opstår ulykken.
Krysantemumbomber laves i alle størrelser. Deres størrelse opgives ofte som deres diameter i tommer, og typiske størrelser går fra to til ti tommer. Jo større de er, jo kraftigere er effekten også. Der er ikke noget fyrværkeri som er ufarligt, når man bruger det forkert.
Vej spærret ved motorvej på grund af politiarbejde
kopieret!
Skal man mod Nørre Aaby skal man være opmærksom på, at assensvej torsdag eftermiddag er spærret i begge retninger mellem til/afkørsel 57 på motorvejen
Det skyldes, at politiet har spærret vejen som følge af et brud på en gasledning. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi Henrik Strauss til TV 2 Fyn.
- Hvis man kommer fra vest mod øst, kan man stadig komme af, men man kan ikke køre mod Nørre Aaby.
Henrik Strauss kan ikke fortælle, hvor længe det forventes, at der er spærret, da indsatslederen kun lige er kommet til stedet.
Motorvejen kan tilgås og forlades via Hovedvejen fra nord og Nørre Aaby sydfra via Assensvej fra syd eller via Margaardvej.
Rema 1000 i knibe - leverandører kan ikke levere eftertragtet tilbudsvare
kopieret!
Skal du ud og handle hakket oksekød, så kan du risikere, at det er udsolgt i din lokale Rema 1000.
I hvert fald oplever supermarkedskæden, at de ikke får “alt det hakkede oksekød”, som de har bestilt. Det fremgår af en informationsseddel, som er opsat i flere Rema 1000-butikker - heriblandt tre tilfældige i Odense, som TV 2 Fyn torsdag eftermiddag var forbi.
- Vi klarer den, men du må gerne hilse Danish Crown og sige, at de bare skal gi' den gas og sende kød i vores retning, siger kommunikationschef i Rema 1000, Jonas Schrøder til B.T.
Danish Crown fortæller til selvsamme medie, at de forventer, at der igen er masser af kød i kølediskene senest i næste uge.
Efterskoleelever tog på plejehjem for at lære om fremtidens teknologi
kopieret!
En gruppe efterskoleelever lagde onsdag vejen forbi Svanehøj Plejehjem i Kerteminde for at blive klogere på velfærdsteknologi i praksis.
- Det handler om at få sat deres viden i spil, så det ikke bare bliver noget, der foregår i en bog, siger efterskolelærer Michael Larsen.
Eleverne fra Kerteminde Efterskoles teknologilinje lærte blandt andet om brugen af robotdukker, der anvendes til borgere med demens.
- Jeg er glad for at komme ud af huset og se, hvordan teknologien er aktuelt, og hvordan den kan bruges hos den ældre befolkning og ikke kun de yngre, siger efterskoleelev Nanna Fredslund Breinholt.
Hjælper undertrykte kvinder - nu får de millionbeløb
kopieret!
"Søstre mod vold og kontrol" får forlænget deres tilskud fra staten på 1,7 millioner kroner om året til og med 2028, har regeringen besluttet torsdag. Tilskuddet udløb oprindeligt ved udgangen af 2024.
Organisationen kæmper for ikke-vestlige kvinders ret til at leve et frit og selvstændigt liv uden negativ social kontrol og vold.
At organisationens fremtid nu er sikret glæder folketingsmedlem og retsordfører for Socialdemokratiet, Bjørn Brandenborg (S).
- Jeg har selv mødtes med "Søstre mod vold og kontrol" flere gange, og jeg er rigtig glad for, at vi nu sikrer, at de kan fortsætte deres vigtige arbejde med at hjælpe unge kvinder med ikke-vestlige baggrund, der er udsat for negativ social kontrol, siger han til TV 2 Fyn.
Falske anklager
Kvinder med ikke-vestlig baggrund, der bliver udsat for social kontrol, står ofte alene, da det som regel er kvindernes familier, der udøver den sociale kontrol.
- “Søstre mod vold og kontrol” er en vigtig organisation, der kan være med til at gribe de unge kvinder med ikke-vestlig baggrund, der bliver ofre for negativ social kontrol, så de ikke står helt alene, siger Bjørn Brandenborg.
- Jeg har selv besøgt organisationen og talt med flere af de kvinder, som de hjælper, og der er ingen tvivl om, at de gør et godt og vigtigt stykke arbejde, lyder det videre.
Tilbage i 2022 blev foreningen pure frikendt i en advokatundersøgelse for alle anklager og beskyldninger om, at foreningen udelukker medlemmer, lægger pres på tidligere medlemmer, begår dokumentfalsk og har berøringsangst overfor kvinder af muslimsk oprindelse.
Anklagerne florede mestendels på Facebook, men en uvildig advokatundersøgelse fra Horten, som var politisk bestilt, manede dem til jorden.
T-shirts til 25 kroner - nu åbner tøjbutik med "uhørt lave priser"
kopieret!
Den svenske tøjgigant Lager 157 åbner snart en butik i Rosengårdcentret med tøj til “uhørt lave priser”. Det skriver MigOgOdense på baggrund af en pressemeddelelse.
Tøjvirksomheden tilbyder blandt andet t-shirts til mænd til 25 kroner, jeans til kvinder til 160 kroner og skijakker til børn til 300 kroner.
Lager 157 har mere end 80 butikker i Norden og Tyskland. Det bliver kædens sjette butik i Danmark, eftersom kæden lige nu har fire butikker i Jylland og en på Sjælland.
I december skrev Lager 157 på virksomhedens LinkedIn-profil, at den ville åbne en 2.145 kvadratmeter stor butik i Odense. Der var det dog ikke nærmere specificeret, hvor den nye butik skal ligge.
Butikken åbner 27. februar.
Advarer om "meget glatte veje"
kopieret!
Bilister på Fyn bør være opmærksomme på glatte vejbaner.
Ifølge TV 2 Vejret er temperaturerne i vejbanerne nemlig under frysepunktet, hvilket kombinereret med den megen regn, som er faldet på det seneste, ikke er den bedste kombination.
- Det kan føre til meget glatte veje, skriver TV 2 Vejret.
Det kan være svært at se det glatte føre, når vandet på vejbanerne er frosset til. Der er især tale om vejbaner på det vestlige Fyn.
Vagtchef hos Fyns Politi Steen Nyland siger til TV 2 Fyn, at bilister bør køre efter forholdene.
Nye fotovogne forvirrer - går efter bestemte trafikanter
kopieret!
Sund & Bælt har fået nye fotovogne, som registrerer kilometerbaseret vejafgift på lastbiler.
Fotovognene er taget i brug, efter at en ny afgift er trådt i kraft. Den skal bidrage til den grønne omstilling af den danske vejtransport.
Men de nye vogne skaber lidt forvirring blandt bilister. Blandt andet var der i en lokal facebookgruppe undren, da en af vognene holdt ved Svendborgmotorvejen omkring Kværndrup.
Men det er altså ikke vogne, som bilister skal frygte, fortæller Jens Villemoes, der er pressechef i Sund & Bælt:
- De kan godt forveksles med fotovogne, men de er kun rettet mod lastbiler over 12 ton. Bilerne indgår i kontrollen af vejafgifter for lastbiler, der blev indført 1. januar.
OB mister stortalent - forhandler med flere udenlandske klubber
kopieret!
Et af de helt store stjerneskud er på vej ud af Ådalen. Tobias Slotsager var af mange spået som fremtidens forsvarskrumtap, hvis ikke han skulle indbringe øens hold en rekordsum.
Nu ligner det, at han forlader klubben for beskedne en million euro - svarende til små 7,5 millioner kroner, skriver bold.dk.
Det er ifølge TV 2 Fyns oplysninger sandsynligt, at en aftale falder på plads i januar. Hvis ikke et salg lykkes, kan Slotsager forlade klubben transferfrit til sommer.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger forhandler Tobias Slotsager med flere udenlandske klubber i disse uger. Blandt andet er et skifte til en engelsk klub i spil. Der er desuden stor interesse for Slotsager fra klubber fra Holland, Belgien, Portugal og Spanien.
Ledelse siger ja
Ifølge bold.dk’s oplysninger har OB-ledelsen afstemt, at man vil vende tommelfingeren opad til et bud på minimum 7,5 millioner kroner.
Et beløb, der frister flere udenlandske bejlere, og som altså er langt fra den rekordsum, der blev talt om, at Slotsager kunne indbringe.
Både tidligere sportsdirektør Björn Wesström og nuværende sportsdirektør Troels Bech har flere gange givet udtryk for, at en kontraktforlængelse var et ønske, men det til trods er det altså ikke lykkes parterne at blive enige om en aftale.
I sommer afviste OB kategorisk et bud på 15 millioner kroner fra østrigske Sturm Graz.
Slotsager var i september inkluderet som en ud af fire danskere på den eksklusive Golden Boy-liste.
Fjernvarme Fyn lukker for varmen
kopieret!
Hvis du er bosat eller opholder dig i Odense SV, kan det være en god ide at finde tophuen frem. Fjernvarme Fyn lukker nemlig for varmen fra klokken 07.30 til klokken cirka 13 torsdag.
Det oplyser selskabet på dets hjemmeside.
Konkret drejer det sig om Brogårdsvej, Engblommevej, Engsnarren, Engsvinget og Lindholmvej, der vil opleve varmeafbrydelsen.
Årsagen skal findes i, at Fjernvarme Fyn vedligeholder og forbedrer fjernvarmerørene i området.
Læger vil skyde prisen på cigaretter i vejret
kopieret!
En pakke cigaretter skal koste mindst 120 kroner, og prisen på nikotinposer og lignende produkter skal tilsvarende følge trop.
Bag forslaget er Lægeforeningen, der torsdag offentliggør i alt ti forslag, der skal styrke indsatsen for at fjerne tobak og nikotin - især fra børn og unges hverdag.
Prisforhøjelsen er vigtig, siger formand for foreningen Camilla Rathcke, fordi erfaringen fra andre lande viser, at en høj pris er det mest effektive middel til at undgå, at børn og unge begynder at ryge.
- Prisen er meget afgørende, hvis man vil afholde folk fra at begynde på en dårlig vane. Samtidig påvirker prisstigninger dem, der er i gang, til at stoppe. siger hun.